Italien går til valg
Læsetid: 5 min.

Italien står til at få sin første kvindelige leder. Der er bare et problem: Feministerne hader hende

Giorgia Meloni bryder med stor sandsynlighed gennem glasloftet og bliver Italiens første kvindelige regeringsleder i et land, hvor blot 49 procent af kvinderne er i arbejde. Men kvindesagsforkæmpere frygter, at det kan ende med at gå tilbage for kvinders rettigheder med lige netop hende for bordenden
I Ancona i det centrale Italien protesterede italienere mod højrefløjspartiet Italiens Brødre, i forbindelse med at dets leder Giorgia Meloni holdt en tale i byen.

I Ancona i det centrale Italien protesterede italienere mod højrefløjspartiet Italiens Brødre, i forbindelse med at dets leder Giorgia Meloni holdt en tale i byen.

Domenico Stinellis

Udland
23. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Efter stillingen som regeringschef i Italien har været besat af 30 mænd på stribe, er en 45-årig, ugift mor nu klar til at blive Italiens første kvindelige premierminister.

Søndagens parlamentsvalg kan ende med at udgøre en milepæl, da Giorgia Meloni, lederen af det højreekstreme parti Italiens Brødre, står til at blive den store vinder.

Men blandt Italiens kvindesagsforkæmpere er det meget småt med jublen på trods af denne mulige historiske bedrift i et stærkt mandsdomineret samfund. For efter de i årtier har kritiseret kvinders manglende stemme i italiensk politik, så frygter de, at det kan ende med at gå tilbage for kvinders rettigheder med lige præcis denne kvinde for bordenden.

»Det er en personlig sejr for Meloni, og det er et brud med fortiden, simpelthen fordi hun er kvinde, men for resten af Italiens kvinder vil det være et nederlag,« siger Giovanna Badalassi, feminist og professor med fokus på kønsøkonomi ved Modena og Reggio Emilia Universitet. »Meloni har i sin lange politiske karriere aldrig bakket op om kvinders rettigheder. I stedet står hun i spidsen for et parti, som undergraver dem.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"...men hun har erkendt, at en kvinde skal arbejde dobbelt så hårdt for at opnå samme succes som en mand."

Og de skal opføre sig dobbelt så patriarkalsk.

Willy Johannsen

@ Eva Schwanenflügel

Det er noget af et dilemma, det her...
Hun har uden tvivl ret...
Det er jeg ikke i tvivl om.

Skal vi lukke øjne af sympati, eller hvad skal vi gøre?
Hvilket jo under alle omstændigheder er ret ligegyldigt.
Men hvad skal italienere gøre?
Det klart det, som betyder noget.
Giv et bud?

Eva Schwanenflügel

@ Willy Johansen

Jeg ville gladeligt give et bud, forudsat jeg vidste, hvad du egentlig spurgte om.

- Hvad er et dilemma?
- Hvad har hun ret i?
- Hvad skal vi lukke øjnene for?
- Hvilken sympati har 'vi'?
- Hvad er 'ret ligegyldigt'?

Håber, du lige uddyber din kommentar ;)

Willy Johannsen

@ Eva Schwanenflügel
Jeg kan ikke længere huske, hvorfor jeg spurgte..
Bare at det var noget spontant, som dukkede op ved læsningen.
Det kan jeg i det mindste huske...:)

Eva Schwanenflügel

@ Willy Johansen

Det var da altid noget du huskede, at din kommentar stammede fra en spontan lyst til at udtrykke dig, for så må mit lille indlæg vel have vakt ét eller andet interessant tillive ;)