Interview
Læsetid: 6 min.

Sverige er ikke så særligt, som det har været: »Der er en mangel på fremtidstro«

Sverige er på mange måder et særligt land. Men det Sverige, der søndag går til valg, er mindre exceptionelt end tidligere. Valget står mellem forskellige nuancer af en mere repressiv stat, siger historiker Henrik Berggren
Sverige er på mange måder et særligt land. Men det Sverige, der søndag går til valg, er mindre exceptionelt end tidligere. Valget står mellem forskellige nuancer af en mere repressiv stat, siger historiker Henrik Berggren

Sofie Holm Larsen

Udland
10. september 2022

For nylig fik en valgplakat på gaden Henrik Berggren til at stoppe op.

Som sådan var der ikke noget usædvanligt ved den. Den var fra det konservative parti Moderaterna og bar et godt gammeldags borgerligt budskab:

Velfærd er ikke noget, politikerne skaber. Det gør dem, der arbejder eller driver virksomhed.

Alligevel stak plakaten ud. Den stod i kontrast til partiets øvrige plakater, der domineres af budskaber om lov og orden, hårdere straffe og strammere udlændingepolitik.

»Jeg tænkte: Nå ja, det var jo det, de plejede at stå for. Moderaterna plejede at have et positivt verdenssyn, som jeg slet ikke har set i den her valgkamp,« siger den svenske historiker og forfatter, der er ophavsmand til en lang række bøger om det moderne Sveriges historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Det er sigende for stemningen i den valgkamp, der går mod sin afslutning i denne weekend, når svenskerne søndag går til stemmeurnerne, mener Henrik Berggren. Den fremskridts- og fremtidstro, som har været så karakteristisk for opbygningen af det svenske velfærdssamfund siden Anden Verdenskrig, er bemærkelsesværdigt fraværende i en valgkamp, som historikeren betegner som »negativ« og »destruktiv«."

Hvad sker der?

Det samme er vel sket i Danmark?

Førhen i valgkampen talte politikerne om, hvad de ville fremme og opnå for at skbe et bedre samfund.
Nu taler de om, hvad de vil begrænse for at undgå trusler. Ude- eller indefra. Reelle eller indbildte.

Optimisme og fremtidstro er erstattet af tilbageskuende angst og had...

Og så undrer man sig over, hvad der mon dog giver børn og unge problemer...?

Se i spejlet, kære politikere og meningsdannere!!!

William Kern, Kim Morten Nissen, Maia Aarskov, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Anders Hüttel, Eva Schwanenflügel, svend christian tychsen, Alan Frederiksen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

du gamla du fria du fjällhöga nord du tysta du glädjerika sköna jag hälsar dig vänaste land uppå jord
din sol din himmel dina ängder gröna – Sverige alfavnende grundstødt på kapitalismens skarpe rev polariseret moraliseret voldbollet desperat – alle som har nydt af Folkhemmet og vender sig imod i trodsig indebrændthed har tabt tilliden selvrespekten moralsløret faldet det hele en tynd fernis indbildt selvtilstrækkelig – skåret glansbillede – rystet spejl – mandag bliver en blågul begmand smask i fremtidssynet
en seg kompis med fortid i Jägerbataljon Boden har desværre for længst begravet sig middelmådighedens ensomme skyttehul uden at vide hvad der er op og ned – givakt och bit ihop

Peter Beck-Lauritzen

Noget tyder på at "forbuds-sverige" er et overstået kapitel. Nu er det liberaliseret og den svenske stat er koblet fra udførelsen af samfundsopgaverne! Mediebilledets bandefokusering fjerner også fokus fra statens magtudøvelse, selvom politiet endnu ikke er liberalisret. Drab er drab, men drab indenfor bander, har jeg svært ved at begræde. Håber Sverige får rettet op, for det er et dejligt og velfungerende land, hvor livskvalitet værdsættes.

---
Hanna var kommunist
En tant på femtio år
---

Hanna från Arlöv hej
Jag lärde mycket av dig
Du sa som det var
Och det kändes så bra så
Nu kan jag göra nånting själv
Hanna från Arlöv

Jeg husker et citat fra et foredrag for mange år siden, vel i 80'erne eller 90'erne.
Desværre ikke foredragsholderen.

Men essensen var, at "man" havde undersøgt diverse forklaringer på markant øget kriminalitet og stofmisbrug i - så vidt jeg husker - Odense. I forhold til sammenlignelige steder.

Forklaringen var den ganske simple, at de unge mennesker ikke havde noget håb om en bedre fremtid...

Men var der nogen, der havde magt og agt til at give dem det???
Desværre ikke.

Inger Pedersen. En noget søgt og forenklet forklaring synes jeg..