Den tyske regering famler panisk efter en løsning på energikrisen

Tyskland skal spare hårdt på gassen den kommende vinter for at undgå akutte forsyningskriser. Men regeringens reguleringskaos og den grønne energiminister Robert Habecks »dårlige håndværk« antyder, at der er lang vej til foråret

Mathias Sonne

Følg skribent

Tyskerne skal spare på energien, så temperaturen vil fra den 1. september blive sænket til 19 grader i offentlige bygninger, butikker skal holde deres døre lukket, og i tidsrummet fra klokken 22 til klokken 16 skal lyset være slukket i reklameskilte, i butiksfacader og på monumenter – som her Brandenburger Tor i Berlin, som den kommende tid vil være mørklagt i nattetimerne.

Florian Gaertner/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Udland

2. september 2022

Svømmehaller, der vil sænke vandtemperaturen. Menigheder, der vil flytte gudstjenester til sognehuset. Og butikker, der vil slukke for rulletrapperne. Tyske medier svømmer for tiden over med beretninger om, hvordan virksomheder og institutioner vil spare på energien til vinter.

Sparetiltagene skyldes ikke kun de skyhøje energipriser, men også den tyske regerings nødforordning for vinteren, der træder i kraft den 1. september: Blandt andet skal temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, butikker skal holde deres døre lukket, og fra klokken 22 til klokken 16 skal lyset slukkes i reklamer og butiksfacader. Overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som er nødvendige for Tysklands vedkommende. Det helt store slag skal derimod stå i varme- og industrisektoren.

»Whatever it takes«

I denne prekære situation er der på udbudssiden ingen, der kan give en god, teknisk forklaring på, hvorfor den russisk-tyske gasledning Nord Stream 1 atter er lukket i de kommende dage.