Feature
Læsetid: 10 min.

Tyskland frygter nedtur og industridød. Scholz svarer med gigantisk redningspakke

Energiprisernes himmelflugt giver Tyskland og Europa enorme økonomiske udfordringer. Den tyske regering har nu smidt uhørte 200 milliarder euro på bordet, mens den tyske industri fromt håber, at krisen kan blive den nødvendige ’omstillingsraket’

En ansat i stålværket ThyssenKrupp i Duisburg.

Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
30. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er svært at fatte dimensionerne i et stålværk, før man ved selvsyn har set, hvordan enorme transportbånd leverer jernmalm til gigantiske kogekar, som er opvarmet med gas til op mod 900 grader. Herfra forarbejdes den glødende masse til enorme stålbarrer og -plader, der senere ender som karosserier, elevatorer eller konservesdåser. Altså hverdagsprodukter, som tilsammen gør, at hver europæer bruger flere hundrede kilo stål om året.

Produktionen af stål har sin egen bizarre skønhed. Men den medfører også dybe problemer: Stålproduktion udleder enorme mængder CO2. Og stålproduktionen bruger enorme mængder energi. Efter sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 er de ekstremt høje gaspriser i Europa nu atter på vej op. I omtrent samme takt breder panikstemningen sig i den tyske industri, hvor man for stålets vedkommende især frygter konkurrencen fra Kina.

»Stål er afgørende for vores samfund og økonomi,« siger Gunnar Groebler, der er administrerende direktør ved den tyske stålproducent Salzgitter AG.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvorfor kan europæiske ledere ikke tage sig sammen til at løse problemet 'fra grunden'?

Det er markedslogikken, der jager os alle rundt i manegen.

Nationalisér den kritiske infrastruktur. Og forén den i en samlet EU-strategi.

De sidste angreb på gasledninger er måske kun begyndelsen. Intet enkelt land kan værge sig mod denne form for sabotage. Der skal en EU-løsning til.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Jan Damskier, Steen K Petersen, Naja Abelsen, Ole Olesen, Anders Reinholdt og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Lidt beroligelse hvis man ellers tør stole på OECD. De har i går udsendt en 'prognose' for de ulemper og kriser, som energimangel og inflation giver i Europa. Her skriver de, at energimanglen vil ophøre engang ind i det nye år og at situationen indtil da ikke bliver slem for de europæiske lande (hvis ikke vi får en hård vinter). Tyskland får det værst; de ligger som de har redt.
Til gengæld mener OECD, at vi kommer til at kæmpe med inflationen i flere år fremefter. Det forudsætter dog stærke fagforeninger i Europa, der kan kæmpe lønninger igennem, der mindst svarer til prisstigningerne. Det er vist ikke alle lande der har det.

Jørgen Mathiasen

Havde den tyske regering ikke nationaliseret Uniper, ville adskillige byers kraftvarmeværker være i fare: Det er i disse tider interessant at se, hvordan staten igen aktiveres som den instans, der skal handle, når markedet ikke længere kan producere løsninger. I går fremlagde den liberale finansminister Christian Lindner sin strategi for statsintervension i »Maybritt Illner«.

I UK kører Brexit-politikerne endnu en omgang, mens vi har til gode at se, hvordan Italien og andre EU-lande vil forholde sig til koordineret handling på kontinentalt plan. Den tyske regering har begrænset tiltro til handleevnen og planlægger derfor i givet fald at tage nye nationale tiltag på energiområdet.

Eva Schwanenflügel, Antoniette caldera, Inger Pedersen, Naja Abelsen, Ole Olesen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Energiewende er er katastrofal fiasko…Danmark med komiske Dan er på vej i samme retning da han uden større kendskab til energiområdet ikke tænker længere hans næsetip. Problemet er hverken nationalisering eller privatisering men det “liberaliseret” elmarked hvor stabilitet og forsyningssikkerhed bliver straffet i forhold til snylterselvskaber som Ørsted og andre sol og vindaktører som sælger dyrt (men billigere end stabile energikilder) selvom strømmen er det værd og så efterlader problemet med manglende el til andre aktører når de ikke leverer. Der er bare ingen magisk lagerkapacitet der rækker mere end et par min til 1 h og det er et rasende dyrt måde at levere el på. Det samme med PtX, kæmpe net der kræver ekstra tubiner i Norge og ekstra store og dyre net. Det kunne for at flødebolle Dan kan stå og sole sig som “grøn” minister. Han er længst væk inden man ser katestrofen han har skabt

Energiewende er er katastrofal fiasko…Danmark med komiske Dan er på vej i samme retning da han uden større kendskab til energiområdet ikke tænker længere hans næsetip. Problemet er hverken nationalisering eller privatisering men det “liberaliseret” elmarked hvor stabilitet og forsyningssikkerhed bliver straffet i forhold til snylterselvskaber som Ørsted og andre sol og vindaktører som sælger dyrt (men billigere end stabile energikilder) selvom strømmen ikke er det værd og så efterlader problemet med manglende el til andre aktører, når de ikke selv kan levere. Der er bare ingen magisk lagerkapacitet, der rækker mere end et par min til 1 h og det er en rasende dyrt måde at levere el på. Det samme med PtX, ekstra tubiner i Norge og ekstra store og dyre net. Det kunne for at flødebolle Dan kan stå og sole sig som “grøn” minister. Han er længst væk inden man ser katestrofen han har skabt

Alan Frederiksen

jens christian jacobsen
30. september, 2022 - 05:54

Nu er den økonomiske udvikling ofte svær for økonomer at forudsige. Tag f.eks. finanskrisen i 2008. Ingen eller kun meget få økonomer (herhjemme advarede Christen Sørensen, som den eneste jeg kender, mod overophedning af økonomien) havde forudset hvad der ville (kunne) ske. Få måneder før Roskilde Banks krak lavede de en aktieudvidelse og investeringseksperter anbefalede at man investerede i Roskilde Bank, da de mente bankens aktier havde nået bunden.

Dertil kommer at der kommer så mange modsatrettede udmeldinger om hvordan vores økonomiske og energimæssige fremtid ser ud.
Senest i en artikel på The Guardian fra den 16. september:
"The three largest economies, – the US, China and the eurozone – have been slowing sharply, and even a “moderate hit to the global economy over the next year could tip it into recession”, the bank said in a study."
"It said the global economy was now in its steepest slowdown after a post-recession recovery since 1970, and consumer confidence had already dropped more sharply than in the run-up to previous global recessions."
“Global growth is slowing sharply, with further slowing likely as more countries fall into recession,” the World Bank president, David Malpass, said, adding his worry that these trends would persist, with devastating consequences for emerging market and developing economies."

I en artikel fra den 29. september i Berlingske, som jeg desværre ikke har adgang til, med overskriften "Endegyldigt farvel til russisk gas rammer hårdt i år – men »2023-24 kan blive mere kritisk".
"Gaslagrene i Europa er fyldte, og beredskabsplanerne er på plads forud for årets fyringssæson. Nu samler spændingen sig om, hvordan det skal gå, når gaslagrene i Nordeuropa skal fyldes næste vinter. Ingen tror længere, at russisk gas kommer til at spille en rolle."
https://www.berlingske.dk/business/endegyldigt-farvel-til-russisk-gas-ra...

Så hvordan vi skal få vores energibehov dækket til næste vinter er der tilsyneladende også usikkerhed om, hvilket økonomerne sikkert ikke har taget med i deres beregninger. I den her situation tror jeg det nærmest det er umuligt for økonomer at forudsige noget som helst. Dertil kommer at den politiske situation i verden hurtigt ændrer sig. Desuden er økonomi ikke en eksakt videnskab.

"Økonomi er ikke en eksakt videnskab. Hver gang Nobelprisen i økonomi uddeles, forherliger Nobelkomiteen økonomer, som var de evige sandhedsvidner. Det skaber overmod og leder os ud i katastrofer."
"Mange økonomer er tilsyneladende begyndt at tænke på deres disciplin, som var den et felt af objektiv viden, der vokser dag for dag. I løbet af de seneste årtier er faget økonomi på universiteterne blevet stadig mere matematisk med fokus på komplicerede statistiske analyser og modelopstillinger, mens observationer af virkeligheden er blevet stadig sjældnere."
https://www.information.dk/moti/2015/10/oekonomi-eksakt-videnskab