For en gang skyld er der ingen tangatrusser og speedos at skue i menneskehavet langs Copacabana. I dag er dresscoden flag og fodboldtrøjer i gule og grønne farver.
Den officielle anledning er, at det er 200 år siden, at Pedro den 1. erklærede Brasiliens uafhængighed fra Portugal og dermed blev landets første konge. Den reelle anledning er, at den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, er trængt i valgkampen og har brug for støtte.
»Jeg er kommet hele vejen fra det nordlige Brasilien for at hylde præsidenten,« siger Sandra de Andrade, der har ventet i timevis foran scenen, hvor det officielle arrangement afholdes.
Titusinder af selverklærede patrioter er på Bolsonaros opfordring onsdag strømmet til den ikoniske strand i Rio de Janeiro. Langs strandpromenaden dundrer støttesange og antisocialistiske brandtaler ud af højttalerne på de talrige carros de som, lydbiler med højttalere og scener på taget, som politiske kandidater og interesseorganisationer har opstillet til anledningen.
Det er ganske uhyggeligt.
Vi styrer mod udslettelse og tiljubler dem der har roret