Udland
6. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Det startede med en ukuelig optimisme.
»Det er ikke for meget at forvente, at vore børn i deres hjem vil nyde en elektrisk energi, der er for billig til at kunne måles,« sagde formanden for den amerikanske atomenergikommission, AEC, Levi Strauss, i en middagstale til sammenslutningen af amerikanske videnskabsjournalister i 1954.
Efter atombombens rystelse i august 1945 skulle atomet bruges i fredens tjeneste, og efter driftsstarten af den første kommercielle reaktor i Storbritannien i 1956 gik USA forrest med et ambitiøst program for strømproducerende atomkraftværker. Der blev bestilt nye anlæg på stribe, og i 1970 forudså AEC mere end 1.000 reaktorer i drift i USA i år 2000.
Interessant artikel. Jeg ser frem til at få en forklaring på, hvorfor så mange anlæg bliver forsinkede (og fordyrede). Man skulle jo tro, at det ikke er særlig kompliceret at bygge sådan et.
David Zennaro nu er atomkraftværker ikke ligefrem en hyldevare, hvor man har adgang til veluddannet og erfaren arbejdskraft, samt tilhørende producenter.
Akraftværker har en levetid på ca. 40 år plus, hvilket også virker som hæmsko på videreudvikling pga langsommeligheden på ideafprøvninger.
Akraftværker er jo heller ikke bare lidt tykkere vægget betonbolig.
Akraft er kun "sikker" pga en hel masse krav og specialbygget udstyr ellers ville Tjernobyl være en hverdagsting. Derfor er akraft dyr.
Man kan simpelthen heller ikke overlade bygningen til Bechbeton, IC4, Niels Bohr, Kyssebro, EFI, Amanda, Polsag, Super syge huse osvtyper.
Når man følger nyhedsstrømmen finder man ud af, at disse typer er de fremherskende.
De færreste tør have akraftværker leveret af den slags.
Man skal også have godkendte belligenhedder og disse skal byggemodnes, samt have egnet adgang til køling. Frankrig var nød til at lukke værker i år pga manglende adgang til vand.
Forøvrigt var der en beretning i ingeniøren om et akraftværk, der uforvarende nødlukkede pga nye kontorstole. De havde skiftet stole i kontrolrummet og de nye kunne nå knappen til nødnedlukning på panelet, når man rullede ind. Dyr omgang.
Derfor tager bygning af akraftværker så lang tid. Det er ikke noget man lige bygger.
Jeg er ikke tilhænger af atomkraftværker, for jeg synes ikke, vi med åbne øjne skal vælte affaldsproblemerne ned over vores efterkommere. Men jeg har ikke helt forstået, hvorfor de bliver så forsinkede, og det kunne jeg godt tænke mig at få gennemgået et bestemt eksempel, så det ikke kun er overordnede ting, som du nævner. Når nu Information har besluttet sig for at tage debatten op igen, så skal vi da også have belyst alle mulige ting. Og jeg synes stadig, det er svært at forstå, at det som ser så lovende ud, i praksis har vist sig ikke at være det.
David Zennaro jeg mener at f.eks. et af de store forsinkelser ved Olkiluoto 3 var reaktorlåget.
Det er et rigtig stort stykke metal.
Den smedje man havde valgt, dem der kan klare så stor en opgave er der vist kun 1 eller 2 af i Europa, havde undervurderet opgaven og lavet fejl.
Det viste sig, at den viden der skulle til, var gået tabt og skulle læres igen.
Det betød at det leverede reaktorlåg skulle fjernes og et nyt laves.
Den slags problemer var der øjensynligt flere af. Og hver forsinkelse skaber yderligere forsinkelser som dominobrikker der falder.
Lad os sige du har en kontrakt til at lave elektriciten på et byggeri til et bestemt tidspunkt og bestemt pris. Men så kan du pludselig ikke komme til pga at de forudgående opgaver ikke er lavet endnu. Dit firma kan så bare ikke vente i flere måneder for at stå parat. Så må resten af byggeriet vente til du er klar igen eller de må ud og finde en anden specialist, som der er få af og rift om.
Udover videnstabet på produktionssiden siden man sidst byggede akraftværker er der også sket en kulturændring.
Vi har just in time uden lager, udbudsjagt hvor økonomien vægter mest, yngre arbejdere over erfarne, underleverandører til underleverandører osv..
Oveni er der kommet ny viden om hvordan strålingen belaster materialer og dermed øgede krav til disse.
Jeg vil også gætte på, at medarbejderne skal sikkerhedsgodkendes. Ligeledes vil der nok også være begrænsninger på de oplysninger man som journalist kan få af sikkerheds og kontraktretlige grunde.
Journalisterne på information har så heller ikke den tekniske viden der skal til, for at belyse atomkraft på det niveau du efterspørger. Der skal du over på ingeniøren (især artikler om vindenergi).
Informations journalister har heller ikke den videnskabelige pondus til at forstå eller se det urealistiske i det billede som atomkraftfortalere i Danmark prøver at sælge.
Men for mig er så også det logisk, at når almindelig byggeri er plaget af forsinkelser og sjuskeri, at så vil det i særdeleshed gælde for noget mere kompliceret som akraftværker.
Jeg kan huske, at direktøren for Vejdirektoratet, som blev hentet ind på Niels Bohr projektet pga de ekstreme forsinkelser, var pikeret. Han sagde de ikke var vandt til, når et projekt blev afleveret som færdigt, at det var så fejlbehæftet.
Her er et link til et Wikipediaindlæg om Olkiluotoatomkraftværket og information om enhed 3.
Nogle af problemerne der gav forsinkelserne bliver nævnt og findes under emnet unit 3.
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nuclear_Power_Plant