tysk økonomi
Læsetid: 9 min.

Boykot og afkobling: Aggressiv ekspansion fra Kina nager dybt afhængigt Tyskland

Intet europæisk land er så afhængigt af Kina som Tyskland – og afhængigheden tager til. Det gør Europas største økonomi enormt sårbar, hvis Taiwan-konflikten går grassat, og de geopolitiske vinde peger på en afkobling mellem Kina og Vesten
Et containerskib fra Cosco går i Hamborg havn. Rederiet er et kinesisk statsejet selskab med hovedkvarter i Shanghai.

Et containerskib fra Cosco går i Hamborg havn. Rederiet er et kinesisk statsejet selskab med hovedkvarter i Shanghai.

Action Press/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Udland
8. oktober 2022

Er der noget i verden, der er mere tysk end den industrielle skønhed i produktionen af biler?

At se en Kuka-robot fra bayerske Augsburg, der i et uhyre tempo svinger rundt med karosseriet fra en pæretysk Volkswagen, så den få timer senere kan spyttes ud fra samlebåndet og fortsætte mod den urtyske havn i Hamborg, hvorfra den skibes ud i verden med kvalitetsstemplet ’Made in Germany’.

Eksemplet er selvfølgelig ondt sat sammen.

Tidligere på året blev kronjuvelen i tysk maskinbyggeri, Kuka AG, efter syv års gradvist opkøb nemlig helt og aldeles overtaget af kinesiske investorer.

I Hamborg havn foregår der netop nu en bitter strid, fordi et af verdens største rederier, det kinesiske Cosco, vil overtage en stor del af selskabet bag driften i havnens containerterminaler. Ja, faktisk er handlen kun strandet på den tyske regerings modstand mod at sælge kritisk infrastruktur, selv om havnen og bystyret i Hamborg er vilde efter de mange milliarder fra Kina.

Og endelig kan Volkswagen kun sikre sin plads som en af verdens største bilproducenter, fordi koncernen i dag har omkring 40 procent af sin omsætning på det enorme marked i Kina.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Afhængighed? - er vist gensidig!

jens christian jacobsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Marietta Jeppe

Økonomer har glemt - hvis noglesinde tænkt - at tænke sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed siden murens fald. Fred er kun en pause imellem to krige, så man skal ikke sælge ud og strække sig for vidt, når det stiller en i en dårligere situation til næste krig.

Og afhængigheden er ikke gensidig. Europæerne har ikke samme frie adgang til det Kinesiske marked, som Kineserne har til det Europæiske marked. Kineserne spiller det Europæiske marked så godt, at vi ender med at handle vores demokrati ihjel.

Rolf Andersen, erik jensen, Michael Hullevad, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Carsten Sperling, Alvin Jensen, Niels K. Nielsen, Jacob Nielsen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvis man kigger sig lidt omkring på nettet, kan man finde en del betragtninger om, hvad der tænkes i Kina i øjeblikket, og hvorfor Putin ikke har fået den støtte i Kina og Indien, han havde forventet. Det var temaet ligesom Tyskland var temaet i et interview med den britiske professor i historie, Harold James:
https://www.t-online.de/nachrichten/ausland/krisen/id_100060158/historik...

Rolf Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Kasper Pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Et konfuciansk ordsprog lyder : hvis du er god mod din fjende er du ond mod dig selv .
En Alm logik i Kina er at man bebrejder den bestjålne f.eks en virsomhed , at den ikke passede bedre på , frem for at bebrejde tyven.
Der kan den kristne logik med den anden kind og venstrefløjens evindelige selvbebrejdelser og masochistiske selvhad til de vestlige samfund hurtigt komme til kort.
Vi skal bestemt samarbejde med Kina , men lære af vores fejltagelser og ikke gøre os afhængige, hvad vi er nu bl.a pga sjældne jordarter og opkøb af infrastruktur. Også
Selv om det kan gøre os noget mere materielt fattigere

Rolf Andersen, erik jensen, Per Christensen, Michael Hullevad, Carsten Sperling og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

jens christian jacobsen
08. oktober, 2022 - 15:51

"Hvor ved du fra, at den kinesiske befolkning er utilfredse med at de ikke 'nyder' samme demokrati som jeg tror, du mener de 'savner?'

Ovenstående bliver, der sat spørgsmålstegn ved i Chan Koonchung roman "De fede år" som udkom i 2009 og er forbudt i Kina.

Ifølge anmeldelsen i Weekendavisen på bibliotekernes hjemmeside:
"Hvem gider råbe op om de kun 10 procents frihed, kineserne mangler, når man kan leve højt og flot i autoritær harmoni? "
"Så vidt Chen kan se, kan 90 procent af alle emner frit diskuteres i Kina, og 90 procent af alle aktiviteter er ikke længere underlagt regeringskontrol. Er det ikke nok? Det store flertal af befolkningen kan ikke engang håndtere 90 procent frihed. »Måske er vi allerede oppe på 95 procent? Det ville kun være en lille smule mindre end i Vesten.« HELT i forlængelse af Kinas faste greb om ytringsfriheden må romanen fra 2009 ikke udkomme i Fastlandskina, kun i Hongkong og Taiwan, hvilket betyder, at kineserne kan købe den under disken i Beijings boghandlere eller via postordre."

Anmeldelsen i Information:
"Hvad vil mennesker vælge? Et liv levet i lykkelig uvidenhed i et falsk paradis. Eller vil de hellere med åbne øjne konfrontere en virkelighed fyldt med smertefulde minder og begrænsninger af deres frihed?"
"De fleste kinesere har valgt det første,« siger forfatteren Chan Koonchung. »Det har kommunistpartiet tvunget dem til, men de har i vid udstrækning selv villigt accepteret et kollektivt hukommelsestab."
"Hvad vil mennesker vælge? Et liv levet i lykkelig uvidenhed i et falsk paradis. Eller vil de hellere med åbne øjne konfrontere en virkelighed fyldt med smertefulde minder og begrænsninger af deres frihed?"
»De fleste kinesere har valgt det første,« siger forfatteren Chan Koonchung. »Det har kommunistpartiet tvunget dem til, men de har i vid udstrækning selv villigt accepteret et kollektivt hukommelsestab."
https://www.information.dk/kultur/2012/04/kineserne-vaelger-glemme?lst_tag

En tankevækkende og særdeles velskrevet roman.

Michael Hullevad og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Vi så under pandemierne rundt om i verden at folk gerne opgiver frihed for sikkerhed. Ikke kun i Kina men allevegne. Også i USA.
Absolut frihed er frihed til at tænke, sige og gøre, hvad du vil – at leve dit liv, som du vil. Sådan nogenlunde. Absolut sikkerhed er fravær af udefrakommende ulykke - at du kan leve dit liv uden frygt for fare. Men selvom essentialister opfatter absolut frihed som en dyd man kan kritisere andre for ikke at have er den frihed altid begrænset i et samfund. Man kan ikke have absolut frihed, fordi den vil fjerne sikkerheden og andres frihed. Hvis alle kunne gørre hvad de ville og de så valgte at såre og dræbe, ville det begrænse andres frihed til at leve, som de vil.
Man kan heller ikke have absolut sikkerhed. Det har pandemien vist. Det ville kræve overvågning og begrænsning af alles handlinger, underkastelse til et beskyttende, men også autoritativt organ. Det mener essentialister at Kina har gjort sig skyldig i. At begrænse handlinger begrænser friheden, men det begrænser også sikkerheden, fordi du bliver sårbar over for den myndighed eller de personer som du stoler på vil beskytte dig.
Absolut frihed og absolut sikkerhed eksisterer ikke i den virkelige verden. De er afhængige af hinanden. Frihed har brug for en sikkerhed, der kan opretholde friheden og sikkerhed kræver frihed (og dermed tillid) for at være sikker. II et hvilket som helst samfund har politikerne og regeringer autoriteten og ansvaret for at afbalancere frihed og sikkerhed - at give så meget frihed og så meget sikkerhed som muligt til så mange mennesker som muligt.
Man kan kritisere Kina for for meget sikkerhed og for lidt frihed. Og USA for det modsatte. Det er så det vi gør her.

Hvor er det rart , at vi lever i et land, hvor det er tilladt at diskutere hvor snittet mellem frihed og sikkerhed skal ligge. I modsætning til Kina hvor kritik af voldsomme coronarestriktioner , der har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger , ikke er tilladt . I stedet råbes protester ud i mørket fra en altan. Her træder det frem : forskellen på autokrati og demokrati. Samt hvor dårligt det er at have den samme på magten ( Xi) for længe .

jens christian jacobsen

Kim Abildskov: Der har været masser af kritik fra fx bystyret i Shanghai og flere andre byer. Også kritik fra lokale politikere. Men dem fortæller Sonne/Karner ikke.
Dine konklusioner mangler viden.

Jens Christian Jacobsen : der har sikkert været lidt kritik . Det er jo ikke Nordkorea eller Saudiarabien eller Krim.
Men mig bekendt har ingen sagt at Xi burde pakke sit tøj og gå pga forfængelig inkompetennce. Se det ville være tegn på pluralisme

I øvrigt er dine betragtninger om frihed kontra sikkerhed banale . Det er vel almen anerkendt at man opnår sikkerhed og mere frihed ved , at opgive noget frihed til en suveræn .
Jeg mener at denne suveræn, skal være genstand for for løbende debat og hård kritik samt på valg jævnligt.
Kina er udover store demokratiske mangler heller ikke en retsstat. Det så man fornyelig da nogle ulykkelige småsparere fik tæsk for at demonstrere. De havde mistet deres opsparing pga korruption / uduelighed i banken .
Men jeg tror nu nok der er kræfter i Kina som vil forbedring inden for rettigheder

Tyskerne skal indtænke amerikanerne i deres Kina-politik.

Det er nemlig amerikanerne der kommer med alle de nye Kina-sanktioner og det nye militære pres på Kina. Og kunne amerikanerne få givet tysk industri, som jo udkonkurrerer amerikanernes egen industri, en lammer som konsekvens af deres Kina-politik, så ville det være frydefyldt for dem.

Jeg rejste en hel del arbejdsmæssigt over hele Kina i 80'erne og 90'erne, og var ude på 'fabriksgulvene'.

Det er helt korrekt, at Demokrati var langt nede på ønskelisten hos den menige kineser dengang. En lejlighed først, et køleskab, et fjernsyn og ro og orden. Det var prioriteringen.

Siden da, er der sket en hel del, både i Shanghai og i Hong Kong .. på hver deres måde.

Jeg tror ikke, at borgerne i Hong Kong synes heeeeelt godt om den måde, Xi Jingping styrer på ... "Ét land, to systemer" ....

Jeg tror heller ikke, at bogerne i Shanghai synes godt om Xi's håndtering af corona-nedlukningen ...

Jens Ole Mortensen

Jeg tror ikke på den 100 procent værdibaserede tilgang, som Europa-Parlamentet kører med. Vi kan ikke bevæge verden så meget, som vi engang troede,« siger Jürgen Matthes.

Vi kender jo til udtrykket- det positive pres på diktatorer.
Men nu er det kina Indien og flere andre lande der lægger positivt pres mod lande der udgør trusler mod os.

Jeg husker en dårlig vittighed jeg hørte i en film. En vittighed der ville gøre de fleste ilde til mode. Men kan være en metafor for verdenssituationen.

En 12 årig dreng overrasker sine forældre midt i en hyrdetime. Han løber grædende ud af lokalet og forskanser sig i soveværelset på 1 sal.

Faren beslutter at han må have en lille mandesnak med sønnen.
Han banker forsigtigt på døren til soveværelset, og træder ind.

Men stivner i chok, da han ser sønnen ligger og pumper løs på farmor.

Drengen drejer hovedet og siger.-- Nå. Det er ikke så sjovt når det er ens egen mor der bliver kneppet.