Nekrolog
Læsetid: 4 min.

Økonomen, der skreg Verdensbanken midt imod, er død

Grundlæggeren af disciplinen økologisk økonomi og modellen for en grøn ligevægtsøkonomi Herman Daly kæmpede hele sit liv mod ’den sejlivede kærlighed til vækstmanien’
Herman Daly har i næsten et halvt århundrede forsøgt at forklare mainstreamøkonomiens aktører, at forestillingen om evig vækst på en begrænset planet er en virkelighedsflugt, der vil ende galt. Herman Daly (tv.) modtog i 2009 en ’The Right Livelihood award’ i Stockholm.

Herman Daly har i næsten et halvt århundrede forsøgt at forklare mainstreamøkonomiens aktører, at forestillingen om evig vækst på en begrænset planet er en virkelighedsflugt, der vil ende galt. Herman Daly (tv.) modtog i 2009 en ’The Right Livelihood award’ i Stockholm.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
1. november 2022

Der sidder en mand på en bænk i universitetsparken i Stockholm. Det er 1992, manden er seniorøkonom i Verdensbanken. En venlig mand med grønt slips, mild stemme og rare øjne bag brilleglassene. Rygtet går, at han er ved at blive fyret for at tale og skrive respektløst om vækstøkonomiens begrænsninger og om »ligeglade økonomer i dyb dogmatisk søvn, der snorker i kor.«

Manden vil ikke direkte afkræfte rygtet, men siger til Informations udsendte:

»Så længe jeg ikke undergraver Verdensbankens politik, så føler jeg, jeg har ret til at tale som økonom om frihandel og miljø. Hvis det ikke er tilfældet, og jeg skulle gå hen og blive fyret, så tager jeg med glæde imod en fyreseddel.«

Økonomen var Herman Daly, og han blev ikke fyret, men sagde selv op to år senere for at tiltræde en stilling som professor ved University of Maryland og hellige sig det, der blev hans akademiske og politiske livsværk: Kritikken af den neoklassiske doktrin om grænseløs vækst og udviklingen af teorien og begrebsapparat for en ny steady state-økonomi, en økonomi i ligevægt og harmoni med grænserne sat af naturgrundlaget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det første og vigtigste skridt er at begrænse lønarbejdet ved at stille krav til dets gavn.

Dennis Tomsen, Ete Forchhammer og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det lyder besnærende Steffen Gliese, men hvad betyder det hvis øvrigheden skal til at blande sig i hvad der må produceres, ud ove at tilse de almindelige krav der primært handler om sikkerhed og sundhed, hvor skal grænserne gå? Er fx. candyfloss eller fyrværkeri nogle af de ting du ikke længere må ansætte folk til at fremstille, fordi værdien af fyrværkeri og candyfloss kan betvivles - eller hvad med dem der arbejder med cremer i skønhedsindustrien eller med fertilitetsbehandling, er deres arbejde stengt taget gavnligt? (det er selvfølgelig overbefolkningsproblemet og den forurening det medfører der er den største trussel).
Kan jo, i dagens natur, ikke lade være med at tænke på den lille mand ovre i Rusland, som arbejder ud fra et koncept der minder lidt om dit forslag. Men måske har jeg bare misforstået det?

Steen Ole Rasmussen

Herman E. Daly påpegede konkret, at den herskende økonomiske filosofi var offer for en ganske bestemt misforståelse, nemlig den der går på, at pengeøkonomisk vækst, dvs. væksten i kapitalværdi målt i penge kan erstatte selve det pengeøkonomiske systems mulighedsbetingelser, dvs. gå ind og erstatte den mangfoldighed af fundamentale livsbetingelser, som omgiver og bære selve det økonomiske system, og som pt forsvinder med rasende fart, takket være selv samme.

Hans definition på det konkret virkelige, ikke kun abstrakte mål for virkelighed, centrerede sig om en forestilling om den fysiske realitet, mængden af energi, som et økonomisk produktivt system fungerer i kraft af.

Han kom fint ind om og implementerede entropiloven i sin økonomiske teoridannelse.

Han var i sandhed tættere på et forpligtende realitetsprincip, end det, der dominerer samtlige ved musikken i den stort anlagte italesættelse af en social psykisk realitet, som den udfolder sig oppe fra og ned i hele den globaliserede virkelighed.

Det, som han var oppe imod, og som har sejret ad h... til, er den form for beton, der meget sigende dannes i toppen af det danske samfund, på Ålborg Cementfabrik, nationens største udleder af klimadræbende gasser, og med fuldt honør fra det bysbarn, der pisser frem og tilbage mellem netop Ålborg og "hoved"staden i 12 km højde, fordi som hun siger, livet er at rejse, når hun holder sin nytårstale.

Den logistiske struktur, det ideologiske abstraktum, som fordelingen af den flydende beton ned i alle vore lederes hoveder følger, defineres og forsvares med statsstøtte til den største, mest citerede og promoverede tænketank, tanketorsk, af alle, nemlig Cepos!

Den abstrakte pengeøkonomi er vore lederes tros indhold. Fortællingen, som den doceres oppe fra og ned af betonhovederne, går på, at pengeværdier og kapitalværdi - skabt på markedets betingelser, med de penge, som også skabes på markedet, nemlig de markedsendogent skabte penge - de kan erstatte selve det livs betingelser, der forsvinder med rasende fart, takket være den økonomiske vækst, som man tilbeder i et og alt. Det er deres abstraktion, som verden tenderer mod at gå under for, konkretiseret så det basker! Malplaceret konkretisering!

Det er selve den abstraktion, troen på at pengeværdi kan erstatte alle former for realøkonomisk værdi og alle former for livsbetingelser, som vore ledende betonhoveder er eksponenter for.

Herman E. Daly kaldte det "malplaceret konkretisering", når abstraktionen blev brugt konkret af betonhovederne på virkeligheden.

Jeg var stor fan af Herman E. Daly for en del år siden, og jeg referede til ham i tide og utide:
https://www.google.com/search?q=malplaceret+konkretisering&rlz=1CATVZD_e...

Han er stadig værd at beskæftige sig med, lige som jeg mener, at hans primære inspirator, Georgescu Roegen er.

Jeg er så ikke tilfreds med hans egen iboende metafysisk. Men det skyldes, at jeg nok er urimeligt svær at have med at gøre, når det kommer til stykket. Jeg kan tæske langhalm på de mest latterlige abstraktioner, når klokken begynder og blive mange, og der ellers er en tilstede, som gider lytte. Det er der aldrig. Så det kan være lige meget.

Erik Nissen, Peter Beck-Lauritzen og Jeanne Löwe Lindberg anbefalede denne kommentar
Jeanne Löwe Lindberg

Steen Ole Rasmussen
Tak for du deler og supplerer med din inspiration og begejstring.

Steen Ole Rasmussen

Hej Jeanne
Tak, fordi du gider forholde dig til det. Det gør det hele værd.

Mon ikke Alternativet er det parti, der mest lever op til opgøret med "det hellige mantra": Økonomisk vækst?
https://alternativet.dk/politik/vores-politik/okonomi

Uanset hvad, så er Dalys død en forudsigelig katastrofe - ligesom bæredygtighedens kollaps. I stadig vækst er min græmmelse.