Småt er godt, siger de nu om atomkraften. Er det også nok?

Artiklerne om atomkrafts mange aspekter fra Jørgen Steen Nielsen er berigende - så tak for det.

Ud over selve produktionsomkostningerne kræver atomkraft også at der er vagter der kan beskytte reaktorerne mod adgang 24/7 og et beredskab der kan rydde op når det går galt - også selv om det ikke er sandsynligt at det går galt.

Sol og vind med energilagring (pumped hydro, flow batterier, smeltet salt batterier, sand batterier, ...) er lige så forsyningsstabile som atomkraft for sammenlignelige priser, men har ikke de skjulte omkostninger til sikkerhed.

Hvis atomkraft virkede i stor skala ville vi have det allerede.
Når vi ikke har sol og vind allerede skyldes det økonomisk sabotage fra fossil og atom lobbyen der har blokeret initiativer og absorberet stort set alle forskningsmidlerne de sidste 50 år på nær de sidste 10 år hvor vi har set utrolige fremskridt indenfor sol, vind og energilagring.

Lad os komme videre med ting vi ved virker.

@Mads Horn
At atomkraft virker i stor skala er da allerede bevist flere steder. Det er jo ikke det teknologiske aspekt, der er atomkraftens problem. Der er derimod miljøbevægelsernes modstand, som for manges vedkommende netop er baseret på atomkraftens effektivitet. Som Paul Ehrlich udtrykte det: “giving cheap, abundant energy to humanity would be like ”giving an idiot child a machine gun”. Det er lykkes miljøbevægelserne at lade denne anti-udviklings-baserede modstand forplante sig som frygt blandt befolkningerne. Det er denne, i mine øjne ubegrundede, frygt, der har gjort, at atomkraft ikke er udrullet i stor skala flere steder.

Omvendt er teknologierne til backup til sol og vind langt fra modne til at blive skaleret op i nødvendigt omfang. Her vil jeg så bruge samme logik, som du bruger mod kernekraften. Hvis disse teknologier rent faktisk virkede og kunne udrulles som en ren indtægtskilde, som ministeren siger, så ville det jo blive gjort. Faktum er desværre, at fossile brændstoffer er helt unikke ved deres evne til at levere stabil, billig, rigelig og flytbar energi. Det kræver tid, omtanke og udvikling at finde alternative løsninger. Hverken kernekraft eller VE leverer seriøse bud endnu. Hvis vi rent faktisk skal følge dit råd om at bruge det, der virker, skal vi jo fortsætte med de fossile kilder. Som vi bl. a. kommer til at se denne vinter, bliver det også den løsning vi vælger, uanset om vi har lyst til det eller ej. Min holdning er, at vi bør afsøge alle muligheder. Personligt ser jeg større potentiale i kernekraft end i VE, men at tro, at vi på nuværende tidspunkt kommer uden om nogen af delene (globalt set), virker for mig naivt. Jeg kan kun se, at en opretholdelse af modstanden mod atomkraft, vil trække vores muligheder for omstilling unødigt i langdrag. Jeg er bekymret for konsekvenserne af vores forhastede omstillingsforsøg i Danmark og ser den nuværende energikrise, som en direkte konsekvens heraf. Hvorvidt vi i Danmark får atomkraft, betyder i det samlede billede intet, men jeg finder det katastrofalt, at vi fra dansk side ligefrem bestræber os på at hæmme fissionsteknologiens udvikling både nationalt og i EU-sammenhæng.

Forsøg med Uran i de salt baserede mini kraftværker lider under en stor svaghed.
Rosatom er den eneste producent af 20% Uran. Så Thorium løsningen er at foretrække alene af den baggrund. At opnå certficereing vil koste mange mia.
Hvor skal pengene komme fra?

@Anders Bentsen

2 MWh er det samme som 2000 kilowatttimer. Det svarer til, hvad en gennemsnitsdansker bruger på 4-5 måneder.

Hvis man vil bruge solceller indendørs og der er for lidt lys, så kan man da bare tænde for lyset ;)

@Torben S Rose

Som Bentsen lige har eksemplificeret på eksemplarisk vis, så er kernekraft ikke altid så voldsom som det frygtes. Faktisk er det største problem med kernekraften at vi skal bruge den i går, og at med den teknologi vi har til rådighed i dag, så er kernekraft ikke nogen løsning i morgen. Det skyldes, som du ved, at vi ikke har uran nok. Jeg er til gengæld enig i at planerne for VE er lige så utopiske som nogle af Bentsens planer, men det løser ligesom ikke rigtigt noget.

Tilbage står vi så med det klassiske dilemma: Hvad gør vi så? Svaret er kompliceret, er der mange, mig selv inklusive, som argumenterer. Dog skyldes det nok mest at vi ikke vil se virkeligheden i øjnene. Som du skriver har vi ikke reelt nogen erstatning for de fossile energikilder, og det er problematisk, fordi de er begrænsede ressourcer. Selvom økonomer prøver at tro på noget andet, ved selv dé godt, at når der ikke er mere tilbage, så er der ikke mere tilbage. Det er tabu at sige det højt, men der er ikke nogen løsning, ala den alle håber og tror på, som de tror på guder, vækst og evigt liv.

@Anders Bentsen

2 MWh betyder to mega watt timer. Ligesom enheden vi kalder Joule er watt timer (Wh) en enhed for energi (ligesom meter eller km er enheder for afstand). Mega betyder i denne sammenhæng en million. Altså kan reaktoren på 2 MWh (om året) levere to millioner Wh (om året). Det lyder af meget, men det er det som nævnt ikke.

Grunden her er formentlig, at reaktoren kun er en forsøgsreaktor, som bruges til at undersøge metoder og principper, og ikke en reaktor, som skal levere strøm til forbrugere. F.eks. har kineserne også i forsøg lykkedes med at udvinde uran fra havvand, men også her snakker vi om meget små mængder, fordi det er et forsøg, og iøvrigt krævede det så meget energi, at det ikke var rentabelt.

Normalt når vi taler om energiforbrug, ifm. strøm, så bruger vi for den enkelte forbruger enheden KWh. Det er dem som står på din elregning. En dansker bruger i snit ca. 5.500 KWh om året. K, eller kilo, betyder tusinde, så 1000 KWh er det samme som en MWh. Dem laver reaktoren to af om året, og en typisk dansker bruger lidt over fem. Ergo kan reaktoren levere strøm til en gennemsnitsdansker i ca. 4 måneder. Sagt på en anden måde skulle hver dansker have tre af de omtalte reaktorer, blot for at dække deres elektricitetsbehov.

Ift. lys og solceller: Energi er noget underligt noget. F.eks. kan man ikke isolere energi og have den som "ren energi". Den er altid koblet sammen med noget andet. Energi kan ikke opstå ud af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Der er i hele Universet en vis mængde energi (herunder det vi kalder fast stof), og mængden er konstant. Det lyder endnu mere mystisk, for hvis energi ikke kan forsvinde, hvordan kan vi så tale om at vi "bruger" energi? Det er også det man kalder "en sandhed med modifikationer".

Når vi siger at vi bruger energi, mener vi i virkeligheden at vi omdanner energi fra en energiform til en anden. I benzin er energi f.eks. kemisk bundet (kaldet kemisk energi), og antænder du benzinen, omdannes denne kemiske energi til varme (også energi). Den mængde varme benzinen afgiver når den forbrændes, er eksakt den samme mængde energi den mister kemisk i forbrændingen.

Hvis du sætter en solcelle ind under en lampe, så leverer den energi. Det brugte man f.eks. engang på lommeregnere, fordi de brugte relativt lidt energi, og samtidig altid løb tør for batteri, lige midt i noget vigtigt. Den energi solcellen udsender kommer fra lampen, og solcellen kan ikke afgive mere energi end den modtager i lyset fra lampen. Lampen bruger dog også energi for at producere lys (energi), og hvis du tænker på at den samtidig udstråler lyset i alle retninger (ikke muk mod solcellen) så bliver det tydeligt at der går energi tabt. Det gør der også i solcellen, som kun kan omdanne noget af lyset (typisk ca. 1/3) til strøm.

Hvis du f.eks. har en 10 W lampe, og du sørger for at al lyset rammer solcellen (i praksis umuligt), så kan du teoretisk aldrig hive mere end maksimalt 10 W ud af solcellen. I praksis kan du heller ikke få mere end f.eks. 3 W, selv hvis du kunne rette alt det udstrålede lys direkte ind i solcellen, fordi effektiviteten (som nævnt) ikke er 100%. Derfor ville det bedre kunne betale sig at bruge de 10 W direkte der, hvor du ellers ville bruge de 3 W. Så sparede du også energien du skulle bruge på at fremstille solcellen, og med at bortskaffe den, når den en dag holdt op med at fungere.

Jeg sætter pris på din optimisme, men du stikker (ufrivilligt) alle andre blår i øjnene, hvis du taler om teknologi vi ikke har, eller evighedsmaskiner. Prøv at tjekke Youtube, og se hvor mange der har "opfundet" en dims som kan lave "free energy". Fælles for dem alle er at de enten ikke har forstået termodynamik, eller at de prøver at sælge deres dims til dem som ikke har forstået termodynamik.

Det er meget "enkelt". Når vi taler om energi skal "regnskabet altid stemme". Hvis du tilfører energi til et lukket system, så stiger den interne energi i systemet, med den eksakt den mængde energi du tilfører. Hvis det lukkede system afgiver energi, f.eks. ved varmeudstråling, så mister systemet lige præcis den mængde energi internt som det udstråler. Hvis systemet ikke kan indeholde energi er energi ind altid lig med energi ud. Du kan ikke opfinde energi undervejs i det regnskab, og du skal have tallene i "energiballancen" til at stemme. Ellers mangler du noget.

Vi kan tage Jorden som et eksempel. Den modtager dejlig energi fra Solen hele tiden (om natten på den anden side af Jorden). Derved stiger temperaturen, men lige så hurtigt temperaturen (energien i systemet) stiger, så begynder den også at udstråle mere varme. Det kan du f.eks. mærke når du tænder en kogeplade (tilfører elektrisk energi) og den bliver varm. Jorden udstråler over tid den samme energi som den modtager fra Solen. Ellers ville her blive meget varmt, meget hurtigt.

Den energi vi bruger (omsætter) når vi brænder olie af, kom også engang fra Solen. Den blev optaget i planter via fotosyntese, og der har den ligget lige siden, fordi energi ikke kan forsvinde. Når vi omdanner den kemiske energi i olien til varme, så udstråles varmen før eller siden til rummet omkring planeten.

Nu vil jeg gå ud og omdanne kemisk energi bundet i benzin til mekanisk energi og varme. Derved skulle jeg være i stand til at flytte mig op mod 100 km på en enkelt liter benzin, fordi køretøjet er "supereffektivt", og da det samtidig er lavet i 1961, så skal der ikke bruges ny energi på at fabrikere det. I modsætning til en ny Tesla. Til gengæld er der ikke tag over hovedet. Det må man undvære, hvis man vil udlede mindre CO2, og samtidig har et "sygt" svagt punkt, når det kommer til forbrændingsmotorer. Det gælder om at omdanne energien effektivt. Dét skal nok dæmre for alle andre en gang i fremtiden (den nære) :)

Noget kan undre. For der har været stor modstand overfor atomkraft igennem de seneste 50 år. Samtidig har det været kendt lige så længe, at den menneskeskabte CO2 udledning ville fører klimaet til kollaps. Så hvorfor har man ikke allerede for 50 år siden anvendt atomkraftens CO2 neutralitet i debatten for/imod atomkraft før nu? Det kan godt undre mig.

Med mindre en meget magtfuld olieindustri har købt argumentet til tavshed, som de har gjort med alt andet gennem årene, som kunne skade deres indtjening.

@Torben S Rose
Så miljøbevægelserne har haft magt til at stoppe atomkraftværker bare ved lidt modstand?
Hvorfor har det så ikke virket overfor fracking, pesticider og plastikposer??
Du mener i ramme alvor at virksomheder ed en god plan for sikker og billig energi ikke ville kunne lobbye sig igennem et par bekymringer? Mens hovedet-under-armen projekter som North Stream 1&2 og Keystone kunne tromles igennem??
Det kan slet ikke have noget at gøre med at atomkraft ikke er konkurrencedygtig økonomisk uden massiv statsstøtte og opbakning fra regeringer der ønsker sig bomber?
(Ser du på et kort over reaktorer er det kun Japan der har mange reaktorer, men ikke atomvåben. Hvilket der måske er historiske årsager til...)

Energilagringsteknologi er knyttet til VE og har indtil for nyligt været underfinancieret.
Men der ER modne teknologier rullet ud, blandt andet pumped hydro og trykluftlagre.
I konkurrence med fossile brændsler har de været dyrere, og der har været en hønen-og-ægget situation med VE, da der ikke er brug for energilagring før man har ikke-kontinuerte kilder og der ikke har været økonomi i lagring før der var nok VE.
Det skifter nu.
Derudover er der sket enorme fremskridt indenfor batteriteknologi indenfor de sidste 3-4 år. At afvise ny teknologi fordi den ikke er på markedet i stor stil er temmeligt friskt.

Vi er nødt til at gå foran med VE, besparelser og energilagring i Danmark, for hvis ikke vi kan vise vejen for Afrika, Sydøst Asien og Sydamerika er vi alle på den om 100 år:
Der er ikke ekspertise nok til at bygge 2000+ atomkraftværker på 20 år, men VE og energilagring er relativt ligetil at producere på samlebånd og ligger tæt på eksisterende produkter.

@Anders Bentsen
En 2 MW (ikke 2MWh) reaktor er en lille forsøgsreaktor, ikke moden teknologi.
Hvis du ruller umoden teknologi ud får du overraskelser.
Altid.
Normalt betyder det kun at du mister penge, men lige med atomkraft kan konsekvenserne være noget værre.
Da atomkraft er meget dyr at udvikle, får vi mere forsyningssikkerhed ud af at bruge de samme penge på at udvikle VE og energilagring, hvor der er mange flere mulige teknologier - og de fejler alle "blødt" i modsætning til reaktorer.

Det er rigtigt at man ikke kan lave fissionsbomber af Thorium (eller bare almindeligt brugt kernebrændsel), men det betyder ikke at man ikke kan lave ulykker med materialet.

'Beskidte bomber' er basalt set en stang dynamit og noget radioaktivt ingen ønsker sig fordelt i landskabet.

Oprydningen efter Fukoshima har været på den forkerte side af 500 milliarder kroner, så en spredning af selv meget mindre mængder kan koste kassen og lukke større områder ned i lang tid.

Med mikroreaktorer behøver man ikke engang dynamitten, da reaktoren selv kan levere energien til et pænt brag. Man behøver bare lidt tid alene med reaktoren og en solid vandtank med et varmelegeme.
Så selv små reaktorer kræver vagter 24/7.

Jeg er stor fan af science fiction, men vi må til at erkende at ting ikke altid er mulige bare fordi vi ønsker os dem rigtig meget.
Star Trek, Star Wars og cyberpunk er fantasy nu, på samme måde som 50ernes flyvebiler og måltidspiller.

God artikel, som bredt belyser de mange reaktortyper.
MEN..... generelt focuceres der især på kernekraftens problemer, dårlige økonomi og tvivl om teknologiens faktiske betydning for klimaudviklingen.
Altså ikke en helt neutral fremstilling af emnet.
En kommentar til Anders Bentsen, der skriver: "jeg tror godt du ved at 2Mwh på normal vis omregnes til mellem 2000 og 4000 personers elforbrug, afhængigt af om de har elopvarmet hus og kører el bil eller ej.
Det er HELT forkert. 2 MWh er lig med 2000 kWh, og det bruger jeg på to vintermåneder i hus med varmepumpe og brændeovn. - Så du regner 1000 gange forkert!!!

Vi er ved at være tilbage til 50'erne, hvor euforien ved atomkraft som løsningen på alt tog en himmelfulgt over teknikkens verden. Alt skulle løses med atomkraft. Sådan gik det ikke, da det gik op for menneskerne i almindelighed, hvad atomkraft er for en farlig størrelse. Nu begynder denne euforiske stemning at gentage sig, særligt blandt unge. De samme unge som sværmer for Daddy Vanopslaugh TikTok atomkraft ja-dak dans. Atomkraft i Danmark. Til hvilken nytte? Der er planlagt sol og vindenergi i en størrelsesorden så Danmark fremover bliver netto eksportør af strøm i store mængder. Det bliver Nordsø olie eventyret om igen. Denne gang bare ved salg af vedvarende energi. Atomkraft i Danmark er en smart overflødig gemik til ingen verdens nytte. En Rasmus modsat og overflødig teknologi i det danske energi billede.

@Mads Horn
Ja, jeg er da overhovedet ikke i tvivl om, at miljøbevægelserne har haft magt til at stoppe udbredelsen af kernekraft. Den folkelige modstand herhjemme, som jo bl.a. opstod på baggrund af OOA’s protester, er jo netop en af hovedårsagerne til, at vi ikke har atomkraft i Danmark. Det er ikke særligt vanskeligt at opbygge en generel modstand mod en teknologi, hvis blot man kan pille lidt ved menneskers frygt. Dette fænomen beskrives meget fint i bogen “Farligt - hvordan de fodrer din frygt og hvorfor du æder den!”
Der er over de seneste 50 år opstået en kultur i Vesten, hvor vi forsøger at løse vores problemer med antiudvikling. I tilfældet energi har vi ellers haft en fin kontinuerlig udvikling, hvor vi er gået til afbrænding af mere og mere effektive brændstoffer fx træ, møg, hvalolie, kul, olie, gas. Udviklingen går mod renere, mere effektive og mindre pladskrævende teknologier. Det helt naturlige næste skridt i denne udvikling er fission og derefter forhåbenligt fusion. Men nej, vi går, med miljøbevægelsernes velsignelse, med de ineffektive, plads- og ressourcekrævende solceller og vindmøller. Antiudvikling.
Da disse energikilder ikke kan løse den opgave, de er bygget til, skal man jo have backup. Vores bedste bud på backup er gas, da det er den reneste af de kilder, der rentabelt kan skaleres op i nødvendig størrelse. Vis mig et sted i verden, hvor et land kører på VE og pumped hydro/trykluftlagre. Gudskelov ligger store dele af Europa på store forekomster af naturgas, som vi med fracking kan få op. Men hov. Fracking er jo netop ramt af miljømæssig modstand og er derfor forbudt langt de fleste steder i Europa. Dette er så en af årsagerne til, at vi hovedløst har overladt gas-udvinding til russerne i stedet for at tage ansvar for egne behov, og være med til at udvikle skånsomme udvindings- og afbrændingmetoder.

Pesticider, siger du. Så er vi jo ude i fødevareproduktion. På dette område har menneskeheden, på linje med energiproduktion, gennemgået en enorm udvikling, som har gjort, at den daglige adgang til kcal pr. capita er steget støt over tid, for alle grupper. Vel at mærke i en tid, hvor befolkningstallet stiger. Men ja, vi har så her problemet med pesticider. Det næste naturlige udviklingsskridt her ville være GMO-afgrøder, som netop vil kunne reducere pesticidforbruget. Men ak. Vi afviser netop også GMO-afgrøder på grund miljøbevægelsernes frygtkampagner og fremmer i stedet brug af økologisk landbrug, selvom denne produktionsform giver færre fødevarer pr. arealenhed. Altså igen anti-udvikling.

Den helt åbenlyse årsag til, at både pesticider og fracking stadig bliver brugt, er at vi har brug for begge teknologier, for at opretholde den uhørt menneskevenlige klode, som vi har i dag. Jo længere tid vi hæmmer udviklingen af reelle alternativer, jo længere tid vil vi benytte disse teknologier.

Udvikling er hovedsagen her, og det lader det faktisk til, at vi er enige om. Du skriver i hvert fald, at det at afvise ny teknologi fordi det ikke er på marked i stor stil er temmelig friskt. Helt enig. Men lad os lige blive enig om, at det ikke er mig der argumenterer for at stoppe udviklingen af teknologi. Tværtimod. Enhver ny viden/teknologi mennesket tilegner sig, hjælper os i vores bestræbelser på at løse fremtidens problemer.

Den med at sætte en tidsramme for, hvornår en teknologi skal kunne dække det samlede behov er i mine øjne helt absurd. Hvis vi skal være helt ærlige, er målene om at nå net zero i dette århundrede ren og skær fantasi. Med mindre vi vil acceptere konsekvenser, der langt overskrider, hvad vi kan forvente af klimaforandringer, må vi anerkende at en omstilling fra fossile brændstoffer kræver tid og omtanke og i særdeleshed teknologisk udvikling.

Så afslutningsvis et lille øf:
Du skriver:
“Ser du på et kort over reaktorer er det kun Japan der har mange reaktorer, men ikke atomvåben. Hvilket der måske er historiske årsager til”

Der er ni lande, der har atomvåben og der er 30+ lande, der bruger kernekraft. Du tilføjer så ordet “mange” for at få dit argument til at hænge sammen. Hvorfor skule det have nogen betydning om et land har mange reaktorer? Danmark ville ikke have bruge for mange reaktorer og ville derfor helt naturligt ryge ud af en sådan statistik, selvom vi kunne dække vores behov med få reaktorer.

Jeg vil umiddelbart gætte på, at jeg er den mindst kyndige i dette kommentarspor til at udtale mig om omregninger i energienheder, men kan vi ikke blive enige om, at den korrekte betegnelse for den kinesiske reaktor er, at den har en effekt på 2MW? (Ikke 2MWh) Vi kan så efterfølgende udregne dens produktion i MWh over et vist tidsrum. Dvs. at Anders Bentsen har ret i udregningerne af af den årlige produktion, givet at reaktoren kører kontinuerligt, men han bruger den forkerte betegnelse (2MWh) om dens effekt, som Mads Horn pointerer. Det er vigtigt at skelne mellem de to.
Vi bliver i øvrigt nødt til at skrive MWt, altså MegaWatt thermal.

Her en en smule info om det kinesiske thorium-projekt:
https://world-nuclear-news.org/Articles/Chinese-molten-salt-reactor-clea...

Det er dog helt underordnet, hvor meget den kinesiske reaktor teoretisk producerer, da den, som flere har påpeget, er en forsøgsreaktor og dermed blot en forudsætning for videre udvikling. Det væsentlige i den forbindelse er, at kineserne her rent faktisk finder det væsenligt at bruge ressourcer på denne udvikling. Man hører tit fra fortalere for VE, at kineserne udruller VE i stor stil og derfor skulle have set lyset. Det er helt korrekt at kineserne udruller VE i stor stil. Akkurat ligesom de bygger kulkraft og atomkraft. De sidder også på langt størstedelen af den globale rare earth produktion. De har stort set overtaget solcellemarkedet og de er ved at overtage vindmøllemarkedet. Så ja, kineserne har set lyset, da de anerkender, at ingen nation i verden ønsker at gå ned på energi. Vi andre sander til i forsigtighedsprincip, forkælelse og forvridende pseudo-videnskab.

Om den manglende kobling mellem kernekraft og kernevåben, vil jeg oplyse:
Der er mig bekendt ingen af de 33 lande, der benytter kernekraft, der har benyttet dem til prod. af kernevåben. Eneste mulighed er USSR, der KUNNE benytte deres RBMK-reaktorer til prod. af våbenplutonium.
Det er nemlig kun reaktorer, der kan skifte brændsel, mens de kører, der er egnede til våbenproduktion.
Brændsel må nemlig kun sidde 3-4 måneder i reaktoren, hvis det dannede Pu skal bruges til våben, så bl.a. derfor benyttes almindelige reaktorer ikke til dette formål.
Desuden er "militære" reaktorer langt billigere, da de jo hverken skal have turbiner eller generatorer og formodentlig kører med mindre sikkerhed.

Det er rigtigt at OOA var en faktor herhjemme, men andre lande havde ikke så organiseret modstand og udviklede alligevel ikke a-kraft i stor stil.

Hvis din teori om at ingen har en væsentlig andel af atomkraft på grund af aktivister skal have vægt, må den virke overalt: Hvorfor har diktaturstater ikke atomkraft som eneste energikilde, hvis den er så god, sikker og billig? Og hvorfor har det kun virket for atomkraft og GMO, og ikke overfor brug af pesticider, kemikalier i stort set alle produkter, privatbilisme, forurening, osv. osv.?
Jeg kunne fodre folks frygt på alle de områder, hvis jeg var lidt kreativ og skruppelløs, så hvis du vil fastholde din teori, må du gøre rede for hvorfor miljøbevægelserne stoppede ved lige atomkraft og GMO.

Mit bud er at atomkraft og GMO farlighed er i særklasse og at især at de oven i købet er dyrere end alternativerne. Farlighed kan magthaverne måske skide på, men rentabilitet, no way. Især ikke hvis folk er utrygge og gør vrøvl.
Det forklarer hvorfor diktaturstater ikke har atomkraft i stor stil og at kun lande der ønskede sig atomvåben, var villige til at smide penge efter mere end en håndfuld reaktorer. Japans technofetichisme og geografi kan forklare reaktorkoncentrationen her, og resten af verdens reaktorer er basalt set prestigeprojekter for at vise at man kan håndtere indviklet teknologi – lige meget om den er praktisk eller ej.

Vi er enige om at teknisk udvikling er generelt er godt, men du har et pudsigt firkantet syn på hvad udvikling betyder.
Du skriver ”Enhver ny viden/teknologi mennesket tilegner sig, hjælper os i vores bestræbelser på at løse fremtidens problemer”, men det er jo åbenlyst forkert.
Jeg behøver blot at nævne nervegas og atomvåben.

En teknologi er heller ikke kun en ting, men et netværk af afhængighed.
VE teknologien består både af enheder der producerer energi og enheder der lagrer energi, så en sætning som ”Da disse energikilder ikke kan løse den opgave, de er bygget til,” er meningsløs.
Det er din forståelse der skal opdateres, ikke teknologien der har mangler :-)

Hvis en teknologi fører til problemer, kan man ikke fastholde den, blot fordi en erkendelse af fejl kan spinnes som ”anti-udvikling”.
Når insektbestanden er faldet 70% på 30 år, er det ikke nok at se på arealudbyttet, når vi skal vurdere om pesticider er bæredygtige. Hvis insektbestanden crasher bliver arealudbyttet meget lavere end selv det værst drevne økologiske landbrug.
Økologisk landbrug kan levere mad nok til alle snart 9 milliarder mennesker på kloden, så selv om det ville være rart at kunne producere det dobbelte eller 50 dobbelte pr. hektar, er det ikke sikkert at det kan lade sig gøre i mere end en kort periode. Som vi desværre ser ud til at være i enden af.
GMO er ingen redning her, da ideen enten er at kunne sprøjte mere eller at planterne ikke er insektmad. Når de gener spreder sig til vilde planter, kan vi igen risikere at stå uden irriterende, men nødvendigt, småkravl.

”Hvis vi skal være helt ærlige, er målene om at nå net zero i dette århundrede ren og skær fantasi”
Videnskaben og økonomerne er uenige med dig.
Ikke blot er det muligt at omstille uden at det går ud over andet end den FORUDSETE vækst, det vil være uhyrligt dyrt at tøve. Måske fatalt for civilisationen på mellemlangt sigt.
Jeg ved ikke hvilke konsekvenser du forestiller dig ved at omstille til et fossiltfrit samfund, men jeg har meget svært ved at forestille mig at de kan være værre end de klimaflygtninge i 100 millionvis, hedebølger, oversvømmelser, sygdomme der vandrer nordpå, skovbrande, afgrødetab og risiko for økologisk kollaps som vi VED er konsekvensen ved at holde fast i forældet teknologi efter 2050.

@Torben S Rose

Se mit svar ovenfor som jeg glemte at tagge.

Se også "Rolls Royce Small Modular Reactor. Energy Revolution or delusional distraction?" på YouTube.

https://youtu.be/WQ3DvcXd3mM

Selv Rolls Royce tror ikke på at vi kan klare klimaks med kernekraft, da SMN tager et ti-år at få i produktion og produktionskapaciteren er begrænset.
Og da der er tale om prototyper kan løfterne vise sig at være hype.

Omvendt ved vi at vi kan leve fint med VE tech, så at generere affald vi ikke ved hvor vi skal gøre af og som er enhver terrorists våde drøm er ikke klogt.

Hvis kk = atomkraft er så god en forretning som nogle påstår!
Mon de er neoliberale eller er kk begejstrede socialister?
Det uanset!
Hvorfor har de som er overbevist om kk's fortræffelighed endnu ikke projekteret og bygget et eller snarere to. Et Jysk og et Sjællandsk.
Der er intet i dansk lovgivning der forhindre dem at samle investorer, købe byggegrunde, søge byggetilladelse og gå i gang.
Begynder de i morgen kan de hvis de er heldige blive tilsluttet el-nettet i 2045 eller lidt senere.
Der er ingen grund til at nasse på staten hvis det er så godt som de påstår.
De skal være forbered på en længere projekterings periode for kk værker der passer til vores geografi og forbrug har ikke været bygget nogen steder i langt over 50 år, og vi er mange der er skræmt af alt hvad der kan gå galt, som f.eks. de Franske værker der ligger stille på grund af tørke, eller det nye Finske der allerede er i gang med reparationer før de rigtig er kommet i gang.

Et andet problem som kk folkene også skal være opmærksom på er at hvis alle jordens osende kulkraftværker skal erstattes med med kk så er der simpelthen ikke uran nok.

Måske skulle vi alligevel fortsætte med udbygningen af Vedvarende Energi, for det kan, modsat kk, konkurrere på markedsvilkår så staten kan koncentrere skattekronerne om andre mere påtrængende opgaver.
Imens kan vi da godt holder vi øje med thorium og andre eksperimenter hvis bare vi ikke forsinker omstillingen til vedvarende energi.
Endelig kan de kk begejstrede trøste sig med at vores naboer stadig har enkelte kk værker som vi har god gavn af når det hverken blæser eller er solskin:)

@Mads Horn
Miljøorganisationernes modstand påvirker da alle de områder, som du nævner, og de stopper på ingen måde ved hverken GMO eller A-kraft. Årsagen til at modstanden ikke virker på alle områder, er fordi mange af områderne former vores liv, og fordi mange af områderne er forudsætninger for at mennesker kan opretholde deres bekvemmelige tilværelse. Mange af teknologierne som f.eks. fossiler, pesticider, kunstgødning, forbrændingsmotorer osv. var vidt udbredte teknologier inden den miljømæssige modstand opstod. I frie demokratier forsvinder disse teknologier ikke før der er reelle, brugbare alternativer. Det er klart, at miljøbevægelserne ikke egenrådigt kan sætte dagsordenen for et lands udvikling, men de kan påvirke befolkningernes lyst til at imødekomme nye teknologier. Privatbilisme forsvinder ikke, selvom miljøorganisationerne ønsker det. Den bekvemmelighed som privatbilismen tilbyder, lader sig nemlig ikke erstatte af andet, og vi er derfor villige til at se stort på på den risiko, der er forbundet hermed. Omvendt har det (før denne vinter) været fuldstændig omkostningsfrit (hvis vi ser bort fra co2-regnskabet) for den enkelte at råbe “atomkraft nej tak”. Fossile brændstoffer har uden problemer leveret rigelig strøm til vores stikkontakter.

Det kunne omvendt være interessant at høre, hvorfor du tror, at en lang række lande, der ellers ville erstatte atomkraft med sol og vind, nu begynder at vende sig mod atomkraften igen. Den med våbnene behøver du ikke komme med igen. Vi har fået fastslået, at langt de fleste lande der benytter kernekraft ikke har atomvåben.

Du skriver:
Vi er enige om at teknisk udvikling er generelt er godt, men du har et pudsigt firkantet syn på hvad udvikling betyder.
Du skriver ”Enhver ny viden/teknologi mennesket tilegner sig, hjælper os i vores bestræbelser på at løse fremtidens problemer”, men det er jo åbenlyst forkert.
Jeg behøver blot at nævne nervegas og atomvåben.”

Jeg er egentlig ikke længere så sikker på, at vi begge går ind for udvikling. Den holdning du her udtrykker vil de facto betyde, at udvikling er umulig. Enhver form for udvikling er potentielt farlig i de forkerte hænder. Dynamit blev skabt med fredelige intentioner, men kan også bruges med onde hensigter. Internettet kan være en ubegribelig kilde til såvel læring som kriminalitet. Atomreaktorer blev udviklet i forbindelse med skabelsen af et masseødelæggelsesvåben, men de kan også bruges til at producere radioisotoper til kræftbehandling. Al udvikling kan være farligt og al udvikling har potentiale til at gøre verden til at bedre sted.
Den eneste sikre vej i den tænkning, som du lader til at være fortaler for, er ikke at lave udvikling overhovedet. Dette er forsigtigthedspricippet for fuld udblæsning. Det er beklageligvis et grundvilkår, at udvikling kan føre til undergang. Det vigtige ord i den foregående sætning er “kan” og her er det vigtigt at slå fast at antiudvikling VIL føre til undergang.

Lad mig lige slå fast, at det ikke er omstillingen til et fossilfrit samfund, jeg anser som problematisk, men derimod den ugennemtænkte og forcerede tilgang som bliver forfulgt lige nu. Jeg synes faktisk det er vildt, at du ikke kan forestille dig negative konsekvenser af en forceret grøn omstilling.
Måske ligger du inde med viden omkring VE som jeg ikke kender til, men jeg tror faktisk at dit udviklingssyn forhindrer dig i at se nuanceret på de enkelte emner. Du reducerer f.eks. ideen med GMO til at dreje sig om at kunne sprøjte mere. Det synes jeg er et meget begrænset syn på denne teknologi. Det er klart, at hvis man afviser en teknologi i forsigtighedsprincippets navn, behøver man ikke beskæftige sig i de muligheder, denne teknologi måtte have. Dette må helt naturligt påvirke ens syn på hvilke udviklingsmuligheder der er ved forskellige teknologier. Et eksempel kunne jo være, hvor optimistisk man er i forhold til udviklingen i fødevarer pr. arealenhed.
Dette problem bliver for alvor grelt, hvis man samtidig, bevidst eller ubevidst undlader at overveje konsekvenserne af de tiltag man ønsker.

@Anders Bentsen
Når effekten er 2MW leverer reaktoren 2 MWh på en time og dine oprindelige udregninger er derfor korrekte.

Du har helt ret i forhold til det med privatbilismen. Det du taler om der, er lige præcis udvikling. Det jeg skulle have skrevet var, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med vores mulighed for bekvemt og billigt at komme fra punkt a til punkt b.