Trods klar sejr til Lula i første runde, fik den brasilianske højrefløj meget at glæde sig over

Arbejderpartiets folkekære kandidat kom tæt på, men fik ikke absolut flertal til det brasilianske valg søndag. I stedet fik den kontroversielle siddende præsident, Jair Bolsonaro, der var spået et klart nederlag, et uventet godt resultat, der kan varsle ny fremdrift for højrefløjen
Stemningen var i top blandt Lulas rødklædte tilhængere under det meste af valgdagen søndag, men den dalede kraftigt, da det begyndte at stå klart, at Lula ikke ville få stemmer nok til at slå den siddende præsident Bolsonaro allerede i første runde af det brasilianske valg, hvilket meningsmålinger ellers havde forudsagt.

Stemningen var i top blandt Lulas rødklædte tilhængere under det meste af valgdagen søndag, men den dalede kraftigt, da det begyndte at stå klart, at Lula ikke ville få stemmer nok til at slå den siddende præsident Bolsonaro allerede i første runde af det brasilianske valg, hvilket meningsmålinger ellers havde forudsagt.

Dado Galdieri

Udland
4. oktober 2022

SAO PAULO/RIO DE JANEIRO – Brasiliens forbitrede præsidentvalgkamp gik mandag ind i sin anden runde. Dette blev klart, da Arbejderpartiets Luiz Inácio ’Lula’ da Silva alligevel ikke fik over 50 procent af stemmerne, som han behøvede for at kunne vinde over den siddende højrepopulistiske præsident, Jair Bolsonaro, allerede i præsidentvalgets første runde.

Resultatet af søndagens valg blev, at venstrefløjsveteranen Lula fik 48,3 procent af stemmerne. En klar sejr, men ikke nok til at undgå et nyt opgør den 30. oktober mod højrerivalen Bolsonaro. Bolsonaro, der med 43,3 procent af stemmerne fik et uventet bedre resultat end forudsagt i meningsmålingerne og nu synes at have forbedret sine spinkler chancer for at vinde.

Henvendt til de forsamlede medier på et hotel i det centrale Sao Paulo anslog Lula, som var præsident fra 2003 til 2010, dog en selvsikker og trodsig tone. Han erklærede: »Kampen fortsætter indtil vores endelige sejr. Vi skal nok vinde valget, for os er det her bare forlænget spilletid. Vi tager en timeout i et kvarters tid. Så går vi ud på banen igen for at score de mål, vi ikke fik scoret i den ordinære tid.«

I 2018 blev Lula udelukket fra at stille op til valget på grund af korruptionsanklager, der siden blev trukket tilbage. Klar vinder blev i stedet Bolsonaro.

Gleisi Hoffmann, formand for Lulas parti, Partido dos Trabalhadores, udtalte til journalister, da resultatet forelå, at Lulas kampagnestab da hverken var »trist eller nedtrykt« over at skulle ud i anden runde, og henviste til Lulas over 56 millioner stemmer.

»Tillykke, præsident Lula, med din sejr,« erklærede hun.

Spand koldt vand

Men valgresultatet kom unægtelig som en spand koldt vand i hovedet på de progressive brasilianere, der havde håbet på en eftertrykkelig sejr over Bolsonaro – en tidligere hærkaptajn, der gentagne gange har angrebet landets demokratiske institutioner og gjort skade på Brasiliens internationale ry.

Bolsonaro anklages ydermere for at have givet grønt lys til store miljøødelæggelser i blandt andet regnskoven og for fatalt at have fejlvurderet COVID-19-epidemien, der tog livet af næsten 700.000 brasilianere. Blandt andet anklages Bolsonaro for at have undergravet vaccinations- og smitteinddæmningsindsatsen og for at have anbefalet pseudokure, som videnskaben har underkendt som kvaksalveri.

I en tale søndag aften lovede Bolsonaro, at han i anden runde vil afsætte flere ressourcer til at overbevise de fattigste lag i samfundet om, at de vil være bedre stillet under en højreorienteret regering end under en venstreorienteret.

»Jeg forstår, at der blev afgivet mange stemmer på baggrund af situationen for det brasilianske folk, som føler, at priserne stiger, især på dagligvarer. Jeg forstår, at mange mennesker ønsker forandring, men nogle ændringer kan føre til det værre,« sagde han.

»Vi forsøgte at vise en anden vej i kampagnen. Men det ser ud til, at vi ikke helt fik budskabet ud til de brede lag i samfundet.«

Bolsonaro pointerede endnu en gang, at Brasilien bør undgå at følge nabonationer som Chile og Colombia, der for nylig har valgt venstreorienterede ledere, men nægtede at svare på spørgsmål om mulig vælgersvindel, selv om han i de foregående måneder systematisk har spredt mistro til sikkerheden ved de elektroniske stemmemaskiner.

Vil blive ved magten

Bolsonaro har desuden antydet, at han ikke har tænkt sig at forlade embedet, skulle det endelig valgresultat gå ham imod, hvilket vækker bekymring for et Trump-inspireret oprør blandt hans tilhængere, hvis Lula vinder.

Fremtrædende bolsonaristas (Bolsonaro-tilhængere, red.) blev valgt til Brasiliens kongres og som statsguvernører, blandt andet Bolsonaros tidligere sundhedsminister Eduardo Pazzuelo, som blev indvalgt som kongresmedlem for Rio, og hans tidligere miljøminister Ricardo Salles.

Eduardo Pazzuelo, der er tidligere general, var Bolsonaros sundhedsminister under pandemiens højdepunkt og er blevet beskyldt for at bære en stor del af ansvaret for de mange brasilianske coronarelaterede dødsfald – ikke mindst med sine anbefalinger af ’alternativ’ medicin såsom malariamidlet hydroxyklorokin, der ikke har nogen dokumenteret effekt på COVID-19.

Ricardo Salles, der er berygtet som højreradikal ideolog, har som miljøminister under Bolsonaro stået i spidsen for en kraftig stigning i Amazonas skovrydning. Det brasilianske forbundspolitis efterforskning er mundet ud i en anklage imod Salles for at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen af miljøforbrydelser. En separat undersøgelse har påvist, at Salles angiveligt selv er involveret i eksport af ulovlig skovhugst. Selv afviser han alle anklager.

Rios guvernør Cláudio Castro, der også er en højt placeret Bolsonaro-støtte, er blevet genvalgt, mens en af Bolsonaros mest kontroversielle tidligere ministre, den teologisk konservative prædikant Damares Alves, er blevet valgt til Senatet. Tarcísio de Freitas, Bolsonaros kandidat til guvernørposten i São Paulo, klarede sig også bedre, end meningsmålere forudsagde, og skal op imod Lulas forbundsfælle Fernando Haddad i anden runde.

»Den yderste højrefløj har grund til begejstring,« siger politolog Christian Lynch.

Thiago Amparo, der er klummeskribent for avisen Folha de São Paulo, konstaterer ligeledes, at højrefløjens uventede stærke resultat viser, at Bolsonaro og bolsonarismismen er en »sprællevende og aggressiv« modstander.

»Der var en forventning på venstrefløjen om, at Lula havde en chance for at vinde i første runde (…) men resultatet viser, at det var ønsketænkning at forestille sig, at valget ville blive anledning til at straffe Bolsonaro for hans katastrofale politik under pandemien«, skriver Thiago Amparo.

Mulig ny fremdrift

»Lige nu føler jeg mig udmattet,« tilføjer Amparo. »Men resultatet viste, at tiden ikke er inde til at læne sig afslappet tilbage. Vi er nødt til hurtigt at gå på gaden igen (…) ellers kan vi igen stå over for en dyster fremtid«.

»Jeg tror, at Bolsonaro har fået ny fremdrift,« siger Thomas Traumann, der er politisk iagttager fra Rio de Janeiro, men tipper dog stadig på Lula som favorit, »selv om det var en meget skuffende nat for venstrefløjen.«

Lula og hans allierede fremstod fattede og resolutte, da behovet for en anden runde blev klart. »Jeg tror på, at det her er en chance, som det brasilianske folk vil give mig,« sagde Lula, inden han tog til fest med sine tilhængere. »Kampagnen begynder igen i morgen.«

I Rio de Janeiros historiske bymidte drak en massiv skare af mennesker, for det meste klædt i rødt, øl og dansede samba, mens de ventede på, at det endelige tal skulle dukke op på en storskærm med udsigt over pladsen.

Det lagde dog en dæmper på den jublende stemning, da resultaterne viste, at Lula var næsten to procent fra det flertal, han skulle bruge for at undgå en anden runde-duel med Bolsonaro.

»Jeg er skuffet,« sagde Kharine Gil, en 23-årig universitetsstuderende. »Fordi vi så en stærkere Bolsonaro, end vi havde regnet med.«

Elaine Azevedo, en 34-årig sikkerhedssystemarbejder, virkede grædefærdig, da hun stirrede op på storskærmen, der viste resultaterne. »Jeg føler fortvivlelse, ren fortvivlelse,« sagde Azevedo, der var klædt i rødt fra top til tå og bar en hat med Lulas navn på. »Vi troede alle, at Lula ville vinde en let sejr.«

Men på en bar i nabokvarteret nogle få minutter derfra fejrede Eudacio Queiroz Alves, en 65-årig pensioneret chauffør, Bolsonaros genkomst.

»Det var lige det, vi havde regnet med,« sagde han. »Folket er med Bolsonaro. Jeg er sikker på, han nok skal vinde til sidst.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Brasilien vælger præsident

Brasilianerne står ved en afgørende skillevej, når de den 30. oktober skal vælge deres næste præsident. Højrepopulisten Jair Bolsonaro får benhård konkurrence fra den venstreorienterede tidligere præsident og fagforeningsleder Luiz Inácio ’Lula’ da Silva, der fører i meningsmålingerne. Skal populismen eller progressiviteten sejre? Information tegner de politiske linjer, som splitter Sydamerikas største økonomi.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her