Det hvide guld skulle sikre Pakistans fremtid. Nu har flodbølgen skyllet det væk

Bomuld er for Pakistan, hvad olie er for Saudi-Arabien. Det udgør 60 procent af landets eksport. Nu er over halvdelen af høsten blevet ødelagt. Flodbølgen i Pakistan er et casestudie i, hvordan klimaforandringer sender nationaløkonomier til tælling
En dreng skyller gårdpladsen i Imran Jamalis bomuldsfabrik.

En dreng skyller gårdpladsen i Imran Jamalis bomuldsfabrik.

Udland
13. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

SEHWAN, PAKISTAN – Imran Jamali er en af Pakistans mange bomuldsbaroner. Hvert år producerer han cirka 4.000 ton bomuld, som han sælger til mellemmænd i storbyen Karachi. Herfra eksporteres en fjerdedel til Bangladesh, hvor nogle af verdens førende tøjmærker som H&M, Zara og Gap Inc. producerer det meste af deres tøj, inden det bliver solgt i butikker over hele verden.

Hr. Jamali har arvet bomuldsforetagendet fra sine forfædre. Han er 40 år gammel, elegant i sin fremtoning og går rundt i en hvid kjortel lavet af bomuld. Jamali virker udadtil som en mand, der er i zen med sig selv. Hans afdæmpede persona skyldes nok den mængde af tid, han tilbringer blandt bjerge af bomuld, der står på fabrikkens gårdsplads, hvis mure er omringet af et hav af bomuldsmarker.

»Så langt tilbage, vi kan huske, har vi arbejdet med bomuld. Men vi har aldrig været hårdere ramt som efter oversvømmelsen. Vi var i forvejen lidt ramt af hedebølgerne, men efter syndfloden har vi mistet mere end 50 procent af høsten,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Men de spørgsmål viger han som enhver anden embedsmand i verden elegant uden om." Spot on!

Som alle andre magthavere og embedsmænd taler man om at kunne modstå klimaforandringerne. Men det er ikke tale at drage til COP27 med!

Man burde spørge om hvordan man standser klimaforandringerne og så vidt muligt tilbagefører dem. Men da de er én af virkningerne ved den ødelæggende plyndring af biosfæren, kan man næppe komme udenom spørgsmålet: "Hvordan stopper vi finanskapitalen og de multinationale selskabers grådige hærgen af planeten?" Og "hvordan stopper vi overforbruget?" "Hvordan fjerner vi vækstimperativet?" "Hvordan laver man bæredygtige samfund?"
DET HASTER HELT VILDT MEGET!

Erik Bresler, Heinrich Anz, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Alan Frederiksen, Carsten Munk, Steen Ole Rasmussen, Lene Basballe, erik pedersen, Steen Bahnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvorfor skrives der om hjælpemuligheder for Pakistan uden at nævne Mellemøstens stenrige oliestater? De tjener kæmpesummer, specielt i dage, på at forsyne verden med det,
der bidrager til Pakistans problemer.

Og, hvorfor skrives der ikke om at det er for sent at gøre seriøst ved klimaforandringerne uden at kollapse verdensøkonomierne? De 2C er allerede i pipeline, hvilket vil forandre verden i sig selv. CO2 lagring er en absurd dødssejler, hvis man tvivler på det så kig på energibudgettet og udbredelsen der skal til for at ikke bare stoppe stigningen men stoppe det tilbage så vi ender på 1.5C.

Og nu da verden oplever et lille skvulp i en fremprovokeret krig - så er vi med det samme tilbage til kul.

Og så har vi ikke engang taget hul på udrydelsen af alle fiskebestande, de 4% vilde dyr, som er tilbage, den ekstreme forureningsgrad og at befolkningstilvæksten stadigvæk leverer 80mio ekstra per år, udpining af jord samt en masse udrydelse af arter, som står mål med chicxulub meteoren.

Det er total virkelighedsfornægtelse at tro at de sidste 50års politik ikke har smadret verden og vi - i stil med Titanic - prøver at ændre retning for sent.