Analyse
Læsetid: 9 min.

Det kinesiske århundrede er aflyst. Xis Kina vil formentlig aldrig blive verdens største økonomi

Den kinesiske økonomi er ikke så stærk, som Xi Jinping ønsker, at den skal fremstå i sit propagandistiske skønmaleri til omverdenen. Kina står over for dybtliggende strukturelle problemer med økonomien, og væksten vil efter alt at dømme falde på langt sigt
Konsekvenserne ved Kinas etbarnspolitik og de fortsat lave fødselstal er en demografisk udfordring, som Det Kommunistiske Parti ikke har formået at løse.

Konsekvenserne ved Kinas etbarnspolitik og de fortsat lave fødselstal er en demografisk udfordring, som Det Kommunistiske Parti ikke har formået at løse.

HECTOR RETAMAL

Udland
9. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Xi Jinping er blevet kronet som kejser – formentlig – på livstid, og med allierede på alle syv pladser i politbureauets stående komité sidder han mere solidt på magten i Beijing end nogensinde. At Xi holder Kina i et politisk jerngreb, vil dog også være nødvendigt for ham, fordi hans kommende regeringstid vil blive kendetegnet af et markant fald i Kinas økonomiske vækst, et behov for at genforhandle den sociale kontrakt mellem kommunistpartiet og den kinesiske befolkning og den gradvise erkendelse i Beijing og resten af verden af, at det kinesiske århundrede er aflyst.

Den kinesiske model for hastig økonomisk vækst virker ikke længere, og der er næppe meget, Xi Jinping kan gøre ved det.

Kina er et kæmpemæssigt og komplekst land med en autoritær regering, der har et klart politisk behov for at generere høj økonomisk vækst. Xi Jinping har lovet, at Kina vil være et ’medium-developed country’ i 2035, hvorfor dets økonomi skal fordobles inden da og derfor matematisk er nødt til at vokse med omkring fem procent om året for at nå målet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Det er ret interessant at konstatere ,det behov der er i de vestlige lande hvor det går ikke for godt at forsikre sig selv at det går og kommer til at gå at h....til i Kina

Anders Graae, Karsten Nielsen, Henrik Madsen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Martin Christensen, Inger Pedersen, Alan Frederiksen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Faktisk som går det ad helvede til i Vesten også for den sags skyld.

Michael Hullevad, Anders Graae, Torben K L Jensen, John Andersen, Jens Ole Mortensen, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen, Martin Christensen, Peter Beck-Lauritzen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Det går da fremragende i de vestlige lande. Her i Danmark har vi aldrig i historien været så rige som nu. Aldrig. Pengene bare vælter ind i kassen. Der, hvor det ikke går så godt er den politiske holdning til hvem der skal have gavn af denne rigdom. Før i tiden, da vi ikke var så rige, var der råd til alt. Nu, hvor vi er så rige som aldrig før er der ikke råd til andet end skattelettelser til dem der har mest på bekostning af dem der har mindst.

Det er ikke bare et problem. Det er uforståeligt, hvad formål det skal tjene - Men bortset fra det, så går det hammer godt.

Online SoMe kulturen forsøger at bilde alt og alle ind det ikke går godt. For kun den dårlige historie vækker opsigt. Men det passer bare ikke. Det er det rene opspind.

Alt og alle spåede Europa vil falde på halen og økonomien ville brage sammen, hvis Nord Stream II ikke blev taget i drift. Vi ville simpelthen køre i sænk grundet manglende energi. Men det skete ikke. Og det endog selv om Nord Stream I hellere ikke længere levere enorme mængde af gas. Europa har lyn hurtigt tilpasset sig situationen. Lige nu rasler gaspriserne ned, da lagerne er fulde og efterspørgslen faldet markant.

Om Kina bliver verdens største økonomi? Svært at sige. Det kommer bl.a. an på måden at beregne det på. Og så er der kommet en ny spilder på banen, som kan overhale Kina. Indien.

Og klimaet? Thjaaa. Det må vi jo se. Men de skader kommer til at ramme alle.

Erik Tvedt, Morten Hansen, Morten Pedersen, Jacob Nielsen, Willy Johannsen, Christian Skoubye, Claus Nielsen, Jens Jensen, Lasse Schmidt, Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Inge Lehmann, David Zennaro, Naja Abelsen, Dines Jessen Petersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Storhedsvanvid er udbredt hos diktatorer.
Selvfølgelig kan asiatiske "tiger-økonomier" ikke leve alene, men må tilpasse sig omgivelserne. Krig er ikke befordrende for en god økonomi, heller ikke i USA.
En god og jævn omfordeling af skabte værdier er eneste vej, også i Danmark!
Det har egoer svært ved at forstå, sååhh!

Susanne Kaspersen, Willy Johannsen, Søren Fosberg, Inge Lehmann, David Zennaro og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er efterhånden en ugentlig fornøjelse at gendrive Informations antikinesiske dogmatik der som al dogmatik bygger på tro og ikke på ret meget andet. Her måske tilsat konservativ, amerikansk markedsideologi jf. det sted (Peterson Institute) hvor Funk Kirkegaard (FK) er ansat. Nogle nedslagspunkter:
1. '..Xi inping har lovet, at Kina vil være et ’medium-developed country’ i 2035, hvorfor dets økonomi skal fordobles inden da og derfor matematisk er nødt til at vokse med omkring fem procent om året for at nå målet. Det mål kommer Kina ikke i nærheden af, men Beijings indflydelse på kinesiske vækstprognoser fra mange officielle kilder er tydelig.'
Som FK selv skriver er Kina og resten af verden præget af nedlukninger som følge af Covid-19 pandemien samt sløring og afbrydelser af forsyningskæder rundt om i verden. Selv under pandemien har Kina haft vækstrater på mellem 3 og 4 % p.a. så mon ikke de når 5% når verden kommer i gang igen i 2023/24?
2. '..Dermed har Kina en markant lavere fertilitet end Japan eller noget land i Europa, og den kinesiske arbejdsstyrke vil falde omkring en halv procent om året indtil 2035 og endnu mere i årene derefter. Og det er ikke et problem, som Xi har formået at løse i Kina. '
Selv hvis FKs dystre prognioser for den kinesiske produktive befolkningstilvækst holder stik, kan Xi hæve pensionsalderen i takt med stigende levealder. Som man gør i Vesten og USA. Pensionsalder er for kinesiske n,ænd 60 år og for kvinbder 55/50 år. Her ligger en del 'vækstpotentiale' gemt, jf. i øvrigt den igangværende danske diskussion om 'arbejdsmarkedsreformer.'
3. '..Kinas mangeårige investeringsraseri har betydet, at man ikke længere har behov for megen yderligere infrastruktur for at skabe fremtidig økonomisk vækst. '
Muligvis rigtigt men de sidste ti års investeringer har i stadig stigende omfang drejet sig om tech-udvikling og investeringer i energi-innovation. Og ikke i 'broer og veje.'
4. '..Faktisk er den kinesiske totale arbejdsstyrke i dag (OECD-data for 2020) blandt de dårligst uddannede mellemindkomstlande med hele 63,4 procent under gymnasielt eller lignende niveau, ligesom den uddannelsesmæssige forbedring af landet over tid går langsommere end i de fleste andre mellemindkomstlande.'
Ja, det er klart. Kina har de sidste 30 år i stigende omfang overtaget rollen som industriproducent fra Vesten. Derfor er der så mange kinesere der er faguddannede og ikke 'gymnasialt' uddannede. Men det ændrer sig jo for Vetsen står med det modsatte problem som FK ikke omtaler nemlig en manglende faguddannet arbejdsstyrke nu hvor Vesten 'selv' af ideologiske grunde vil tilbage til gammel industriproduktion. Så i bedste (eller værste) fald står Vesten med det modsatte problem som Kina.
5. '..Det er givet, at det kommunistiske parti har behov for ny legitimitet, nu hvor kineserne ikke længere vil få det markant bedre år efter år.'
Ny legitimitet? Hvorfor? Der er stor opslutning bag den kinesiske ledelse og kommunistpartiet. Det viser langt den meste empiri, som Vesten har undersøgt.

Hvis FK har ret i at Kina vil opleve en økonomisk tilbagegang, og det tror jeg ikke vil ske, vil det formodentlig medføre at befolkningen støtter endnu mere op bag Xi Jinping, jf. med FKs af andre grunde usmagelige sammenligniing med Putin, der 'kun' har opbakning fra ca 70% af den russiske befolkning.

Dokumentation? Kina har under pandemien haft en årlig vækstrate på mellem 3 og 4 % p.a. Ganske godt klaret pandemien og nedlukning af forsyningskæder til SAsien taget i betragtning. Hvis Funk Kirkeraards (FK) tro på at 5% vækst p.a. er nødvendig for Kina (?) mener jeg at det kommer Kina nemt 'i nærheden af' når verdenshandlen igen går i normal modus.
2. '..Desværre står Kina over for så dybtliggende strukturelle økonomiske problemer, at man ikke skal forvente noget rebound i de kommende år, men i stedet fortsat faldende kinesisk vækst på langt sigt.'
Hvad er det for 'dybbtliggende strukturelle økonomiske problemer?' En statsunderstøttet kapitalistisk vækstøkonomi som den kinesiske klarer betydelig nemmere strukturproblemer i økonomien end en ikke-understøttet kapitalisme. Det burde FK som repræsentant for en amerikansk konservativ tænketank da kunne forstå. Eller er det gammel ideologisk, anti-kommunistisk efterhæng der stadig spøger?

Anders Graae, Henrik Madsen, Marie-Christine Poncelet, Torben K L Jensen, John Andersen, Karsten Nielsen, Alan Frederiksen og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ja, det går ikke så godt i Kina, som forventet og det kan de takke Corona og Putin for, hvad de formentlig også vil gøre på et eller andet tidspunkt.

Spændende artikel der bekræfter , at det går den gale vej i Kina . B.la med en ungdomsarbejdsløshed på 20 procent og en truende krise på ejendomsmarkedet. Samt en rigid corona håndtering som skader mere end den gavner.
Også interessant at IMF og verdensbanken skulle lade sig intimidere af Kina. Det overrasker ikke og hvis det er korrekt bør der gøres noget ved det

En ukvalificeret vækst tænkning er dommedags tænkning. Kvalificeret vækst betyder vækst i de laveste/fattige befolkningsgrupper og vækst i "økologisk"/klimabeskyttende infrastruktur og produktion. De økonomiske modeller der udgås fra ovenfor udtrykker archaisk/oldnordisk tænkning. Se dog at komme i gang med at få lavet nogen nye og brug dem, siger den utålmodige olding.

Og prøv så for øvrigt at se på Kina som en medspiller i at skabe en kvalitets rig fremtid for alle.

Anders Graae, Alan Frederiksen, Marie-Christine Poncelet, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

Vestlig kapitalisme er i den grad statsstøttet gennem direkte og indirekte subsidier til næsten alle industrier. Mest handler det om at samfundene stiller naturgrundlaget kvit og frit til rådighed for industrierne som losseplads for dets produkter. Således anslår IMF at alene forureningen fra fossile brændsler belaster den globale befolkning med 5000 milliarder dollars om året eller over 6 procent af det globale BNP. Tilsvarende tal gælder specifikt for Kina.

Generelt undergraver forurening i den industrielle verden naturgrundlaget og dermed det fremtidige eksistensgrundlag for verdens befolkninger. Omkostningen reflekteres ikke i markedssystemet men opsamles og bæres af fællesskabet. Den økonomiske vækst man har som politisk mål i alle lande mere end opvejes af faldet i de økologiske ydelser fra naturen og vil eventuelt resultere i kollaps af vores samfundsøkonomier. Det vil vi ikke kunne ændre på før vi indretter markedssystemet så det kan betale sig ikke at forurene.

Hans Martens, jens christian jacobsen, Henrik Madsen, Inger Pedersen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Det siger sig selv, at vækst i befolkningstallet - alt andet lige - vil øge et BNP. Det gør bare ikke nødvendigvis den enkelte borger mere velstillet, idet flere skal deles om produktet.
Da vores naturgrundlag allerede er yderst presset, vil en øget population tværtimod på længere sigt gøre alle fattigere.

Jacob Nielsen, Torben Siersbæk, Claus Nielsen, Inger Pedersen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kina er da bedøvende ligeglad hvad en neo-liberal amerikansk tænketank måtte mene om dit eller dat og så IMF -den organisation der har stået bag vestens ødelæggende privatiseringer af offentlige virksomheder med økonomisk tvang - lige det modsatte af Kina´s statskapitalisme. Er i blevet bindegale på Information ?
Kina er gået global med deres "Nye Silkevej" eller "Road and Belt Initiative" - deres lederskab i BRICS-sammenarbejdet og at tage Kina ud af den sammenhæng er mildest talt det dummeste man kan gøre i en globaliseret Verden. Er Information gået hen og blevet fat-svag her på det sidste ?

Anders Graae, jens christian jacobsen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

I vesten har vi så travlt med at pege fingre af Kina og Rusland i stedet for at løse vores egne problemer. Den voksende ulighed i en globaliseret verden, hvor der ikke findes en venstrefløj, der har interesse i at gøre noget effektivt ved det.
I følge Piketty "De regeringsbærende venstreorienterede partier, Demokraterne i USA, Socialisterne i Frankrig og i et vist omfang Labour i Storbritannien, har haft andre interesser end at bekæmpe den økonomiske ulighed, fordi de repræsenterede andre vælgergrupper."
"De såkaldt populistiske partiers succes kan ifølge Piketty til dels forklares med, at de vælgere, som hverken har høj uddannelse eller høj indtægt, har været politisk hjemløse og nu protesterer mod det, Piketty kalder uddannelseseliten og den økonomiske overklasse."
"Status er i dag, at den regeringsbærende venstrefløj repræsenterer de stærke i uddannelsessystemet og videnssektorerne, mens den regeringsbærende højrefløj repræsenterer de stærke med store formuer. Og at populisterne hævder, at de fører kamp imod begge to, som de under et kalder ’eliten’."
Jeg ville gerne stemme på et parti, der har kampen mod den voksende ulighed som første prioritet. Hvor finder jeg det henne? Enhedslisten har i deres jagt på stemmer og indflydelse nedprioriteret kampen mod den voksende ulighed. I stedet prioriterer de lighed mellem kønnene, uddannelse (flere pædagoger, sygeplejersker, Sosu-assistenter), kultur, imod diskrimination af minoriteter m.m. Deres politik har mange gode og agtværdige hensigter. Noget rigtig mange mennesker i Danmark kan bakke op om.
Men de kæmper ikke for at der skal ske en udjævning af indkomsterne, således at de uuddannede skal have en løn, der ligner en akademikers. Mon også de et eller andet sted har overtaget eller er påvirket meritokratiets opfattelse af dem, der har "arbejdet hårdt" også fortjener den belønning for deres ekstra indsats, som en meget høj løn må anses for at være? Døde socialismen som politisk bevægelse med Sovjetunionens sammenbrud?
Det er et demokratisk problem, når mennesker føler ligegyldigt, hvad de stemmer på, har deres stemme ikke den store betydning. På den baggrund var det forfriskende, at de gule veste i Frankrig gjorde oprør mod Macron og hans politik. Det er den eneste måde "de undertrykte" og de mennesker, der ikke har en stemme kan komme til orde.
Måske er opbakningen og tilfredsheden i befolkningen med styret i Kina større end den er i vores såkaldte demokratier.

Anders Graae, Karsten Nielsen, Henrik Madsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Efter således først at have lagt linien med en for en forsker uværdige udsagn som, at det kinesiske ”århundrede er aflyst”, brugt ord som ”skønmaleri”, ”kronet som kejser”, ”politisk jerngreb”, osv., dernæst anvendt en særdeles tvivlsom økonomisk metode (udmærket belyst af Jens Christian Jacobsen ovenfor) – når skribenten frem til, hvad nok kan udledes som artiklens egentlige og strategiske formål: En spekulation om angreb på Taiwan. Så er vi igen midt i USA.s mediemæssige kolde krig mod Kina med dens indbyggede nedgøring og fokus på værdisammenstød som det officielle dække for USA.s permanente fjendtlighed over for Kina. Alt sammen i et sidste forsøg – før krig – på at beholde USA.s økonomiske elites frihed og velstand. Som den sidste nationale ”sikkerhedstrategi” (oktober 2022) foreskriver, skal Kina ”udkonkurreres”. Hertil er også et endnu mere svulmende militærbudget nødvendigt. Artiklen i Information i dag passer forbilledligt ind i dette store og for os alle farlige drama. Man må virkelig spørge, om redaktionen er sig bevidst om dette.

Lars Løfgren, Jørgen Rink, Inger Pedersen, Alan Frederiksen, Torben K L Jensen, Henrik Madsen og Marie-Christine Poncelet anbefalede denne kommentar

Den kinesiske økonomi er et meget spændende emne, især fordi Kina - som andre autokratier - har et kæmpe spænd mellem rapporteret økonomisk vækst og udvikling i synlige ting såsom vejnet og gadebelysning.

Hvis man sammenligner vækst-tal med satellit-billeder fra samme periode, så bliver det tydeligt, at i lande med en fri presse, er der en tæt sammenhæng mellem rapporterede tal og synlig udvikling, mens der i lande med en stats-styret presse er et spænd mellem de to.

En mulig forklaring er, at hvis man kontrollerer både de økonomiske rapporter og pressen, så kan man nemt puste de årlige vækst-tal op, så det hele ser bedre ud.

The Economist har lavet en glimrende oversigt, som jeg ikke kan få lov til at linke til. Søg evt. på
"A study of lights at night suggests dictators lie about economic growth Satellite data hints at the scale of their deception"

Anders Jørgensen

Problemet med Kinas vækstprognoser i forhold til BNP er, at komunistpartiet udstykker retningslinjer for hvor meget forventet vækst de har til hver enkelt kinesisk region, år for år. Det er de færreste kinesiske borgmester, som har lyst til at tilbage reportere lavere vækst til partiet end forventet.
Det har betydet at nogle af partiets egne økonomiansvarlige, har udtalt officielt at Kinas BNP ikke stemmer overens med virkeligheden, hvilket er lidt af en udtagelse når man bor i en totalitær stat.
Dette problem med forkert indrapportering, har været et problem lige siden, at Kina blev optaget i WTO. Disse forkerte procentmæssige indberetninger har så akkumuleret år for år siden 2001 og jeg har derfor hørt påstand om at Kinas BNP rent faktisk ligger 20-30 % mindre end hvad de selv påstår, hvilket er dybt alamerende hvis rigtigt.
En del af problemet er, at et lands gæld bliver beregnet ud fra hvor mange procent af BNP, man har belånt, derfor Ligger kinas gæld procentmæssigt langt højre end de officielle tal.
Når Kina som artiklen pointere kan påvirke internationale prognoser i en mere positiv retning end fakta kan bære, så har vi balladen. Finaskrisen i 2008 blev jo stærkt understøtte af at Ratings firmaerne så som Moody`s blev ved med at give ratingen AAA til Leeman Brothers syntetiske CEO, som jo viste sig at være en meget usikker investering.

Jens Mose Pedersen

Interessant at artiklen i den grad fokuserer på vækst som det eneste saliggørende.
Hvis alle lande fortsætter med at vokse går den kendte verden i stykker.
Hvad vi har brug for i Kina og alle andre lande er minus-vækst.

Torben Siersbæk

@Lasse Schmidt - 09. november, 2022 - 11:54

Er det denne artikel i The Economist:
www . economist . com / graphic-detail / 2022 / 09 / 29 / a-study-of-lights-at-night-suggests-dictators-lie-about-economic-growth ? (Fjern selv mellemrum omkring punktummerne og skråstregerne i adressen!)

Artiklens tema passer desværre alt for godt med en anden sag, jeg erfarede i et foredrag i Dansk-Kinesisk forening. Temaet var udbygningen af vedvarende energi, der sker med forrygende hast i PRC.

Den installerede base af vindmøller vokser kraftigt.

Desværre var på det tidspunkt - vel lige før coronapandemien standsede mange foreningers aktiviteter - en meget stor del af den installerede kapacitet ubrugelig, for der var ingen infrastruktur til at transportere den producerede elektricitet.

Vindmøller er synlige på satellitfotos, så på det punkt vil der være overensstemmelse mellem erklæret målopfyldelse på vindkraftproduktion og synlige installationer.
Transmissionsnet er ikke nødvendigvis synligt - det kan, som i Danmark, være nedgravet, eller påstås nedgravet - og dermed kan man ikke på samme måde konstatere at de er "på nettet".
Hvis PRC, som f.eks. USA og andre lande med en mindre medgørlig, bjergrig, undergrund, i stedet typisk anvender højspændingsledninger på master, er det en smal sag at kontrollere.

Willy Johannsen

Jeg aner ikke, hvor og hvordan det ender med Kina.
Jeg ved bare, at hvis man ønsker noget helt usædvanligt - noget som eftertiden måske vil kaldefor mirakler.
Så får man det ikke i en politistat.
Især ikke når den er kommunistisk.

Jeg ved ikke, hvor mange flere eksempler vi behøver for at få det bevist.
Troen flytter ikke altid de forhindrende bjerge...
Frihed kan sommetider gøre det...
Irriterende for de troende...

Alan Frederiksen

Måske er det helt forkert når nogen holder med USA og andre med Rusland. Løsningen ligger måske lige til højrebenet.

Jeg holder med Kina
Kina skal man aldrig grin af
https://www.google.com/search?q=jeg+holder+med+kina&oq=jeg+holder+med&aq...

Henrik Plaschke

Hver eneste gang Information bringer en artikel om et eller andet forhold i Kina, og artiklen ikke blot gengiver mere eller officielle kinesiske synspunkter, oplever vi stort set den samme type af afvisende reaktioner i disse spalter. Sjældent baseret på argumenter, men snarere insinuerende at på at de vestlige forfattere blot deltager i en kampagne mod Kina, hvem de er ansat af osv.

Der er ingen grund til at bruge tid på at gendrive denne form for steril polemik eller indgå i nogen form for debat.

Debatter blandt kinesiske forskere er langt mere sammensat end de kinesiske apologeter i Informations spalter aner det.

Debatten om de store strukturelle vanskeligheder og/eller udfordringer, som den kinesiske økonomi står overfor, er på ingen måde fremmed for de kinesiske forskere og eksperter, der som oftest ikke stiller sig tilfreds med at efterplapre officielle synspunkter.

Som en kort og engelsksproget introduktion til kinesisk debat kan jeg f.eks. henvise til artikler af Michael Pettis. Han er professor ved Beijings Universitet (Peking University), baseret i Kina og næppe betalt af den amerikanske efterretningstjeneste. Han behøver naturligvis ikke have ret, men han ved faktisk noget om det, han skriver om. Hvis nogen ellers skulle være interesseret…

Et par nyere artikler:

https://seekingalpha.com/article/4504698-5-paths-china-economy-can-follow

China’s difficult choices as export growth slows, Financial Times, October 5, 2022.

How China Trapped Itself. The CCP’s Economic Model Has Left It With Only Bad Choices, Foreign Affairs, October 5, 2022

Michael Hullevad, Jes Balle Hansen , Jens Thaarup Nyberg og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

@Torben Siersbæk - 09. november, 2022 - 16:24

Ja, det er lige præcis den artikel.

Tak for en god perspektivering og yderligere info. Det er også interessant at tælle vindmøller, og det er en sjov tanke (men meget rammende for et autokrati), at man fokuserer meget på én ting og glemmer andre.

Belysning er enormt enkelt at observere og kvantificere over tid. Vi kender alle sammen billedet af verden om natten, hvor fx Nordkorea ligger hen i mørke, mens Sydkorea er badet i lys. Det er en så enkel tanke at observere væksten i lys og sammenholde den med rapporteret økonomisk vækst, at man kan blive lidt irriteret over ikke selv at være kommet på det :-D

Danny Hedegaard

Jeg var i grunden tidligere villig til at anerkende, at hvis jeg var en ludfattig bonde.
Så ville jeg hellere være det i et fremgangsrigt diktatur, som det kinesiske.
End jeg ville være det i verdens største demokrati Indien, med dets dybt diskriminerende kaste system.

Simpelthen fordi at du som sulten og fattig, vægter det højere, at du opnår stigende levestandard.
At du kan spise dig mæt, og at dine børn kan lære at læse og skrive.
End du vægter formelle personlige rettigheder, som stemmeret og ytringsfrihed.

Kina har simpelthen skabt en velstands fremgang, som flere har fået del i, og som er kommet bredere lag til gavn i befolkningen.
End den vækst som Indien har opnået, hvor uligheden er større end i Kina, hvor middelklassen ganske vist også er vokset mere end i Kina.
Men hvor det fattige flertal, ikke nær tilsvarende Kina, har fået andel i væksten.

Det anerkendte jeg under den kollektive ledelse, med Den stående Komite i spidsen, indtil at Xi Jinping opnåede enevældig magt.

Tidligere var Kina pragmatisk, uden anden ambition, end at andre lande ikke skulle blande sig i dets indre anliggender.
Uden ideologiske ambitioner, om at omskabe resten af verden i deres eget spejlbillede.
Vækst og samhandel var selvstændige mål, og globaliseringen et middel til at opnå indenlandsk vækst.

Alle illusioner des angående er nu bristet med Xi Jinping ved roret, og den frie verden må nu indse at Kina politisk og ideologisk.
Udgør en trussel mod vores egen måde at leve på.

Denne erkendelse får os til at revurdere vores forhold til Kina, og det kinesiske folk ender som den største taber, i en ny regionalisering.
Der snarere vil modvirke Kinas globale ambitioner, end den vil fremme den!

I dette scenarie forærer Kina Indien muligheden for, at kunne overtage rollen som en betroet global handelspartner
Som vi sikkerhedspolitisk ikke længere kan tillade Kina at udgøre.

Putins invasion af Ukraine udgjorde det wakeup call, der fik vesten til at indse, at vi selv gennem wandel durch handel.
Tillod Rusland at trække vesten ind i en afhængighed af russisk energi, der fik Putin til at tro at han kunne slippe godt fra at overfalde Ukraine.

Kina er allerede i en position som verdens fabrik, hvor landet kunne have omsat vores afhængighed til tilsvarende aggression og afpresning, som Rusland nu praktiserer.
Havde Kina gjort det unde pandemien, havde resten verden været ilde stedt.

Det er ikke fordi at Kina slet ikke udnytter sin stigende magt, til at intimidere omverdenen.
For det gør Kina allerede, og gjorde det også før Xi Jinping.

Men før Xi Jinping's udnævnelse til hans tredje periode, og egentlig også under hans styre.
Så har Kina erkendt sine reelle styrker og svagheder.
Og klogt holdt sig indenfor rammerne af eget reelle råderum.

Xi Jinping har givet tilsvarende ambitioner om at invadere Taiwan, som Rusland havde med oprustningen, særligt efter krigen mod Georgien i 2008.
Men nu ved han hvor galt det er gået for Rusland i Ukraine, og han oplever at Vesten nu har erkendt truslen fra Kina, år før Kina reelt er klar til at invadere Taiwan.

I modsætning til Rusland, der er Kina et kompetent diktatur.
Og dermed også en modpart, som vesten langt mere betryggende kan agere i et samspil med.

Men ikke fordi Kina ikke vil os det ondt, for det vil Kina!
Men vi kan holde landet i skak, hvis vi holder sammen, og opretholde militært stærke alliancer.
Som kan afskrække et rationelt Kina, i modsætning til et afsindigt vanvittigt og uforudsigeligt Rusland.

Kina kan vi lære at leve med.
Rusland skal helt i knæ som i sin tid Hitler, før vi igen kan sove roligt om natten igen.

USA har erkendt at landet oplever en aftagende styrke, militært og økonomisk.
Og prøver nu klogt at smede og styrke militære alliancer.
Der samlet kan være lige så stærke, som USA tidligere var det, som en hegemon uden lige mænd.
Men med USA fortsættende som den ledende stærkeste magt, i samarbejdende alliancer på tværs af globen.

Den største trussel mod vestens sammenhold i en ny verdensorden.
Består i et USA i dyb indre splittelse, og i værste fald i opløsning under indflydelse af samme.

Kina og Rusland vil fortsætte med at fremme polarisering, svække sammenhængskraften, og at underminere demokratiet i vesten.

Vi må derfor afbøde konsekvenserne af globalisering og liberalisering,.
For alle de millioner af amerikanere og europæere, der er endt som tabere undervejs.
Højere skatter og mindre ulighed, er fremover også sikkerhedspolitik!

Vi må derfor vinde tid under fortsættende amerikansk lederskab, så længe vi kan.

Men vi må også i erkendelse af at USA's lederskab, måske nu er på lånt tid?
Af alt magt opruste til, at vi opnår en europæisk militær kapacitet, der på sigt kan gøre os uafhængig af USA.

Dette er vi årtier fra at opnå.
Vi får travlt hvis vi skal lykkes hermed, og det bliver dyrt.
Der er ingen fribillet længere, for amerikanske skatteyderes regning!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Alan Frederiksen

I en pressemeddelelse fra Verdensbanken den 1. april 2022 vurderer de, at det er lykkedes Kina at løfte tæt på 800.000.000 mennesker ud af fattigdom, som defineret af verdensbanken (mennesker med en indkomst under 1,90 dollars om dagen), i løbet af de seneste 40 år.
https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2022/04/01/lifting-800-m...

Grænsen for ekstrem fattigdom(extreme poverty line) er i år blevet ændret til at være 2,20 $. pr dag.

Michael Hullevad

Ideologisk marxisme vil ikke løfte Kina, tværtimod.. Hvis man omstillede politisk til noget der ligner den nordiske social demokratiske model med folkepension, (finansieret med tvungen opsparing) og sundheds forsikring så det noget lysere ud. Kineserne er lidenskabelige opsparere. Midlerne er i dag brugt til investering i fast ejendom. Det har ført til et kæmpemæssigt overskud af lejligheder og huse som pt. rasler ned i værdi, Med en faldende befolkning frem mod årtusind skiftet (-4-500 mio) har man undermineret værdien af fast ejendom..

Danny Hedegaard

@Michael Hullevad

Et lige i øjet indlæg - tak!

Min svaghed som debattør, det er at jeg ikke magter den akademiske overlegenhed, i kilde referencer, som nogle så virtuost ekcellerer i.

Jeg beundrer jer med en akademisk baggrund, der evner det!

Blot så håber jeg på en accept af troværdighed, på trods af egne mere vage referencer?

Jeg læste at byggeri i Kina politisk blev fremmet, på trods af enhver økonomisk logik.

På grund af af kommunistpartiets sociale pagt med det kinesiske folk.

Vækst for enhver pris, om så selvmorderisk for lånte penge?

Ud fra den logik at byggeri er arbejdskraft krævende, men videns lavintensivt.
For at kunne opsluge urbaniseringen, af vandrende arbejdskraft fra land til by.

På den måde har man politisk skubbet et gældsbjerg foran sig.
Som der ingen udsigt er til at partiet kan afmontere.

I værste fald fører det til et kollaps, som partiet ikke kan håndtere.
Og som vil have indvirkning som en tsunami, langt udenfor Kinas grænser?

Før Xi Jinping troede jeg egentlig at Kina ville kunne håndtere det.
Men med hans ideologiske ambitioner på Kinas vegne, er jeg ikke længere så sikker på det?

Enhver global ambition med et nationalt udgangspunkt, er dømt til ar mislykkes.
I hvert fald hvis det ultimative mål er verdensherredømme.

Før eller siden vil den frie verden forene sine kræfter for, det at forhindre.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard