Klimamål
Læsetid: 4 min.

Ny klimarapport: Verdens landes målsætninger for CO2-fjernelse er urealistiske

Verdens lande vil nå tættere på deres nationale klimamål ved at afsætte urealistisk meget jord til ny skov, der skal opsuge CO2 – projektet kan få store konsekvenser for biodiversitet, fødevareproduktion og menneskeliv, påviser ny rapport
Der skal i stedet være øget fokos på at bevare den skov, vi har, siger Jens Friis Lund, en af forskerne bag rapporten.

Der skal i stedet være øget fokos på at bevare den skov, vi har, siger Jens Friis Lund, en af forskerne bag rapporten.

Manjunath Kiran

Udland
3. november 2022

To tredjedel af USA’s samlede areal. Det er den mængde land, en stor del af verdens lande samlet set påtænker at afsætte til at udplante helt ny skov, der skal opsuge CO2 fra atmosfæren. Men denne bestræbelse er ifølge en ny rapport med navnet The Land Gap ikke bare fuldstændig urealistisk, men også forbundet med en mængde risici.

Undersøgelsen er udarbejdet af et hold forskere med ekspertise i klima, skov og arealforvaltning fra en række forskellige universiteter rundt om i verden med professor ved Melbourne University Kate Dooley som hovedansvarlig.

Rapporten tager udgangspunkt i 167 landes nationale klimaløfter – blandt andet såkaldte NDC’er – og EU’s samlede plan for overholdelse af Parisaftalen, og konklusionen er slående. Samlet set vil landene og EU i alt lægge beslag på 1,2 milliarder hektar jord til carbon removal, det vil sige til binding af CO2, der ellers ville være sluppet ud af atmosfæren. Det skal ske via etablering af nye skove og genopretning af allerede eksisterende skov.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der er meget "ødeland" rundt om i verden uden så meget biodiversitet som med mere eller mindre hjælp sagtens kan bruges til skov hvis man nurserede træerne lidt på vej og havde viljen.

F. eks div. ørkener, men også i det nordligere Sibirien, Island, Færøerne og sågar på Grønland med dets kæmpe arealer vil man også med det lidt varmere klima og på sigt kunne skabe skove der binder CO2.

John Andersen, Arne Albatros Olsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Nogle meget generelle betragtninger. Det kan meget vel være at kritikken passer på et land som Nepal, men næppe på Europa hvor intensivt landbrug og dyrehold kan brødføde mange gange landenes befolkninger. Her kan man naturligvis godt inddrage op mod 30% af dyrkede arealer til skovrejsning også selvom skovrejsning ikke forhindrer fossil afbrænding. Det må andre arbejde mod. Bekymringen om biodiversitet i nyplantet skov er også svær at tage alvorlig når man betænker de golde monokulturer på landbrugsjorde, hvor skovrejsningen forhåbentlig kommer til at ske.
Hvem har betalt for denne forskning?

Jesper Johannsen

Jo, men. Det blå hold forsikrer os jo at markedskræfterne kommer til at løse alle problemer. Altså f.eks., når jeg flyver til Thailand skal jeg bare bestille "plant et træ". Så er CO2 problemet løst og jeg flyver 24.000 km grønt. Businessclass kræver vist "plant to træer". Og midt plast affald det skal jeg bare sorter. Så bliver det 100% genbrugt ude i verden, gerne Indonesien, fordi de kan noget derude, som vi ikke kan gøre så godt.

Det er så rart at være borgerlig og ordentlig. Så sover man meget bedre om natten.

Lillian Larsen, Thomas Tanghus, John Andersen, jens christian jacobsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Og industriens argumenter for en grøn fremtid er jo meget overbevisende. De er rigtig gode til at sætte ord på løsningerne. Og de garantere gerne grønne køer og grønne grise. Helt som vi gerne vil have det for at sætte tænderne i en stor bøf med en god og grøn samvittighed.

Jesper Johannsen

Coka-Cola Compagni fremstiller ca. 50.000.000.000 plastflasker årligt. De er vel 15 cm lange. Stablet oven på hinanden ville de række 7.500.000 kilometer ud i rummet. Afstanden ud til Mars er 55.758.006 kilometer. Så 7 et halvt års produktion rækker helt ud til Mars.

Så kommer der de 10.000.000.000.000.000, eller hvor meget det nu er, andre ting og sager der årligt laves af plast. Det er virkelig crazy.

Jesper Johannsen

Ifølge det blå setup skal vi være risiko villige for at nå resultater og få en belønning. Det skal jeg ellers love for vi er.

Dette må være de "aktivistiske fortskere", som vore politikere ikke kan li'.

https://scientistrebellion.com/

Her kan man bl.a. se hvem de er

https://signon.scientistrebellion.com/signers/

jens christian jacobsen

Hvis man kigger på projektleder Dooleys forskningsinteresser er de centreret omkring indfødte befolkningers fordrivelse fra områder der udlægges til landbrug og til miljørestaureringer. Fint nok.
Men at nævne netop Nepal i en kritik af skovplantning undrer, idet landbrugsjorden i landet med stigende hast eroderes væk efter bl.a. træfældninger- og afbrændinger med medfølgende erodering af frugtbar jord. Så når der plantes skov i Nepal - og det gøres der - skyldes det både befolkningens egne initiativer godt hjulpet på vej af internationale nødhjælpsorganisationer og af den nepalesiske regering, der ikke ønsker at befolkningen skal sulte. Skovplantning her har medført at bl.a. den Bengalske Tiger igen er ved at finde fodfæste ligesom rød Panda.
Selvom forholdene i et land som Danmark er meget forskellige fra Nepal er der ikke tvivl om at skovplantning vil gavne biodiversiteten. Måske ikke på kort sigt, men helt sikkert på længere sigt.
Afbrænding af fossil energi skal naturligvis begrænses mest mulig. Mest effektivt gennem lovgivning og kontrol. Skovplantning er en måde at begrænse skadevirkningerne på. Ikke en måde at forhindre ny klimagasudledning.

Vi har en vækstkrise.
Den ide der styrer næsten alt på vores klode, kræver evig eksponentiel vækst og det er ikke muligt på en klode af begrænset størrelse. Klimakrisen og biodiversitetskrisen er symptomer på det grundliggende problem. Evig eksponentiel vækst er ikke muligt på en klode af begrænset størrelse og vi har for længst overskredet grænsen for forbrug på vores planet.