»Selve grundlaget for menneskelig eksistens« er på spil de kommende uger

Jaguaren i Amazonas har det godt. Men et lille lysglimt skjuler ikke, at det går temmelig forfærdeligt med beskyttelsen af klodens biologiske mangfoldighed. Det skal COP15-mødet i Montreal lave om på
Jaguaren har det godt, lyder det fra FN’s Miljøprogram UNEP. Men solstrålehistorierne om Brasiliens store kat, om bjerggorillaerne i Centralafrika eller om søkoen i Den Persiske Golf kan ikke skjule, at biodiversiteten har det faretruende dårligt.

Jaguaren har det godt, lyder det fra FN’s Miljøprogram UNEP. Men solstrålehistorierne om Brasiliens store kat, om bjerggorillaerne i Centralafrika eller om søkoen i Den Persiske Golf kan ikke skjule, at biodiversiteten har det faretruende dårligt.

Carl de Souza

Udland
30. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Selvfølgelig er der gode nyheder at formidle.

Det går for eksempel ret godt for Saiga tatarica, Saiga-antilopen. Den lille sandfarvede antilope med den store snabellignende og ret komiske næse trives i dag på græsstepperne i Kasakhstan. Engang flokkedes den i milliontal helt fra Kina til Europa, men ukontrolleret jagt, inddragelse af græsningsområder til landbrug og byvækst samt sygdomsudbrud bragte den nær udryddelse for godt 100 år siden.

Aktiv beskyttelsespolitik i sovjettiden hjalp, men fornyet jagt fra omkring 1990 decimerede igen bestanden til et kritisk lavt niveau på mindre end 50.000 dyr. I 2015 stødte en epidemi til, som reducerede den truede bestand med omkring 40 procent, formentlig udløst af klimaændringer, der gjorde en normalt uskadelig bakterie dødbringende for antiloperne. Siden har en fornyet indsats for at sikre antilopens levesteder i et område betydeligt større end Danmark bragt bestanden tilbage og op over 1,3 millioner dyr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Det sete afhænger af øjnene, der ser. Antallet og arter af fugle i Europa er gået kraftigt tilbage de sidste 6 år. Arter i 'fremgang', kan takke den globale opvarmning for, at nye arter er presset op sydfra til eksempelvis Danmark og eksisterende, men fåtallige arter har fået tilskud af nye frænder på flugt fra varmen. Altså en fremgang, der ikke skyldes bedre, men værre livsbetingelser.
'..Despite some improvements, progress has not been substantial to halt the deterioration in the population trends of EU bird species.' www.eea.europa.eu

Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Der findes ikke meget "natur" tilbage, men forleden så jeg alligevel noget. En skade kom flyvende med et stykke tørt brød. Den landede ved en vandpyt, droppede brødet ned i vandet, stod et stykke tid og ventede tålmodigt, mens den vendte brødet med foden.

Dén havde jeg ikke set før, så jeg slog det op, og jo, skader og krager er kendt for at opbløde deres føde, inden de æder den. Lur mig om ikke også de behersker ilden, men blot sjældent tænder bål, når der er mennesker der kigger.

Hvis det lykkes Homo sapiens at få udryddet sig selv som art (vi prøver), så vil det efterlade mulighed for at en ny art kan tage over. Nogle tror på kakerlakkerne, men personligt holder jeg på skaderne eller blæksprutterne.

Anne Bruun, Ulla Hansen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Carsten Munk, Alan Frederiksen, Ejvind Larsen og johnny volke anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Morten Balling

Har du set dokumentaren "My Octopus Teacher"? Den kan anbefales.

I øvrigt mener jeg kragefuglene overgår skaderne intelligensmæssigt.
https://www.experimentarium.dk/biologi/ravne-planlaegger-bedre-end-aber/

Anne Bruun, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, erik pedersen, Ejvind Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Oscar-Winner "My Octopus Teacher" Explores Unique Human-Octopus Friendship | Amanpour and Company
https://www.youtube.com/watch?v=oyBqZ-_5B_8

Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Morten Balling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Alan Frederiksen

Det er en rørende og tankevækkende film. Blæksprutter er tydeligvis både intelligente men også bevidste. De er iøvrigt "kendt" for at bære nag :)

Frem for alt: Hvis man nærmer sig biologien fra en filosofisk vinkel, og hvis der er bare den mindste alvor i "etik", så er jeg ikke særligt stolt over min art. Jeg tvivler f.eks. på at de andre arter har en skabelsesberetning, om at Gud skabte mennesket til at herske over dyrene. Selvfølgelig i hans eget billede.

Darwins teori om evolution skræmte mange, da han offentliggjorde den. Tanken om at mennesker også er dyr, og dermed et resultat af evolution, lagde jo lidt op til at "kørte filmen baglæns", og så var vores forfædre ikke længere guder, men "aber". Spøjst nok stoppede man dér dengang, og så tegnede man en satirisk tegning af skøre Darwin som abe. Hvis man f.eks. ser tilbage på vores forfædre for 65 millioner år siden, dengang dinoerne døde, var vi dengang nået udviklingsmæssigt, til at være en stor gnaver, som mistænkeligt meget lignede en rotte. Det havde Darvin sikkert forstået, men han skrev ikke engang et ord om mennesker og aber i hans bog. I wonder why, som man siger på læreanstalterne.

Biologisk er vi stadig primater, og vi udrydder bla. de andre primater, hvilket dybest set er evolution. Altså, hvis vi bare er småprimitive aber, uden den eftertragtede ære og etik. For den har vi da, eller hva?

Da jeg var barn, var konsensus i naturvidenskaben at dyr ikke var bevidste og ikke havde følelser. Det er der ingen fornuftige videnskabere, som ville påstå i dag.

Anne Bruun, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Alan Frederiksen, John Scheibelein, Else Mortensen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi har hele tiden fået at vide, at ihvertfald 13% af den danske natur var beskyttet.

Men det viser sig, at det står meget ringere til:

"Den danske natur nyder meget lidt reel beskyttelse.

Det er hovedbudskabet i Biodiversitetsrådets første rapport, som netop er udkommet.

Her fremgår det, at blot 2,3 procent af landarealet med sikkerhed kan karakteriseres som beskyttet, mens intet af det danske landareal med sikkerhed kan karakteriseres som strengt beskyttet.

Dermed er Danmark milevidt fra selv at kunne leve op til EU’s målsætning om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet."

https://www.altinget.dk/artikel/nyt-biodiversitetsraad-slaar-fast-at-dan...

Anne Bruun, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Ejvind Larsen, Rasmus Kristiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den 21. nov havde et debatoplæg overskriften:"De blå ser klimakrisen som et eksporteventyr". Hvilket jeg er sikker på er rigtigt.

Men så længe man tror på grøn vækst kommer den grønne udvikling ikke til at ændre noget. Faktisk nok til at forværre klodens tilstand.

I 2009 besluttede Lars Løkkes koreanske venner(GGGI) at satse på grøn vækst. Man investerede 2% af GDP i grøn udvikling med håbet om at skaffe 1 mill. grønne jobs over 5 år og sætte gang i en doven økonomi og i tilgift at få et low carbon samfund. Økonomien er da også steget. Og det samme er udledningerne. Hele 12% mere CO2 på trods af, at der er bygget masser af vindmøller og solfangere.

Så Dr. Jason Hickel slår i Alison Raes film fast, at udviklingen i Korea er et vidunderligt eksempel på, at grøn vækst er en vildfarelse. En vildfarelse som jeg forventer at den kommende regering vil forfølge, med eller uden Løkke og GGGI.

Må jeg derfor anbefale Alison Raes film, som med stor dygtighed rammer hovedet på sømmet. Og antyder en anden vej, som kan give os alle et bedre liv. Der er flere under forberedelse.

https://www.aljazeera.com/program/all-hail/2022/11/24/our-obsession-with...

Der er andet på siden:
https://www.aljazeera.com/program/all-hail/2022/11/17/green-tech-cant-sa...

Om Alison Rae.
https://alumni.uq.edu.au/story/5794/ms-alison-ali-rae

Anne Bruun, Mette Johansson, Ejvind Larsen, Alan Frederiksen, Lise Lotte Rahbek, Else Mortensen, Eva Schwanenflügel og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

2022 COP27 i Sharm El-Sheikh 2009 COP15 i København og om en uges tid COP15 i Montreal – er vi på en tidsrejse .)

Alan Frederiksen

Morten Balling

Hvis vi opfattede mennesker som "dyr" på linje med alle andre dyr, ville det være meget svært for os som art at forsvare, den måde vi behandler dem på. Det er unægteligt nemmere at nyde flæskestegen, når vi opfatter grisen som et laverestående væsen, især på baggrund af det elendige liv de har levet inden de blev slagtet. Grisen som uden tvivl er mere intelligente end vores kæledyr, hunden og katten, som vi normalt elsker overalt på jorden.

Da jeg var barn lærte vi, at dinosaurere var langsomme og dumme med meget små hjerner. Vi lærte at andre menneskearter som Neandertaler, Denisovaer m.fl. var Homo Sapiens underlegne. Alt sammen noget, der kunne bekræfte os i, at vores art Homo Sapiens var noget helt særligt. Vi "kigger bare på" mens masser af dyrearter omkring os er ved at uddø. Det eneste vi tænker på er vores egen arts overlevelse.

Allerede med bøgerne "The Descent of Man and Selection in Relation to Sex" og "The Expression of Emotions in Man and Animals" redegjorde Darwin for, hvordan vi hos dyrene kan finde de samme følelser, som vi mennesker har. Dyr kan være vrede,
stolte, flove, misundelige, kærlige osv. Dyr kan endog udføre tilsyneladende altruistiske handlinger. Nyere forskning har dog sat spørgsmålstegn ved om vores altruistiske handlinger også er så uegennyttige som vi tror. Det har fået Peter Lund Madsen på sin hjemmeside til at stille det krav til altruistiske handlinger, at de skal være til skade for en selv. (desværre kan jeg på nuværende tidspunkt ikke tilgå hans hjemmeside)

Man skal passe på med at blive uvenner med sin blæksprutte :-)

Anne Bruun, Morten Balling, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

De to ovennævnte bøger af Darwin ligger frit tilgængelige på internettet.

Morten Balling, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar