ISTANBUL – Der er en legendarisk hændelse i fodboldhistorien, som trækker tråde til Vestens lammende kritik af Qatars VM-værtskab i disse dage. Den fandt sted i foråret 1958.
Det forklarer en af den arabiske verdens mest prominente fodboldhistorikere, Abdullah Al-Arian til Information. Han er lektor ved Georgetown University og netop udkommet ved Hurst Publishers med værket Football in the Middle East: State, Society, and the Beautiful Game.
»Det er en af disse ekstraordinære historiske hændelser, der fortjener en filmatisering,« siger Al-Arian.
Historien begynder mandag den 14. april 1958. En bil med fire mænd drøner mod den fransk-schweiziske grænse. Mændene i bilen er tæt på et nervesammenbrud. De er på flugt fra Frankrig, og der venter dem et helt ny liv forude. Grænsekontrollen er den sidste forhindring.
Al-Arian er ansat på en amerikansk aflægger af Georgetowm University i Qatar og ved godt, hvornår han skal holde kæft og hvornår han skal slå på nem populisme som styret kan li at høre. Patetiske 'argumenter '
Så vi skal bare klappe kaje, læne os tilbage og nyde det herlige demokratiske, ja næsten revolutionære spil som fodbold er i blikket fra denne regimehistoriker?
Overordentlig interessant og tankevækkende at se det "fra den anden side". Her troede vi (jeg i hvert fald), at det var nemt, men det er det tydeligvis ikke. Det er dog stadig nemt at se, hvad mange - og jeg - mener, er den væsentligste kritik - ud over migrantbehandlingen, selvfølgelig - nemlig korruptionen i FIFA.
@jens christian jacobsen
Er det ikke snarere omvendt - GU-Q er en aflægger af GU Washington som er over 200 år gammelt? En institutionel forbindelse til Qatar er der dog under alle omstændigheder.
Øhh - skre jeg ikke også det?
Uanset hvor han er tilknyttet og hvordan han vælger sine kampe med omhu, har han en vigtig pointe for det etnocentriske Vestens selvopfattelse.
Tendensen til at kritisere nationer i Afrika og Østen for at opføre sig på de samme måder som nationer i Vesten, kommer prompte.
De gamle kolonimagter fastholder stadig deres magt, nu blot gennem
kapitalinteresser.
Virkeligheden er den:
En mindre folkestamme på 2-300.000 individer har enevældigt ejerskab til et land (en ørken) ca. en fjerdel af Danmarks størrelse, umådelige rigdomme (olie, gas) som de omsætter til et afsindigt overforbrug af klodens ressourcer. Ansættelse af henved en million lønarbejdere til bygning af en overdimensioneret by i ørkenen, incl. 6-7 stadions hvis efterfølgende anvendelsesmuligheder og brugsværdi vil være forsvindende lille.
Magtudøvelse når den er værst og mest skadelig for miljø og natur.
Bliver vi nogensinde klogere?
Men det kunne altså blive en ret fed film.. om de algeriske fodboldspillere
Ib Jørgensen
30. november, 2022 - 13:49@
Vi bør og lige huske hykleriet i, at vi alle, som i alle, er forbrugere, på en måde som har klar forbindelse til forbruget af olie og gas.
Vi er mindst lige så skyldige som forbrugere, som de er som leverandører af de udskældte energiformer.
Erergiformer som verden slet ikke kan undvære endnu - iflg. førende forskere m.fl. i hvert fald frem til 2050.
Det tilkommer ingenlunde mig at forsvare Quartar eller wm i fodbold - jeg er for såvidt ligeglad med begge dele.
Men forargelsen klinger hult når man tænker på hvad vi lukker øjnene for i Kina i produktionen og forbrugets hellige navn.
Seniorforsker Helle Malmvig på diis.dk:
"Qatar er kommet i hele verdens søgelys. Slavelignende forhold hersker blandt de mange migranter, der bor i landet, og tusindvis er døde alene for at bygge overdådige fodboldstadions, som Qatar ikke selv kan bruge når VM slutter om et års tid. Det trækker berettiget kritiske overskrifter og lægger et nødvendigt internationalt pres på kongedømmet."
"Men i den ophedede debat smides der rundt med orientalistiske stereotyper og fejlagtige sammenligninger. Qatar kaldes rask væk for ”islamisk sharia-diktatur” og ”middelalderlig ørkenstat” og placeres i samme superskurkeklasse som Muhammed bin Salmans Saudi Arabien eller Bashar al Assads Syrien."
"Men da Qatars daværende emir Sheikh Hamad ibn Khalifa al Thani kommer til magten i 1995, satte han sig for at fremtidssikre Qatar og vriste det ud af Saudi- Arabien skygge. Al Thani ville investere de astronomiske olie- og naturgasressourcer fornuftigt, i modsætning til Saudi-Arabien, som han mente blot havde ødslet oliepengene væk. Strategien var at skabe et ”Mellemøstens Norge” med en veluddannet og oplyst befolkning, at diversificere økonomien og opbygge en moderne stat, som er vellidt og anset internationalt."
"Men det er TV-stationen Al Jazeera som i 2000’erne for alvor satte Qatar på landkortet. Al Jazeeras betydning er svær at overdrive. Satellitkanalen, der blev lanceret i Doha i 1996, var med til at skabe en hel ny arabisk offentlighed, hvor meninger kan brydes og flere stemmer komme til orde. Lidt fortegnet kan man sige, at nyheder i den arabiske verden før i tiden bestod af en form for topstyret enhedskommunikation fra de diktatoriske regimer ned til befolkningen."
"Efter Al Jazeera er næste skridt i Qatars moderniseringsproces uddannelse. Qatar får en lang række amerikanske eliteuniversiteter såsom Georgetown, Northwestern og Texas Am til at slå sig ned i den nybyggede universitetsby, og senere er britiske og franske universiteter også kommet til. Ud over at uddanne Qatars egen befolkning, er ideen, at studerende fra den arabiske og sydøstasiatiske verden, som ellers er rejst til Vesten for at uddanne sig, nu kan gøre det i regionen selv."
"Og Qatar har netop været stærk på freds- og mæglerdiplomatiet. I stedet for som Saudi Arabien at føre stedfortræderkrige i Yemen, Libyen og Irak, har landet med stor succes mæglet i konflikter mellem for eksempel de palæstinensiske fraktioner, i Libanon, Darfur og senest med Taliban. Så sent som i september roste den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken Qatar til skyerne for at have hjulpet med at evakuere tusindevis af amerikanske statsborgere ud af Afghanistan, og senest har USA udpeget Qatar til at være USA’s diplomatiske repræsentant i Afghanistan i stedet for USA selv!"
"Samtidig har Qatar sørget for at have gode relationer til USA’s fjender —fx Iran, Taleban og det Muslimske Broderskab. For at kunne mægle og forhandle skal landet stå på god fod med de fleste, og Qatar har sågar forbindelser til Israel – ulig mange andre mellemøstlige stater. Samtidig har emiren også massivt støttet de folkelige oprør i den arabiske verden og kravene om grundlæggende forandring. Qatar har kaldt liberalisering og modernisering af den arabiske verden for en nødvendighed, ikke bare gennem dækningen på Al Jazeera, men også i taler, ved offentlige begivenheder, og til internationale demokratikonferencer i Doha selv, ofte til stor irritation for de siddende regimer i Kairo og Riyadh."
"I det førende internationale forskningstidsskrift International Affairs peger en gruppe forskere på at et land, der forfølger blødmagtsstrategien, skal have 100 % troværdighed og pinlig orden i eget hus, ellers risikerer staters blød magt at blive til afmagt."
"Troværdigheden og integriteten går tabt. En stat, der forfølger blød magt, skal altså kunne tåle at blive kigget ekstra efter i sømmene. Qatar ville med VM gerne lukrere på den vilde opmærksomhed, som fodbold og masseunderholdning giver. Derfor står landet nu på den internationale scene badet i rampelyset, og så kan verdensoffentligheden få øje på alle pletterne; udnyttelsen af migrantarbejderne, diskrimination mod kvinder og homoseksuelle. Det foregik også alt sammen før, Qatar fik VM værtskabet, men dengang var rampelyset netop ikke helt så kraftigt. "
"Den hårde kritik af Qatar er med andre ord både et resultat af at landet ikke har kunnet leve op til sin egen soft power-strategi, men også at vores egen hjemlige debat er præget af orientalistiske stereotyper og fejlagtige sammenligninger. Landene i golfen bliver hurtigt skåret over en kam, og de nemme referencer til ”stenrige ørken sheiker” skygger for forskellene. Qatar og Saudi-Arabien ligger langt fra hinanden, og Saudi-Arabien har de sidste årtier været et modbillede snarere end et forbillede for Qatar. "
"Qatar er langtfra et mønsterdemokrati, men heller ikke den store superskurk, som kongedømmet lige nu gøres til."