Måske bliver det en pige. Måske en lille dreng.
Måske sker det i en oversvømmet flygtningelejr i Sydsudan eller på en privatklinik i Californien. Måske i en af Kinas megabyer, på en stillehavsø eller uden vand og el i det krigshærgede Ukraine.
Vi vil aldrig kunne fastslå, hvem det er og hvor, men ved blot, at det ifølge FN’s prognoser er tirsdag den 15. november 2022, at verdensborger nummer otte milliard bliver født.
Den lille ny vil slå øjnene op og møde en verden med mere menneskelig trængsel end nogensinde før i historien. En verden med et utal af svært overskuelige udfordringer og måske – helt afhængigt af hvor fødslen finder sted – med flere valgmuligheder og ting at tage stilling til, end nogen tidligere generation har mødt. Det er en verden, hvor forandringer på godt og ondt vil finde sted i et stadig mere halsbrækkende tempo og med en rækkevidde aldrig før oplevet.
ARTEN, EN LIVSSTIL, EVOLUTIONEN vs UDVIKLINGEN!
Mennesket har været her i sin nuværende form mindre end 300.000 år, og dets succes udfolder sig på bekostning af det liv, som det elsker at beskrive sig selv som blomsten af.
Dette menneske er skyld i den største katastrofe for artsdiversiteten over de sidste 300.000 år.
Mennesket er en katastrofe for EVOLUTIONEN!
Men det er ikke så meget selve antallet af mennesker i sig selv, der er det store problem, det er måden, som de økonomisk højtflyvende, dvs. vinderne på markedets betingelser udfolder sig på.
Det er vinderne på globaliseringens betingelser, der er det store problem. Dvs. deres stinkende overforbrug af livets betingelser, det forbrug som deres foretrukne fortælling handler om som meningen med og i deres liv.
Vi får ikke så mange børn her hos os i DK, men de børn, vi får, forbruger mange gange flere af jordens begrænsede ressourcer, end dem, der fx fødes i det centrale Afrika, hvor hver kvinde fortsat får omkring 6 børn. Vi burde spare lidt på forargelsen over, at man får så mange børn i de varme lande. Vi hjælper dem ikke ud af den realitet, der holder dem fast i de høje fødselsrater.
Der er lavet en del opgørelser over vort overforbrug, og de viser alle, at vi befinder os i den absolutte top inden for disciplinen; forbrug af jordens begrænsede livsbetingelser. Det hænger på forunderlig vis og beskæmmende for den økonomiske fagvidenskab ret nøje sammen med det gigantiske pengeøkonomiske volumen, der udfolder sig her hos os, dvs. det vi tæller ind i bruttoproduktet.
Den nøje sammenhæng, der er mellem pengeøkonomisk volumen/omsætning og overforbrug af livsbetingelserne, er et faktum, som man skal være økonom eller almindeligt faktaresistent, fake news type, for ikke at forstå, kende. Det er man da også over en kam inden for den italesættende orden af medier, politikere og økonomer.
Et maksimum af produktion og forbrug er ikke løsningen på alle problemer, sådan som det hedder sig fra fagøkonomernes side. Deres abstraktioner genererer deres helt egen verden, som de deler med alle dem i denne, der så gerne vil tro på dem. Fx en statsminister, der slår på at alle skal i fuld beskæftigelse, hvis vi skal få råd til den grønne omstilling!
Mennesket er repræsenteret ved mere end 8 milliarder eksemplarer, men dets overrepræsentation skyldes mere en social livsstil end arten som sådan; det er ikke overbefolkning i sig selv, der er problemet, men den livsstil, der centrerer sig om økonomisk, politisk og social succes, dvs. en fortælling om UDVIKLINGEN, der er sit eget største problem.
Det er vindernes livsstil, der er problemet. Til denne livsstils fortælling om sig selv hører det, at den er løsningen på alle problemer. Det er så en del af problemet, at man lever på en stor selvfed løgn om sig selv og sin succes som løsningen på alle de problemer, som arten med den sejrende livsstil skaber for sig selv.
Det er en eksistentiel og konkret social falliterklæring, at samtlige, der er noget ved musikken er i stand til at beskrive deres gigantiske overforbrug som løsningen på alle problemer.
Hvornår får man lov til at sige det, som det er i de store envejs massekommunikationsmedier?
Aldrig nogen sinde!
De er alle sammen som livsstilseksperter til at sælge vindernes selvforherligende løgn om dem og deres livsstil, som om den var andet end den gigantiske eksistentielle falliterklæring, som den er.
De er alle sammen som livsstilseksperter SAT til at sælge vindernes selvforherligende løgn om dem og deres livsstil, som om den var andet end en gigantiske eksistentielle falliterklæring,.
Ansvaret indtil videre vores? Søren Kierkegaard ville nok sige, at det er dit.
Hej Søren Kristensen
Kierkegaard er som eksistentialismens første store på sporet af "selve forudsætningen for at kunne tage ansvaret for noget specifikt"!
Og ja, det er "eksistensen", det handler om. For forudsætningen for at kunne skelne (mellem dit og mit, mit og vores) hviler i den MÅDE, "at være" på, som tilhører mennesket.
Den måde, som vi åbner os kognitivt for verden på, eller som verden åbner sig for sig selv på gennem os, er ikke ligegyldig. Den er forudsætningen for det at kunne tage ansvaret, tage det på sig, være til på på en måde, som gør en forskel.
Hvis vi fx ikke er åbne for forståelsen for de fælles livsbetingelser - men isolerer os i hver sin isolerede fortælling om, at bare vi kan på markedets betingelser hver især, så skal det nok gå alt sammen - så praktiserer vi en måde at være på, der kunne sammenlignes med spidsborgerens, der hvor denne type beskrives i Enten Eller.
Kierkegaard kommer ind på det at udleve en historiefortælling uden at have valgt den aktivt til, dvs. uden at have taget den til sig efter en mere reflekteret genovervejelse.
Han er i sin distinktion mellem de forskellige stadier på livets vej frem mod det autentiske liv hele tiden determineret af den kristne ontologi, den kristne tidsregning. Det er således det religiøse liv, der er endemålet i hele hans filosofi.
De andre eksistentialister, som følger efter især Heidegger, overtager ikke hans kristne univers, men holder fast i det udgangspunkt for eksistentialismen, som Kierkegaard kommer ind på, dvs. i opmærksomheden på "måden at være på", som det afgørende.
Da jeg læste Sein und Zeit i 1986 udfoldede det sig som en slags meditativ opmærksomhed omkring så meget af det vi ellers tager for givet. Da jeg var færdig med bogen studsede jeg over, hvor lidt konkret informativt indikeret nyt jeg havde fået med mig via bogen. Det var pointen, der var feset ind på sin egen måde. For budskabet handler ikke om detaljer som fx et konkrete moralske budskaber, men om måden, hvorpå det at være til på, kan få mening og vægt!
Når mennesket flygter ind i latterlige traditioner og fortællinger, så mener jeg den dag idag, at det til dels skyldes, at vi som mennesker er tilbøjelige til hele tiden at fortabe os i ligegyldige detaljer, frem for at nærme os lyskilden, det at alt sitrer ved sig selv, når vi reflekterer over dagligdagens selvfølgeligheder. De store problemer har det med at forsvinde og fortrænge af ved de små, og det skaber de store. Var vi nærmere kilden til det at være på, som giver det hele vægt, ville vi forstå den mentale eskapisme, som de mange praktiserer en fatal livsstil i kraft af. Vi er tilbøjelige til at flygte fra alvoren ind i dagligdagens ligegyldigheder på en måde, der kommulativt, økonomisk, ender op i det gigantiske problem, som vor succes som art med livsstil er for sig selv her på den lille blå planet, der så vidt vi ved, er det eneste sted i universet, hvor universet kan se sig selv!
Der er et hierarki af grader af egentlighed i Heideggers eksistentialisme. Man kan leve mere eller mindre egentligt/autentisk. Men der er ingen moralsk løftet pegefinger. Der er ikke noget konkret moralsk budskab, men derimod en slags metafysisk forudsætning også for moralen med dens konkrete distinktion mellem godt og ondt. Man kalder etikken for moralens refleksionsteori. Jeg vil kalde eksistentialismen for moralens metafysik/fundamentalontologi kalder han det selv.
Hvis man kommer frem til, at Kierkegaard ikke er noget uden kristendommen, så har man ikke forstået ham. Jeg kender en, der kom frem til den konklusion efter at have studeret filosofi lige så mange år som mig! Se det er i min optik en taberfortælling i en verden med mange former for konkurrence.
Arbejdsudbuddet bare vokser og vokser for hver dag. Arbejdsgiverorganisationerne må juble.
Jeg husker for flere år tilbage at amerikanske politikere påstod , at terroristerne ikke bryder sig om vores livsstil primært i vesten., og der var grunden til at de lavede terror.
Og det blev efterhånden et standardargument i the main street media.
Man kan selvfølgelig ikke drage direkte paralleler mellem terrorismen og naturen,
men , jeg er sikker på, at hverken klimaet eller naturen for den sags skyld , er særlige vilde med vores livstil.
Gode nyheder
https://www.theguardian.com/society/2022/nov/15/humans-could-face-reprod...
Mennesket er ikke en katastrofe for evolutionen.
Det er givet både vigtigt og interessant hvad Kierkegaard siger, ingen tvivl her om det; men mon ikke det “Mærsk” og “Mette Frederiksen” siger, rykker mere hos middelklasseforbrugerne, “Spielverderberne”, og dermed betyder mere for alt og alle?
Tænk, at det kun har taget 11 år at nå fra syv til otte milliarder mennesker… trods krige, sygdomme, katastrofer, m.m..
Lokalt: 1 1/2 million danskere… Tænk, hvis 3/4 af tog- og buspassagererne ikke var der, 3/4 af tøjbutikkerne, 3/4 af … osv…; men alle skoler, børnehaver, sygehuse, teatre, biblioteker og museer skulle stadig være der, og der ville være plads og omsorg til alle.
@Inge Lehmann
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, mennesket er først og fremmest en katastrofe for mennesket.
Søren Kristensen det er mere fordi jeg er gnaven over, at man tror at evolutionen har bevidsthed og samtidig ikke har forstået, hvad det er.
Evolutionen fortsætter ufortrødent så længe der er levende organismer på vores planet.
Jeg ved selv jeg kan være langt i håret, men jeg bestræber mig på at anvende ordene korrekt og holde mig så kort som muligt.
Og ja vi skader også os selv, som mit link til Guardian viser.
Ingen kommer til at undgå skadevirkningerne, heller ikke dem der med skyklapper på, tror at deres skadende grådige adfærd aldrig indhenter dem.
Vi indånder allerede alle mikroplastpartikler, spiser og drikker pesticider og andet godt.
Selv flugt til at være selvforsynende på landet hjælper ikke mere med PFASer i regnen.
Mennesker er psykologisk ualmindelig gode til at stikke sig selv blår i øjnene.
Ellers ville vores politikere allerede have brugt flere kræfter på at beskytte sig selv og dermed også resten af danskerne.
Hej Inge Lehmann
Det ser ud, som om du modsiger mig! Du skriver: Mennesket er ikke en katastrofe for evolutionen!
Min pointe er, at sådan som UDVIKLINGEN er, så er mennesket en katastrofe for EVOLUTIONEN. (den biologiske mangfoldighed forsvinder takket være menneskearten med dens patetiske succes)
Udviklingen er en menneskelig fortælling, modsat evolutionen, der nok er beskrevet, men som noget, der gik forud for mennesket.
En ko lever ikke ind i en fortælling, den skriver sig ikke ind i historien, og den lever heller ikke ind i en fortælling om udviklingen. Hvis den gør, så holder den det i hvert fald godt skjult. Jeg har aldrig hørt en ko lyve!
Det er os sprogbrugere, der skriver historier og kommer med fortællinger med tvivlsom sandhedsværdi. Vi har det fulde ansvar for udviklingen, der først og fremmest er en farlig fortælling, på grund af den retning den sætter.
Køer har ikke livsstilseksperter til at fortælle sig, hvad der er succes, fremskridt, udvikling. Det er sandsynligvis kun os, der har livsstilseksperter ansat til at sælge vindernes selvforherligende løgn om dem og deres livsstil, som om den var andet end en gigantiske eksistentielle falliterklæring. De vil gerne identificere deres udvikling med evolutionen. Men det er igen som fortælling, ideologi, også kaldet socialdarwinisme.
Fortællinger er ikke uskyldige.
Fortællingen om udviklingen, sådan som den doceres pt. er ikke uskyldig.
Det er min pointe.
Ofte tænker jeg det sådan her. Mennesket er for klog til at være dum og for dum til at være klog. Resultatet af den konstruktion er, at vi før eller siden når frem til den røde knap i evolutionen af et intelligent tænkende væsens udvikling. En rød knap som destruere den verden det intelligente væsen lever i, når der bliver trykket på den. Og trykket på den, det bliver der. Før eller siden. Vi kan slet ikke lade være. For alle former for liv derude vil være basseret på konkurrence. Det er uundgåelig og en væsentlig del af evolutionen.
Og da den røde knap altid ender med at dukke op, så vil vi aldrig få kontakt med andre intelligente væsener i universet. Så langt når nemlig ingen.
Ja. Velkommen nummer 8.000.000.000. Hvilket liv venter der så dig? Ja, det må du spørge Mor og Far om. Hvis du altså har nogen. Eller betyder det da noget om du er Elon Musk og Twitter nye lille eller om du kom til verden i DR Congo på bunden af en nikkel mine og fik en hammer i hånden som det første frem for en guld ske.
Men velkommen, altså.
Mandens sædkvalitet er blevet halveret inden for de sidste 50 år på globalt plan!
Det viser en helt ny undersøgelse:
https://elpais.com/ciencia/2022-11-15/la-calidad-del-esperma-de-los-huma...
Den kommer vi til at høre mere om i nærmeste tid.
Hvad den også kommer frem til, er at den fortsat falder med fortsat stigende hastighed, og at der vil opstå generelt manglende evne til at opretholde den menneskelige reproduktion allerede om et årti.
Årsagen eller årsagerne til den fortsatte faldende sædkvalitet er endnu ukendt.
Der er nogle hovedmistænkte, som vor egen forsker Skarkebæk har nævnt.
Men da det nu er påvist, at denne UDVIKLING er et globalt fænomen, og da skaderne på mandens forplantningsorganer sandsynligvis sker allerede i livmoderen, så er UDVIKLINGEN sat på sikkert spor.
Der er ikke noget, der kan stoppe den!