Analyse
Læsetid: 4 min.

EU har landet en unik aftale om CO2-beskatning. Få styr på CBAM og ETS

Bag de europæiske forkortelser ETS og CBAM gemmer sig en teknokratisk klimarevolution, der med markedsmekanismerne som løftestang nu har fået en kraftig opjustering. De er rasende vigtige, så lær begreberne før din nabo
Stålindustriens bekymringer over aftalen er i nogen grad dæmpet af, at indtægterne i høj grad skal bruges til investeringer i vedvarende energi og grøn brint til netop stålbranchen.

Stålindustriens bekymringer over aftalen er i nogen grad dæmpet af, at indtægterne i høj grad skal bruges til investeringer i vedvarende energi og grøn brint til netop stålbranchen.

JEROEN JUMELET

Udland
20. december 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Der var jubel, da repræsentanter fra EU-Rådet og Europa-Parlamentet i weekenden efter 30 timers forhandlinger landede en opdateret udgave af EU’s CO2-kvotesystem. Aftalen kom oven på sidste uges aftale om CBAM, der som verdens første CO2-grænsetold kan kaldes ETS-systemets mere udadvendte tvilling.

»Vi er lige blevet enige om den største klimalov, der nogensinde er forhandlet i Europa,« udtalte den triumferende chefforhandler fra Europa-Parlamentet, tyskeren Peter Liese, søndag. Også den franske leder af parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin, var helt oppe at køre: »Vi har talt om det i over to årtier, nu bliver det virkelighed.«

Men hvad er ETS og CBAM?

Hidtil har CO2-kvoter været noget for nørder. Nu gælder det os alle. Vi tager den derfor forfra:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Afgiften bliver bare ledt videre til forbrugerne, mens fabrikkerne oser videre og aktionærerne for som de har fortjent.

Skal der gøres noget skal der sættes kvoter på. At kunne betale sig fra det gør kun de fattige kommer til at byde for de riges overforbrug. Og det kommer ikke til at redde verden. Tværtimod. Men det er man politisk ser som løsningen nu. Endnu en gang bliver kostbar tid spildt. Tid, som der snart ikke er mere tilbage af.

Lise Lotte Rahbek

Jeg må indrømme en udtalt skepsis overfor ovenstående.
Der kommer til at bruges mangemange penge på kontrol og bureaukrati. Disse penge vil ikke blive reinvesteret i hverken såkaldt grøn energi (grøn, som vi godt ved bare er en farve) eller blive ført tilbage til 'de nederste' mennesker.

Det er en plan udtænkt af markedsøkonomer. Markedsøkonomer er ikke særligt kloge på hverken snyd, fordelingspolitik eller bureaukratiske udfordringer. De tror på markedets magi.

Lise Lotte Rahbek har helt ret i sin frygt for omkostningerne til kontrol og bureaukrati. Hertil kommer udgifterne til den svindel, der trods kontrollen alligevel vil forekomme.

Jesper Johansens kommentar forekommer derimod uforståelig og overfladisk. Kvotesystemet, som netop er blevet revideret , betyder, at der uddeles gratis kvoter for udledning, som man skal holde sig indenfor. Det virker som om, det netop er det, som Jesper Johansen foreslår som en løsning.