»Skammens år.« Det kalder den førende flygtningeekspert Gerald Knaus 2021, hvor samtlige 27 EU-lande aktivt eller med stille accept vendte ryggen til de værdier, vi ellers påstår at stå for.
Handlinger, der tidligere ville være blevet fordømt og mødt med sanktioner, førte nu ikke engang til et skuldertræk.
Sidste år smed Polen flygtningekonventionen på bålet og tvang illegalt flygtninge – mænd, kvinder og børn – tilbage over grænsen til en uvis skæbne i diktaturet Belarus eller lod dem dø af kulde i grænselandet.
»Ikke en eneste europæisk regering sagde et pip,« siger Gerald Knaus.
Eller da en lækket intern rapport fra EU afslørede, at det europæiske grænseagentur Frontex var vidende om og dækkede over, at Grækenland tvang asylansøgere retur til Tyrkiet i gummibåde.
»Igen, der var ingen reaktion.«
Og det var der heller ikke, da Europarådet i en rapport blotlagde den vold og tortur, som kroatiske grænsevagter begår systematisk mod flygtninge og migranter ved EU’s ydre grænse til Bosnien.
Det er da flygtningepolitik, flygtningeeksperten har udtalt sig om!
Det burde være redaktionen bekendt at flygtninge og migranter ikke er synonymer, og at der er tale om to meget forskellige grupper mennesker.
Lige som mejerist og slagter ikke er synonymer.
Arbejder Information mon målrettet på endnu et overflødigt fremmedord i vores sprog, i overskriften her: migrationspolitik i stedet for det mere præcise “flygtningepolitik”?