Som de står der sammen i presselokalet i det tyske udenrigsministerium i Berlin, virker valget helt naturligt: Selvfølgelig skulle udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) første udlandsrejse her torsdag op til jul gå til den tyske hovedstad – til hans grønne og EU-progressive udenrigsministerkollega Annalena Baerbock, der netop er kommet fra et møde blandt udenrigsministrene i G7 om Ukraine.
Efter en stor liberal stemme gik tabt med Brexit, har Tyskland indtaget en endnu mere central rolle i EU og en endnu mere ledende rolle for de nordiske lande i EU – om end også en rolle, hvor Tyskland i de seneste kriser har nærmet sig Frankrigs mere føderale og statsstyrede tanker, og hvor magtforskydningen fra nationalt niveau til europæisk niveau er en ubekymret regeringslinje.
"Jeg bilder mig ind, og jeg tror også, at statsministeren bilder sig ind, at vi får en – måske lillebitte – added value ved, at vi nu får en udenrigsminister med en fortid som statsminister."
Jeg elsker når Lars Løkke snakker om sin fortid. Eller som han sikkert selv ville sige: Min fortidige fortid.
Meget småstats-tænkning. Det kræver nemlig mod og mandshjerte at turde at gå enegang. Det turde Uffe Ellemand. Også selvom der var en risiko forbundet med det.
Charmetoget til posten som den næste danske EU-kommissær er indledt.
Selvfølgelig er Lars Løkke føderalist og vejen til posten (og maven) går via Berlin.
Udenrigsministerposten er efterhånden så udvandet her til lands, at der ikke er en kat, der bemærker, at den danske udenrigsminister bruger de næste to år på at netværke sig i kommisionen. Resten (udenrigspolitikken) tager embedsværket vel sig af.
Jeg ved ikke, hvad Løkke kan og formår som udenrigsminister.
Det får vi at se.
Men jeg ved en ting:
Der himmelvid forskel på ham og den foregående udenrigsminister.
Himmelvid forskel...
Europas forenede stater rykker nærmere - både forsvar,udenrigsopolitik og her på det sidste vil EU også være en økonomisk sværvægter med egne statsobligationer hvis det ellers bliver til noget med store subsidier til vigtig infrastruktur og high-tech som USA har gang i. Feks. bygning af en chips-fabrik af SMIC - det taiwanesiske firma og førende på området der for balancens skyld også vil bygge en tilsvarende i Tyskland. (den koster i området af 60- 70 mia. dollars og det bliver med tilskud fra EU).
Vi starter med at vore udenrigs minister vil fralægge sig ansvaret på EU.
"jeg kan ingenting og det er EU's skyld"
Fint, hvis han vil stå ved det, så kan vi spare den løn på budgettet. De er jo så ivrige efter at finde penge til våben.
Helt ærlig, hvad fanden foregår der i dansk politik. En minister skal have 3 rådgivere, mens en pædagog skal have over 3 børn.
Ikke så sært de ikke kan finde tøj selv.
Willy Johansen
"Der himmelvid forskel på ham og den foregående udenrigsminister.
Himmelvid forskel..."
Det er jeg meget enig i. Mon vi også er enige om, at Kofoed gjorde et ret fint og seriøst stykke arbejde som udenrigsminister, men vi har tilgode at se, hvad Løkke kan præstere i den stilling?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Løkke i sin tid som statsminister flere gange præsenterede det synspunkt, at ambassadører ikke behøver være uddannede diplomater; det ville efter Løkkes mening være fornuftigt også at udnævne afdankede (det var nu ikke det ord, han brugte) politikere til ambassadørposter. Rationalet var, at politikerne har en allround-erfaring og et godt netværk af internationale kontakter, mens karrierediplomaterne "kun" kender verden set fra Udenrigsministeriets snævre horisont. Mon Løkke dengang så sig selv i en fremtidig ambassadørstilling? Efter min mening er der en risiko for, at det kommer til at ske. Jeg siger med vilje "risiko," for politikeres glade tro på sig selv som helbefarne "generalister" kommer næsten altid til kort, hvis de efter den politiske karriere selv skal ud og finde sig et rigtig job. De duer nemlig som oftest bedst til at blive "anbragt" som chefer i interesseorganisationer eller på sinecureposter med høj gage og kort arbejdsdag.
Vi har fået en flertals regering! Med de fordele og bagdelle det medfører. Den burde være stærk nok til at leve de næste 4 år. Når det er sagt vil venstre nok komme til at betale regningen for mink sagen. Det vil styrke blå blok, men ikke venstre hvor forbitrelsen er dyb .
Uanset konstruktionen, så skal hele Europa, ikke kun EU, kunne stå og agere selv, det vil sige, at Europa selv skal kunne stå overfor og bekæmpe en fjende udefra om nødvendigt, sådan en konstruktion og mekanisme bør skabes.
Dette skal kunne lade sig gøre samtidigt med at plan A stadig er at vi er i et forsvarsmæssigt fællesskab i NATO.
Verden er blevet mindre og der skal kun en stat til som f.eks. Ruslands størrelse til at påvirke hele verden med død, ødelæggelse og økonomiske krise, derfor er det måske også på tide at tænke nyt og måske stort og større.
Der er nogle tendenser indenrigs i USA og udenrigs, som kan gøre at vi pludselig, af den ene eller den anden grund, kan stå uden amerikansk støtte, scenarierne kan være forskellige, men ikke desto mindre bør vi med rettidig omhu berede os på at have en plan B i skuffen så vi ikke er afhængige af at USA kommer Europa til hjælp i forhold til en krise/krigssituation.
Stikordet er afhængighed, den skal vi af med, men ikke samarbejdet på tværs af atlanten.
I det større perspektiv, så jeg gerne at NATO blev afløst af en forsvarsorganisation af hele verdens demokratier, her skal kriterierne og kravene for optagelse og medlemskab være nøje beskrevet, og man skal naturligvis opretholde de almindelig kendte som demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder osv.
Samtidigt skal der også være en klar defineret eksklusions ordning, dvs. at hvis en stat begynder at fravige reglerne og kravene for at være medlem, så skal deres eksklusion tages op til vurdering og dom med det samme.
Sammen er vi stærkere, det må være devisen, budskab og modspil overfor dem som ønsker at ødelægge vores demokratier og levevis.
Sådan et blik tude Den-Lille-Svindler ikke sende Angela Merkel (CDU). Men Annalena Baerbock...
Nu skal vi så bøvle med en person som ikke er demokratiet værdig i 4 år som udenrigsminister. Det er sateme klamt.
En helt anden ting er så. Hvornår begynder I på redaktionen på Information at dykke ned i dybden på den her konflikt, som man med rette kan forvente det af Jer? Indtil til nu har det været maget mengelfuld I har at berette om denne her konflikt, som sandsynligvis er den vigtigste siden WW2.
Beretningen har I været lidt for ensidig som resten af de danske medier. Her er tyskerne langt mere fremme i skoene.
Tak til Peter Hansen og Jesper Johannsen for at begynde at tænke over Dks udenrigspolitik og det at stille forventninger til mediet Inf med flere. Artiklen irriterer mig ved at der fokuseres en del på “hvad statsministeren mon siger til at udenrigsministeren siger ….. og hvad mon udenrigsministeren pønser på af personlige fordele ved at være udenrigsminister?….. Det giver Udenrigsministeren frit spil til at udtale sig på danskernes vegne - uden debat. Vælgernes behov for at få forsvars- og sikkerhedspolitikken på dagsordenen, i mediernes søgelys, viste sig ved det brag (67%) af en folkeafstemningen om opsigelsen af forbeholdet. Debatten skal op at stå. Jeppe Kofod fik ikke debatten op at stå. Der spillede budskabet om opbakning og sammenholdet i EU med Ukraine en nødvendig stor rolle. Den dagsorden viser EUs styrke i ny forklædning. Nu er det den ny udenrigsministers tur til at skabe nogle oplæg der motiverer befolkningen til at debattere løsninger på klima-, biodiversitets-, forsynings-, og flygtningekrise i fællesskab. Der er tilsvarende flere andre politikker der bør bearbejdes med sigte på løsninger i EU fællesskab: erhvervsudviklings, arbejdskraftens bevægelighed,, fred i mellemøsten m.fl. Der er mere at tage fat på end jeg kan nævne her. Men udenrigspolitik er kommet på danskernes dagsorden.
@Torben K L Jensen 23. december, 2022 - 18:50
SMIC har legal domicil på Cayman Island og hovedsæde i Shanghai -
der er alt for lidt Taiwan over det selskab.
https://www.smics.com/en