Der har i de seneste uger været megen fokus på en påstået kommende handelskrig mellem EU og USA foranlediget af Kongressens nye gigantiske hjælpepakke til amerikansk producerede grønne varer.
Ikke mindst den franske præsident Emmanuel Macron har offentligt advaret mod en risiko for at USA’s spirende grønne protektionisme kan splitte Vesten og potentielt underminere både koalitionen imod Rusland og ikke mindst på længere sigt kampen for en hurtig dekarbonisering.
Heldigvis er der en solid portion andre politiske agendaer i Macrons udmeldinger, og et Europa fokuseret på grøn omstilling bør i stedet glæde sig over, at amerikanske skattedollar nu også skal bruges på det formål – dog på en måde, som givet er protektionistisk, men næppe vil koste europæiske job. Samtidig vil EU’s netop vedtagne CO₂-afgift på importvarer næppe ramme USA, men snarere blive et eksempel på transatlantisk samarbejde om at presse resten af verden i en grønnere retning.
En uklar tekst af Funch Kirkegaard.
Fx
Hvorfor skal havvindmøller ind og stå i amerikanske havne? De plejer at stå mindst 10 km fra land.
Hvor mener FK at elbiler skal anvendes kun i de lande hvor de producerer? Mig bekendt markedsfører kinesiske elbilproducenter 6 nye elbilmodeller i Danmark i det nye år.
Hvad er det for et 'identifikationsproblem som FK omtaler?
Det var nedslag i nogle få tågede formuleringer.
Og helt generelt: Hvorfor er Kina helt fraværende som baggrund for Bidens IRA?