I 2014 søsatte Sverige et udenrigspolitisk projekt, der vakte stor opsigt – både i Sverige og i resten af verden.
Den daværende socialdemokratiske regering, med Stefan Löfven ved roret og Margot Wallström som udenrigsminister, lancerede noget så kontroversielt som en feministisk regering. Og en feministisk udenrigspolitik. Kort fortalt betød det, at alle aspekter af den førte politik skulle have en målsætning om at styrke ligestillingen på tre områder: rettigheder, repræsentation og ressourcer. Det vender vi tilbage til.
Det iøjnefaldende politiske projekt delte vandene. Sverige blev af flere eksperter, politikere og organisationer set som pioneren, der tog det første og største skridt i retningen af øget ligestilling. Men det har også lydt, at den feministiske udenrigspolitik ikke gik langt nok, at den var binær i sit syn på køn, og at den ignorerede behov og rettigheder for LGBTQ+-personer.
hvad sagde jeg – udsalget er startet !
”..Sverige har udvist en mand der er dømt for at have forbindelser til den kurdiske militante og politiske organisation PKK. Det skriver det statskontrollerede tyrkiske medie Anadolu.
Ifølge nyhedsbureauet blev manden pågrebet da han ankom til Istanbul i går.
SVT skriver at manden kom til Sverige for syv år siden og søgte asyl. Ansøgningen blev afslået for et år siden.
Sverige forsøger i øjeblikket at blive medlem af Nato. For at støtte kandidaturet kræver Tyrkiet blandt andet at Sverige udleverer personer med tilknytning til PKK og andre kurdiske grupper..”
– fy satan perkele Sverige Folkhemmet IKEA og kanelbullens land – heja Jimmie .)
@Ditlev Palm
Kan du ikke forklare hvad 'feministisk udenrigspolitik' går ud på? Findes det modsatte altså en 'maskulin udenrigspolitik?' Noget med krig, brysk tale, aggression? I modsætning til blidhed, empati og tolerance?
Nej, vel?
@JCJ
dæleme en opgave hér på søndagskvisten hvor jeg er i gang med at bage rugbrød – men OK – i min optik kunne feministisk udenrigspolitik umiddelbart være kompromisløs fleksibilitet – et siv i vinden – resilient – vedholdende – udtryk din mening – og lyt til den anden og gentag hvad den anden udtrykker – og udtryk din mening og lyt til den anden og gentag hvad den anden udtrykker – tag en pause – udtryk din mening og lyt til den anden og gentag.. osv.
eller – de uoverskuelige problemer med maskulin tilgang er – jeg vinder du taber ! – hvorimod modsatsen du vinder jeg vinder – så må være feminin tilgang – til problemløsning – i teorien
(der findes naturligt rædselsfulde kvinder (og forfærdelige mænd) der går helt i hårknude foran spejlet)
jeg tænker lige på islandsk historie om mand der klapper kone en kindhest og de taltes ikke ved mere den vinter – og alligevel er det som om netop dét viser pointen – om ikke at slå igen – på samme måde ! – i den gode teori vender mand tilbage til halmen og stopper med den dumme måde at problemløse og være mandet på – i teorien altså
– måske var det ikke Island
men i menighedskommentarsporet taler de fleste (mænd) faktisk brysk – om krig aggression krigsmageri koldkrigshjemmeværnsveteraner skolegårdsbøller – whatever ! og kolporterer helt skamløst at sætte hårdt mod hårdt og forarme Folk og Fæ med sindssygt mange penge til krig – fremfor at søge at forstå den anden og løse problemer og konflikter ikke ved forhandling og kompromis – men ved at være nærværende til stede med indsigt møde empati tolerance og girafsprog – ja vel .)
Kunne vi ikke tale om feminine værdier overfor maskuline værdier. Begge køn har begge værdisæt som lige muligheder. Altså mænd kan vælge at fremme feminine værdier sammen med kvinder. Kvinder kan også vælge at fremme maskuline værdier sammen med mænd. En del misforstået feminisme gør netop det. Ditlev Palm gør et godt forsøg på at forklare det feminine. Jeg prøver på en lidt anden måde. Med udgangspunkt i en grundaktivitet mellem mennesker ville jeg forklare de maskuline værdier som de hårdt rejste penetrerende udadgående kontrollerende aktiviteter i trods og de feminine som de åbne modtagende blidt berørende velsmurte bølgende aktiviteter i hengivelse.
.
Det vi har brug for i politik er at fremme de feminine værdier. De kan fremmes af både mænd og kvinder. Et samarbejde mellem mænd og kvinder om at styrke feminine islæt i alle aktiviteter er nødvendigt. Vi har i århundreder haft maskuline værdier i fokus. Det har medført en unaturlig ulighed. Den må brydes så begge køn i lighed realiserer det fælles ansvar for at fremme feminine værdier. Hvis det lykkes er vi på vej mod helt nye strukturer, som er nødvendige for vores fælles overlevelse.
2 Ditlev Palm
Tak for oplysningerne.
Den islandske saga om Njal (og Gunnar) tror jeg du tænker på: Det var Gunnar, der gav sin kone Hallgerd en kindhest og hun svarede, at det skulle hun sent glemme...
Gunnar blev senere omringet på Njals gård og kæmpede dygtigt med sin bue mod angriberne. men hans buestreng knak, og han bad så Hallgerd om en lok af hendes hår så han kunne lave en ny streng. Det nægtede hun og mindede ham om kindhesten for længe siden.
Angriberne kunne nu uhindret angribe Gunnar, og han blev slået ihjel.
Jeg ved ikke om pointen er, at feminin indflydelse skal modarbejdes eller tværtimod at mænd skal opføre sig ordentligt over for kvinder (hvis de har deres liv kært).
Kunne være spændende at høre Wallströms udlægning...
@JCJ
præcis – og især det sidste ! – jeg fik historien fortalt for længe siden og tænkte det var en meget dum situation at stå i – så enten hold dig fra islandske kvinder – hav tjek på dine buestrenge og opfør dig ordentligt – siden har jeg dyrt lært at der altid er et payback et eller andet sted og ofte efter helt andre regler – at islandske kvinder er ret specielle – at det er godt med 2 tsuru i makien og på alle måder ordentlig
på den anden side er der aberdabeier – mere henført til forrige kommentar feks. Vi feminine maskuline værdier og styrke det feminine islæt – jeg har ingen anelse om hvem Vi er og ser forskel på feminine og feministiske værdier og/eller/og hér er det ud på sprød is – feminin er køn og feministisk bevidsthed – islæt forstår jeg som tråde der går vinkelret på tidens trend og binder det hele sammen over under den ene ikke uden den anden og omvendt uden ladning i værdimønstret – der er lang vej til feministisk politik – jeg gad også godt høre Wallströms vinkel
i første klasse delte jeg pult med en sorthåret Liselotte fra Island – jeg var komplet indtaget i blandt andet hendes pastelfarvede angorabluse med sommerfugleknapper af glas – mere blev det ikke end dybet i hendes blik !
”..giv mig to lokker af dit hår sagde han til Halgerd – og sno I mig dem du og din moder til en buestreng
gælder det noget vigtigt for dig spurgte Halgerd
mit liv gælder det svarede han – thi aldrig skal de få magt med mig så længe jeg kan bruge min bue
da skal jeg nu sagde hun huske dig den kindhest du gav mig – og jeg er lige glad om du værger dig længere eller kortere
hver har sin måde at gøre sig navnkundig på og jeg skal ikke mere bede dig derom sagde Gunnar..” .)