Mens skovrydninger i Amazonas sætter rekord, kræver regnskovslandene penge fra rige lande

Forskere kalder det en skæbnestund for Amazonas, som presses til det yderste af skovrydninger. Regnskoven og dens oprindelige beboeres fremtid er på dagsordenen ved naturens topmøde COP15 i Montreal i Canada, men tirsdag udvandrede den brasilianske delegation kortvarigt fra forhandlingerne i protest
Brandmænd bekæmper en brand i Apui, Brasilien, i Amazonas-regnskoven.

Brandmænd bekæmper en brand i Apui, Brasilien, i Amazonas-regnskoven.

Michael Dantas/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
17. december 2022

Først en disclaimer: Amazonas er ikke verdens lunger, som man ellers engang for et par årtier siden kunne læse på bagsiden af cornflakespakkerne. Eller som den franske præsident for et par år siden skrev på Twitter: »at Amazonas producerer 20 procent af vores ilt.«

Men det er ikke rigtigt – det er ikke Amazonas, der sørger for, at du og jeg kan trække vejret.

Amazonas producerer ganske rigtigt masser af ilt igennem fotosyntese, men der er en fin balance i produktionen af ilt og så nedbrydningen af planterester, der er en proces, der optager præcis lige så meget ilt, som frigives. Der er således balance i skovens iltregnskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

EU er ikke uden skyld i afskovningen i udviklingslandene. Der er godt nok lige vedtaget regler som skal bremse import af en række produkter som kommer fra afskovningsområder i udviklingslandene, men der er en række andre forslag, som for at beskytte natur og klima vil begrænse landbrugsproduktionen i EU. Samtidig siger prognoser, at verdens areal med dyrkede landbrugsarealer vil vokse med 100 millioner ha til 400 millioner frem mod 2050 for at brødføde en stadig større befolkning. Det kommer primært til at ske i troperne. Se artikel af Tim Searchinger fra november i år: ”EU climate plan boosts bioenergy but sacrifices carbon storage and biodiversity”. Så vi får ekstensivt landbrug og flere skove, mens det modsatte sker i troperne. Hvis vi indførte 4 kødfrie dage om ugen eller lignende så vi i det mindste afbøde konsekvenserne en lille smule. Jeg kunne godt ønske, at vi ser lidt mere på det større billede, når der lanceres nye initiativer.

Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius, Mogens Kjær og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Og så er det langt fra nødvendigt, at fælde hele regnskoven for at den bryder sammen. Den har, som klimaet, et point of no returen. Og mange forskere mener Amazonas regnskoven er ved at være tæt på det punkt, hvor regnskoven ikke længere kan opretholde sig selv, da indgrebene har været for stor. Ikke kun grundet skovrydning. Men gennem en destabilisering af regnskoven grundet stigende temperature, som fører til kollaps af regnskoven. Skaden vil være irreversibel. 75% af Amazonas regnskoven menes allerede at være berørt af en destabil situation har satellit overvågning vist.

https://www.theguardian.com/environment/2022/mar/07/climate-crisis-amazo...

Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Det koster penge at hyre folk til at holde vagt over regnskoven, specielt hvis de skal kunne stå imod bestikkelse og hensynsløse rige kriminelle. På længere sigt skal de lokale styrkes, så de bæredygtigt kan leve af skoven og selv stå imod skovrydderne. Det koster også penge. Det er helt rimeligt, at de penge kommer udefra.

Jesper Johannsen

Verdens regnskove skal sættes ind under FN beskyttelse og bevogtning. På den måde bidrager hele verden til regnskovenes overlevelse. Det er i hele menneskelighedens interesse.

Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Beskyttelse af regnskov og anden natur i udviklingslandene kan ikke bruges som begrundelse for en global 'naturskat' på 1 procent af produkter, hvori der indgår dele fra truet natur. Udover bl.a. uoverstigelige juridiske problemer er tankegangen præget af syndsbevidsthed og soning og ikke af fornuft og fremsyn. Det kan kun igangsættes ved teknologiovergørsel og finansiel støtte evt. varetaget af FN, så landene kan komme i gang med en grøn omstilling. Så tager guderne sig af skyld og soning.

Jeg tror desværre ikke, at Guderne tager sig af noget som helst. Skal der gøres noget skal der både ske en realpolitisk beslutning om handling og dertil en uselvisk etisk og moralsk påvirkning af den beslutning, der handler om vores ansvar for menneskehedens overlevelse, overlevelsen af den mangfoldige natur, som et selvstændigt hensyn.
Den er en kæmpe kilde for muligheder, men også en betingelse for vores egen overlevelse som art, men den er også betingelsen for, at vi alle lever uden en depression i en mistet verden, der i sidste ende ender i kollektivt selvmord.
Coop møderne kar udviklet sig til et gedemarked, hvor man forhandler om indsatser overfor dette problemkompleks i et pengeafpresningsregi, som om nogen
har et liv, hvis der ikke findes løsninger. Det følger af, at verden i dag er præget hårdt af smalsporede politikere, autokratier og korruption, hvor grådighed og tunnelsyn helt dominerer beslutningstagernes beslutningsevne.
Idioterne truer så at sige hinanden med selvmord , hvis ikke kravene opfyldes.
De problemer vi står over for er vildt omfattende og ud over normal fatteevne. og de er alle forankret i hybris, grådighed, uhæmmet befolkningstilvækst og disrespekt for alt andet end pekuniær rigdom.
Vi kan muligvis redde stumperne, men ikke normalisere situationen. Men det kræver en vilje til samarbejde, der slet ikke er tilstede, så begyndelsen må være at blive enige om, hvordan vi skal samarbejde, f.eks. med en global myndighed der har reelle beføjelser i landenes autonomi, og så skal der lige nu skabes en ny økonomisk model, der indregner naturødelæggelse i prisdannelsen og kan erstatte den gældende katastrofemodel, der handler og at maksimerer produktionen, også hvor den er håbløst idioti.
Og det var så den optimistiske version.

Jesper Johannsen

30% af alle landarealer skal udpeges til særlige beskyttede naturområder ifølge slutaftalen på den netop afviklede Biodiversitet COP15. I Danmark er 60% landbrugsjord og 30% by og veje. 10% kyststrækninger. Så desværre. Her er alt optaget.

Men hvis man du forbød bilkørsel på stranden på Rømø og anvendte de 10% kyststrækning, så er vi da godt i gang. Nå nej. Det med Rømø dur ikke. Så bliver tyskerne jo bare væk. Men heldigvis bliver der brækket masser af boliger ned i ghetto områderne. Måske et par procent kan samles her.