Der tegner sig et billede af en omfattende korruptionsskandale, som inkluderer Qatar, designertasker med tusindvis af euro i knitrende pengesedler og en sag, som kan true EU’s troværdighed i spørgsmålet om retsstatsprincipperne.
Fredag kunne de belgiske medier Le Soir og Knack fortælle, at belgisk politi har gennemført blandt andet 16 ransagninger, hvilket har ført til fire anholdelser som en del af en massiv kampagne rettet mod korruption i Europa-Parlamentet. Sagen er nu blevet kendt som ’Qatargate’.
Den underminerer vel ikke, den viser at eu ønsker (kan) at gøre noget ved den korruption alle ved er der...
Skandalen kommer på et dårligt tidspunkt, siger overskriften. Hvornår mon et godt tidspunkt kunne være?
Pladder politikerne i EU står udstillet med deresbarnlige naivitet, - hvordan kan forkvinden for EU stille sig op og spille dummere end dum på det samlede EU's vegne.
Påvirkningen af EU's politik sker dagligt via såkaldte lobbyister, der betales uhyrlige summer for deres arbejde med at påvirke EU's beslutninger, og tidligere har der været sager om giftstoffer enten på den ene måde eller anden måde forbrugt indenfor EU i alle sektorer af samfundet fra landbrug til industri.
Når det så også er sket så direkte som tilfældet er, viser blot at der findes de politikere der ikke skelner mellem hverdagens lobbyisme, og så den mere direkte betalte til politikerne; " for hvornår er det lobbyisme og hvornår er det korruption", - gaverne og de mange gode frokoster på de fineste restauranter, - blot for samtalens skyld"!?
Der skal langt mere styr på lobbyisterne og politikerne samvær - hvornår, med hvem, hvor henne, hvem betalte osv., osv., - hvilke emner blev berørt osv., osv., hvem andre var deltagere osv., osv.,..
Hvordan kan man have tiltro til og respekt for en organisation, som flytter mellem Bruxelles og Strassbourg en gang per måned, uagtet det ikke skaber nogen som helst værdi for EU borgerne?
Hvorfor omfatter EU's lobbyismeregler ikke tredielande?