En blanding af lettelse og frygt skyller i disse dage ind over Kina. Lettelse, fordi de ekstremt strenge coronarestriktioner, der har været en spændetrøje for samfundet og ført til de største gadeprotester i årtier, nu lempes. Frygt, fordi selvsamme lempelser er ensbetydende med, at virussen bliver sluppet fri. For med flere friheder følger smittebølgen. Flere steder har den allerede ramt.
Kinas officielle coronatal har de seneste dage været faldende, men er i realiteten allerede ubrugelige. Fra at insistere på nul smitte i samfundet taler kinesiske eksperter nu åbent om en første smittebølge på op mod 60 procent af befolkningen – eller flere end 840 millioner mennesker. Ifølge nyhedsbureauet AFP vurderer Zhong Nanshan, en af Kinas mest fremtrædende epidemiologer, at store smitteudbrud allerede finder sted.
»Vi kan se, at hundredtusindvis eller titusindvis af mennesker er smittet i flere større byer,« udtaler han.
I Beijing er kommunistpartiets erklærede »folkets krig« mod coronaen endegyldigt tabt, fortæller 38-årige Lin, der selv testede positiv sidste uge.
Overraskende at flere ikke er vaccineret med booster ( 40 procent over 80
År siger artiklen). Hvorfor mon man ikke har fået sat gang i det tidligere? Det kunne pege på , at beslutningen om at udfasning af zero covid er kommet hurtigt.
Men forhåbentligt kommer kineserne nogenlunde igennem det og åbner op mod omverdenen og holder op med at gå over på den anden side af gaden, når de ser en udlænding .
Det bliver sikkert en hård vinter for det kinesiske sundhedsväsen. Men det er näppe noget önskeligt alternativ at fortsätte den nuvärende kurs for evigt, når resten af Verden har valgt at leve med COVID-19. Så fejlen fra det kinesiske styres side er, at de först skifter kurs nu mere end et år efter alle andre, og at de stadig insisterer på at bruge de dårligere kinesiske vacciner.
Antoniette Caldera fantastisk hvordan fra et lille rige lande som Danmark med, 5,5 millioner mennesker vi bedre ved hvordan en store uland som Kina med ansvar for 1,4 milliarder af mennesker skal håndtere Korona-krise.
Kritiker vil avle på Kina lige meget hvordan de håndtere krisen.
Kina er ikke et uland.
Når et despotisk regime tror, det kan bestemme over virkeligheden.
Så vinder virkeligheden altid.
Det er lidt som, da den katolske kirke bestemte, at Jorden var universitetets centrum, og Solen og de andre planeter drejede sig omkring Jorden.
Det siger nok i virkeligheden en hel del om Xi og regimet i Peking.
Nok også noget, som er trøstende for resten af verden.
Nok er de store, men de er også dumme.
Og dumhed står før eller siden for fald.
Kina er - som Antoinette anfører - ikke noget uland, det er for længst ophørt med at være det.
Som de fleste har opdaget er det endda verdens andenstørste økonomi.
Når Covid-19 pandemien nu vil give Kina store problemer skyldes det flere forhold.
Selve nul-tolerance-politikken er en af faktorerne, for den har hindret dannelsen af en bredere immunitet eller lavere følsomhed for smitte - samtidig med at den selvfølgelig har sikret et ganske lavt antal omkomne, hvilket i sig selv er udmærket.
En anden væsentlig faktor er, at der har været en markant lavere effekt af den kinesiske vaccine (der ikke er mrna-baseret men traditionelt udviklet) - og at Kina konsekvent har afvist at anvende de langt mere effektive vestlige vacciner.
Og så har den kinesiske befolkning i langt lavere omfang end de vestlige befolkninger deltaget i vaccinationsprogrammet.
Der er utvivlsomt rigtig mange grunde til denne beklagelige sitution, og en af de væsentlige er - efter min mening - det kinesiske regimes diktatoriske karakter.
Regimet har - som alle der har øjne i hovedet og en hjerne at tænke med kan se og forstå - blokeret for befolkningens vidensudveksling med omverdenen, og det har demonstreret sin vilje til at undertrykke befolkningen igennem hele det kommunistiske partis regeringstid med markante og katastrofale tiltag som "det store spring fremad", kultur"revolutiinen", undertrykkelsen af demokratibevægelsen i 1989, afskaffelsen af Hong Kongs selvstændighed, og senest protesterne mod netop Covid-19-foranstaltningerne.
Resultatet af undertrykkelsen er en manglende tillid til landets politiske ledelse og dermed også en manglende tiltro til at vaccination mod covid-19 - selv med den ineffektive kinesiske vaccine - kunne have nogen betydning.
Nu ligger landet som KKP har redt, og man kan med rette frygte for at landets sundhedssystem bryder sammen. I pandemiens start kunne man på ingen tid stampe et epidemisygehus op af jorden, men hvordan kan man klare situationen, når op mod trekvart milliard mennesker bliver smittet og mange af dem så syge, at de har behov for indlæggelse?
Som en interessant fodnote:
Forleden ophørte kinesiske myndigheder med at rapportere asymptomatiske cases. Det har de ellers gjort i et stykke tid, og da man samtidig har screenet befolkningen med tvungne test jævnligt var det interessante data, jvfr. at vi i f.eks. Danmark ikke kender mørketallet.
I Kina var der typisk 3-10 gange så mange cases, hvor patienten ikke udviste symptomer (men stadig kunne smitte), som der var cases med symptomer. Deri ligger en stor del af forklaringen på den danske "immunitet".
At vaccineraten blandt folk over 80år er meget lav i Kina skyldes bl.a. at der ved pandamiens start var fokus på at vaccinere den arbejdsdygtige del af befolkningen, og dermed håbe på at man kunne holde mest muligt gang i erhvervslivet.