Handelspolitik
Læsetid: 10 min.

Vestager advarer mod handelskonflikt med USA: »En krig ad gangen er, hvad vi kan håndtere«

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager kalder statsstøtte til grønne virksomheder i USA »meget skadelig« for EU, men et europæisk modsvar er ikke løsningen, da det kan føre til et kapløb om statsstøtte til skade for alle parter. Ikke mindst under en varm krig i Europa
»Jeg tror ikke, at den geopolitiske situation, vi er i, tillader, at store demokratier kan have et internt opgør,« siger EU-Kommissionens næstformand Margrethe Vestager få dage før, at hun rejser til USA for at diskutere problematiske handelsforhold med den amerikanske regering.

»Jeg tror ikke, at den geopolitiske situation, vi er i, tillader, at store demokratier kan have et internt opgør,« siger EU-Kommissionens næstformand Margrethe Vestager få dage før, at hun rejser til USA for at diskutere problematiske handelsforhold med den amerikanske regering.

Magnus Hove Johansson

Udland
3. december 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

En række europæiske toppolitikere har de seneste uger tordnet mod Joe Bidens gigantiske hjælpepakke Inflation Reduction Act, som de mener, er et udtryk for uretfærdig statsstøtte til amerikanske virksomheder.

Nu blander den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, sig også i debatten om den grønne hjælpepakke på den anden side af Atlanten og advarer mod et »kapløb i statssubsidier«.

»Jeg tror ikke, at den geopolitiske situation, vi er i, tillader, at store demokratier kan have et internt opgør,« siger EU-Kommissionens næstformand til Information, få dage før hun rejser til USA for at diskutere handelsforhold med den amerikanske regering.

Da Emmanuel Macron ankom til Washington denne uge, var det med en skarp fransk besked til USA’s præsident Joe Biden: Den store amerikanske hjælpepakke er »super aggressiv« over for europæiske virksomheder, og amerikanerne bør ændre på den, så der ikke bliver udøvet unfair konkurrence over for EU, sagde han.

Hjælpepakken har fået Frankrig og Tyskland til at tale for, at EU selv skal give langt mere statsstøtte, få skabt en langt mere robust industripolitik, og Macron har sågar talt for en ’køb europæisk’-lov.

USA’s pakke indeholder støtte for 369 milliarder dollar til grønne energiprojekter i USA og har en række betingelser, som kræver, at en del af produktionen skal finde sted i USA for at få adgang til den gunstige statsstøtte.

»Europa bør gøre sit hjemmearbejde. Vi har brug for et europæisk, robust svar,« sagde den tyske økonomiminister Robert Habeck (midten) på en tysk industrikongres i sidste uge.

»Europa bør gøre sit hjemmearbejde. Vi har brug for et europæisk, robust svar,« sagde den tyske økonomiminister Robert Habeck (midten) på en tysk industrikongres i sidste uge.

Christian Mang

Projekterne er åbne for europæiske virksomheder, men de får kun de ekstra statssubsidier, hvis en stor del af materialerne og produkterne kommer fra amerikansk jord. Rendyrket protektionisme og risiko for en handelskrig, har det lydt fra Paris og Berlin, mens Washington peger på, at det handler om grøn industrialisering og at bekæmpe klimaforandringerne.

På et pressemøde torsdag begravede Biden og Macron i første omgang stridsøksen, og EU skal nu se på, hvad unionen kan gøre for selv at støtte sine grønne virksomheder i samme omfang, som USA gør det. 

»En af konsekvenserne er, at europæiske projekter kan lide skade, og det er ikke USA’s vilje,« sagde Macron efter mødet med Biden. »Vi ønsker at få succes sammen, ikke mod hinanden«.

Målet er altså, at EU og USA skal have støttemodeller og klimapolitikker, som minder om hinanden. Også Biden gydede olie på vandene. »Vi har det samme mål: at investere massivt i ren energi,« sagde Joe Biden, men understregede at »USA vil aldrig undskylde den plan, som vi vil iværksætte«.

»Vi blev enige om at drøfte praktiske skridt til at koordinere og tilpasse vores fremgangsmåder, så vi kan styrke og sikre forsyningskæderne, fremstillingen og innovationen på begge sider af Atlanten,« konkluderede den amerikanske præsident.

I stedet er den amerikanske plan særligt rettet mod Kina, og amerikanerne ønsker at have fokus på den front, ikke skabe en ny med Europa. De to gamle allierede udsendte efterfølgende et fælles kommuniké

Dermed er handelsstriden midlertidigt sat på pause, mens forhandlinger mellem EU og USA finder sted.

Én krig ad gangen, tak

Men lige under overfladen lurer stadig et opgør, for skal EU nu deltage i et statsstøttekapløb eller indføre ’køb europæisk’-love? Og hvad vil amerikanerne sige til, hvis EU begynder at føre en mere protektionistisk politik, der rammer amerikanske selskaber?

For EU-Kommissionens næstformand Margrethe Vestager, som Information fik i tale i Paris under et besøg torsdag hos OECD, er det klart, at EU hurtigt bør reagere – og at det bør ske som en del af en mindelig løsning med amerikanerne.

Europæisk protektionisme og et kapløb om, hvem som kan give mest statsstøtte, er ikke løsningen, mener Vestager, som også er konkurrencekommissær. Men det er vigtigt, at partnerne i USA forstår, hvor tungt krigen i Ukraine og energikrigen med Rusland rammer Europas økonomi, mener hun.

Biden og Macron har i første omgang begravet stridsøksen, og EU skal nu se på, hvad unionen kan gøre for selv at støtte sine grønne virksomheder i samme omfang, som USA gør det.

Biden og Macron har i første omgang begravet stridsøksen, og EU skal nu se på, hvad unionen kan gøre for selv at støtte sine grønne virksomheder i samme omfang, som USA gør det.

Kevin Lamarque

»Der er nogle paradokser på spil, og jeg mener også, at én krig ad gangen er, hvad vi kan håndtere. Det er virkelig vigtigt, for vi har folk, som dør i Ukraine, vi har folk uden lys og opvarmning, og det er ikke givet, hvornår de får det tilbage. Det bør være vores hovedfokus. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er mere klare om de omkostninger, som krigen i Europa også har for EU,« siger Margrethe Vestager

Hun peger på Ruslands brug af energi som våben, de mange ukrainske flygtninge, som Europa hjælper, og det faktum, at EU, ikke USA, har en krig på sit dørtrin.

»Det, vi forsøger at synliggøre for amerikanerne, er, at det ikke kun handler om Europa, men også om Sydkorea og Japan. Og at det har potentielt meget langtrækkende implikationer. Og derfor insistere på, at der skal findes løsninger.«

Det budskab tager hun med over Atlanterhavet, når hun mandag drager til Washington for at deltage i Trade and Technology Council, som er EU og USA’s fælles forum, hvor de to partnere forsøger at løse interne stridigheder.

WTO eller ej

Den amerikanske lov støtter blandt andet virksomheder, som laver grønne projekter, hvis de bruger 40 procent af råmaterialerne eller forarbejdede produkter fra USA. Det kan være alt fra vindmøller til elbiler. Europæiske virksomheder udelukkes ikke direkte, men skal altså sikre en vis grad af amerikansk indhold for at indkassere en bonus i form af skattefradrag og lignende.

Dette giver i franske og tyske øjne en uretfærdig fordel og tvinger virksomheder til at lægge en større del af deres produktion i USA. Canada og Mexico har i kraft af en frihandelsaftale med USA adgang til de amerikanske subsidier uden at skulle lægge deres produktion i USA. EU og USA har ikke en frihandelsaftale, og samhandlen foregår derfor på WTO-vilkår. Investeringer i både Frankrig og Tyskland er allerede forsvundet over Atlanten som direkte konsekvens af loven.

»Europa bør gøre sit hjemmearbejde. Vi har brug for et europæisk, robust svar,« sagde den tyske økonomiminister Robert Habeck på en tysk industrikongres i sidste uge. Han siger, at den amerikanske lovgivning er »ikke WTO-konform«.

Om sagen kan ende for WTO, tør Vestager ikke spå om. »Jeg kan ikke se ud i fremtiden. Men vi er i gang med at gøre vores bedste for at finde konstruktive løsninger, for vi har brug for noget, som fungerer hurtigt.«

Det kan dog blive svært at få prøvet i WTO, for USA har umuliggjort, at handelsorganisationens tvistbilæggelsespanel fungerer ved at nægte at udpege nye dommere til panelet efter kritik af dommernes tidligere beslutninger.

Forskellige modeller

Forskellen mellem EU og USA’s tilgang til den grønne industrialisering og klimapolitikken skal også findes i to forskellige modeller for regeringsførelse og industripolitik. Som Margrethe Vestager påpeger, er den europæiske model én, hvor der sættes rammer og regler – man beskatter kort sagt det, man ikke vil have – mens den amerikanske handler om at støtte det, man gerne vil have, i dette tilfælde grøn energi. 

»Den måde, de gør tingene på, er meget anderledes fra den måde, vi gør tingene på. Der ville vi støtte innovation, vi ville skabe regulering og lave EU’s kvotesystem for, at markedet skal fungere. Ved for eksempel gennem kvotesystemet at sige, at vi skaber de rigtige priser, således at jo mere du udleder, jo mere betaler du. Her er den amerikanske udgave, at jo renere du er, jo flere penge får du.«

»Jeg håber, alle europæiske skatteborgere påskønner, at vi forsøger ikke at gøre det med bind for øjnene, når vi giver mulighed for, at der kan gives mere støtte.«

»Jeg håber, alle europæiske skatteborgere påskønner, at vi forsøger ikke at gøre det med bind for øjnene, når vi giver mulighed for, at der kan gives mere støtte.«

Magnus Hove Johansson

I Frankrig og Tyskland har der været opfordringer til, at EU tager skeen i den anden hånd og selv begynder at give målrettet statsstøtte til grønne løsninger og industri, som arbejder med innovation i højere grad end i dag. Gerne efter en model, der minder om den amerikanske. 

»Kina favoriserer kinesisk produktion, USA favoriserer amerikansk produktion, det er på tide, at Europa favoriserer europæisk produktion (...) Alle europæiske stater må forstå, at vi i dag i lyset af disse amerikanske beslutninger må lære at beskytte og forsvare vores økonomiske interesser bedre«, sagde den franske finansminister Bruno Le Maire tidligere på ugen ifølge Reuters.

Margrethe Vestager advarer dog mod, at EU indgår i et kapløb om, hvem som kan give mest statsstøtte for at tiltrække investeringer i grøn teknologi og digitalisering.

»Subsidiekapløb er enormt dyre for skatteborgerne, ikke kun for de nuværende skatteborgere, men også fremtidige, hvis subsidierne er baseret på lån. Så det er absolut en topprioritet at se, hvad vi kan gøre inden for implementeringen af den amerikanske lov, men også hvad vi kan gøre på vores side,« siger Vestager.

Macron har talt for, at EU bør indføre en europæisk pendant til den amerikanske ’køb amerikansk’-lov, der giver kraftige incitamenter til at bruge amerikanske produkter og værdikæder i industriproduktionen.

»En af ideerne er en ’køb europæisk’-lov. Siden ingen ved, hvad sådan en vil gå ud på, har jeg ikke nogen holdning til den. Det er vigtigt for os, at vi bruger vores internationale instrument for offentlige udbud, som er et værktøj, der kræver reciprocitet. Hvis man vil deltage i offentlige udbud i Europa, skal europæiske virksomheder kunne deltage på lige vilkår i den anden ende,« siger Margrethe Vestager.

Hun understreger dog, at EU endnu ikke har en pakke af tiltag klar, som kan hjælpe europæisk industri i den nuværende situation. Det er vigtigt at være påpasselig, særligt når det handler om statsstøtte, som kommer fra borgernes lommer.

»Jeg håber, alle europæiske skatteborgere påskønner, at vi forsøger ikke at gøre det med bind for øjnene, når vi giver mulighed for, at der kan gives mere støtte. Vi tager det meget alvorligt, og derfor har vi den her højniveauarbejdsgruppe, og folk fra Kommissionen arbejder nu i Washington.«

Kompliceret Kina-forhold

I denne uge besøgte Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd (klubben af EU’s regeringsledere), præsident Xi Jinping i Kina, og også her spillede den europæiske frygt for billige kinesiske elbiler ind i diskussionerne.

I denne uge besøgte Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, præsident Xi Jinping i Kina.

I denne uge besøgte Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, præsident Xi Jinping i Kina.

European Union Xinhua / eyevine

Kina giver også enorme summer i støtte til sin egen grønne industri, herunder bilindustrien. I en situation, hvor EU er presset af energiprisernes himmelflugt og en krig på unionens dørtrin, synes følsomheden over for de store globale spilleres nylige handelspolitiske tiltag med statsstøtte at være stigende.

Det gælder også Kina. I et kommunikeet efter topmødet i USA blev Macron og Biden således enige om, at »USA og Frankrig fortsat vil koordinere om vores bekymringer med hensyn til Kinas udfordring af den regelbaserede internationale orden«.

Europæerne bør gøre sig klart, at fremtiden er fyldt med denne type af kompliceret forhold til andre magter, som på samme tid symboliserer samarbejdspartnere og rivaler. EU har udpeget Kina som en »systemisk rival, en økonomisk konkurrent og en samarbejdspartner om blandt andet klimapolitik«. Denne mangfoldighed af roller hos andre stormagter er kommet for at blive, vurderer Vestager.

»Det er den virkelighed, vi lever i. At vi vil have flere og flere komplicerede forhold. Europa vil blive mere selvsikkert i at forsvare sig selv,« siger Vestager og henviser til de tiltag, som EU har taget over for kinesiske selskaber som Huawei i lovgivning om 5G-teknologi i Europa.

»For vi ønsker ikke spillere i vores system, som man ikke kan stole på. Så vi gør en række ting, men vi accepterer, at forhold nogle gange er komplekse. Uden at det nødvendigvis fører til en skilsmisse,« siger Vestager.

For Robert Habeck, den tyske økonomiminister, er analysen af den internationale økonomiske situation, at EU og Tyskland bør gøre sig mere resistente over for de handelspolitiske kastevinde.

»Det næste år vil helt sikkert blive præget af industripolitik. Sikring af placeringen, skabelse af rammebetingelser, der gør det muligt for industrien og værdiskabelsen i Tyskland at blive her, at producere her og at organisere opbygningen af varer fra fremtidige markeder her,« sagde Habeck i sidste uge.

Han får helt sikkert støtte af Frankrig og Italien i det forehavende.

Vestagers udtalelser fandt sted før Biden og Macron holdt pressemøde i Washington torsdag aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Konkurrence skaber innovation så det bedste for klimaet er selvfølgelig at de store økonomiske blokke deltager aktivt med de investeringer i omstillingen der er helt nødvendig for den globale klimakamp. Margrethe Vestager ? Hun får ikke en skid at skulle have sagt når de store taler. Hun har ikke forstået at globaliseringen har ændret karakter - til det bedre for den globale befolkning.

Jeg har altså svært ved at se, at USA gør noget forkert ved deres klimaplan. De danske eller EU firmaer der ønsker en bid af kagen, kan da bare producere deres produkter i USA.
Vil i starte en klima krise fordi USA forventer at produkterne produceres i USA, så de ikke transporteres verden rund?
Jeg er egentligt ikke den store Biden fan, men her synes jeg faktisk han har gjort noget godt for verden..

Ete Forchhammer , Ole Olesen, Flemming Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

For nogle år tilbage vandt Airbus en kontrakt over nye tankfly til den amerikanske hær. Det fandt Boeing ikke var i orden. Så en opringning fra Boeing til Washington D.C. og kontakten, som Airbus havde vundet blev annulleret af national sikkerhedsmæssige grunde. Meget belejliget. Der er vist ikke solgt mere end et par håndfulde Airbus fly til de amerikanske flyselvskaber i historien. USA har beskyldt Kina for unfair konkurrence pga. USA mener den kinesiske stat yder statsstøtte til dele af den kinesiske industri. Samtidig med der vist ikke er nogen stat i verden, som økonomisk støtter deres industri som USA. Det sker indirekte med NASA og den helt store vinder er den amerikanske forsvarsindustri, som nærmest har ubegrænset til den amerikanske statskasse. Og meget af den udvikling der sker hos NASA og forsvarsindustrien ender til stor gavn for en øvrige industri i USA. Apple og andre tech giganter er en af dem. Store dele af teknologien som gjorde iPhonen mulig kommer fra udvikling i forsvaret og den tilknyttede industri. Uden amerikansk statsstøtte ville der ikke være nogen iPhone.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Dan Jensen, Steen K Petersen, Erik Boye, Gitte Holmen, Flemming Sørensen, jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Sandheden er, at det handler om, at få tingene gjort, og mindre at opretholde et forældet økonomisk system. Processer og deres udkomme er vigtigt, men hvilken tid samfund investerer i det, og hvor finansieringen kommer fra, er jo trods alt bare noget, vi beslutter ud fra det mest hensigtsmæssige,.

Nej, konkurrence forhindrer udvikling, den samler kræfterne indenfor et bestemt smalt felt, hvor man i stedet bør acceptere, at nogen kom først, og så må man selv kaste sig over andre af de utallige udviklingsopgaver, der er, når vi skal have skabt en helt anden sfære for mennesker at leve i.
Selvfølgelig er der også samarbejde om tingene, det giver tit bedre og hurtigere resultater, når flere slår sig sammen om at finde løsninger.

Alexander Bak, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I årevis har vi hørt om Marianne Vestagers vendetta mod de store techgiganter som om hun er den eneste i verden, som kan gør noget i mod udviklingen, som løber udenom demokratiet. Bøder på fantasi milliard beløb er udstedt.

Men er de nogen sinde blevet betalt? Og mest væsentlig. Har det over hovedet gjort en forskel+

Ja, det står hen i det uvisse, som alt andet journalistikken tager op og aldrig følger til dørs.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, John Andersen, jens christian jacobsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den bedste gave til Socialdemokratiet (og Danmark) var, da Margrethe Vestager blev skibet ned til EU.

Indimellem har hun skræmt techvirksomhederne og delt bøder ud i øst og vest, men hendes primære opgave har været at lade som om Danmark har indflydelse på diverse beslutninger i EU.

Det bliver spændende, hvorvidt hun formår at intimidere amerikanerne..?

Men Biden er selvfølgelig altid lydhør overfor galante kvinder ;)

erik pedersen, Steen K Petersen, John Andersen, Torben K L Jensen, Martin Christensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

M. Vestager peger på en bemærkelsesværdig forskel mellem amerikansk industripolitik og EU-politik: USA belønner grøn vækst. EU straffer og kontrollerer sort vækst. Begge politikker koster kassen - belønningssystemet langt mest, ca 100 milliarder $ om året. Hvem betaler for det? Jeg gætter på det amerikanske sundhedsvæsen, naturbeskyttelsen og socialhjælpen. Forsvaret går med garanti helt fri. Og så låner USA finansiering i Europa. Men så sætter vi bare renten op så det bliver dyrere for amerikanerne at låne. Til skade for europæiske borgere.
Og hvem betaler for de bøder og skatter som EU siger de pålægger sorte virksomheder?
Ingen, for de uddeles (næsten) ikke.
Det er et sygt politisk system: Forbrugerne på begge sider af Atlanten kommer til at betale for lidt 'grøn' omstilling, der selv efter moderate økonomers vurdering slet ikke forslår. Alt sammen fordi USA vil inddæmme Kina.
PS. Hvad laver Vestager egentlig til daglig? For 2-3 år siden hørte vi en masse om hendes tech-projekter der skulle beskytte forbrugere og borgere mod hvad- og hvemsomhelst. Er de gennemført, disse beskyttelsesprojekter? Skal hun ikke ind i et otium som dansk EU-minister i Mor Mettes altomfattende nye regering?

Inge Lehmann, John Scheibelein, erik pedersen, Steen K Petersen, John Andersen, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Mogens Bach Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

" jo mere du udleder, jo mere betaler du"
det er svært at gennemskue, hvordan dette håndteres i de andre europæiske lande. I Dk er det åbenlyst en forkert påstand. Ålborg Portland, landbrugs- og fiskeindustrien er blot få eksempler

"Her er den amerikanske udgave, at jo renere du er, jo flere penge får du"
Der tales rigtig meget om at motivere til innovativ udvikling af den grønne sektor, som og i DK og EU kan trække på masser af risikovillige fælles EU og statslige støttekroner.

Det lyder mest som en gang varm luft af betydningsfuldhed

PS. Vesteragers og EU "krig" mod de amerikanske techgiganter handler mest om at sørge for protektionistisk plads til de europæiske firmaer, som er helt usynlige på markederne

John Scheibelein, Steen K Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

GLOBALIZATION IS OVER

.... læser og hører jeg mange steder. Måske naive, logrende EU-politikere stadig tror, at USA er parat til at skåne deres gode venner i EU? Næh, USA gør, hvad der tjener dem selv bedst - sjovt nok. Dvs. de gør, hvad der tjener USA ift. at opretholde sin position som verdens hersker samt hvad der tjener eliten bedst muligt og deres mulighed for fortsat at kunne akkumulere end mere af verdens værdier - og derved også akkumulere mere og mere af magt i og over verden.

Mere grundlæggende gør de det også for at fastholde det system, der sikrer denne mulighed for akkumulering og ulighed (og derved også akkumulering af magten i verden): Kapitalismen som det bærende system. Også selv om denne "samfundsindretning og styringsmekanisme" efterlader størstedelen af verdens befolkning på perronen - fattige, arbejdsløse, fordummende, syge, sultne og helst døde (fordi så gør de slet ikke modstand).

Og det har USA jo gjort altid - rundt om i hele verden - og det ser ikke ud til, at de har til sinds at stoppe. Vi er formodentligt "bare" nået til et nyt kapitel i samme "historie". Og det har Vestager og EU endnu ikke indset - eller det har de, måske for lang tid siden, men er nødt til at spille spillet - også over for den europæiske befolkning?

Jeg faldt i øvrigt over hende her, der på flot vis krydskører forskellige faglige discipliner ift. at forklare "Nedskæringspolitik" som endnu et redskab til at sikre kapitalismens overlevelse - og desværre også baner vejen for teknokratier, ulighed i penge og magt og til fascisme. https://www.youtube.com/watch?v=ofFR1mD2UOM

Inge Lehmann, John Scheibelein, Flemming Berger, Erik Boye, Steen K Petersen, John Andersen, jens christian jacobsen, Claus Petersen, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Gliese - Når jeg mener konkurrence er det selvfølgelige med hvem af de store blokke der vil investrere mest i omstillingen - Efter finanskrisen kom USA mindst 5 år forud for EU med kvantitative lettelser (QE) i modsætning til EU´s sparepolitik. Keynes er tilbage på sporet.

DET MAN SIGER, ER MAN SELV ...!?

I øvrigt: Der er en grund til, at Julian Assange længe har været spærret inde. Han blotlagde, hvordan den amerikanske stat sikrer, at milliarder og atter milliarder af skattekroner dygtigt og systematisk kanaliseres fra den amerikanske statskasse og direkte over til BIG BUSINESS, her flest penge til det militær-industrielle kompleks, men også BIG TECH, BIG PHARMA, BIG OIL, BIG AGRA.

MEN generelt: Det er altid interessant at følge, (også) hvilke narrativer, USA skriver og "sælger" om sig selv i mainstream-medierne - og hvilke de søger at pådutte os om de lande, ledere, befolkninger, som USA ikke kan lide eller som potentielt udfordrer USA og deres position. Dette gælder naturligvis også ift. handelspolitik. Bare anklage andre for det, man selv gør - for at få opmærksomheden væk fra egne gerninger. Og de fleste er desværre ikke i stand til at kunne se igennem dette scam

NB! Store udenlandske medier har i øvrige nu officielt TURDET sige og skrive højt, at Assange er højst urimeligt behandlet. Skrevet, at han BARE har gjort sit arbejde som journalist, dvs. offentliggjort væsentlig information, der har og har haft stor indflydelse på menneskers liv og livsførelse globalt. Måske dette sker, fordi Assange efterhånden er meget "meget kritisk kørende" fysisk og psykisk ...!?https://www.youtube.com/watch?v=fl-6FF-gA7Y

Inge Lehmann, Flemming Berger, erik pedersen, Ib Christensen, Erik Boye, Steen K Petersen, John Andersen, jens christian jacobsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Man kunne jo, for alles, klimaets bedste og i innovationens tegn, gå efter en frihandelsaftale på lige netop det her område i mellem USA og EU, og gerne også med Canada og f.eks. Mexico, det kunne være en løsning.

I det lange løb bør der indenfor div. områder skabes et indre marked (mere samarbejde) i mellem USA og EU. Det vil gøre at vi nogenlunde vil kunne konkurrere på lige vilkår, samt at vi beholder en sammenhængskraft, fælles interesser og fælles sikkerhedsinteresser.

Men også et land som Japan bør EU samarbejde meget mere med.

Morten Petersen

De evindelige samtaler om et fremtidigt regeringssamarbejde henover midten trækker i langdrag grundet bæredygtighedsudfordringer.
Planlægning vil næppe ændre på dette.
Landet har brug for retning og lederskab. NU…

Politik er et eksempel på at rigtig og forkert ikke har nogen værdi.
Det frie marked er brugt som undskyldning, lige så mange gange som det har fejlet, at leve op til sin berettigelse.

Det er ikke os, flertallet, der har et problem med at tage tyren ved hornet. Derimod er det minoriteten, profitmageren, der har et problem ved at gøre det rigtige.

@Morten Petersen
Problemet er nok netop der er ingen har en retning de kan stå ved på et demokratisk grundlag.

Den eneste retning de kender, er hvad giver partistøtte. Men den kan ikke bruges til at dække vælgernes forventninger.

@Peter Hansen.
Tror der er meget vi ikke ved om mål ang. USA, Canada og Japan.
Selv forventer jeg de lande er lige så egoistiske som vi selv er.

Men som side bemærkning, så tror jeg vi kan lære mere af Japan end af USA. I det mindste har Japan stadig et æres kodeks.

Jeg forventer ikke en skid andet fra USA end egoisme. Bare det at vi blev holdt for nar ang. terrorister, for at de kunne få os til at overvåge partiledere og regeringspolitikere i vores nabo demokratier, burde fortælle os hvor ligeglade de er med os. For USA er vi dumme og naive, og for vores nærmeste naboer, er vi ikke værd at stole på.

Danskerne har mistet æres følelsen. Ære er en tabt værdi vi bør genfinde. Før vi kan bebrejde andre.

Inge Lehmann, Carsten Munk, Steen K Petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@Gitte Holmen

Meget jeg kunne give dig ret i, men vil blot sige:
"Det er kun forkert når andre gør det"

Jesper Johannsen

Det er den liberale og kapitalistiske frie verdensorden USA og alle vi andre i Vesten skal kæmpe for. For markedet er løsningen på alle udfordringer. Det har vi fået flasket ind med modemælken og hver dag lige siden.

Men det gælder så ikke lige for USA...

For her har man fået Inflation Reduction Act (IRA), som bl.a. giver statsstøtte til grønne amerikanske virksomheder. IRA skævvrider konkurrencen på det grønne marked og til side sætter dermed alt det vi har kæmpet for siden WW2. Men mon ikke det også kan føres ind under den nationale sikkerhed? Det kan sikkert nemt klares.

Hvorfor har EU ikke sådan en national sikkerhedspakke, som kan tages i brug. F.eks. over for Google og Facebook, som følger med helt ind i dagligstuerne hver dag. Og så er den grønne omstilling af hele det blå kor ellers erklæret for det nye konkurrence og vækst område, som skal sikre velstanden, idet mindste for de i forvejen velhavende, i mange år frem. Men her ser kapitalismen og markedet så ud til at være trådt ud af kraft. Og det af Guds land selv.

Hvor længe her EU tænkt sig at agere ordensduks i den såkaldte liberale og frie verdensorden på bekostning af vores egen velstand?

USA First har været strategien på det militære område både før og efter murens fald, og de seneste mange år også indenfor højteknologi og industri.

USA var således stærkt utilfreds med Scholz seneste møde men Jinping, og ser Tysklands og EU's samarbejde med Kina som et strategisk problem.

USA ønsker at rulle globaliseringen tilbage til tiden før murens fald, men beholde alle fordelene.

Lige siden murens fald har USA modarbejdet Tysklands og EU's samarbejde med Rusland og bruger sin magt til at fastholde NATO's stadig stigende inddæmning af Rusland.

Rusland skal ikke kunne true USA på det militære område. Det samme gælder Kina.

USA har givet militær støtte til alle vestligt orienterede regimer i Kaukasus regionen. Særligt Ukraine har fået støtte til militær oprustning siden 2008, hvor NATO tog beslutning om optagelse af Ukraine. Fra 2008 var Ukraine de facto en del af NATO.

De fleste europæiske lande modsatte sig ikke beslutningen, selv om det var lysende klart at Rusland ikke ville acceptere det. Merkel modsatte sig, men stod alene med det synspunkt.

Kun Tyskland modsætter sig samme udvikling indenfor højteknologi og industri, men Frankrig bevæger sig den retning.

Hvis USA ønskede at undgå en handelskrig med EU, så kunne de jo ganske simpelt give de samme støttemuligheder og rettigheder til virksomheder i EU.

Men det vil de jo helt åbenbart ikke. Der bliver ikke flyttet et komma i Inflation Reduction Act.

USA First gør sig nu gældende på alle geo-strategiske politikområder.

Hvis ikke EU ændrer strategi og følger i Tysklands spor, så kommer der endnu en (handels)krig med Kina.

Skulle det ske, så kan vi godt sige farvel til det Europa vi kender.

Citat Rendbøll "Det er den liberale og kapitalistiske frie verdensorden USA og alle vi andre i Vesten skal kæmpe for. For markedet er løsningen på alle udfordringer. Det har vi fået flasket ind med modemælken og hver dag lige siden."

Det er det, der er EUs problem, fordi de andre netop ikke overholder reglerne (Kina og USA) og fordi al hvor lovgivning er tilpasset mantraet.

Derfor kunne erhvervslivet lige vinde retssag omkring retten til privatliv som værende privatperson i EU. Spøjst nok skal reelle personer identificere sig korrekt overfor staten.

EUs uvillighed til, at anerkende sabotagen af betingelserne for den frie konkurrence af USA og Kina, har ført til ukonkurreringen af vores arbejdskraft, udflytning af essentiel produktionskapacitet og mere forurening pga manglende kontrol af indførte produkte.

Ikke at beskytte kritisk infrastruktur, ved at tillade ufri prisdumpning fra især Kina har været rigtig dyrt for borgere i EU under pandemien.

Det gav/giver mangel på værnemidler, medicin, vacciner (kemikalierne til produktionen kommer fra Kina) og chips.

Derudover har det ført til monopolisering af mange produktionskomponenter i Kina.

Monopoldannelse er også farligt for forsyningssikkerheden. En enkelt brand eller inkompetente politikere kan stoppe forsyningen af hele verden.

Af eksempler kan nævnes manglen af tuberkulosevaccine i verden, fordi Danmark sad på majoriteten af produktionen og vores politikere ville sælge, samt chipproduktionen pga brand i en af tre fabrikker i verden i Taiwan og nedlukning af ruter fra Kina pga corona.

Ligeledes blev hastigheden af coronavaccinerne nedsat pga at leveringen af de nødvendige kemikalier fra Kina ikke virkede pga corona.

EUs problem er, at de af ideologiske grunde har udsat essentiel infrastruktur for konkurrence og ikke har beskyttet sig imod/ indset, at de andre snyder.

Og uh EU må ikke starte en handelskrig. Men realiteten er de andre har allerede startet.

Hvad angår den grønne omstilling, er første skridt ikke at subventionere de fossile industrier mere.

Det andet, at politikerne hjælper med at skabe rammer, der muliggør nedsættelse af forbruget. Som f.eks. effektiv forbrugerlovgivning, der beskytter mod planned obsolescence.
Større kontrol af kinesiske produkter, der sender dem, der ikke overholder lovgivningen tilbage, så det ikke kan betale sig.
Giv reel hjælp til, at den ældre byggemasse kan isoleres.

Det tredje er en kombination af "straf" af sort produktion og støtte til grøn omstilling, ikke kun prioritering af den ene halvdel.

Det fjerde man kunne gøre er, at sænke momsen på grøntsager, bælgfrugter og frugter betragteligt, mens man øger den på kød.
Det er ret enkelt og kan indføres nemmere i dag pga digitaliseringen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor danske politikere er så imod differentieret moms. Det fungerer i andre lande.

Osv.

Arne Albatros Olsen

Hvilken åndsvag bemærkning :

"En krig ad gangen er, hvad vi kan håndtere."

For kan vi nu også det ?