Denne artikel er delt af CEPOS Center For Politiske Studier

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men CEPOS vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Handelspolitik
Læsetid: 8 min.

Cepos advarer: Løkkes nye europapolitiske kurs er et historisk fejltrin

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos mener, at både EU og den danske regering er på vej i den forkerte retning. Mens EU gør klar til at lempe statsstøttereglerne og give massiv støtte til den grønne industri, frygter Cepos gældskrise, centralisme og statslig styring af økonomien
I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at COVID-19-pandemien, Kinas industri- og udenrigspolitik, Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen har ændret det geopolitiske spillebræt. Det tolker Cepos, som at den danske regering har ændret europapolitisk linje.

I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at COVID-19-pandemien, Kinas industri- og udenrigspolitik, Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen har ændret det geopolitiske spillebræt. Det tolker Cepos, som at den danske regering har ændret europapolitisk linje.

Axel Schmidt

Udland
17. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Skal Europa indføre målrettet statsstøtte og lave massive fællesinvesteringer i den grønne omstilling som svar på USA’s gigantiske grønne investeringspakke Inflation Reduction Act og Kinas årelange statsfinansiering af egne virksomheder? I EU er det lige nu et af de varmeste politiske emner, og Europas kurs bliver lagt i de kommende måneder.

Af samme grund fik Informations interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i den forgangne uge om dansk europapolitik analysechef Otto Brøns-Petersen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos til at spærre øjnene op. Han kunne ikke lide, hvad han læste.

I interviewet understregede Lars Løkke Rasmussen, at Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af eksport. Men han pegede også på, at COVID-19-pandemien, Kinas industri- og udenrigspolitik, Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen har ændret det geopolitiske spillebræt.

»Vi er også nødt til at forholde os realistisk til, at vi står over for en ny slags globalisering. Globalisering 2.0. Som i højere grad kommer til at handle om diversitet, regionalisering og selvforsyning på de knappe elementer. Så vi skal da være åbne over for at udvikle en ny europæisk industripolitik,« sagde udenrigsministeren i interviewet.

Det tolker Otto Brøns-Petersen, som at den danske regering har ændret europapolitisk linje.

»Det vil være et historisk fejltrin, hvis Danmark skifter linje i EU-politikken og støtter lempeligere statsstøtteregler, mere protektionisme, aktiv industripolitik og yderligere bevægelse i retning af en fiskal union. Desværre er det, hvad Løkke lægger op til,« vurderer Otto Brøns-Petersen.

Mere statsstøtte på vej

Cepos’ advarsel kommer, netop som EU’s medlemslande skal diskutere spørgsmålet.

Tirsdag morgen mødes EU’s finansministre i Bruxelles, hvor de over morgenmaden skal diskutere svaret på den amerikanske hjælpepakke på 367 milliarder dollar til den grønne sektor.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret en reform af EU’s nuværende system for statsstøtte, og den skal efter planen lægges frem i slutningen af denne måned. Derudover har hun til sommer annonceret en såkaldt suverænitetsfond, som skal gå til at styrke EU’s strategiske uafhængighed og modstandsdygtighed.

Også Charles Michel, formand for EU’s stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, har i et indlæg i Politico i weekenden talt for at lempe statsstøttereglerne. 

Hertil kommer, at EU allerede har indført en CO₂-grænseafgift samt fælles gæld under COVID-19-pandemien, og tilsammen fører det i Otto Brøns-Petersens øjne til den helt forkerte politik på en række centrale områder.

»På mange måder er EU på vej bort fra det samarbejde, vi meldte os ind i for 50 år siden, og som blev forstærket med blandt andet det indre marked. Det er i fundamental modstrid med danske interesser. Samtidig kan nye kriser bringe EU-samarbejdet under pres – ikke mindst den voldsomme stigning i statsgælden. Derfor er det vigtigt, at Danmark er godt forberedt og sætter sig i spidsen for et samarbejde med lande med samme historiske interesser – og at den nye regering ikke starter med at bøje af,« siger Otto Brøns-Petersen.

Frygter centralisering

– Otto Brøns-Petersen, du kalder det et historisk fejltrin, hvis Danmark skifter EU-politik. Hvordan ser du, at Danmark er i gang med det? Og hvorfor mener du, at det vil være en fejl at gå ind i den her debat om statsstøtte og gæld?

»Danmark har jo traditionelt tilhørt de lande, der går ind for et liberalt udenrigshandelsregime og et EU, hvor vi ikke har for meget centralisme. Hvor vi har åbne markeder. Den fløj i EU er jo blevet alvorligt svækket med briternes udtræden. Det betyder også, at de lande, som ligger på samme linje – og det er i høj grad de nordeuropæiske lande, der gør det – i højere grad må tage den opgave på sig, som briterne jo reelt havde tidligere. Det kan godt gøre, at man bliver lidt mindre populær i forhold til de andre lande, men det har vi altså en vigtig opgave med.«

Otto Brøns-Petersen mener, at den tidligere regering – også ledet af Mette Frederiksen (S) – havde den rigtige kurs under blandt andet forhandlingerne om EU’s budget, hvor Danmark sammen med et par andre lande lavede ’sparebanden’, som kæmpede for et mindre budget. Den kurs burde den nye regering fortsætte, mener Cepos-analysechefen.

»Vi har en opgave med at sørge for at holde EU på fornuftig kurs. Jeg frygter, at hvis vi kommer til at opleve en forfejlet økonomisk politik i EU, en øget centralisering, så kan vi risikere i bedste fald, at EU bliver svækket, i værste fald at den her opløsningstendens, der har været med briternes udmelding, fortsætter.«

– Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Morten Bødskov (S) (i et interview med Finans red.), siger, at de ikke vil sidde uden for døren, at de vil gå ind i forhandlingerne. Kan du ikke forstå, at de har lyst til at deltage og være med til at præge dem frem for blot at sige nej?

»Jo, det skal de selvfølgelig, det er klart. Der er nogle ting, hvor man kan sige, at hvis der sker en yderligere centralisering på det fiskale område, hvis vi for eksempel taler om fælles gæld, bør det være noget, som er forbeholdt i eurolandene. Ikke de andre lande. Så er vi på vej dybere ind i en fiskalunion. Det kan godt være, at eurolandene er forbi point of no return, men det er vi ikke.«

Hvad er EU til for?

Otto Brøns-Petersen mener ikke, at det vil være i Danmarks interesse i en situation med sunde offentlige finanser at gå ind i et tættere samarbejde med lande, som har meget svage offentlige finanser »og reelt befinder sig i noget, som ligner en gældskrise«. 

»Det er klart, at hvis det handler om handelspolitik og industripolitik, så skal vi selvfølgelig præge udviklingen i EU. Vi skal modvirke, at der kommer yderligere statsstøtte. Der skal vi være med ved bordet, men vi skal have en vision, når vi sætter os ved bordet. Det må være at opretholde traditionelle danske interesser.«

– Hvis du taler med nogen i Frankrig, Spanien eller Italien, så siger de, at EU ikke er et samarbejde, som handler om, at Tyskland skal kunne sælge sine biler nemt. Er der ikke bare en grundlæggende forskellig opfattelse af, hvad EU egentlig er til for?

»Der er klart, at der er meget forskellige interesser i EU. Der er nogen, der gerne vil have en politisk union, mens der er andre, der primært lægger vægt på det økonomiske, som danskerne jo traditionelt har gjort. Men EU er jo skabt efter Anden Verdenskrig for at forhindre, at der kom nye handelsbarrierer mellem landene, og for at forhindre, at der kom alt for meget konkurrerende statsstøtte.«

Otto Brøns-Petersen anerkender dog, at der er forskel på, hvad EU-landene ser som formålet med EU. »Selvfølgelig kommer vi forskellige steder fra. Og det er også det, der er dilemmaet i dag. Specielt Frankrig har en anden tradition på det økonomiske område. Så det, vi ser nu, er jo i virkeligheden en konflikt mellem de forskellige måder at se verden på.«

– Der er nok mange af Informations læsere, som ser EU – eller i hvert fald tidligere har gjort det – som et kapitalistisk handelssystem, hvor markedet er kongen, og som derfor har haft en modstand mod det. Er det, du siger nu, at du har gode nyheder til dem, at det bevæger sig et helt andet sted hen?

»Det er klart, at hvis man er tættere på den økonomiske politik i Sydeuropa eller Frankrig, så kan det være en god nyhed. Det er jeg så ikke nødvendigvis sikker på, at danske venstreorienterede er i så høj grad. Fordi det, at man har stor adgang til statsstøtte, betyder jo i høj grad, at det bliver lobbyinteresser, der kommer til at bestemme. Det vil sige, at vi kommer til at se, at industriinteresser, etablerede industriinteresser, i meget højere grad kommer til at bestemme politikken. Og det er jeg ikke sikker på, at de venstreorienterede nødvendigvis går ind for.«

Regelændring på vej

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, som er ansvarlig for at håndhæve og udvirke reglerne for statsstøtte, sendte fredag et brev til EU’s hovedstæder, hvor hun ifølge Financial Times skrev, at »Europas konkurrenceevne« står over for flere udfordringer, herunder pres for at reagere på den amerikanske hjælpepakke. Hun noterede, at dette »risikerer at lokke nogle af vores EU-virksomheder til at flytte investeringer til USA«. 

For at imødegå dette foreslår Vestager ændringer af de nuværende regler for statsstøtte, som gentagne gange er blevet lempet i de seneste år, i takt med at medlemslandene har givet tilskud til de sektorer, der er ramt af COVID-19-pandemien. Formålet med de lempede regler for statsstøtte er at hjælpe landene og deres virksomheder med at fremskynde deres grønne omstilling »uden at bringe de lige konkurrencevilkår i fare«, skriver hun.

 

Vestagers start på forhandlingerne om de ændrede statsstøtteregler kommer, samtidig med at Frankrig presser på for at få et skarpt modsvar på den amerikanske pakke og siger, at den giver anledning til »alvorlig bekymring for EU’s evne til at tiltrække eller opretholde produktive investeringer i de centrale sektorer i den grønne omstilling«.

Frankrig ønsker, at EU hæver tærsklerne for, hvornår statsstøtteordninger skal anmeldes til myndighederne, samtidig med at man potentielt udvider antallet af projekter, som slet ikke skal anmeldes, til at omfatte strategiske nøgleprojekter i sektorer som batterier, solceller, brint og kritiske materialer, skriver Financial Times.

Europa skal også eksperimentere med »målrettede, hurtige ordninger« og hurtig myndighedsbehandling af subsidier og skattefradrag for et begrænset antal sektorer, mener Frankrig, der ønsker, at lempelsen kan vare indtil 2030.

DI: Vigtigt at være i lokalet

Fra erhvervsorganisationen Dansk Industris (DI) side mener europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard, at det er vigtigt, at Danmark er med til at præge de forhandlinger, som nu går ind i en afgørende fase.

 »Der er vigtigt, at man ikke stiller sig helt uden for forhandlingslokalet. At man ikke sidder med krydslagte arme ovre i hjørnet. Og principielt siger fra over for noget, man netop kan være med til at drøfte. Man kan kun være med til at drøfte de her balancerede løsninger, hvis man er inde i forhandlingslokalet. Så for os er det vigtigt, at vi overhovedet har den placering,« siger DI’s chef i Bruxelles.

Hun er dog også ganske skeptisk over for udsigten til et statsstøttekapløb mellem EU og USA og peger på, at international handel har tjent Danmark godt gennem de forgangne årtier.

»Det indre marked og international samhandel har tjent os utroligt godt som lille, åben økonomi, hvor virksomhederne lever af at sælge internationalt. Det skal vi blive ved med. Danmark har en rolle – som Lars Løkke også siger – i at finde de balancerede løsninger. Og kunne have en pragmatisk tilgang til forhandlingerne. Det kan jeg godt se ræson i, at man byder sig til som en pragmatisk mægler, det har Danmark også tradition for at kunne udfylde den rolle fint,« siger Rikke Wetendorff Nørgaard.

På et pressemøde i Kiruna i det nordlige Sverige i sidste uge sagde Ursula von der Leyen, at ændringerne af statsstøttereglerne vil blive »målrettede og midlertidige«. Hun tilføjede, at EU ønsker »lige vilkår på globalt niveau«, og tilføjede, at »vi ønsker at forsikre erhvervslivet i Europa om, at vi er fast besluttet på at bevare og øge Europas økonomiske attraktivitet«.

CEPOS Center For Politiske Studier læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail

CEPOS er en flok fantaster, der fornægter al intelligent styring af kapitalismen!

Hvis der nu kommer et nedsving (det tyder alting på), så er den ansvarlige politik at pumpe nogle penge ud, for at minimere skaderne, og minimere tiden, det tager. Det har alle været enige om siden Keynes.

Hvis enkelte politikere kan se mere end et år ud i fremtiden, så har vi nogle valg:
- Skal vi give pengene til de 1% rigeste, selvom vi ved, de så fosser ud af landet?
- Skal vi give pengene til våbenindustrien, så vi kan bombe nogle russere og nogle brune mennesker?
- Skal vi investere i plejesektoren, fordi vi ved, at ældrebyrden er stigende?
- Skal vi investere i de grønneste virksomheder, og lade de sorteste dø, fordi vi ved, at der kommer en regning for klimaforandringer, energiknaphed, og fra grundvandsforurening?

Det er simpelthen fantastisk, (men forudsigeligt), at CEPOS agiterer for, at penge-udpumpningen skal være så naiv og kortsynet som muligt.

Det, som idag virker overraskende på mig, er at CEPOS ikke synes, vi skal koordinere omstillingen og penge-udpumpningen med resten af EU. Er de idioter, eller ønsker de simpelthen at sabotere politikken?

erik jensen, Rasmus Kristiansen, Torben K L Jensen, Kim Morten Nissen, Mathias Petersen, Kristian Spangsbo, Eva Kjeldsen, Marianne Wiltrup, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Thomas Petersen, Egon Stich, Jan S. Jensen, Bo Rosenkilde, Ditte Bjerregaard, Jørgen Tryggestad, søren ploug, Steen K Petersen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Det er ikke kun den grønne omstilling den amerikanske stat pumper massivt med skattekroner ind i. Den amerikanske regering har for få måneder siden sat 1.000 milliarder kroner af til en massiv statsinvestering i chip teknologien. Uden statsstøtte vil der ikke være meget tilbage af USA. De største teknologiske virksomheder i USA ville ikke have været der uden at den amerikanske stats har brugt massivt med statsstøtte til udviklingen af de grundlæggende kerne teknologier. Det har de hele tiden gjort inden for mange kerne områder. Længe før kineserne gik i gang med det. Mener også EU kommission har bevilliget omkring 300 milliarder til offentlig investering i chip udviklingen i EU med det mål at blive en af de førende i verden. Og som man har kunnet læse de seneste dage, så skal en del af de amerikanske skatte kroner bruges til at lokke førende grønne virksomheder i EU til at opgive deres hovedsæde inden for EU og flytte til USA betalt af den amerikanske regering. Ligesom den amerikanske regering vil forfordele sine egne virksomheder og lægge barrierer op for EU virksomheders afsætningsmuligheder i USA. Så meget til de højt besungne frie markeder og markedskræfter i fri konkurrence. Det er kun gyldig så længe USA bliver forgyldt på det. Ikke så sært kineserne i samarbejde med en stor del af resten af verden har indgået et tæt samarbejde for at bygge et alternativ til USA og deres kontrol over verdensøkonomien, som de lever endog særdeles højt på.

USA har ved flere lejligheder sat EU's virksomheder for døren med den nationale sikkerhed som begrundelse. EU skulle ellers være en nærtstående allieret på alle punkter. Men så alligevel ikke.

Så her er jeg enig med Løkke. Men det må ikke gå ud over mere økonomisk lighed og socialt engagement. Alle borgere i EU skal have en ordentlig tilværelse. Og statsstøtte finansieres gennem en øgede selskabsskatter som tak for sidst. Ligesom jeg mener det er helt afgørende EU/Europa kommer til at stå på egne ben helt uafhængige af andre. Det er helt helt afgørende for vores fremtid her i Europa. Vi skal samarbejde med alle dem der vil og ikke dikteres.

erik jensen, Rasmus Kristiansen, uffe hellum, Torben K L Jensen, Martin Mortensen, Susanne Kaspersen, Brian Andersen, Søren Kristensen, jens christian jacobsen, Bo Rosenkilde, Jørgen Tryggestad, søren ploug og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

CEPOS er en flok ideologiske krigere, der sætter frihandelsidelogi over klima og alt andet. Nu har EU i årtier begrænset EU-landenes fremme af bl.a. vedvarende energi med statssttøtteregler, så det er da dejligt at der nu kommer andre toner derfra. Det bør Danmark støtte op om

Torben K L Jensen, Margit Hansen, Marianne Wiltrup, Mogens Holme, Søs Dalgaard Jensen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

CEPOS berører et væsentligt problem: Skal EU (og Danmark) i fremtiden konkurrere på statsstøtte til kapitalistiske virksomheder, fordi de to andre blokke USA og Kina gør det?
Ja, det skal vi, men ikke uden modkrav. Her er et problem, som CEPOS ikke kommer ind på. Kan 'vores' politikere - også dem i EU - sørge for, at det er de rigtige virksomheder der får statsstøtten og ikke bare de, der giver højste profit eller har de bedste lobbyister. Som Jesper Johannsen skriver så skal der først skabes gennemsigtige fælleseuropæiske beskatningsregler, så statsstøtten ikke gives ud i det blå. Desværre er historien her ikke med EUs politiske system, hvor lobbyister, lande (Tyskland og Frankrig), organisationer og enkeltpersoner får manipuleret systemet til at give for meget til de forkerte. Vi skal i al fald holde os uden for aftaler for eurozonen. Men uden statsstøtte vinder USA og Kina.
Eller vi kan håbe på at inden EU får nosset sig sammen til fælles aftaler så er USA forlængst gået statsbankerot, fordi de ikke kan betale, hvad de skylder i statsgæld til Japan, sauderne og - Kina.

Jan S. Jensen

Hvis vi omregner de coronapenge (fra grafen) Tyskland har brugt, til dollar giver det $400+. Er det virkelig rigtigt!!! Så er Bidens pakken til klima særdeles begrænset i omfang. Biden førte valgkamp på 2t$ til klima + infrastruktur, men vi ved jo hvordan løfter bliver holdt. Så pakkerne blev selvfølgelig langt mindre. Men stadig....sammenlignet til de europæiske landes coronapenge??

Problemerne med Bidens pakker er at det er klausulen køb amerikansk! Amerikanerne og EU har gjort det ulovligt at føre statsstøtte politik bla. via WTO. Og når så amerikanerne gør det alligevel, så er der ingen til at sanktionere dem. Og europæerne tør dårligt nævne det for nogen. Og så bliver det jo naturligvis en pinlig forestilling.

Men tænk hvis man sad i en dansk kommune og bare kunne købe en skovl til Park og Miljø-afdelingen uden at skulle sætte indkøbet i konkurrence. Eller man skulle have lavet taget lavet og kunne skide på alverdens udbudsregler!

Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Hvis CEPOS er imod, så må der jo være noget fornuftigt i det :-)

Problemet med grønne investeringer er, at de gerne skulle gøre vores energiforsyning både renere og billigere. Jeg husker en investor i TV for nogle år tilbage, som sagde at strøm fra vindenergi gad han sgu ikke at investere i, for det var alt for billigt! At kunne gøre det billigt betyder lavere afkast, og så løber de private investorer skrigende væk.

Og nu, uha, kan det se ud til at investorerne går glip af at kunne fordyre den grønne udvikling i EU og få høje afkast ud af det. Jeg tillader mig i hvert fald at håbe, at den centrale styring kan sikre, at priserne bliver holdt i ave. og det gøres selvfølgelig ikke ved at forære koncessionerne til de største spillere, og lade dem selv sætte prisen. Så vi skal lige holde den typiske fransk-tyske model i stram snor. Der skal nok blive nogle spændende kampe i EU på den baggrund.

Nej, de private investorer må nøjes med at købe ejendomme og pumpe deres egne aktier op, som de plejer, mens EU styrer den grønne udvikling. Ikke mærkeligt, at CEPOS er sure.

uffe hellum, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Kunne vi ikke godt slippe for Cepos-overskrifter i Information? Det burde I sgu være for gode til

erik jensen, Martin Mortensen, Flemming Sørensen, Jørgen Tryggestad, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ulrik Hermann

Det er skidt for Danmarks handelspolitik, at Storbritannien ikke er medlem af EU længere, forstået på den måde at vi altid kunne samarbejde med dem om en liberal tilgang til handel og internationalt samarbejde.

CEPOS har derfor helt ret, det er virkelig et problem hvis der kommer begrænsninger ind i den frie handel. Vi skal have meget mindre socialisme og meget mindre regulering af den frie handel. For det er den frie handel der skaber væksten i samfundet og at Danmark har en åben og liberal tilgang til handel, er en meget væsetlig årsag til velstanden i Danmark. Men det har CEPOS i modsætning til Information fundet ud af for længst.

Annette Munch

Cepos manden er enten seriøst naiv eller taler mod bedre vidende og det kunne klæde journalisten at give bare en smule modspil til den slags tåbeligheder

Virksomhedernes lobbyister styrer politikken i såvel DK som i EU jf. https://corporateeurope.org/en - og der er brug for regulær styring af markedskræfterne, så de skader samfundene mindst muligt og forhindrer udvikling til gavn for borgerne og ikke kun for aktionærerne

Hvad tror Ceposmanden, at Landbrug og fødevarer foretager sig i diverse ministerier?
hvad tror han er grundene til at lobbyvirksomhederne i EU sidder med ved bordet, når Kommissærernes medarbejdere udarbejde lovforslag/politik?

uffe hellum, Steffen Gliese, Eva Kjeldsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Hvor stor forskel er der i grunden mellem Cepos og lobbyorganisationerne?
Er Cepos folkene ikke en slags professionelle talspersoner for de interessenter der skyder penge ind?

Jesper Johannsen

En anden ting er så, at krigen i Ukraine bliver misbrugt af højrefløjen til at bilde befolkningen ind det er nødvendigt med drakoniske ændringer i det danske samfund - Velfærdsstaten skal afvikles for at krigen i Ukraine kan vindes lægges der op til.

Så kan politisk misbrug af en ulykkelig situation ikke blive meget være.

Torben Arendal, erik jensen, P.G. Olsen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

CEPOS er et propaganda bureau for over Danmark, som forsøger at ødelægge de danske værdier til fordel for de rigeste. Og deres analyser tenderer til manipulation.

poul pedersen

Cepos ønske om at staterne ikke blander sig i den opkommende grønne industri med lempede statsstøtteregler synes at være et defensorat for den internationale kapitals overherredømme over investeringerne også i dette områder, der ellers på mange måder burde henregnes til kritisk infrastruktur.
I december købte Shell danske Nature Energy for 14 milliarder kr., som blev startet af de fynske kommuner. Det producerer med succes biogasprodukter.
Men hvad er det for en historie vi ser her.
Dette selskab har gennem tiden fået støtte fra staten, fordi det bidrager til udviklingen af dansk miljøindustri, der er håbet om et dansk industrieventyr i de kommende år, når den grønne omstilling rigtigt tager fart.
Og hvordan hænger det så sammen med, at selskabet først blev overtaget af to udenlandske fonde i 2018, og så nu videresælges til Shell.
Jamen det hænger for det første sådan sammen, at enhver illusion om, at selskabet forbliver en del af et dansk industrieventyr må siges være en Saga blot.
Alle de foretagne anstrengelser er nu helt ude af kontrol, og realiteten er jo, at selskabet nu indgår i Shells samlede strategiske interesse i at kontrollere markedet for biogas i sammenhæng med at strække den sorte naturgasforretning så langt som muligt. Det er muligt man forfølger en udvikling på dette område, men de har i hvert fald ved samme lejlighed fjernet en mulig irriterende konkurrent type.
Det virker jo håbløst naivt at bruge penge på at udvikle ny miljøteknik, og så, så snart teknikken har udviklet sig til en mulig økonomisk gunstig aktivitet, så bare at sælge det til en udenlandsk multinational gigant.
Jeg mener, at vi har brug for at kunne holde på fremtidens teknologi, især når det handler om strategisk infrastruktur, så vores bestræbelser bliver til andet end udviklingsprojekter, der, så snart der virkelig viser sig et forretningspotentiale, sælges til udlandet og gør en enkeltperson til milliardær.
Vi har allerede set samme skæbne tiltænkt Ørsteds vindmølleparker af Venstre, hvis en investor blot lægge 60 milliarder for statens aktier. Det er jo en latterlig udsalgspris for dette projekt, der ellers skal sikre danske arbejdspladser og eksport.
Er det hvad vi kan forvente af statens politik fra det nye SVøM samarbejde?

jens christian jacobsen, Jesper Johannsen, erik jensen, uffe hellum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Det er hverken Kina eller Rusland EU/Europa skal frygte. Det er USA.