Artilen er opdateret 8. januar kl 20.
Efter to år med forbavsende stabilitet bevæger USA sig nu ind i en periode med ekstrem politisk turbulens.
Det blev tydeligt under det dramatiske valg i sidste uge af republikaneren Kevin McCarthy til formandsposten i Repræsentanternes Hus. Partiet vandt midtvejsvalget i november. Ikke desto mindre satte et lille mindretal på 20 republikanske kongresmedlemmer fra partiets yderste højrefløj McCarthy stolen for døren og krævede som modydelse for deres støtte ekstremt store indrømmelser.
Kun da McCarthy måtte erkende, at han risikerede at blive vraget, kapitulerede han. Men det skabte furore i en gruppe af moderate republikanske kongresmedlemmer, som fandt det svært at sluge de store indrømmelser til de relativt få lovgivere fra den yderste højrefløj.
Repræsentanternes Hus samles i denne uge for at stemme om det regelsæt for styringen af kammeret, som McCarthy og de ultrakonservative blev enige om. Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt partiets 222 lovgivere kan blive enige.
@Martin Burcharth
A priori er jeg helt sikker på, at den republikanske højrefløj har gak i låget;
men når jeg i artiklen læser deres krav, så virker det ret fornuftigt -
det må jeg bare indrømme.
Det er noget aldeles utiltalende over disse magtfulde Formænd, der helt
og aldeles kan betragte de indvalgte repræsentanter som rent
stemmekvæg, fordi al magt ligger hos Formanden.
Forløbet af lovgivningsprocessen bliver nok mindre effektiv, men måske
mere demokratisk - også fordi Formanden ved, at han kan væltes, hvis
et flertal af repræsentanterne bliver utilfredse med ham af den ene
eller den anden grund.
Jeg er ligesom Torben Lindegaard overrasket over hvor fornuftigt det lyder. 3 dage til at gennemgå et forslag til Finanslov er da yderst rimeligt og slet ikke for meget. 1 dag er nærmest uansvarligt for et demokratisk styre. I lyset af den danske diskussion of magtfuldkommenhed hos Statsministeren kan man da egentlig godt forstå den repuplikanske reaktion på den tidligere formands gnidningsfri styre hvor magten åbenbart var koncentreret i et udvalg med få håndplukkede medlemmer.
Det står for mig som bekymrende, at en, støtter myten om det stjålne valg, nu vil besidde den post til næste præsidentvalg.
Genkender li’som situationen hvor en mindre gruppe (sjovt nok også fra det fjernere højre og ikke nødvendigvis fra den lovgivende forsamling) har forholdsvis mere indflydelse end gruppens eller dens baglands størrelse skulle give den…
Hvad det har betydet på nuværende tidspunkt herhjemme ved vi desværre alt for godt… Et spørgsmål om det forhold har ændret sig?
Det er jo på alle måder en fuldstændig vanvittig udvikling vi ser i det amerikanske demokrati i øjeblikket.
Netop som vi troede Donald Trump var ude politisk af det republikanske parti, er der nærmest sket den helt modsatte udvikling..
Det er på alle måder også en skræmmende udvikling for demokratiet vi aner bag overfladen hos det republikanske parti, - en udvikling der peger i retning af afvikling af demokratiet til fordel for en "ET-PARTI STAT" under ledelse af en flok dybt nationalistiske patriotiske politikere der ser sig selv om åbenbaringen af dem selv som stolte vogterne af demokratiet og friheden i Amerika.
- De ser ikke selv farligheden i den illusion af en utopi de politisk kæmper for, og som slet ikke er demokratisk, men derimod dybt anti demokratisk og rent faktisk er vejen til et diktatur i stedet for.
Det virker som om alle politisk demokratiske pejlemærker er fjernet, ligesom alle normer og værdier for et samfund er smidt væk i en vækkelses-kamp for friheden og demokratiet, som alle fremover skal leve under og indrette sig på.
Løgnen om et stjålet valg retfærdiggør deres handlinger for at overtage demokratiet, så det kan blive renset for "de andres løgne" og skabe noget nyt og bedre med deres nye pejlermærker og værdier for et "rent og sundt Amerika"!
Det er sikkert noget - Corporate America, vil byde meget velkomment og belønne med økonomiske tilskud, uden selv at skulle træde frem på scenen.
Det er desværre nok den triste sandhed, at Corporate America støtter svækkelsen af demokratiet, fordi manglende statslig styring erstattes af kapitalens indflydelse, al den stund at ledige huller i magten udfyldes af det, der så er tilbage, nemlig kapitalen.
Det er minimalstatsprofeternes strategiske opskrift på skruen uden ende, for jo mere magtfuld kapitalen bliver, jo mere evner den at øge sin egen magtfuldkommenhed på bekostning af demokratiet. De er skøre, de amerikanere.