Kisterne lå stablet oven på hinanden i kirkerne. »Der har været en tsunami af død i Bergamo, men ingen har taget ansvar«

Tre år efter pandemiens start er der fortsat en voldsom vrede og dyb sorg i norditalienske Bergamo, der var coronaens epicenter. Flere frygter, at man intet har lært, og at eftervirkningerne er et mere polariseret samfund uden tillid mennesker imellem og til myndighederne
Advokaten Consuelo Locatis far døde af COVID-19. I dag står hun i spidsen for et søgsmål, som en række pårørende til afdøde coronapatienter har anlagt mod staten for at få placeret et ansvar.

Advokaten Consuelo Locatis far døde af COVID-19. I dag står hun i spidsen for et søgsmål, som en række pårørende til afdøde coronapatienter har anlagt mod staten for at få placeret et ansvar.

Rafa Jacinto

Udland
26. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Cristina Longhini sætter nøglen i tændingen på den hvide Honda. Næsten med det samme føler hun en ro.

»Når jeg sidder her, så kan jeg mærke min far,« siger den 42-årige farmaceut.

Bilen tilhørte netop ham. Men i marts 2020 døde han i en alder af 65 år af COVID-19, blot få dage efter en italiener blev registreret som Europas første coronapatient.

Dengang blev Cristina Longhini kaldt ind på Pave Johannes Hospital i den norditalienske by Bergamo for at identificere sin far. Han lå stadig med åbne øjne og munden på vid gab, han havde blod i ansigtet og udtørrede tårer fra øjnene på kinderne.

Kort efter blev han lagt i en kiste og kom op på ladet af en militærlastbil og sammen med dusinvis af andre døde kørt til andre egne af Italien for at blive brændt, for byen Bergamos egne krematorier kunne ikke følge med det store antal døde.

Bagefter stod hun alene tilbage på gaden med en affaldspose med farens ejendele, en undertrøje og overdelen til en pyjamas smurt ind i tørret blod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Det er svært at gøre alle tilfredse. Her i landet var/er mange parate til at dømme den (Mette F) der førte an i at stoppe pandemien med nedlukninger, fordi der ikke var tilstrækkeligt med sygdom og dødsfald. Mange blev ikke selv smittet, så kunne det ikke være så galt.

Rasmus Kristiansen, uffe hellum, Inge Lehmann, Birgitte Johansen, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo mærkeligt, at Bergamo historisk har været offer for epidemier - som bekendt var byen plaget af pest, hvilket dannede udgangspunkt for J P Jacobsens novelle.
Selv forsøgte jeg at bestille vin fra en vinhandler i byen, men pga. den store fejl med de uvirksomme respiratorer, der som et typisk embedsmandsparadenummer blev tilbudt Italien, ville han simpelthen ikke handle med danskere.
Bergamo er dog stadig en dejlig by at besøge.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Poul Søren Kjærsgaard, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Grunden til at Norditalien blev ramt hårdt af pandemien var at de var uforberedte. ligesom alle andre var på det tidspunkt. Virussen var tydeligvis begyndt at sprede sig i Europa. Det første tilfælde jeg kan huske var en tysker, som var blevet smittet i Kina. Det havde ikke hjulpet at lukke grænser dengang. En virus respekterer ikke en lukket grænse.

Samtidig tog en masse mennesker på skiferie i Alperne. Her fungerede afterski som en stor inkubator, men fordi der var inkubationstid, steg antallet af smittede officielt ikke i 1-2 uger, og så eksploderede det. Det gjorde det i hele Europa, men frem for alt i Norditalien, hvor smitten har været høj, nede under radaren.

I Danmark opfører vi os nu som om pandemien er overstået. Det er den ikke, hvilket tallene her tydeligt viser:

Antal Covid-19 dødsfald pr dag (gennemsnit for året) i Danmark:

2020: 4,5 døde om dagen
2021: 5,3 døde om dagen
2022: 12,4 døde om dagen

Kilde:
https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/download-fil-med-overvaagningdata

Antallet af dødsfald er altså steget til over det dobbelte efter genåbningen af Danmark i starten af 2022. Det har medført en betydelig overdødelighed. I 2022 døde der 59.427 danskere. Ud af dem døde 4.540 danskere af Covid-19. Det er ca. 8%, og dermed en væsentlig (ny) dødsårsag blandt danskerne.

Kilde:
https://www.statistikbanken.dk/dodc1

De 59.427 dødsfald i 2022 er væsentlig højere end tallet for 2019 (før pandemien), som var 53.959. Forskellen er 5.468 ekstra dødsfald i 2022. Det tal er tankevækkende tæt på de 4.540 der døde af Covid-19, og selv i Danmark er der stor usikkerhed på tallene. Samtidig med at man genåbnede, valgte man også at skære voldsomt ned på antallet af daglige test. Før genåbningen lå vi på ca. 200.000 test om dagen. Nu er vi nede på at teste under 2.000 om dagen. Det vil sige over 99% af de data man undervejs brugte til at overvåge pandemien.

Det stinker langt væk af at det sidste er en del af strategien med at genåbne. Argumentet for genåbningen var at nedlukning var for dyrt, samt at det gik ud over de unges mentale helbred. Det sidste viser sig nu ikke at være tilfældet:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronanedlukninger-fik-ikke-flere-unge...

Man vil aldrig få nogen til at indrømme det, men over 1/3 af de døde i 2022 var beboere på plejehjem. Det nedbringer selvfølgelig "ældrebyrden", men hvis man vil af med de gamle, så kan man jo overveje at gasse dem i stedet?

Helt fra start af pandemien advarede jeg om at man skulle være yderst forsigtig med at vurdere nogle liv højere end andres. Det bliver hurtigt et skøjteglat moralsk skråplan. Hvis man vælger at "ofre" nogle af de gamle pga. bruttonationalproduktet, så kunne man passende spørge hvem der står for tur næste gang. De arbejdsløse? De grimme? Dem man er politisk uenig med?

Rasmus Kristiansen, Christel Gruner-Olesen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Rettelse:

"Det vil sige over 99% af de data man undervejs brugte til at overvåge pandemien."

Skulle være:

Det vil sige over 99% af de data man undervejs brugte til at overvåge pandemien nu mangler.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

@Morten Balling

"Det sidste viser sig nu ikke at være tilfældet" ... har du læst den artikel fra dr du selv refererer til om de unges mentale helbred - bare et spørgsmål, for så er mit råd, hvilket jeg ikke mener noget ondt i, læs den lige en gang til, de vigtigste ord er måske, hypoteser og underrepræsentation. Selvmordsstatistikker, tæller meget lidt når alt kommer til alt andet end det statistisk kan bruges til at tegne et øjebliksbillede ud fra en A-kode.

Gider ikke at gå ind i en debat på hvorfor Covid har fået sin egen plads i statistikkerne, a-23x og dine 8%, da dette kræver en samtidig skelen til det som klassificeres sygdomme i åndedrætsorganerne (A-10).

Den vigtigste sætning i artiklen er dog, at nedlukninger ikke har været uden konsekvenser.

Lad os kikke på børn og unge, at der eksisterer et læringstab, burde ikke være nødvendigt at sige, mindst lige så skræmmende, hvis ikke mere dystert er, at mange børn er gået ind i puberten tidligere end set før, specielt piger, dette kan man læse om i eksempelvis Italian Journal of Pediatrics og European Society of Endocronolgy.

Derudover kan man i tidsskriftet Biological Psychiatry læse at teenagers hjerner har haft en acceleret aldring, det er dog svært at sige hvilken indflydelse dette vil have på den cerebrale arkitektur, normalt er dette dog kun noget man ser hos børn og unge, der har oplevet kronisk modgang forsømmelse, vold og dysfunktionelle familie forhold, undlader at skrive de værste ord jeg tænker på i denne forbindelse.

Hvis læringstab, tidligere pubertet og fremskydende aldring af den cerebrale arkitektur i teenager hjerner ikke er skræmmende, ved jeg ikke hvad som er skræmmende, så når du skriver, at det sidste ikke viser sig at være tilfældet, er dette mildest talt misvisende og kun en isolerende faktor som man ikke kan bruge til at konkludere på noget som helst da der kun er tale om en fraktion. Igen, dette er ikke en kritik, vi lærer dog intet så længe, vi hænger fast i overskrifter - og alene bruger en enkelt artikelhenvisning som fyldestgørende for hvad vi har og retrospektivt bør tillære os i nuet samt for fremtiden.

Morten Balling

@Michael Borregaard

Jo, jeg har skam læst artiklen. Selve undersøgelsen har jeg ikke læst, men umiddelbart lyder det til at de i hvert fald har haft rigeligt med data, og resultatet af undersøgelsen ligger fast.

Så vidt jeg ved er undesøgelsen den første af sin art, så jeg beklager at det er den eneste jeg kan henvise til. Den er dog langt bedre end de "mavefornemmesler", der lå til grund for genåbningen.

Hvordan man tolker undersøgelsen er noget andet. Som du selv har bemærket var den gruppe unge som "mistrivedes" underrepræsenteret. Det var dog ikke denne gruppe unge man brugte som argument for genåbningen.

Ift. "læringstabet", så vil jeg se tal på det, før jeg tror det. Derudover er det næppe pandemien, som har haft størst betydning for børnenes indlæring. Hvis man leder efter årsag her, kunne jeg foreslå at se på diverse skolereformer i tidens løb, manglende bevillinger på finansloven etc.

@Morten Balling
Jeg kan ikke genkende at vi har ofret de gamle. I de SSI kilder du henviser til kan man bl.a se at der er over 90% komorbiditet, ligesom der i et 1 år gammelt notat gøres en del ud af at der ikke kan skelnes mellem død af og død med COVID-19 https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/...
Jeg kan derimod godt genkende at unges mentale sundhed blev ofret, ligesom alle andre sygdomme blev nedprioriteret, herunder diagnosticering af kræft
https://patientsikkerhed.dk/covid-19-faa-store-konsekvenser-kraeftomraadet/
https://dagensmedicin.dk/covid-19-pandemien-forstaerkede-den-sociale-uli...

Michael Borregaard

@Morten

Tak for dit svar. Som du nok har læst dig frem til koncentrere jeg mig om børn og unge i mit indlæg.

Angående læringstab, findes der mange artikler i aviser, fra internationale organisationer så vel som i videnskabelige tidskrifter, konklusionerne er overordnet set og med en klar statistisk signifikans, at der ikke var noget læringstab i Sverige, hvorimod man taler om at læringstabene alt afhængig af skolelukningernes længde estimeres til at udgøre et sted imellem 4 til 7.2 procent af læringstabet i nutidsværdi af fremtidig BNP, for Danmarks vedkommende vil dette ligge på omkring 5%, hvilket svarer til estimeret 110-120 milliarder kroner, dette kan man "regne" sig frem til ud fra rapporten, Capturing the Educational and Economic Impacts of School Closures in Poland udgivet af verdensbanken december 2022, sammenholder man denne rapport med øvrig litteratur på området er målestoksforholdet ikke helt skævt. Målestoksforholdet 4-7.2 står for min egen regning, de 7.2 er dog en "reel" faktor hvis man isoleret set fokuserer på Polen.

At skolereformerne - og budgetloven - så ikke har ført meget godt med sig, er vi fuldstændig enig i når man ser på læring som en betydningsfuld begrebsramme for samfundets sammenhængskraft.

Ikke sådan sagt at jeg ikke forstår mig på økonomi som jeg redegør for oven for, har haft alt fra matematik, statistik, regnskab, finansiering til økonomi, mine interesser ligger dog mere inden for de juridiske, psykologiske og neurologiske spændingsfelter, hvilket er årsagen til at jeg pegede på læringstab, at piger gik tidligere i puberteten under pandemien samt at teenagers hjerner er ældet på en ikke sædvanlig og målbar måde i forhold til tiden før 2019 overordnet set i forhold til deres kognitive alder, det som er sket, det bestående misforhold, minder meget om - dog ikke helt med samme fortegn - de studier der blev gjort og er observeret hvis man analyserer de rumænske børnehjemsbørn under Nicolale Ceausescu, sporene der opregnes er mildest talt skræmmende om end der på visse områder også eksisterer få positive ting man kan pege på.

Morten Balling

@Michael Borregaard

En pandemi vil sætte spor i sindet og rykke rundt på synapserne hos de fleste mennesker, ung som gammel. Jeg kan godt huske, hvor skræmte man var, og det var der også yngre mennesker der var. Bla. læger jeg arbejdede med. Derudover er pandemien ikke det eneste som påvirker os i øjeblikket. Op til pandemien var klimaet f.eks. højt på agendaen blandt især unge. Selvom klimaet røg i baggrunden i et par år, var det kun en meget kort periode at CO2 udledningerne faldt. Selvfølgelig har klimaet stadig spøgt i mange unges bevidsthed, midt i en alvorlig pandemi.

Siden har vi haft voldsom inflation, specielt på fødevarer, energikrise og frem for alt er truslen om en atomkrig "pludselig" blevet tydelig igen. Det er, for mig at se, svært at forestille sig, selv med en ung ikke færdigudviklet hjerne og gang i hormonerne, at disse ting ikke også påvirker de unge i dag. Det skal i høj grad med i regnestykket, hvis man vil "måle" de unges trivsel (eller naturlige mangel på samme).

Ift. læringen, så ved jeg ikke, hvor mange ECTS point det burde give at have gennemlevet en pandemi, men jeg tror det er forkert at forestille sig at de unge ikke har lært en masse udenfor de skoler, som var lukket ned. Det skal måske også med i det store regnskab.

Carsten Munk, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Rune Palm

Ja, død af eller med?

I øjeblikket (uge 2) var der 80 som døde "af" Covid-19 og 10 som døde "med". Ift. hele den debat, har jeg tidligere pointeret at det er ligegyldigt. Hvis du har terminal cancer og får et flygel i hovedet, så dør du af flygel og ikke af kræft. Alternativet kunne hurtigt blive noget rod. Hvad hvis du dør i et trafikuheld, med sukkersyge?

Hele begrebet "død med" var noget man fodrede de ukritiske journalister med, og de åd den råt. Comorbiditet eller ej. Det er en af de ting jeg tvivler på jeg nogensinde kommer til at forstå.

Michael Borregaard

@Morten

Det var godt nok meget "net-zero" du fik ind i ligningen stor som små, det i sig selv kan give ECTS point inden for mange forskellige studieretninger, vi bliver nok ikke helt enige, en sober debat har det dog været ;)

For at skære min tese ned til et minimum af ord, er jeg af den holdning, at skal vi lære noget af denne pandemi og få flest med på vognen i befolkningen, bør vi starte omvendt, ikke oppe fra de ældre, ligesom det var tilfældet med "vacciner", men nede fra de yngre årgange, børnene og de unge da det er disse de fleste har kær samtidig med at vi naturligvis tager hensyn til de ældre samt sårbare med og uden komorbiditeter, og så kan man arbejde sig op derfra i alderskategorier, herunder efter børnene og de unge, inddrage analyser af aborter, fødselsrater samt SIDS mv.!!

Henning Kjær

Man kan ikke bedømme en hurtig udviklende pandemi med senere vaccination på dødelighed.
I 2020 havde vi ingen vaccine. Den kom i 2021 mens vi også åbnede samfundet. Nu er alle der vil beskyttet bedst muligt af flere vaccinationer, og samfundet kan ikke holdes lukket længere, for så vil det ikke senere kunne begrundes åbnet.

Jes Enevoldsen

Jeg synes, det er en forfærdelig dårlig artikel. Hvordan fanden skulle man i februar/marts 2020 kunne forstå, hvad der egentlig forgik omkring os? Det er så forfærdelig let at være bagklog. Jeg forstår så udmærket de mange lidende mennesker i Bergamo og omegn, og deres krav på forklaring og placering af ansvar. Det er menneskeligt, men ikke særlig gennemtænkt. Italien (og deres glimrende statsminister, Conte), var en af de første, som for alvor lukkede ned. Dengang blev han selvfølgelig kraftigt kritiseret af højrefløjen for at lukke de økonomiske aktiviteter ned.
Jeg bor i en lille kommune i Umbrien (i det centrale Italien). I tre måneder i foråret 2020 måtte vi under ingen omstændigheder bevæge os uden for kommunen. Vi måtte kun forlade hjemmet for det allermest nødvendige. Min kone kørte til supermarkedet en gang om ugen (to personer ville have været ulovligt). Jeg satte mig ikke ind i vores bil i tre måneder. Vi måte strække benene i en km's omkreds, så jeg opretholdt mine løbeture i den nærmeste omegn. Folk der gik ture lidt længere end en km. hjemmefra kastede sig under oliventræerne, hvis de hørte en politi-bil eller -helikopter i nærheden.
Det gjorde dybt indtryk, at se militærkøretøjer fragte ofrene for Covid i Bergamo til kremering i nabo-regionerne, men det var trods alt et forsøg på at sørge for afdøde og deres familer. Skulle man havde brændt ligene i vejkanten? Hvordan skulle et hospitalsvæsen kunne forberede sig på en sådan situation? I udsagnende i artiklen hører man ofte om smerten ved ikke at kunne tage afsked med sine kære, fordi der kun måtte være nogle få med ved begravelse. Men det var jo det eneste rigtige/forsvarlige. Hvis min svigermor eller en anden i familien på Sardinien skulle være afgået ved døden, skulle min kone så have haft ret til at tage en færge eller et fly med hvad det indebar af smitterisiko for at deltage i en begravelsen? Nej, selvfølgelig ikke. Dette aspekt vejer meget i det katolske Italien, hvor der er mange ritualer, bl.a. at man i de første 24 timer efter et dødsfald besøger den dødes hjem, hvor denne denne ligger på sit dødsleje. Dette var selvfølgelig ikke tilladeligt i foråret 2020.
Der har været megen diskussion omkring Italiens høje dødstal. Bl.a har det været diskuteret, hvordan man tæller ofre for Corona. Hvis man er 85 år, har lungebetændelse og får Covid, er dødsårsagen så lungebetændelse eller Covid?. Det er et aspekt, man næppe nogensiden får klarhed over.
Bergamo by, hvorfra man så billeder af miligærkøretøjerne, havde færre dødsfald end de fleste mindre kommuner i Bergamo-provinsen, men det er selvfølgelig glemt for længst i mediernes søgen efter en "sandhed", som kan presses ned til en overskrift. Naboprovinsen Cremona havde flere smittetilfælde end Bergamo, men havde ingen billeder af militærkøretøjer, så det er glemt for længst.
Bergamo ligger i Lombardia-regionen, som i mange år har været styret af højrefløjen, som har gjort, hvad den kunne for at privatisere sundhedssystemet. Det er blevet nævnt som en af grundene til de forfærdelige tilstande i Lombardiet i 2020. Dette kunne f.eks. have været interessant at undersøge i artikelen, hvis man ville finde forklaringer på spørgsmålet om, hvorfor det gik så galt netop i Norditalien.
Min mavefornemmelse er, at de fleste italienere, på trods af de store lidelser, accepterer, at den store nedlukning var nødvendig. - Det synes jeg slet ikke artiklen fanger.....

Kirsten Dyhrberg Grønne, Carsten Bjerre og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

“Der er ikke kommet nogen smuk forvandling efter katastrofen.”
Nej, heller ikke der, heller ikke efter denne katastrofe.
Men indrømmet, jeg håbede da…

Morten Balling

@Jes Enevoldsen

"Hvis man er 85 år, har lungebetændelse og får Covid, er dødsårsagen så lungebetændelse eller Covid?"

Hvis man er 104 år gammel, har nedsat hørelse, sukkersyge, ligtorne, gebis og prostata kræft, og man falder ned fra Møns Klint, hvad er dødsårsagen så?

Jes Enevoldsen

@ Morten Balling
Måske ligtorne fordi man ikke har kunnet stå fast på Klinten?

Jeg ved ikke, om det blev klart, men med mit spørgsmål ville jeg blot gøre opmærksom på, at hvor man i Italien inkluderede den 85 åriges dødsfald i Covid-statistikken, ville man måske i andre lande have lagt det ind under lungebetændelsen, så sammenligning over grænserne kan være vanskelige eller måske ofte forkerte.
Det er så typisk for Italien, at man bagklogt søger de skyldige. Meget ofte ser man et komplot bag en begivenhed. Vores no vax naboer mente, at politikerne lod Corona rase uhindret for at spare på statens pensionsudgifter! - Der var jo ingen, som på forhånd kunne fortælle Bergamos sundhedsvæsen, at de i marts 2020 ville få 5-6 doblet dødstsallet. Og hvad skulle man have gjort? Trylle hundredevis af nye læger og sygeplejersker op på en måned? Bygge nye kirkegårde på en weekend?

Anders Houlberg-Nielsen

Jeg er lidt ærgelig over at denne artikel ikke er gratis, rystende læsning. Alle de der ikke havde eller har andet end hån til overs for "Mettes" håndtering af krisen burde tvinges til at læse den

Morten Balling

@Jes Enevoldsen

Ansvaret for alle de døde under pandemien ligger på den skide virus. Uden den havde tingene unægteligt været meget anderledes. Jeg tror f.eks. stadig ikke på nogle af alle teorierne om at den kom til Verden i et laboratorie. Det er ikke en umulighed, men det er langt mere sandsynligt at virussen er et resultat af zoonose.

Derudover er det sådan naturen fungerer. Dét var til gengæld ikke nogen overraskelse for nogen. Hvis man stadig insisterer på at stille nogle mennesker til rådighed, kunne man pege på stort set os allesammen. Da pandemien startede, havde jeg lige afleveret og forsvaret mit speciale om fosfor og global fødevaresikkerhed. Ifm. det var et af de forbehold jeg tog, at den udvikling jeg beskrev meget vel kunne ændre sig hvis vi oplevede en pandemi.

Det var ikke fordi jeg er noget orakel. Jeg var blot opmærksom på at det var en ikke uvæsentlig faktor for det globale befolkningstal (munde at mætte), og videnskaben havde advaret i mange år om at noget sådant ikke var et spørgsmål om hvis, men om hvornår, ligesom meteorer og udbrud af supervulkaner. Med det i mente, synes jeg personligt at vores beredskab, nationalt og globalt kunne have været bedre. Covid-19 er alvorlig, men det kunne have været meget værre.

I starten af pandemien var der iøvrigt rigtig mange ting vi ikke vidste. De sparsomme data vi havde tydede på en virus som smittede gennem luften, også i inkubationstiden, og vi ikke kunne behandle. Samtidig lå dødeligheden i de tidlige tal oppe omkring 20%, og selvom jeg kunne påvise at det tal så ud til at falde, efterhånden som vi fik flere data, så var der ingen tvivl om at nedlukning var nødvendig. Den løste ikke noget på sigt, men som Magnus et al viste gentagne gange, så "fladede den kurven ud". Derved kunne man få mere tid (til at udvikle en vaccine), og man undgik at havne som i Italien, hvor hospitalerne ikke kunne følge med.

Det lyder måske underligt at det betød noget at kunne indlægge de patienter man ikke havde en behandling til, men det var fra første dag klart at selvom man ikke kunne slå virussen ned med f.eks. antibiotika, så forøgede man patienternes overlevelsesmulighed ved at kunne give dem ren ilt, eller sågar lægge dem i respirator. I Indien steg prisen på ilt under deres store bølge så meget at en avisoverskrift fortalte at nu var ilt dyrere end guld i Indien. Når man trækker vejret bruger man en stor muskel, og den bruger ilt. Når folk ikke kunne det gik det meget hurtigt. Som jeg fik fortalt af en sygeplejerske, så kunne de stå og se iltprocenten droppe, indtil patienten døde, uden at kunne gøre noget. Det var barskt, selv på et hospital.

Alle var mindre end optimalt forberedt, men da først situationen var alvor, påtog alle sig opgaven, og i Danmark blev den løst på bedst tænkelige måde, forudsætningerne betragtet. Selvom Mette kan provokere nogle mennesker (specielt mænd), så trådte hun virkelig i karakter, og hun fortjener samme hyldest som f.eks. Jacinda Arden. De var begge statsledere som prioriterede deres landes befolkninger højest, noget man tydeligvis ikke gjorde i mange andre lande.

Der opstod meget vanvid i starten af pandemien. Demonstrationerne som et eksempel. Noget andet af vanviddet jeg oplevede under pandemien var spin (bla. "død med"). Selvfølgelig skulle man undgå panik, men samtidig gik der hurtigt politik i den. I UK vedtog man bla. at man ikke ville tælle døde på plejehjem med i statistikken. Det fik WHO heldigvis øje på og ændret. Man skal dog stadig ikke være ukritisk når man studerer Covid, noget de absurd lave tal fra Kina pt. er et godt eksempel på.

Antoniette caldera

Som andre har skrevet, er det typisk for Italien, at man altid forsøger at finde ansvarlige for alverdens ulykker. Ved en flyulykke er det f.eks. også politiet, der styrer forløbet ved ulykkesstedet, hvor det i de fleste andre lande er haverikommissionen.

Cristina Longhini far døde ifølge artiklen få dage efter, den første italiener blev registreret som coronapatient. På det tidspunkt er det klart, at samfundet var uforberedt på den nye sygdom, og det er svært at se, hvad nogen kunne eller burde have gjort for at forhindre, at hendes far blev smittet eller døde.

Scenerne fra Bergamo gav anledning til ideen om at "glatte kurven ud", så sundhedsvæsnet kunne følge med. Det er indlysende fornuftigt, men i Danmark og mange andre steder glemte man hurtigt, at det var det, der var ideen med restriktioner, og troede fejlagtigt, man helt kunne forhindre folk i at blive smittet.

Nu knap 3 år senere har selv Kina opgivet sin "nul-covid" politik, og i årene 2020-2022 har Danmark haft mindst den samme overdødelighed som Sverige. Så må den lange bane har Mette Frederiksen og hendes aktivistiske departementschef ikke reddet nogen menneskeliv, men de formåede at gøre pandemien mere sur at komme igennem, end den var for os, der boede i Sverige.

Morten Balling

@Antoniette caldera

Det er svært at sammenligne Sverige og Danmark direkte. Sverige har f.eks. lavere befolkningstæthed, men på den anden side er svenskere generelt langt mere vilde med at danse, end de stivbenede danskere :)

At man fladede kurven ud reddede helt sikkert liv. Selvom vaccinerne hurtigt viste sig ikke at give evig immunitet, så sænkede de sandsynligheden for at dø af Covid betragteligt, når først folk var vaccineret. Der er mig bekendt ikke nogen som troede at man kunne undgå at alle blev smittet før eller siden. Målet var at købe tid.

Jeg arbejdede iøvrigt i Sverige i en periode under pandemien, og så begge lande og befolkninger dagligt. Jeg oplevede ikke den store forskel. Middel-Svensson var også bange, men frygt er lidt som smerte. Begge dele føles mindre over tid. Det gælder på begge sider af sundet.

Antoniette caldera

@ Morten Balling

For mig gjorde det en stor og vigtig forskel, at den svenske stat ikke i perioder forbød mig at blive klippet hos frisøren, handle ind, hvor jeg plejer, eller spise en burger på en restaurant. Og at mine børn kunne fortsætte med at gå i skole. Og når slutresultatet blev omtrent den samme overdødelighed gennem hele pandemien som i Danmark, så mener jeg, at færre restriktioner og mindre detailstyring var et langt bedre valg end det, man traf i Danmark og de fleste andre lande.

Og trods alt er lighederne mellem Sverige og Danmark nok betydeligt vigtigere end forskellene. Befolkningstætheden er f.eks. lavere i Danmark end Sverige, hvis man medregner Grønlands indlandsis, hvilket giver lige så meget mening som at medregne de svenske fjelde og ødemarker.

I grunden kan det undre meget, at der hverken i Danmark eller internationalt har været mere kritisk evaluering af, hvad nytte de mange restriktioner egentlig gjorde på den lange bane. Men det skyldes måske, at de fleste har haft en trang til at komme videre, og at andre emner som krigen i Ukraine har taget opmærksomheden. Men det betyder så også, at vi i realiteten nærmest intet har lært til den dag, hvor en ny pandemi måtte ramme.

Morten Balling

@Antoniette caldera

"omtrent den samme overdødelighed"

Hvordan kommer du frem til det?

I Sverige er den akkumulerede overdødelighed indtil videre 13.489 ekstra dødsfald. I Danmark er tallet 4.179 ekstra dødsfald. Sveriges befolkning er 10,4 millioner, og Danmarks er 5,9 millioner.

https://ourworldindata.org/grapher/cumulative-excess-deaths-covid?countr...

Hvis man forudsætter "alt andet lige", så er Sveriges befolkning 1,8 gange større end Danmarks, men overdødeligheden er 3,2 gange større?

Derudover er spørgsmålet om vi ikke sammenligner pærer og bananer. Jeg har stort set lige så mange måder at opgøre tal på, som der er nationer på kloden, og så er der mørketallene ingen af os kender.

Antoniette caldera

@ Morten Balling

Andre kilder, som har väret citeret i medierne, når frem til et andet resultat end Ourworldindata. Forskellen hänger mest sandsynligt sammen med, hvad man bruger som referenceperiode for "normal dödelighed". Men om ikke andet viser de forskellige resultater fra forskellige kilder, at man skal väre opmärksom på usikkerheden i sådanne opgörelser.

Antoniette caldera

Kan tilföje at kurven fra Ourworldindata viser en decideret underdödelighed i Danmark frem til foråret 2021. Dette virker urealistisk og stemmer ikke med nogen andre opgörelser, der har väret omtalt i medierne. Så mest sandsynligt har Ourworldindata valgt en meget kort referenceperiode, hvor dödeligheden tilfäldigvis var unormalt höj i Danmark f.eks. pga. influenza. Fra maj 2021 og frem viser kurven större overdödelighed i Danmark end Sverige, når man korrigerer for befolkningstal, hvilket stemmer med andre opgörelser.

Morten Balling

@Antoniette caldera

"Andre kilder, som har väret citeret i medierne..."

Hvilke kilder? Hvor har de været citeret? I svenske medier eller i danske? Det kunne være interessant at grave sig lidt ned i, hvordan de regner sig frem til deres resultat.

"Underdødelighed" skyldes formentlig at nedlukningen også lagde en dæmper på smitten af andre sygdomme såsom influenza.

Jes Enevoldsen

@Mogens Balling
Rart at få slået fast, at det var den "skide virus", som var den skyldige for pandemien. Det kan selv de dygftigste advokater i Bergamo gøre noget ved. Derudover kan der selvfølgelig være lavet nogle ulovligheder i forløbet, som der skal tages hånd om.
Om hospitalerne kunne følge med i Italien, kan diskuteret. Vel var systemet voldsomt presset, men man flyttede rundt på patienter efter hospitalskapaciteter og indkaldte pensioneret sundhedspersonale, osv. Hvad Italien manglede i et velfungerende system som det danske, blev nok kompenceret med en "heroisk" insats. Husker jeg rigtigt satte over 400 læger livet til. Man ser altid en stor indsats fra frivillige når de store katastrofer rammer i Italien (og det gør de jo tit). Måske har katolicismen her en positiv indvirkning ? Ud over de mange dårligdomme, den er ansvarlig for...
Mette Frederiksen skal da sikkert have ros, men mon ikke også hun har haft et øje på opinionsundersøgelserne?

Så har vi igen en debat om Covid-19 og dens oprindelse (i Europa?), så emnet er ikke ligefrem nyt.

Som jeg erindrer det, og medierne fortalte så kom en god del af spredningen fra Italien til Danmark, især fra skisportsstederne m.m. i det nordlige Italien.

Her viste det sig at især kræmmerne - hotellerne mm. var modstandere af restriktioner fra myndighedernes side, i forbindelse med udbredelsen af Covid-19, som på det tidspunkt var kendt som Covid-19.

Så fik vi danskerne hjem med Covid-19 og mange ferierende Italienere, men selv det var kendt, så handlede regeringen ikke omgående ved grænseovergangene - især flyturisterne. fra Italien.

Jeg har tidligere her kritiseret det manglende forløb i Kbh, lufthavn for ikke at
teste de Italienske turister, og samtidig begynde indsamling af statistik / data om smittespredningen.

Netop data om smittespredningen- selv i de tidlige faser kan være et særdeles nyttigt værktøj, - og især når man ingen vaccine har imod sygdommen.

Det har også sidenhen været brugt flittigt i bekæmpelsen af udbredelsen af smitten, med beskyttelse via mundbind og senere bekæmpelsen da vi fik vacciner, som blev doseret i flere genvaccinationer.

Der kom fart på da vi endelig var klar over Covid-19 var dødelig, så regeringen handlede ret fornuftigt, og lod - "de vidende styre slaget gang og udvikling", som jeg og nok også andre ikke var eller blev kede af, men derimod ganske tilfredse med udviklingen i egne og andres overlevelse.

Selvfølgelig var og er det naturligt at åbne samfundet når tiden er moden til det, - vi kan ikke fortsætte med nedlukkede samfund, i evig tid, - det vil være meningsløst.

Angående Bergamo og skisportssstederne, er det vigtigt at finde ud af forløbet i og omkring udviklingen og forløbet af covid-19 smitten af hensyn til fremtiden, - hvorfor reagerede man ikke prompte fra myndighederne side - nationalt og internationalt, der skaber og har skabt mistillid til de Italienske myndigheder, for måske kunne mange liv være sparet i den forbindelse.

Det er ikke skisportsstederenes(kræmmerne) salg og omsætning af afterdrinks der skal sætte rammerne for hvordanpandemier skal behandles såvel indadtil som til omverdenen.

Jes Enevoldsen

@Esben Bøgh
Det mest kendte smittested i Alperne var Ischl i Østrig, så du er altså rimelig galt på den. Der er helt sikkert også kommet smittede hjem til Danmark fra italienske skisportssteder, men du burde nok havde dokumenteret dig bedre.
Du spørger "hvorfor reagerede man ikke prompte fra myndighedernes side?" Det var vel ganske enkelt fordi, man ikke vidste, hvad man havde med at gøre.
Det er så let at være bagklog.

Morten Balling

@Jes Enevoldsen

"Bagklog". Bag-klog. Klog bagefter. Det lyder da ikke så tosset. Man kan jo netop ikke altid vide alt på forhånd, så bagefter er det altid en god ide at evaluere. Derved bliver man klogere, og når man ved mere, bliver det nemmere at tage fornuftige beslutninger fremover.

Grunden til at mange ikke bryder sig om at se tilbage, er at der altid er begået fejl, og i stedet for at bruge dem til at blive klogere, bliver det i stedet oftest brugt til at udskamme dem som har kvajet sig. Derfor er "ingen kommentarer" en automatreaktion, og duer den ikke længere, så "skal vi jo ikke hænge os i fortiden, men i stedet se fremad".

Som jeg lærte på et Mercuri Urval kursus engang: Hvis du skal sælge til en kunde, så er det langt bedre at få kunden til at forestille sig fremtiden. Dér kan alt endnu lade sig gøre i fantasien, og kunden skal ikke forholde sig til virkeligheden, som når du snakker om deres fortid.

Jes Enevoldsen

@ Moten Balling

Selvfølgelig er det altid godt at blive klogere og bruge den viden til at agere bedre næste gang.
Men det er jo ikke den måde vi bruger begrebet "bagklog" på normalt. Brugt på vores emne må det se sådan ud:
Hvis vi bruger den viden vi har oparbejdet de tre sidste år om Covid til at skælde ud på myndighederne for ikke at "reagere prompte" i 2020, som det hedder ovenfor, er der jo tale om en forvridning. Den gang tog man udgangspunkt i den smule man videste, og gjorde hvad man mente var klogest. Vi kan ikke klandre myndighederne for ikke at bruge en viden man ikke havde. Og det er jo derfor, vi bruger udtrykket "det er let at være bagklog".
Mercuri Urvals lommefilosofi kan være rigtig, men hvis kunden har en god erfaring fra fortiden, kan man også bygge på den. Og hvis kunden hører til den ængstelige type, er det måske ikke så godt at spille på fremtiden/fantasien?

Antoniette caldera

@ Morten Balling

"Hvilke kilder? Hvor har de været citeret?"

I alle de större danske medier som Berlingske, Jyllandsposten, Politiken og Information. Jeg foreslår, at du selv googler, hvis du er interesseret.

Jes Enevoldsen, 27. januar, 2023 - 19:17

Det ændrer da ikke så meget, for begge stedet fornægtede man pandemien, selv om man meget tidligt var klar over smitten, dens udbredelse og dødelighed.

Det gjaldt begge stedet såvel i Ischl i Østrig, som i Bergamo, italien, - for begge steder var turistindtægterne vigtigere end dødeligheden.

Havde man handlet rettidigt fra myndighedernes side, så man udsendt en advarsel til andre lande i Europa om denne ukendte virus og den dødelighed, som man på det tidspunkt havde fastslået og erkendt var en virus.

Jes Enevoldsen

@ Espen Bøgh
Italien var det første land i Europa som lukkede ned (9/03/20), og nedlukningen var meget mere restrektiv end i resten af Europa. I tre måneder i foråret '20 var jeg aldrig mere end 1 km. fra mit hjem - ellers ville det have givet en bøde på 350 EUR, hvis jeg husker rigtigt. Min kone handlede ind en gang om ugen. Regeringens nedlukning gav de største økonomiske tab i Europa, så turistindtægterne raslede ned. Så beklager, men det er helt hen i vejet, hvad du påstår. Billederne fra Bergamo er fra 18/03, så da var landet allerede lukket, så det er også fuldstændig ukorrekt, at man "fornægtede" pandemien. At lukke landet må vel siges at være en anerkendelse af pandemiens eksistens?

Morten Balling

En nyligt publiceret undersøgelse viser noget "underligt" vi egentlig godt vidste. Da man i sin tid (helt i starten af pandemien) ville undersøge sammenhængen mellem rygning og dem som blev alvorligt syge eller døde af Covid, så valgte man bla. at lave en helt lavpraktisk undersøgelse, hvor man gik ind på et hospital og spurgte Covid patienter om de røg.

Til forskernes store overraskelse var der stort set ingen rygere blandt patienterne. Jeg kan huske at jeg nævnte det overfor nogle læger jeg arbejdede med, som smilede og sagde at jeg var sindsyg, hvis jeg troede at nogen i sundhedssystemet ville indrømme at rygning kunne have en positiv effekt ift. Covid.

Ikke desto mindre er der stadig noget som tyder på at (bla.) rygning nedsætter risikoen for at blive alvorligt syg af Covid (signifikant). Dermed ikke sagt at man ikke bliver syg af at ryge på alle mulige andre måder.

https://academic.oup.com/biomethods/article/7/1/bpac030/6844012?login=false