Transpersoner
Læsetid: 7 min.

En lille sag om transpersoner har udløst en stor britisk forfatningskrise

To af Storbritanniens mest ophedede politiske debatter – transrettigheder og skotsk selvstændighed – brager i disse uger sammen. Førsteminister Nicola Sturgeon taler om et »uhæmmet angreb« på Skotlands demokrati
19. januar samledes demonstranter uden for den britiske repræsentation i Edinburgh, Skotland, for at demonstrere for transpersoners rettigheder, efter at den britiske regering har underkendt en skotsk lov, der giver mulighed for tidligere juridisk kønsskifte.

19. januar samledes demonstranter uden for den britiske repræsentation i Edinburgh, Skotland, for at demonstrere for transpersoners rettigheder, efter at den britiske regering har underkendt en skotsk lov, der giver mulighed for tidligere juridisk kønsskifte.

Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
23. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I seks år har et øjensynligt lille og tilforladeligt stykke lovgivning om anerkendelsen af transpersoners kønsidentitet trukket et spor af ravage gennem skotsk politik. Partilinjer er blevet brudt, løfter udskudt, ministerposter sat på spil. Nu er kontroverserne skvulpet over Skotlands grænser og lader til at have efterladt Storbritannien på nippet til en forfatningskrise.

Måske er det bedst at starte ved begyndelsen: Ligestilling er et af de politikområder, som siden 1999 har hørt under det skotske parlaments selvstyre, og op til valget i 2016 præsenterede det regerende parti, Scottish Nationalist Party (SNP), et forslag om at lempe reglerne for juridisk kønsskifte.

Dengang præsenterede førsteminister Nicola Sturgeon det som en nærmest triviel sag. I vanligt teknokratiske vendinger talte hun om »tidssvarende« lovgivning inspireret af den »bedste internationale praksis«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mette Eskelund

" Terf " er et skældsord, som transaktivister bruger mod kvinder der er kritiske overfor typer af lovgivning, der kan skade kvinders rettigheder. Som fx kvinders og pigers rettigheder til egne rum/ sportsgrene uden mænd, der identificerer sig som kvinder. Det er aldeles ufint og tendentiøst af skribenten her at gengive et skældsord som navn for den gruppe af kvinder og for J. K Rowling. Det bliver konstant hævdet af transaktivister at kritikerne "er imod transpersoner". Dette er også usandt, flere transpersoner er også kritiske overfor "self-Id". Det handler tværtimod om at kæmpe FOR kvinders og pigers rettigheder, om at kæmpe imod en hver lovgivning der truer disse. Og her er det noget vrøvl, som der hævdes i artiklen, at lovgivningen kun vil berøre meget få mennesker. Noget vrøvl fordi den selvfølgelig vil berøre alle kvinders og pigers rettigheder. Diskussionen findes i øvrigt også på venstrefløjen i DK. Her en meget saglig artikel fra 2019 fra "Arbejderen": https://arkiv.arbejderen.dk/idekamp/kønsideologi-er-baseret-på-fejlbehæftet-videnskab?fbclid=IwAR2dWyun8f8VUCew0C5tZEnYWNcyADFffoqI-K2GrffrZ1muUm90CWoblb0

Jeppe Bundgaard , Nicolaj Ottsen, Nova Lone Jespersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

Og iøvrigt er det fuldkommen uvederhæftigt at bruge Susanne Branner som kilde i spørgsmålet om problemer for kvinder og piger,, hvor hun hævder at " der ikke har været noget væsentligt problem". Susanne Branner er forperson for en aktivistisk lobbyorganisation, som i det her spørgsmål har glimret ved helt og aldeles at ignorere og bagatellisere truslen mod kvinders og pigers rettigheder. Hvilken ret har hun til vurdere, hvad der er et problem for andre? Jeg vil kalde hendes udsagn for en privilegieblind og usolidarisk burgøjserudmelding.

Jeppe Bundgaard , Nicolaj Ottsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Når man tager i betragtning, hvor få mennesker det her drejer sig om, må man sige, at de har en uforholdsmæssig stor indflydelse på det politiske liv.

Carsten Bjerre, Jeppe Bundgaard og Sara Sindberg Bentsen anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Det under mig at Mette Eskelund her i kommentarsporet ligefrem kritiserer Information for at orientere læserne om et begreb og dets anvendelse, nemlig TERF. Det var ukendt for mig, og jeg er da glad for at lære det at kende og få at vide om hvem det bruges.
Til gengæld skal Mette Eskelund have tak for at linke til den fremragende artikel i Arbejderen: "Kønsideologi er baseret på fejlbehæftet videnskab" af Amanda MacLean.
Netop fordi artiklen er så sprængfyldt med dokumentation, så afbalanceret, så grundigt argumenteret, så får man mulighed for selv at reflektere dybt over de komplekse problemstillinger vedrørende kønsidentiteter.
Dermed bliver hullerne i artiklens argumentation til til gengæld også mere tydelige.
Størstedelen af artikel består i en lang, interessant, relevant og grundig argumentation for at det nu engang ikke giver mening at bestride at menneskene biologisk set er opdelt i to helt forskellige køn. Heller ikke selv om der forekommer en lille procentdel varianter eller overlap blandt individerne.
På baggrund heraf indgår det i konklusionen at:

"Det faktum, at store dele af venstrefløjen ukritisk accepterer og efterplaprer en ideologi, hvor individets subjektive følelser vinder over objektivt observerbare forhold, er et tegn på, at vi har opgivet den fysiske, materielle realitet som vores politik er baseret på, og erstattet den med en subjektiv individualisme som er fremmed for enhver klasse-baseret analyse."

Det er selvfølgelig altid træls at blive belært om at man ukritisk accepterer og efterplaprer en ideologi, eftersom man er uenig. Men lad nu det ligge, mere vigtig er artiklens sidste, konkluderende sætning:

"Den biologiske kvinde er ikke en myte – hun er virkelig, hun er her – og hun er vred."

Så vidt jeg kan se er det det nærmest vi kommer en forståelse af hvad begrebet "Kvinde" betegner ( udover en krop med de ubestridelige biologiske kendetegn): En kvinde er en person som er vred!
Men det er formodentlig ikke meningen. Artiklen lægger selv afstand til enhver antagelse om at de biologiske kønsforskelle skulle være uløseligt knyttet til forskelle i adfærd eller mentalitet. Derfor bliver det ii løbet af læsningen mere og mere uforståeligt, hvad der skulle karakterisere det specifikt kvindelige ud over den rent biologiske krop.
Eller også må man forstå det sådan, at det specifikt kvindelige er uløseligt knyttet til erfaringen med at være undertrykt pga. sit biologiske køn. Hvad Rowlings synes at mene. Og da transkvinder ikke fra fødslen har den samme erfaring, kan de ikke gælde for egentlige kvinder. Uden undertrykkelse ingen kvinde...eller hvad?

Men som Beauvoir jo også sagde: "Man fødes ikke som kvinde, man bliver det."

Det mærkeligste ved den - stadigvæk interessante! - artikel, er at den åbenbart ikke opfatter transpersoner som eksisterende i den "fysiske, materielle realitet".

I øvrigt synes artiklen så også at mene at den helt tvingende grund til at afvise juridisk kønsskifte er forventningen om at heteroseksuelle mænd i store horder vil give sig til at leve som kvinder eller skifte juridisk køn for at få adgang til kvindernes omklædningsrum eller kvindefængsler. Og det er jo heldigt nok at det foreløbig ikke er en del af den fysisk-materielle realitet.

Jesper Johannsen

Det vil bare være for pinligt igen at afholde en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. Men mon ikke der kommer en igen, når der er gået tilstrækkelig lang tid og pinligheden er forduftet og det synes rationel?

Men selvfølgelig. Det er jo et USA i miniformat, atommagt og en isoleret Ø i nord Atlanten med kongerigets lange arme strakt ud verden rundt gennem commonwealth helt over til Canada i vest og Indien i øst ned til Australien og New Zealand. Dele af Afrika er også med, herunder Syd Afrika. Men her er kineserne og russerne ved at tage over. Lige som det er tvivlsomt om Canada, Indien, Australien og New Zealand vil skrabe rigdom sammen til moderriget igen som i de gode gamle dage. Men man har da lov til at prøve. Det kan da højst blive et nej.

Men briterne fik det som de ville og den udenlandske arbejdskraft er bare styrtet ud af sammenslutningen siden brexit.

Mette Eskelund

Allan Nørgård Andersen: Skribenten burde have understrege at TERF er et skældsord, som de kritiske feminister og andre ikke vedkender sig, da deres kritik ikke handler om at ekskludere transpersoner.
Omkring det specifikt kvindelige: Kritikerne holder fast i at det eneste specifikt kvindelige er den biologiske realitet. En kvinde er et voksent menneske af hunkøn. En kvinde er ikke en identitet eller end følelse i en mands hoved. En transkvinde kan aldrig blive til en kvinde bogstavelig talt. Den eneste forudsætning for at blive til en transkvinde, det er, at du er en mand. En mand som af forskellige grunde ønsker at leve som, blive opfattet som kvinde. Det er den materielle realitet. Der findes også transpersoner, som er helt enige i den forståelse: https://www.youtube.com/watch?v=q0DT1aBHheI
Citatet fra Simone de Beauvoir er blevet utroligt misbrugt i denne sammenhæng. Hun taler om kvinderollen/kønsrollen, ikke det biologiske køn.
Ideen om at man kan selvidentificere sig ud af og ind i objektive, videnskabeligt veldefinerede objektive kategorier, er det som skaber al balladen. Nogen påstår, at kritikerne siger, at alle transkvinder bare vil ind til kvinderne og voldtage dem. Det er igen forkert. Det, der bliver sagt er, at hvis man laver en lov om at enhver mand til enhver tid- vi kunne kalde ham Peter, Peter Madsen, Peter Lundin - ja fortsæt selv, kan sige, at han "føler sig som kvinde"( hvad det så end betyder-hvilket følelser er det lige der eksklusivt skulle tilhøre kvinder?) og at han dermed også juridisk set er kvinde, ja hvad sker der så? Så har du en virkelighed, hvor enhver mand- også alle krænkerne, til enhver tid har direkte adgang til kvinders sikre rum. Vi ved at krænkere altid vil bruge de muligheder der er, til at krænke deres ofre. Nogen hævder så, som Susanne Branner at "det ikke er noget problem" eller at det sker aldrig., ihvertfald ikke i DK. Hvorfor skulle det ikke ske i DK, hvis det er sket i andre lande? Hvorfor skal piger og kvinder blive sat i en situation, hvor de er bange for at det kan ske, hvor de føler sig utrygge fx i omklædningsrum? Hvilken rimelighed er der i det? Og at det aldrig sker er simpelthen usandt. Her et link til en lang række sager: https://grahamlinehan.substack.com/p/this-never-happens

Tom A. Petersen

Og nu til noget helt andet! Det er dejligt at Information atter er beskæftiger sig jævnligt med hvad der foregår i Storbritannien. Håber at det fortsætter. Mange tak til Mathias Sindberg.

John Johansen

@Mette Eskelund

Tak for det postede link til et informativt og velargumenteret indlæg i debatten.

Det forekommer mig en kende ironisk, at jeg skal underlægge mig Suckerbergs overvågnings kapitalisme, for at kunne følge debatten omkring indlægget på Arbejderen. Men det er den egentlige debat her på tråden uvedkommende.