Denne artikel er delt af Tore Keller

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Tore vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Interview
Læsetid: 9 min.

Løkke åbner for mere fælles europæisk industripolitik

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at han og regeringen er åbne over for fransk-tyske planer om fælles industripolitik og nye statsstøtteregler i EU. »Verden har flyttet sig,« lyder det fra Løkke. Men Danmark skal sikre balancen, så det ikke kører i en protektionistisk grøft, siger han

Informations korrespondent har mødt Lars Løkke Rasmussen i Paris under udenrigsministerens besøg hos hans franske modstykke, Catherine Colonna.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Udland
11. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Lars Løkke Rasmussen er tilbage på den internationale scene som udenrigsminister. Men verden har ændret sig. Og det har han faktisk også selv. Det er en forandret verdensorden med krig og geopolitisk konkurrence, der udstiller svaghederne i den moderne globalisering, som Danmark og Europa nu skal forholde sig til, understreger udenrigsministeren under et besøg hos sit franske modstykke, Catherine Colonna, i Paris. Det kræver en ændret dansk linjeføring i Europa.

Danmark har historisk set stået på den handelsliberale side i EU, men Lars Løkke Rasmussen peger på, at verdens gang også har justeret hans tilgang. Selv om det er nyttigt, at USA investerer 369 milliarder dollar i den grønne omstilling i en stor hjælpepakke, så har det også konsekvenser for Europas industri, når vilkårene er knyttet til at producere i USA for at få del i støtten. Risikoen er, at det støvsuger Europa for både kapital og innovative grønne virksomheder, lyder frygten i både Frankrig og Tyskland.

»Europa er også nødt til at tage ned, hvor det stiller os,« siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med Information. »Og her er der da en bevægelse. Det er der også fra dansk side. Vi er et frihandelsland. Vi er en lille åben økonomi.«

»Men vi er også nødt til at forholde os realistisk til, at vi står over for en ny slags globalisering. Globalisering 2.0. Som i højere grad kommer til at handle om diversitet, regionalisering og selvforsyning på de knappe elementer. Så vi skal da være åbne over for at udvikle en ny europæisk industripolitik.«

»Det startede med at være corona, som viste, at den måde, vi har indrettet globaliseringen på, gør os sårbare. Og så er der Kina, Ukraine og energi. Når man lægger alt det sammen, så ser man ind i en verden, hvor man er nødt til at ramme en anden balance imellem at handle globalt og have regional selvforsyning. Så man er nødt til at tage alvorligt, at Europa er en region, som skal kunne noget mere i sig selv,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Helt konkret diskuterer EU lige nu, hvilket svar europæerne skal komme med over for den amerikanske gigantiske hjælpepakke til vedvarende energi, Inflation Reduction Act på 369 milliarder dollar. En række europæiske lande udtrykker frygt for, at pakken vil trække investeringer ud af Europa over Atlanterhavet – og give USA en massiv konkurrencefordel. EU har – hidtil forgæves – forsøgt at sikre, at europæiske virksomheder, som har deres produktion i EU, også skal kunne nyde godt af subsidierne i den amerikanske hjælpepakke.

Forhandlinger med USA om pakkens sigte tror udenrigsministeren stadig kan bære frugt: »Der er et forhandlingsrum,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Pragmatisk tilgang

Frem for alt ønsker en række europæiske lande at kunne give massiv statsstøtte til udvalgte sektorer – enten finansieret af statskassen eller ny europæisk gæld som under pandemien – og bruge den amerikanske statsstøtte som en rambuk for dette projekt. Her er Frankrig blandt bannerførerne for mere fælles gæld, men også Tyskland ønsker løsere statsstøtteregler for udvalgte sektorer. 

EU’s stats- og regeringschefer blev ved EU-topmødet i december enige om, at EU-Kommissionen i begyndelsen af året skal præsentere et samlet svar. Og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har åbent sagt, at EU skal lempe på de europæiske regler for statsstøtte til egne virksomheder. Det er altså en debat, som Danmarks nye udenrigsminister går åbent ind i.

– Men kunne den åbenhed gå så langt som til at sige, at vi skal lave investeringerne sammen? Der er også et spørgsmål om, hvorvidt man skal stifte ny fælles gæld for at finansiere det?

»Vi har en pragmatisk tilgang til det. Men det er også vigtigt, at man har omtanken med sig. Helt ideelt set har verden ikke brug for mere protektionisme. Verden har brug for samhandel, det er det, som har gjort os rige,« siger Lars Løkke Rasmussen og peger på, at levealderen i hans levetid er steget, og børnedødeligheden er raslet ned på verdensplan.

»Så vi skal finde den nye tids svar på, hvordan vi holder fast i det, givet, at vi geopolitisk står et helt nyt sted. Hvordan vi sikrer strategisk uafhængighed af Kina uden at bryde med Kina. Hvordan vi sikrer transatlantisk samarbejde i en situation, hvor amerikanerne også begynder at tænke America first. For det er sådan set det, de gør. Der skal Danmark bygge bro mellem de meget hurtige gensvar, og så europæisere det og holde fast i frihandel.«

– Macron taler om ’Made in Europe’ som en strategi. Og man er i gang med at se på at lempe på reglerne for statsstøtte. Da du selv var statsminister, talte din udenrigsminister om, at EU skulle være en »frihandelsunion«. Det er vel ikke rigtig den vej, det går lige nu?

»Nej, man skal i hvert fald passe på, at Made in Europe ikke bare bliver oversat til Made in France eller Made in Denmark. Men det er jo noget med at ramme en balance. For der er jo mikrochips og nogle andre steder, hvor Europa er blevet alt for afhængig af forsyningskæder, som blev brudt med corona,« siger Løkke Rasmussen.

»Verden har flyttet sig«

Udenrigsministeren peger på, at både han selv, Danmark og en række andre europæiske lande har flyttet sig fra de gamle skyttegravskrige, hvor man enten var for eller imod frihandel. I dag er de europæiske lande tættere på hinanden, mener han. Ikke mindst på grund af, at udfordringerne for Europa står klarere i dag, end de gjorde for få år siden før pandemi, krig og inflation.

»Der er ikke noget quickfix på det, men jeg kan se, at der er en udvikling i det. At nogle af de lande som intuitivt var bekymrede ved Macrons tilgang for år tilbage, som Danmark, har flyttet sig. Men jeg oplever også, at franskmændene har en forståelse for, at Europa ikke kan alting selv.«

– Hvorfor har du flyttet dig?

»Fordi verden har flyttet sig. Det er Kina, det er krigen i Ukraine. Verden er en anden, end den jeg forlod,« siger han med henvisning til sin fortid som statsminister, inden han retter sig selv med et smil. »Eller – jeg har ikke forladt verden, og Mikael Bertelsen har ikke ringet endnu – men verden har flyttet sig.«

– Hvad giver det sig udtryk i af ændret tilgang hos dig?

»I en realisme om, at i den verden, vi lever i, er Europa nødt til at være mere selvforsynende på en række kritiske elementer.«

– Er du så blevet mindre liberal?

»Nej, det er jeg ikke. Men uanset hvilken ’isme’ du har, så må den udleves i det rum, du befinder dig i. Den rene globalisering, som tog fart efter Berlinmurens fald og har givet os alle sammen et velstandsspring fremefter i Europa, den er blevet udfordret. Så fremtiden byder på, at der er nogle geopolitiske aspekter, som skal bringes mere ind. Og så skal man bare passe på – som i alt andet her i livet – at hvis man har været ved at køre i den ene grøft, så skal man ikke lave så stort et sving, at man ender i den anden grøft. Det må være Danmarks bidrag at sørge for, at vi kommer op og bliver på banen,« siger Løkke Rasmussen.

Våben til Ukraine

Selv om økonomi og geopolitik spiller en stor rolle, er der fortsat en varm krig i Europa. Også den forsøger EU-landene at finde fælles svar på. Frankrig har sagt, at landet vil levere lette kampvogne til Ukraine, Storbritannien overvejer at levere tungere kampvogne, og Tyskland er også på vej med levering af nyt krigsmateriel til Ukraine. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har bedt Danmark om at levere langtrækkende haubitser-kanoner – de fransk fremstillede Caesar-haubitser – til Ukraine. Senest tirsdag gentog den ukrainske ambassadør i Danmark over for TV 2 budskabet. Den franske præsident Macron har tidligere sagt, at Frankrig og Danmark sammen vil levere seks til 12 kanoner til Ukraine. Underforstået: Fra den pulje, som Danmark har bestilt hos den franske producent. Danmark har bestilt 19 af kanonerne og overvejer lige nu den ukrainske forespørgsel.

»Det er rigtigt, at der har været drøftelser. Dels er der et ønske fra Ukraine, og grundlæggende har vi den indstilling, at vi gerne vil støtte Ukraine. Og så er der nogle krydsende hensyn, for der er en grund til, at vi har givet den ordre, og det er sådan set at lave dansk kapacitetsopbygning. Og derfor er der en balance, som skal slås her, og det har vi gode drøftelser med Frankrig om, og det har vi gode drøftelser med Ukraine om, og det kommer vi til i regeringen i nærmeste fremtid at konkludere på,« siger Lars Løkke Rasmussen, som understreger, at processen også involverer Folketinget.

– Man taler meget om Leopard 2-kampvogne, og der har Polen været ude at sige, at de støtter Finlands tilsagn om, at de godt vil give nogle. Og så har briterne været ude at sige, at de godt vil sende nogle Challenger 2-kampvogne. Det er, som om det bevæger sig i den retning nu, og der har vi jo også en masse Leopard 2-kampvogne i Danmark?

»Nej, det har vi ikke talt detaljeret om. Jeg har spurgt ind til den franske donation på de lette kampvogne. Og i den ligger jo også det fælles billede, vi har, om, at det er vigtigt at sørge for, at støtten til ukrainerne til at kunne ikke bare holde linjerne i forhold til den russiske invasion, men sådan set også gøre fremskridt og få en stærk styrkeposition til et tidspunkt – som ingen kan se endnu komme, men som vel kommer et eller andet tidspunkt ude i fremtiden – hvor krigen skal ende,« siger udenrigsministeren.

Europæisk bidrag

I USA har flere medlemmer af Det Republikanske Parti, som har flertallet i Kongressen, udtalt sig kritisk over for fortsat støtte til Ukraine. Det gælder særligt medlemmerne af House Freedom Caucus, som i den forgangne uge var ved at spænde ben for valget af Kevin McCarthy som formand for Repræsentanternes Hus.

– Bekymrer det dig, at der kommer nogle sprækker i den solidaritet, som har været på den front?

»Man skal jo være realistisk om, hvad det er for en verden, vi befinder os i på alle dimensioner. Der, hvor vi kan handle på det, er ved at sørge for, at det europæiske bidrag er substantielt. Der er ingen tvivl om, at hvis man skal holde amerikanerne inde – og det skal man – så er det vigtigt, at Europa viser offervilje på alle dimensioner. Så vi har haft en diskussion om vigtigheden af, at når vi lægger vores tal sammen, at vi kan matche amerikanerne. Det er det gode argument i forhold til at sørge for, at amerikanerne også fastholder deres støtte.«

– Så uanset at der ikke er truffet beslutninger om hverken haubitsere eller kampvogne, så er budskabet mere militær hjælp?

»Budskabet er mere hjælp til Ukraine på alle fronter. Humanitært, militært og i forhold til alle de angreb, vi ser på de civile kapaciteter. Det er noget, vi kigger på i lyset af, at Danmark skal hjælpe med at genopbygge Mykolajiv-provinsen, som vi er dedikeret til. Så på alle dimensioner. Det ser vi ens på. Vi ser også ens på, at når tallene lægges sammen, så skal vi kunne matche amerikanerne. Og det gør vi også, for vi har – hvad de ikke har – en omkostning på flygtningesiden. Så budskabet er europæisk sammenhold,« siger Lars Løkke Rasmussen, inden han stiger på toget til Bruxelles, hvor han mødtes med blandt andre NATO-chef Jens Stoltenberg tirsdag aften.

Tore Keller læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Freddie Vindberg

Jeg synes det er et super godt interview med vores nye udenrigsminister.

Torben K L Jensen

I forhold til klimamålene er det på høje tid at Europa,sammen med USA og resten af verden forlader markedsdoktrinen og overlader de langvarige investeringer til dem med økonomiske muskler hvilket vil sige EU,USA og feks. BRICS-landene som lokomotiver for resten af Verden.

Annette Munch

1. Al Stats- og EU støtte til private virksomheder bør indeholde vilkår om medejerskab/overskudsdeling. Skatteborgernes penge er jo ikke gavebod.

2. Klart at LLR tager toget fra Paris til Bruxelles med TGV transporttid på 2 timer. Lige her er det langt mere bekvemt end at flyve.

Så kan han gøre sig erfaringer med effektiv togdrift og gøre sin indflydelse gældende på EU's koordination af togdriften i EU og gerne hele Europa.

Togdriften er også udenrigspolitik på linje med erhvervs-, transport-, forsvars-, flygtninge- og klimapolitik

3. Det ser ud til at LLR er ved at groome de store EU lande, så han kan blive EU Kommissær i 2025

4. Et udmærket interview

Torben K L Jensen, Rolf Andersen og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Jeg er med: Fint interview over en kompliceret proces. “ Globalisering 2.0. Som i højere grad kommer til at handle om diversitet, regionalisering og selvforsyning på de knappe elementer. Så vi skal da være åbne over for at udvikle en ny europæisk industripolitik.” Med Globalisering 2.0. må menes frihandel som grundprincip, da det er fredsopbyggende og nu med den variation at “…. man er nødt til at tage alvorligt, at Europa er en region, som skal kunne noget mere i sig selv,«
Det blev allerede klar da vi fravalgte forsvarsforbeholdet og tilsluttede os PESCO, som LLR har påpeget som en af de første. PESCO rejser spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at udvikle europæisk militærindustri. MEN der er nu behov for at udvikle andet: nærområder i Afrika, alle former for fælles europæiske forsyningssikkerhed (inkl beredskab ved pandemier). Behovene skal legitimeres ift de balancer, der nævnes i artiklen, men det bliver noget af en balancekunst at være global liberalist med regionale forskel uden at være protektionist og samtidig ønske sig lidt europæisk investeringskapital. Jeg er også enig i at der skal styr på en fælles europæisk virksomhedserstatning. Det bliver vist nævnt i kommentarer ovenfor. Jeg bliver k ….. e……. s …… hvis tanker på dette plan bonner ud i bare skyggen af et argument om at beskære overførselsindkomster af hensyn til konkurrence-evnen. Eller et eller andet tilsvarende “skørt konkret”.
Bortset fra denne detalje synes jeg at der endelig luftes synspunkter, der involverer os i virkeligheden udenfor DK.

Bruno Petersen

Korrektion: virksomhedserstatning = virksomhedsbeskatning