I sine mindeord om svogeren, den tidligere græske konge, der døde tirsdag 82 år gammel på et hospital i Grækenland, omtalte dronning Margrethe afdøde som Hans Majestæt Kong Konstantin 2. Titlen følger det danske kongehus’ regler, men er ikke gangbar i Grækenland. Her blev monarkiet endeligt afskaffet ved folkeafstemning i 1974.
Konstantin, der i marts 1964 efterfulgte faren kong Paul 1., var om nogen selv årsag til den græske folkelige skepsis og siden modstand mod et kongehus, der frem for at udvise loyalitet over for grækerne og de i forvejen spinkle demokratiske institutioner, hældede som stærkt konservativ til den autokratiske opfattelse af kongens rolle. Mere end af navn anbragt i spidsen for landets væbnede styrker fjernt fra den civile virkelighed.
Borgerkrigen fra Anden Verdenskrigs slutning og frem til 1949 havde sat sig blodige spor i det græske samfund med grusomheder på begge sider, begivenheder, der ikke lod sig stuve af vejen. Det gjorde heller ikke den kendsgerning, at et lille flertal af royalister og konservative med aktiv støtte fra England og USA vandt borgerkrigen og tog deres told.
Tak for en nyttig påmindelse.......
Siden 1974 har manden været på kontanthjælp i uber luksusklassen.
Ja tak for den gennemgang - en noget mere "ærlig" end den der høres i P1 , der kun fortæller, at han selv forsøgte et modkup som mislykkedes og han med familien måtte flygte.
Ligeledes blev der i Orientering fortalt, at statsminister Krag ikke fandt det i orden ,at de deltog i kronprinsesse Margrethes bryllup - hvilket skabte stor forargelse i kongehuset. Dronning Ingrid skulle ha' stillet mange billeder af dem frem i alle værelser hvor gæsterne var.
Krags modstand skyldes nok kong Konstantins modarbejde mod den socialliberale Papandreou .
Metz gør sit arbejde godt som altid. Men hvorfor f.... er han så vidt jeg kan se den eneste i danske medier der gør rede for hvad der faktisk skete dengang i 60'erne og 70'erne?
PS Lige for at dokumentere, med et eksempel – Berlingeren af i dag:
https://www.berlingske.dk/internationalt/ekskong-konstantin-naegtet-stat...
Citat. “At den tidligere konge ikke får en statsbegravelse, trækker tråde til en mangeårig konflikt mellem den græske regering og kong Konstantin, der tog sin begyndelse i 1967 [!!!], da officerer i høren tog magten ved et kup. Efter et mislykket forsøg på et modkup…”
Om den slags historieløshed skyldes journalistens alder, professionel dovenskab eller gammeldags redaktionel monarkisme, skal være usagt.
Gid der ikke var brug for Metz ....
Det danske kongehus insisterer på, at benævne Konstantin som konge. Ikke ex-. Anerkender det ikke folkets suverænitet - som sikrede prinsesse Margrethe adgang til tronen?
Det danske kongehus insisterer på, at benævne Konstantin som konge. Ikke ex-. Anerkender det ikke folkets suverænitet - som sikrede prinsesse Margrethe adgang til tronen?
Borgerkrigern;: Blev det ikke aftalt på Jalta at Grækenland skulle høre til i Vesten, og som følge heraf var Sovjetunionen ligeglad/passiv i konflikten?
Godt at få ting på plads , sørgeligt med nogle historieløse journalister/værter på p1 orientering!