Analyse
Læsetid: 4 min.

Nytårsoptøjer i Berlin: Farligt fyrværkeri – og fejlslagen integration

Talrige angreb på politi og redningsfolk med kanonslag og advarselspistoler har skabt en rasende tysk debat om fyrværkeriforbud, om fejlslagen integration og om tiltagende foragt for den svage stat
Optøjerne nytårsnat i Berlin lander giftigt midt i en senatsvalgkamp og skubber integrationspolitikken helt frem i forreste række.

Optøjerne nytårsnat i Berlin lander giftigt midt i en senatsvalgkamp og skubber integrationspolitikken helt frem i forreste række.

Shutterstock/Ritzau Scanpix

Udland
4. januar 2023

»Borgerkrigslignende tilstande.«

Udtrykket bruges gerne i flæng om optøjer og kaotiske scener. Men de billeder, som florerer på både redaktionelle og sociale medier fra nytårsaften i Berlin, leder faktisk nærmere tankerne over på krig end på en festlig fejring af det nye år.

I et klip ser man to maskerede mænd affyre en advarselspistol klos op og ned ad en brandmands hoved. Andre billeder viser, hvordan politifolk målrettet angribes med fyrværkeri og kanonslag. Og atter andre bevidner, hvordan en ambulance angribes og får en rude smadret af en brandslukker, som en ung mand pludselig kaster mod redningskøretøjet.

Ifølge Berlins indenrigssenator, Iris Spranger, fra det socialdemokratiske SPD var der for hele Berlins vedkommende tale om »dusinvis af angreb« på politi, brandvæsen og ambulancer. 15 rednings- og brandfolk samt 18 politibetjente blev såret, af dem måtte en brandmand og en politimand behandles på sygehuset med kvæstelser. Samtidig blev over hundrede mennesker anholdt, ikke overraskende næsten kun mænd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Petersen

Det er kun et spørgsmål om tid før kravet om en ”stærk mand” igen melder sig i et Tyskland, der af historiske årsager hidtil har haft berøringsangst overfor de problemer der beskrives i artiklen. Læg dertil et Tyskland, der grundet krigen i Ukraine har varslet et oprustningsprogram, der vil gøre landet til Europas måske stærkeste militærmagt.

En ikke særligt beroligende cocktail

Martin Christensen

Fin afslutning på artiklen og en varm anbefaling om at læse hele pamfletten, "Med udsigt til borgerkrigen" af Hans Magnus Enzensberger fra 1993.

Jens Thaarup Nyberg, Olaf Tehrani og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det kniber med indsigterne her.
Mens det i det redaktionelle stof hedder, at Tyskland har en svag stat, er der (sgu) en af læserne, der gentager gamle grammofonplader om Tyskland.

Til alt held for de mennesker, som bor i Tyskland, er Forbundsrepublikken en retsstat, som både har et politi og et domsstolssystem, der kan tage sig af lovovertrædelser. Forbundsrepublikken er også et demokrati og derfor er der sat grænser for statens virksomhed. Der er eksempelvis ikke det halve af den "kinesiske" registerovervågning, man har i Danmark. (Det ved enhver, der har haft held til at melde sig til MitID.)

Nogle urostiftere er indvandrere. Andre er medlemmer af "Sidste generation", men hovedparten af befolkningen i Tyskland, hvor 20% har indvandringsbaggrund, er tilhængere af den demokratiske forfatningsorden.

Jørn-Erik Rasmussen, Theresa Wilhelm, Ulla Hansen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Ifølge tyske ZDF var de fleste anholdte tyskere. Men også mange udlændinge. Så en god blanding af unge som føler sig udgrænset og derigennem frustreret. Det kom lige til sidst i et indslag i Heute udsendelsen i går aftes.

Hvis der er noget man som samfund skal passe på, så er det at mennesker føler sig udgrænset og stigmatiseret. Det kan være socialt og/eller økonomisk. I Danmark har velfærdsstaten indtil nu medført de fleste kan føle sig med. Også under vanskelige livsforhold. Men med den kurs denne her midtsøgende SVM regering har lagt ind på med at erstatte velfærdsstaten med det borgerlige velfærdssamfund vil vi også komme til at se betydeligt mere af den slags i Danmark.

Det er allerede begyndt. At afvikle velfærdsstaten kommer til at koste en meget høj pris. Fællesskabet, solidariteten, trygheden og freden i det danske samfund.