Krigen i Ukraine
Læsetid: 7 min.

Pentagon-general: Ukraine kan ikke smide russerne ud i år

USA vurderer, at en ny våbenhjælpspakke fra Ukraines allierede annonceret fredag vil være nok indtil en forventet russisk modoffensiv i foråret. Under mødet i Ramstein blev det klart, at Tyskland endnu ikke er rede til at godkende leverance af Leopard 2-kampvogne
Tysklands nyudnævnte forsvarsminister, Boris Pistorius, afviste på mødet i Ramstein, at Tyskland vil gøre sin kampvognsbeslutning afhængig af USA.

Tysklands nyudnævnte forsvarsminister, Boris Pistorius, afviste på mødet i Ramstein, at Tyskland vil gøre sin kampvognsbeslutning afhængig af USA.

Ida Marie Odgaard

Udland
21. januar 2023

USA anser det for usandsynligt, at de ukrainske styrker vil have nok militær kapacitet til at generobre al russisk besat territorium med hjælp fra NATO-landene i indeværende år.

Denne kølige og nøgterne vurdering af Ukraines vanskelige militære situation blev fremlagt af stabschefen for USA’s fire værn, general Mark Milley efter et møde fredag på Ramstein Air Base i Tyskland, der for ottende gang samlede medlemmerne af Ukraine Contact Group.

»Fra et militært synspunkt bliver det virkelig en udfordring for Ukraine at tvinge de russiske styrker væk fra alle besatte territorier dette år,« sagde general Milley, der er kendt i USA for at tale åbenhjertigt og ikke lægge skjul på ubehagelige realiteter.

»Ukraine vil kunne stabilisere frontlinjen, der er lige så lang som afstanden fra Washington, D.C. til Atlanta. Og afhængig af hvor meget militært materiel vi leverer, og hvor gode vi er til at træne ukrainske soldater, vil de måske kunne frigøre mere territorium. Men de fleste krige ender ved forhandlingsbordet, og det gør denne også,« konstaterede general Milley.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Gadeholdt Nielsen

Problemet er at Rusland, aldrig giver op, og er du villig til at ofre din familie for Ukraine, uanset hvem der har etikken på sin side, dette handler altid om hvem der er den stærkeste i skolegården, og ikke om hvem det har ret, hvor man angreb har USA lavet uden vi hjalp deres ofre med våben, lidt underligt hvis man vender den om, nej vel, man skal ikke fodre krige med våben, men bruge fornuften og søge freden.

Holger Nielsen, erik jensen, Lars Løfgren, Steen K Petersen, Mogens Holme, Per Dørup, Torben Arendal og Mikkel Schou anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Tyskere regeringer har det med at være konservative med hensyn til penge. Og de ved selvfølgelig hvem der skal betale for oprydningen bagefter. Det bliver nemlig EU aka tyskerne selv.

Samtidigt kigger de garanteret på hvilke lande, som lige pludseligt vinder kæmpe markedsandele på hele kaosset her i Europa. Og det er absolut ikke dem selv. Tværtimod. Hvem er det mon?

Holger Nielsen, erik jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

USA har virkelig håndteret det her fantastisk og ofret meget. Forhåbenligt ender det godt ligesom ved alle de tidligere amerikanske støtteaktioner på kontinentet.
Tyskland ligger lidt tungt med hensyn til støtten , men jeg tror snart der kommer leopardkampvogne , om ikke andet så fra andre lande. Og som Jan S Jensen rigtigt antyder så kommer Tyskland også til at spæde godt til når Ukraine skal genopbygges

Holger Nielsen, Torben Siersbæk og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der har været talrige anledninger til at skrive det, og nu har Kim Lahn så også frembragt én: Tyskland yder en meget betydelig støtte til Ukraine og det i alle aspekter af støtten. Det var også, hvad den amerikanske forsvarsminister sagde i går i Ramstein, og det er nok den umiddelbare grund til, at larmen fra Polen i dag er en kende mindre.

Samtidigt med denne betydelige støtte har Tyskland en kansler, hvis kommunikationsevner er et stykke under det ønskværdige. Det lykkes ham gang på gang at få den støtten til Ukraine til at se ud som om, Tyskland langt om længe gør et eller andet. Man skal nok ikke regne med, at han bliver bedre, men i det mindste har den nye forsvarsminister, Boris Pistorius, en evne til at tale med pressen, som er væsentligt bedre end kanslerens.

Holger Nielsen, Ole Meyer, Torben Siersbæk og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Milleys udtalelse er en gentagelse af vurderinger i amerikansk militær fra sidste efterår. Det lyder realistisk. Hvis man kun har vilje at føre korte krige, er man på forhånd dømt til at tabe dem.

Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen, 21. januar, 2023 - 12:53

"Larmen fra Polen" er talt ud af hjertet på mange mennesker uden for Tyskland.

Polen er begyndt at træne ukrainere i leopard kampvogne. Det siger vist mere end ord

Holger Nielsen, Mogens Holme og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

kim Lahn, 21. januar, 2023 - 12:20

Jeg har nogenlunde de samme vurderinger og forventninger. Ukraine får Leopard tanks før eller senere, efterhånden som krigen gør det nødvendigt.

I Washington Post er der en udførlig artikel om den amerikanske militære støtte til Ukraine. Det fremgår, at USA er begyndt at indrette sig på, at krigen fortsætter ind i år 2024.

Emil Davidsen

At krigen fortsætter ind i 2024 er en forudsigelse som usa selv kan være med til at gøre selvopfyldende. Hele ideen om at hvis man giver for meget eller for voldsomt så går det galt er simpelthen den dummeste tanke der har sneget sig ind i geopolitiske forhold siden 90'ernehvor man troede historien nu var skrevet..

Anders Thornvig Sørensen

Bevarelsen af et selvstændigt Ukraine er et ubetinget diktum i polsk sikkerhedspolitik. Det betragtes som livsvigtigt for Polens egen sikkerhed, kan ikke sættes til debat eller forhandling. Polakkerne har siden 1600-tallet flere gange erfaret, at når Rusland undertvang Ukraine, var det forspillet til en russisk indtrængen i Polen.

Det har så høj prioritet i Polen, ikke kun i siddende regering, men bredt over hele samfundet, at polakkerne sætter det alle andre udenrigspolitiske hensyn. De eneste undtagelser er at undgå direkte polsk deltagelse i krigen, samt at bevare allianceforholdet til USA.

Holger Nielsen, Henrik Ilskov-Jensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

I Polen handler alt om (fra og med 24. debriar 2022]] at kunne kæmpe den næste krig mod Rusland. Intet er vigtigere, og intet har højere prioritet end at få anskaffet kampvogne, artilleri, transporthelikoptere og jagerfly. Deres forsvarsbudget vil i BNP snart overstige der amerikanske.

Det er den eneste chance Polen har for at afskrække russerne. At blive så stærke som muligt, så hurtigt som muligt. Ukraine skal i den forbindelse bruges til nedslidning, inden det store slag. Og derfor er de klar til at stikke den kontrakt de har med Tyskland, derop hvor solen ikke skinner, hvad angår garantien om først at få tyskernes godkendelse, inden Leopard 2, afleveres til 3. part. Den er komplet irrelevant, hvis tyskerne siger nej.

For det her drejer sig om den polske nations overlevelse.

Anders Thornvig Sørensen

Tilbage i 1970'erne, da Spanien og Portugal overgik til demokratiet, var det socialdemokraterne i disse to lande, som måtte forklare deres vesttyske partikolleger, at kommunister vitterlig er farlige folk at indlade sig med politisk. De vesttyske socialdemokrater blev nogle år senere sat fra kanslerposten, fordi partiet ikke kunne styre sin venstrefløj. De vesttyske liberale lod i stedet de kristelige demokrater tage regeringsledelsen.

SPD's blødsødenhed over for Putin går tilbage til 1950'erne. hvor partiet ikke kunne få sig selv til at sige nej til Sovjetunionens forslag om et demilitariseret genforenet Tyskland. De vesttyske vælgere så anderledes på sagen. De lod gerne SPD få regeringsmagten på delstatsplan, men de holdt socialdemokraterne på tryg afstand af magten på forbundsplan, hvor forsvars- og udenrigspolitikken blev fastlagt.

De tyske socialdemokrater i Europaparlamentet er loyale over for det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde. Det er forvoksede lokalpolitikere hjemme i Tyskland, der ikke kan finde ud af få klippet navlestrengen til Rusland.

Jesper Johannsen

"Pentagon-general: Ukraine kan ikke smide russerne ud i år"

Jeg er bange for den vending kommer til at kunne bruges flere gange de kommende år. Der er ingen, som kender udfaldet af denne krig ligesom ingen kender konsekvenserne. Men en ting er dog sikkert. Verden bliver aldrig den samme igen.

Men vi kan lige så godt vende os til det, For der kommer mange udfordringer de kommende årtier. Det er også sikkert. Spørgsmålet er så, hvordan vi håndterer dem. Og her ser det ikke så godt ud. Det gør det virkelig ikke.

Holger Nielsen, erik jensen og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvis man ikke kan huske det teater, den polske regering fik ud af den tyske levering af et patriot-system, eller den tidligere forestilling med kampfly, som fik USA på banen, og hvis man heller ikke kan huske, at Polen har en grundlæggende strid i EU om retsstatlighed, må man have en kort hukommelse.

Det russiske brud med sikkerhedsordningen i Europa har stillet SPD over for opgaver, partiet har vanskeligt ved at løse, men nu har man defineret en ny udenrigspolitik. Hovedpunkterne kan man læse her:
https://www.tagesschau.de/inland/innenpolitik/spd-aussenpolitik-101.html

Holger Nielsen, erik jensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er svært at spå, især om fremtiden, som den danske humorist Storm P. sagde det. Men ser vi på udtalelserne fra de centrale aktører kan vi vist godt spå at, Rusland kan ikke tabe krigen, vesten kan heller ikke lade Putin vinde og besætte Ukraine, så vi får en så lang krig der skal til for at få dem til forhandlingsbordet. Hvad skal der så til ad diplomatisk vej for at få forhandlinger i gang? Donesk områderne i det østlige Ukraine får en form for selvstændighed, med russisk dominans. Krim, et spørgsmålstegn, men nok også fortsat under russisk indflydelse. Der er trods alt en stor russisk befolkningsgruppe der, udover tartarer og ukrainere.
Det resterende Ukraine bliver lovet optagelse i Nato og EU, som modydelse og sikkerhed for fremtidige overgreb fra russisk side.
Hvor hurtigt den optagelse sker, er for mig at se det eneste Ukraine kan forhandle om.

Lasse Schmidt

Det er på sin vis fascinerende, at Hans Martens både kan rumme den tanke, at Ruslands invasion af Ukraine er et overgreb OG den tanke, at Rusland skal belønnes for overgrebet med yderligere territorium.

På den anden side er det tragisk at se endnu en debattør, der er blevet forført af Ruslands løgne om Donbas og Krim.

Husk nu. Rusland er en løgnagtig stat, som fører invasionskrig. Det skal ikke belønnes. Rusland skal smides helt ud af Ukraine og ikke belønnes med området, som de lyver om et russiske, og hvor de har afholdt fup-afstemninger.

Holger Nielsen, Svend Erik Sokkelund og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Mazdak Maleki

"USA anser det for usandsynligt, at de ukrainske styrker vil have nok militær kapacitet til at generobre al russisk besat territorium med hjælp fra NATO-landene i indeværende år."
Det vil da varme hjertet hos Raytheon.

Lasse Schmidt

"USA anser det for usandsynligt, at de ukrainske styrker vil have nok militær kapacitet til at generobre al russisk besat territorium med hjælp fra NATO-landene i indeværende år."

Det vil da varme hjerterne hos de, der i deres stille sind ønsker en sejr til Rusland, og som spreder de russiske løgnehistorier i Danmark.

Jørgen Mathiasen

Det vil sikkert interessere en og anden i denne tråd - og i Ukraine, at den tyske regering i går udsendte to signaler: For det første vil udenrigsminister Baerbock ikke blokere for, at lande med Leopard-panser sender køretøjerne til Ukraine, og for det andet gik den nye forsvarsminister Pistorius, så langt han kunne for at sige, at det kun er et spørgsmål om tid inden tyske køretøjer går samme vej, Det kunne man høre i interviewet i "Anne Will", hvor man i øvrigt også kunne høre Sönke Neitzel, professor i militærhistorie, gentage, at Leoparderne ikke kommer til at afgøre krigen.

Lasse Schmidt: Nej, jeg synes ikke at Rusland skal belønnes, men det er der mange lande der i tidens løb er blevet for at få en fred i stand. For ikke at eskalere krigen yderligere i intensitet og udbredelse. Havde Ukraines territorie været helligt for vesten og verden, så havde vi grebet ind da Krim blev annekteret. Når jeg skriver at Ukraine ikke kan vinde krigen, er det fordi Rusland ikke kan tabe den, ikke med den nuværende magtstruktur.
Ruslands lange historiefortælling om sig selv, støttet af den russisk ortodokse kirke er at Rusland vil blive det tredje og sidste Rom, inden verdens ende.
Vi i vesten ønsker ikke at udvide krigen og blive aktivt inddraget, derfor er det for mig at se den eneste mulige afslutning, hvis vi ikke vil tættere på verdes ende.

Jørgen Mathiasen

Til Hans Martens seneste bidrag er først at sige, at han opererer med elastiske begreber som vinde og tabe. Vi har nu i et helt år været uvidende om, hvilket krigsmål parterne har, og derfor er det ikke til at vide, hvad "vinde" og "tabe" skal betyde.

Til gengæld gør magtfulde mennesker sig nogle tanker om, hvad krigsudfaldet bør være. I den +50 lande store kontaktgruppe er det, at forhindre Rusland i at diktere Ukraines fremtidige sikkerhedspolitik og i videst muligt omfang at sikre Ukraines territoriale integritet og selvbestemmelsesret. Derfor er de toneangivende lande i kontaktgruppen efter mødet i Ramstein i gang med at organisere en større pakke af krigsmateriel til Ukraine.

SPDs formand, Lars Klingbeil, sagde søndag aften, at der ikke er nogen grænse for, hvad Tyskland kan sende af militært udstyr til Ukraine, forsvarsministeren sagde, at der på et tidspunkt bliver brug for kampvogne. Det er væsentligt at notere, at Tyskland og især SPD åbenbart er i færd med at afslutte den sikkerhedspolitik, landet har haft siden 1955, og i stedet for nu sigter på at stille sig i spidsen af europæisk forsvarskapacitet - dvs. landet vil i fremtiden lade sig måle med Frankrig og Storbritanien og stille sig som en førende militærmagt i Europa. Putin har forregnet sig fuldstændig.

Jørgen Mathiasen
Med ikke at vinde, mener jeg for Ruslands vedkommende at de ikke kan besejre Ukraine og indlemme Ukraine i Rusland. Det kan vesten ikke tillade så længe Ukraine vil kæmpe i mod.
Med ikke tabe, mener jeg for Ruslands vedkommende at Ukraine ikke kan besejre dem militært, det vil Rusland ikke kunne acceptere, medmindre Putin og ligesindede bliver afsat internt. Skulle vi nærme os et militært nederlag for Rusland, vil de efter eget udsagn om fornødent eskalere krigen i omfang både hvad våben anvendelse og geografisk udbredelse. angår. Det sidste kan vesten ikke tillade.

Jørgen Mathiasen

@Hans Martens
Jeg vil undlade at deltage i spekulationer om, især hvad de barbariske russere forestiller sig. Det er øjensynligt bla. at sende straffefanger ind i de ukrainske kugler.

Hvis man kunne sætte gang i en så voldsom produktion af ammunition, så russerne bliver klar over, at de ikke kan tømme ukrainernes lagre, ville de måske overveje perspektivet i at fortsætte krigen. Det er derfor, der nu lyder nogle kraftige opfordringer til at mobilisere kontraktgruppens industrielle kapacitet, der er adskillige gange højere end Ruslands, til produktion af ammunition.

Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen, 22. januar, 2023 - 04:21

Striden omkring retsstatslighed er et internt EU-anliggende mellem Polen og fællesorganerne, og har ingen relation til krigen i Ukraine. Polen yder det europæiske retsstatsprincip store tjenester gennem landets støtte til Ukraine.

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
"Striden omkring retsstatligshed" er også en strid om Polens omdømme i kredsen af EU- og NATO-landene ligesom leverancerne af tyske våben til Polens forsvar og de antit-tyske paroler er en del af PIS valgkampagne. - Jeg henviser til udtalelserne fra generalsekretæren i SPD, Kevin Kühnert.

Det går ikke at fremstille det som om Polen har en gevaldig opbakning. Det kunne Polen konstaterer i Ramstein:
https://www.tagesschau.de/inland/innenpolitik/panzer-scholz-debatte-101....

I dag henvendte Luxembourgs udenrigsminister sig på ministerrådsmødet og i pressen bl.a. til Polen med den bemærkning, at fjenden ikke er Tyskland men Putin.

Lasse Schmidt

@Hans Martens

Det kan godt være, at du ikke mener, at Rusland skal belønnes, men du argumenterer for at belønne Rusland.

"jeg synes ikke at Rusland skal belønnes, men det er der mange lande der i tidens løb er blevet for at få en fred i stand" svarer til at sige, at vi er nødt til at give Rusland noget for at få fred. Hvis Rusland får en bid af Ukraine efter at have invaderet, er det en belønning.

Du argumenterer for at give Donbas og Krim til Rusland. Hvordan kan det IKKE være en belønning?

Lad nu være med at tro på Ruslands løgne og trusler, og lad nu være med at give Rusland noget af frygt for, hvordan Rusland måske vil reagere hvis og hvis og hvis.

Jesper Johannsen

Joe Biden har nu meldt ud USA alligevel er klar til at sende Abrams M1-kampvogne til Ukraine. Det lukker så op for tyske Leopart kampvogne ligeledes kan leveres til Ukraine.

Polen står først i køen med 14 Leo 2. Men kun hvis EU vil kompenserer dem økonomisk for tabet... Helt ærlig. Er det mon en del af DR's nye Fredags TamTam?

Jørgen Mathiasen

Som nævnt har beslutningen siden søndag aften været ventet. Michael Reiter har ramt skiven lidt bedre end Tore Keller, som ellers har en glimrende redegørelse for de indenrigspolitiske aspekter: USAs beslutninger er afgørende for kansler Scholz, der har fået demonstreret, at Tyskland er et subjekt i international politik, omend under en del larm.

Med udsagnet om, at man også ville sende de tyske kampvogne til Ukraine uden Tysklands godkendelse lykkedes det den polske regering både at træde den tyske regering over tæerne og erklære, at man er parat til at se stort på reglerne. Det vil EU-landene nok skrive sig bag øret.

Lasse Schmidt:
Jeg mener ikke at Rusland skal have hverken Krim eller Donesk eller andre ukrainske territorier og argumenterer heller ikke for det, men for at der skal ‘trædes varsomt’, fordi vi ikke bare kan nedkæmpe Putin på slagmarken. Vi kan ikke hjælpe Ukraine med at smide de russiske styrker ud af Ukraine og så regne med at det var så det. Nu har de fået tæsk og så kan de lære det kan de.
Desværre, er der mere på spil, og undervejs kan krigen, som krige har for vane, eskalere i geografien og i våbenanvendelse. Derfor skal der også diplomati til.

Lasse Schmidt

@Hans Martens.

Jeg tillader mig at citere dit bud på diplomati:
"Hvad skal der så til ad diplomatisk vej for at få forhandlinger i gang? Donesk områderne i det østlige Ukraine får en form for selvstændighed, med russisk dominans. Krim, et spørgsmålstegn, men nok også fortsat under russisk indflydelse."

Er du ikke så venlig at forklare, hvordan det ikke de facto er at give områderne til Rusland? Og dermed belønne Rusland for invasionen.

Selvfølgelig kan vi hjælpe Ukraine med at smide de russiske styrker ud. Ukraine har allerede taget 50% af de besatte territorier fra foråret 2022 tilbage, og nu kommer kampen om resten. Rusland skal ikke have 1 kvadratcentimeter ukrainsk territorie som belønning for invasion, mord, tortur, voldtægter og bortførsler af børn.

@Lasse Schmidt:

Set udelukkende fra et idealistisk synspunkt kan jeg kun give dig ubetinget ret. Historien fortæller mig bare, at vi ofte fortsætter ad en anden vej end den idealistiske, således at idealismen ikke vinder omgangen. Tænk på de lande vi kalder østeuropa og hvordan vi ofrede dem efter 2. verdenskrig, bare som et nærliggende eksempel. Nu får vi se hvordan denne konflikt udfolder sig og forhåbentlig ender med en, tør jeg sige det, varig fred.
Hvad angår mit forbehold om fortsat russisk indflydelse i de nævnte grænseregioner, så skyldes det kun at der faktisk bor og lever mange russere i grænseregionerne. Selvom jeg ikke har undersøgt de faktiske tal.

Lasse Schmidt

@Hans Martens

To hurtige punkter til de nævnte grænseregioner:

1. At være russisk-talende er ikke det samme som at være russisk eller at være for en sammenlægning med Rusland. På samme måde som tysk-talende danskere ikke nødvendigvis er for en sammenlægning med Tyskland.

2. Rusland lyver om stort set alt. Hvad er sandsynligheden for, at de også lyver om de mange russisk-sindede i grænselandet? Tænk på, at du kan være blevet fanget i et russisk løgnagtigt narrativ og derfor støtter ideen om at lade russerne overtage områderne.

Jørgen Mathiasen

Som bekendt har russerne først besat 5 forskellige regioner i Ukraine, dernæst har man afholdt pseudo-afstemninger og endelig indlemmet regionerne (som man kun delvist har kontrollen over) i den russiske føderation.

Hvor mange folkeretslige regler, russerne i den forbindelse har overtrådt, har jeg ikke overblik over, men de er m,ed militære midler gået igang med at ændre grænser i Europa, og det er fuldstændigt tabu for de fleste af de europæiske lande.

Senest i går anvendte kansler Scholz netop dette eksempel for at begrunde leveringen af panserkøretøjer til Ukraine, som det realpolitiske svar på russernes regelovertrædelser og grænsekrænkelser.

@Lasse Schmidt:
Jeg kan kun være enig med dig i dine to synspunkter ovenfor. Men verden fungerer hverken retfærdigt eller rationelt, ikke altid i hvert fald.

Lasse Schmidt

@Hans Martens

Det er ganske korrekt, at verden sjældent er retfærdig eller rationel. Jeg tror sådan set, at vi er enige langt hen ad vejen, og jeg har det fint med at være idealistisk i den her sammenhæng :-)