Slutter Ukrainekrigen i 2023? Her er de fire mest sandsynlige scenarier

Nuanceret debat = "Lad os snakke om at give Rusland en belønning for at føre en ulovlig invasionskrig og true verden med atomvåben."

Nej tak. Rusland bliver nødt til at tabe og tabe stort. Tabe ansigt. Lære at de ikke længere er en kolonimagt.

Hvis Rusland falder fra hinanden, så klarer vi også det. Det vil være bedre for verdensfreden end det nuværende Rusland.

Artiklen giver et nuanceret billede af mulige udfald. Dog er Putin utilregnelig, fuld af løgn om omvendte sandheder, så alle slutninger er åbne. Indtil da, send flere våben, de bedste vi har, til Ukraine og Putin hjem. Han fortjener ikke Ukrainsk jord under nogen omstændigheder. Putin rejser nok til CH, for der har han en hel del vekslede rubler stående og hans gamle kone!

Det kommer nok lidt an på hvad vej man kigger og hvor langt ud i fremtiden, for det handler ikke så meget om hvad vi ønsker og håber på selv og for Ukraine.

Hvem vil stå distancen(?), Rusland eller Amerika og lidt EU?

Valenheden i EU og mangelen på et reelt forsvar og dets kapacitet er blevet afsløret med al uønskelig tydelighed. Amerika og England har hidtil ydet de største bidrag, og stadig vist deres såvel vilje som evne til også have overskud i eget land til krigsførelse.

Her har EU haltet langt bagefter i meget lang tid. og gør det fortsat.

Ruslands lederes har viljen til at holde krigen kørende, - men har befolkningen også den vilje - eller rettere mangel på viljen til fordel for det forbrugeliv de har oplevet de sidste 20 - 30 år med varer fra vesten, som politikerne ikke har kunnet levere på anden måde, og derfor ikke vil kunne opfylde det behov som borgerne har vændet sig til at få opfyldt, som de forbrugere de er blevet?

Kan Amerika stå distancen, det republikanske parti er ganske udfordret på deres politik, som tilsyneladende ikke levner demokratiet nogen som helst plads, og tilsyneladende helst vil være sig selv nok indenfor Amerika, i ligegyldighed overfor omverdenen.

Bliver det for dyrt for Amerika fortsat at støtte med mia. pakker til Ukraine, hvis der ingen svækkelse er at spore i den politiske top i Rusland, - en svækkelse der skal komme nedefra ved fravalget af krigen som alene leder til at være politikernes krig.

Med mindre der sker noget helt uventet, skal vi nok forvente en meget meget lang krig fra Ruslands politiske styre, både 23 og 24 og mere kan blive den historie er til sin tid skal skrives, - og hvad er der så tilbage af Ukraine?

Det er bestemt en vanskelig og risikabel situation Putins angrebskrig har skabt. Aktuelt er det gået meget anderledes end de fleste forudsagde den 24/2 hvor den ene ekspert efter den anden forudsagde at Ukraine ville blive erobret. Det er efter min mening gået bedre end disse forudsigelser. Samtidig har Europas( inklusiv England )’s støtte ( militært+humanitært+finansielt ) nu overhalet USA’s . Det giver håb og jeg ser pt ingen anden mulighed end at forsætte den nuværende strategi.

I Frankrig og USA er befolkningernes opbakning til at støtte Ukraine militært og økonomisk ikke mere så stor som den var, da krigen brød ud. Særligt blandt republikanske vælgere er støtten vigende. Jeg kunne forestille mig at noget lignende gjorde sig gældende i andre europæiske lande.

Ifølge 21 Søndag er 40% af tyskerne helt eller delvis enige med den tyske influencer Alina Lipp, når hun påstår at Nato er skyld i krigen og Rusland blev nød til at invadere Ukraine. 24% giver hende ret i at krigen var nødvendig for at fjerne et fascistisk ukrainsk styre.

Der er noget, der tyder på at jo længere krigen varer, jo mindre opbakning er der til at støtte Ukraine. Hvis vi dertil lægger at verden (sandsynligvis) står over for en længerevarende økonomisk nedtur med alt hvad det medfører af social uro, ikke kun på grund af krigen, men også på grund af opbremsningen i den økonomiske vækst i Kina. I øvrigt er danskerne blandt dem, der er mest positive overfor at støtte Ukraine militært og økonomisk.

Ifølge Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

" Lige nu er der en stærkt sammenhængskraft i Vesten, og der er enighed om, at der skal doneres penge og våben til Ukraine, men den er jo ikke stærkere, end hvis meningsmålingerne vender, og befolkningerne og eliten ikke længere er med på det, så kan man ikke længere donere, og så kan styrkeforholdene ændre sig, da Ukraine er afhængig af hjælp udefra."
https://www.dr.dk/nyheder/udland/britiske-spanske-italienske-og-tyske-in...

Hvad man ikke mindst skal lægge mærke til hos Adler-Nissen er sammenlægningen af » befolkningerne og eliten". Man bør man betragte elementerne hver for sig. I et omfang, som ikke er nærmere bestemt, kan regeringer og parlamenter tage vare på sikkerhedspolitikken "hen over hovedet" på befolkningerne, og det sker til en vis grad allerede.

Hvis USA havde anlagt samme strategi i Ukraine som de gjorde da Irak invaderede Kuwait var denne lille krig overstået for 6-8 måneder siden……
Det er måske ikke for sent endnu ?

Jeg tror ikke, at udholdenheden i Vesten er det problem, som nogen vil gøre den til. Der skrives og tales i det uendelige om den såkaldte plan B, hvilket er et pænere udtryk for at stikke en dolk på i ryggen på den kæmpende nation. Men det skal ikke opfattes som en affejende gestus fra min side af. Faren eksisterer, og det er kun godt, at den bliver erkendt og analyseret i åbenhed.

Kan anbefale Alan Frederiksens Link fra DR, som demonstrer overlap mellem anti establishment , vaccine skepsis og populisme mm og så manglende tiltro til de vestlige mediers udlægning af krigen og modstand af støtte til Ukraine . Dette er i overensstemmelse med , at støtten til Ukraine er så stærk i Danmark, hvor vi har stor tillid til myndigheder.

"Den tyske konfliktforsker Andreas Heinemann-Grüder, professor ved International Centre for Conflict Studies i Bonn..." ... tror ... mere på et tredje scenarie, nemlig dødvande, så langt vi kan se frem, det vil sige fortsat krig i flere år frem, hvor »faser af høj voldsintensitet vil veksle med faser af relativ stilstand«."

Det lyder som et meget sandsynligt scenarie. Sådan har situationen været i det sydøstlige Ukraine lige siden Rusland indledte krigen i 2014. Det har bare ikke været et tema i danske medier.

En fordel for Rusland ved at fastholde konflikten på denne måde er, at det vil blokere for Ukraines optagelse i både EU og NATO, og fortsat bidrage til at destabilisere det ukrainske samfund. Samtidig vil det også fastholde den konflikt med vesten, som Putin åbenbart ser sin fordel i at have kørende.

Desuden virker den pensionerede tyske diplomats fredsforslag temmelig urealistisk : han forslår en ny sikkerheds arkitektur fra Lissabon til vladivostok uden Nato og USA. Jeg er sikker på russerne er med på den, det er lige vand på deres mølle
Derudover syntes antagelserne om at hvis USA ikke havde laver sammenarbejde med Georgien og Ukraine var Rusland aldrig blevet som det var. Det er kontrafaktisk vi finder aldrig ud af det og det er i øvrigt for sent. Jeg tror det ville have været værre hvis ikke de baltiske lande og Polen var kommet med i Nato .
Men nuvel , det er jo ikke den første ældre tysker som fejler eklatant.

@Torben Siersbæk, 10. januar, 2023 - 11:59; kim Lahn
10. januar, 2023 - 12:11

Min egen fortolkning af begivenhederne i Ukraine i 2014 er lidt anderledes end den gængse. Som jeg ser det, gjorde den ukrainske overgangsregering efter februar 2014 et fremragende stykke arbejde. Den besejrede Putin i propagandakrigen inden for Ukraine. Den var mere snu og dygtig end ham, og den havde fordelen af et førstehåndskendskab til det område, hvor propagandakrigen udspillede sig.

Ukraine er politisk ikke et todelt land, selv om mange dyrker denne illusion. Der er tre zoner, en vestlig, én i midten og en østlig (inklusive Odesa i vest), med flydende overgange mellem dem.

Det, man kunne kalde Midterukraine omkring byen Dnipro identificerer sig stærkt med idéen om hele landet som en sammengængende og selvstændig enhed. Det gælder uanset, om det talte sprog er ukrainsk eller russisk hos bærerne af denne tanke.

Den nye regering i Ukraine efter februar 2014 vandt Midterukraine over på sin side. Som sagt er der uklare grænser mellem zonerne, og store dele af Østukraine fulgte midten i dette spørgsmål: bevarelsen af Ukraines enhed. Ruslands åndelige, moralske og politiske indflydelse i Ukraine blev marginaliseret, territorialt reduceret til enkelte isolerede randområder langs grænserne.

Putin kom ind i en ond cirkel, som han stadig befinder sig i, nu ni år senere, hvor han med aggressive militære midler udefra forsøger at kompensere for sit tab af åndelig magt i Ukraine; det ydre russiske tryk fører til en antirussisk reaktion inde i Ukraine, hvorved den russiske indflydelse yderligere mindskes; osv.

Trykket udefra virker netop ikke destabiliserende på Ukraine, undtagen efter nogle meget formelle målestokke, som ikke gengiver det virkelige livs realiteter. Siden 2014 er Ukraine blot blevet stærkere og stærkere, især militært, men også politisk. Bortfaldet af Krim og Donetsk betød, at den prorussiske politiske repræsentation i Ukraines politiske system blev tilsvarende reduceret.

Jeg synes, at mange analyser gør kampen til Ukraine til en form for skakspil, hvor man spiller om bønder. Men det er altså kongen, man spiller om.

@Anders Thornvig Sørensen - 10. januar, 2023 - 13:20.

Det er altid godt at blive oplyst om verdens virkelige sammenhæng, og her endda af en person, der virkeligt véd, hvad der er sandheden.

Vi andre må oftest nøjes med, hvad vi kan læse af andres reportager - og sammenstykke vores eget billede.

*Sarkasme slut*

Det er sikkert rigtigt, at folk i forskellige dele af stort et land, som Ukraine, har forskellige præferencer.
Det er faktisk tilfældet i mange nationalstater rundt i verden.
Kig på Tyskland: på modsætninger mellem nord og syd, og mellem øst og vest.
Kig på Spanien, kig på Frankrig, kig på Belgien.... Bare for at tage nogle Vesteuropæiske lande.

Modsætningerne, der findes her er da ingen begrundelse for udenforstående lande til at invadere og tvangsoptage områder i DERES lande.

Hvorfor skal vi så godtage en tilsvarende brgrundelse for at acceptere Ruslands overfald på og landran i Ukraine?

Al-jazeera om den propaganda krig der forgår omkring krigen i Ukraine under overskriften "Western media and the war on truth in Ukraine -
Deception is at the heart of all warfare."
"In fact, both sides are propagating their own selective facts and myths, while censoring counterclaims, as each needs to maintain an appearance of progress in order to justify big sacrifices in blood or treasure. And both sides need to up the ante in order to harden public resolve behind their goals, which thus far have excluded any serious effort towards a diplomatic solution."
"While the Russian media has little or no choice but to parrot the official line, Western media has a choice but chooses to trust NATO and Pentagon briefs and reports, regardless of their intentions. "
https://www.aljazeera.com/opinions/2022/8/4/western-media-and-the-war-on...

@Torben

Det skal vi naturligvis heller ikke acceptere. Ukraine skal have alle besatte områder tilbage. Rusland kalkulerede med at besætte dem og derefter give dem tilbage mod at få anerkendt magt over ukrainsk indenrigspolitik. Men Ukraine får ikke områderne tilbage, Ukraine tager dem tilbage, på sine egne suveræne præmisser. Man må blot indstille sig på, at det kan komme til at tage noget tid.

@ Allan Frederiksen : den artikel du linker til siger jo bare at der er propaganda på begge sider. Som når Ukraine overdriver Ruslands tab og underdriver sine egne eller får Rusland til at virke mere uduelige end de er. Og omvendt.
Det samme budskab kan man høre fra danske militæreksperter Feks på DR i krigens gang. Surprice surprice

Kim Lahn m.fl.
Jeg går normalt ikke i dialog her, men nu en undtagelse: Jeg går ud fra – at vi alle ønsker fred i Ukraine. Kun er vores opfattelser af metoder for at nå dertil forskellige. Og i mit link (og indlæg) ville jeg pege på de store og mest betydningsfulde aspekter for krigen og dens forhåbentlige snarlige afslutning. Jeg giver dig ret – Kim Lahn – at Janukovitchs og Maidans rolle (2014) for den senere udvikling kan diskuteres (for vi ved ikke helt, hvad der skete). Men det er ikke det væsentlige i linket – og dermed er din kommentar ikke nogen klog affejning af mit link. Det væsentlige er USA.s rolle for konfliktopbygningen set i forhold til dets geopolitiske interesser - samt Ruslands italesatte modstand mod NATO-udbredelsen (allerede Putins tale i 2007 og hele tiden derefter). Når Rusland opfatter denne krig (hvad jeg mener, at de gør) som en forsvarskrig – er det meget farligt, bare at sige, at de skal besejres. Det vil de ikke acceptere ud fra denne opfattelse, som er deres. For at opnå en VARIG FRED, må de ”mødes” i deres oplevelse (hvilket vel også nogle af de refererede personer i artiklen taler om) – såvel som vi må rette vores øjne mod USA, og hvad deres enorme ”støtte” til Ukraine i virkeligheden handler om – samt reagere på dette.

kim Lahn

Hvis du havde læst artiklen ville du vide at artiklen går dybere end det helt banale at parterne lyver om deres tabstal.
F.eks.:
"Watching journalists and pundits in respected American and British journals exhaust the synonyms of fascist, evil and dangerous to describe Russia’s Putin, with little or no attempt at balance or objectivity, one is inclined to believe that Western media has largely been enlisted in NATO’s crusade against Putin’s Russia until victory. But what does “victory” entail here: liberating all of Ukraine? Or weakening Russia to the extent it no longer threatens other European countries?"

Artiklens forfatter Marwan Bishara "is an author who writes extensively on global politics and is widely regarded as a leading authority on US foreign policy, the Middle East and international strategic affairs. He was previously a professor of International Relations at the American University of Paris."

@ Karsten Nielsen : jeg er enig i at mange menige russere desværre opfatter det som en forsvarskamp. Imidlertid opfatter jeg det som resultat af Putin styrets manipulation , som allerede tog fart i starten af 0’erne hvor man gradvist begyndte at få kontrol over medierne , forbød opgør med fortiden ( Feks Stalin) mm.
Som nævnt kan hverken du eller jeg vide med sikkerhed , hvad der var sket , hvis USA havde handlet anderledes, da det ikke kan efterprøves eller laves om. Det modsatte kan lige godt være tilfældet : det kunne være værre hvis ikke Baltikum og Polen nød godt af Nato.
USA har i øvrigt ikke leveret tunge våben til Ukraine før Ruslands angreb for at forsøge at tage hensyn og ikke provokere.
Det ved vi da Ukraines grej indtil for nylig var af sovjetisk fabrikat.
Jeg mener det er en fejl at pege fingre af USA i denne sag. De har ellers lavet mange fejl ude i verden , men får også skyld for meget de ikke har gjort.

@ Allan Frederiksen : der mange som mener Putin er de forfærdeligste ting og derfor skriver de det Feks Mikael Hersbøl fra Enhedslisten der kalder Putins togt for psykopatisk :
https://solidaritet.dk/debat-den-russiske-invasion-af-ukraine-og-hvad-he...

Jeg kan godt forstå folk er rasende over Ruslands forbrydelse mod freden. Det giver de udtryk for. Det er der da ikke så meget fikumdik i .
I øvrigt er artiklen du linker til ok og kritiserer også russisk presse. Men lidt tynd og ikke dyb

Jeg hælder mest til et regime-fald. Putin & Co kan ikke opretholde det militære tryk, der er nødvendigt for at holde gryden i kog. Der vil komme flere russiske nederlag på slagmarken og de konstante mobiliseringsbølger kommer med en stor indenrigspolitisk pris - og ikke mindst i takt med at tabstallene stiger. Dertil kommer, at den russiske økonomi allerede nu er så vakkelvorn, at det har mærkbare konsekvenser for den russiske befolkning. Propagandaen er stærk og har godt tag i en del russere. Men mon ikke den har en udløbsdato?

Udenrigsminister Annalena Baerbock er i dag i krigszonen i Østukraine. Hun er én af Putins mest indædte modstandere og måske grunden til, at Sahra Wagenknecht har kaldt De Grønne for Forbundsdagens farligste parti. Det er fortaler for tyske kampvogne til Ukraine.

Jeg har forlængst mister overblikket over alle de foranstaltninger, de vestlige lande har iværksat for at hjælpe Ukraine, men jeg går ud fra, at russerne holder et skarpt øje med det. Nu kan de notere, at amerikanerne begynder at uddanne ukrainere til patriot-missilsystemet.

Rusland er jo i sig selv ikke et voldsomt stort land, det har bare erobret og underlagt sig andre territorier og folkeslag over århundrederne og fremstået stærk nok til at holde skansen.
Den demonstrerede udygtighed og voksende svækkelse af krigen i Ukraine kunne tænkes at give de indre vasalstater i det anerkendte russiske territorium blod på tanden og føre til en egentlig opløsning.

Et af spørgsmålene er, om Belarus vil deltage direkte i et nyt russisk angreb mod Ukraine nordfra.

Argumenterne imod det er indlysende: Belarus har intet at vinde ved det, og landets diktator, en vis hr. Lukasjenko, risikerer, at hæren i så fald gør mytteri.

Men der er et argument for: Lukasjenko er klar over den store sandsynlighed for, at han selv bliver den næste til at falde, hvis Putin mister magten i Rusland. Derfor har Lukasjenko et skæbne- og interessefællesskab med Putin. Og hvis ikke der sker et eller andet, peger pilen mod, at russerne en skønne dag tilbyder at udlevere Putin til Ukraine mod at beholde Krim.

Man kan læse en opsummering af den aktuelle strategiske situation i The Guardian under overskriften
German foreign minister’s Kharkiv visit gives hope of tank supply her:
https://www.theguardian.com/world/2023/jan/10/german-foreign-ministers-k...

Det stiller spørgsmålet om, hvem der egentlig bremser for leveringen af vestlige kampvogne til Ukraine.

Til spørgsmålet om såkaldt nuancering af nyhedsdækningen vil jeg bemærke dette.

Den løbende krigsdækning i pressen stiller rutinemæssigt spørgsmålet om, hvorvidt én sides oplysninger også bekræftes fra anden kant af, evt. af modstanderen. Journalisterne (eller i nogle tilfælde måske algoritmeprogrammørerne) er generelt ret omhyggelige med at tage dette forbehold.

Hvad de generelle karakteriseringer af lande og regeringer angår, står det hvert medie frit for at vælge sin egen vinkling. Det gælder også i de vestlige landes egen indenrigspolitik, og det er et almindeligt anerkendt princip, at så længe der ikke laves en direkte vildledning eller forfalskning, må man gerne tage parti. Det er også accepteret at undlade at omtale begivenheder, så længe udeladelsen ikke virker fordrejende på noget andet.

Der er ikke noget fordækt over for det, og modtagerne må forventes at kende præmissen. Jeg kan ikke se, at toneangivende vestlige medier (britisk tabloid ikke medregnet) skulle have brudt dette princip i forhold til dækningen af begivenhederne i Rusland og Ukraine. I øvrigt er der pluralisme i vestlige medier, og Putins forståere har bl.a. velkendte meningsfæller på Fox News.

Ser man tilbage i historien, vil man kunne konstatere, at den vestlige pressedækning under 2. Verdenskrig også altid havde en vinkling.

Sort syn: Putin får Lukasjenko til af få Belarus ind i krigen i Ukraine. Det medfører oprør i Belarus hæren og krigen spreder sig til Belarus.
Samtidig benytter Kina Vestenas fokus på konflikterne i Europa til at prøve at erobre Taiwan.

Så falder den globale orden for alvor sammen.

Le Monde Diplomatique i en artikel fra september 2022 under overskriften "News we don’t want to hear - In the Ukraine war, French and other Western media are failing to report true but unwelcome news"
"An Amnesty International report on 4 August provided one of the most striking examples of this propagandist filter in action: ‘Ukrainian forces have put civilians in harm’s way,’ it said, ‘by establishing bases and operating weapons systems in populated residential areas, including in schools and hospitals.’ It added that, of course, ‘such violations in no way justify Russia’s indiscriminate attacks, which have killed and injured countless civilians’ (1). Presenting the report, Amnesty’s Agnès Callamard noted, ‘The fact of being in a defensive position does not exempt the Ukrainian army from the obligation to respect international humanitarian law’
"The report, he said, ‘tries to amnesty the terrorist state’. Again, the media spoke with one voice. Aline Le Bail Kremer lambasted Amnesty on the LCI news channel (5 August), quoting Holocaust survivor and Nobel Peace Prize winner Elie Wiesel: ‘Neutrality helps the oppressor, never the victim’ (a principle Wiesel often set aside over Palestine or Iraq). The problem with the report, journalist Jean-Sébastien Soldaïni told France Culture, is that ‘by challenging Ukraine, it has unintentionally put the two adversaries on an equal footing’ (8 August). Le Monde quoted extensively a ‘reserve colonel and Ukrainian military expert’, who described Amnesty’s investigators as ‘useful idiots’ who had given Putin ‘propaganda gifts’; the paper backed up this charge by stressing that ‘the report was well received in Russia’ (7-8 August). It neglected to say that Amnesty’s Russian office was closed down on 8 April for criticising the Russian authorities too pointedly."
"But Amnesty, though it hasn’t observed ‘neutrality’ between the aggressor and the aggressed, was deemed to be in the wrong. Because any information that could discourage the mobilisation in favour of a country that, as French officials keep saying, ‘is fighting for values we share’, must be discredited on the grounds that it would ‘play into Putin’s hands’.
"Donald Trump, whose every lie is usually dissected, went unchallenged when he announced on 9 August that Russia was ‘killing hundreds of thousands of people’ in Ukraine."
"Facts are wrapped in a layer of sermonising; the conviction that explaining a conflict equals justifying the aggressor holds firm; news that is ‘tangential’ to the desired objective goes unreported: the West responds to authoritarian regimes’ puppet media with an illiberal press that defends liberalism. It’s the ideal climate for Bernard-Henri Lévy, who inflicted his self-important documentary, Why Ukraine, on Arte."
https://mondediplo.com/2022/09/08ukraine-media"

"Le Monde diplomatique is a world-famous voice in journalism dating back to 1954 (it began as a journal to keep diplomats up to date on world events). Based in Paris, under the umbrella of the French daily newspaper Le Monde, it soon acquired an international reputation for its incisive monthly articles. In 1996, it won editorial and financial independence by forming its own company (1)"

@Alan Frederiksen - 11. januar, 2023 - 14:39.

Det er da en interessant artikel, du har gravet frem fra arkivet.

Men altså, synes du ikke også selv, at der er sket en (hel) del siden den franske meningsartikel blev publiceret?
Jeg mener .... den er fra august (senest tidlig september).

Den Amnestyrapport, der er afsættet for opinionen er blevet diskuteret helt i bund i danske medier (og internationalt) - og kritiseret særdeles kraftigt af mange særdeles erfarne Amnesty-medlemmer, der også (som konsekvens af Amnestys helt fundamentale fejltrin med publicering af rapporten) forlod organisationen.

For mig at se er der ingen grund til at gentage den diskussion - både Amnesty og rapporten er bedst tjent med at den bliver pakket væk igen.

Og tilmed er det end ikke gavnligt for arbejdet for at skabe muligheder for en afslutning af krigen at grave den op igen.

@Anders Thornvig Sørensen
Vi har haft en drøftelse af spærreminoriteter. Nu har Ukraines udenrigsminister udtalt sig om den i Forbundsdagen: Problemet er ikke udenrigsministeren. - Man kan kun være tilfreds med, at Kuleba har et klart syn på de parlamentariske forhold:

https://www.tagesschau.de/ausland/europa/kuleba-interview-101.html
Artikeloverskriftens verbum vedrører fremtiden. Den gengiver, hvad Kuleba siger, den vil blive mht. kampvogne: Tyskland vil levere.

Åh nej, skal vi nu til den idiotiske Amnesty-rapport igen? Det gik desværre præcis, som kildekritiske debattører her på information forventede: Rapporten bliver brugt af knap så kildekritiske individer til at sværte Ukraine til og går dermed Putins ærinde.

Det er som med Ruslands løgne og forfalskede "afstemninger". Efter et stykke tid begynder de russiske støtter at hive dem frem fra gemmerne. Jeg har allerede set debattører forsøge at benytte Ruslands forfalskede "afstemninger" i et indlæg. Det er rystende, så ringe kildekritikken er blandt Ruslands (uforvarende?) støtter.

En enkelt ting om Amnestys rapport: En af forfatterne støtter 100% op om Ruslands idiotiske løgne om Ukraine som en nynazistisk rotterede. Og hun mener i øvrigt, at De Baltiske Stater også er nynazistiske, som hun fremfører i dette tweet:
https://twitter.com/eshaLegal/status/1512565195700412423?s=20&t=64qL5mIX...

På trods af det - på trods af alle løgnene fra Rusland og på trods af rapportens åbenlyse fejl, mangler og bias - skal vi igen se debattører bringe det op. Det er trist.

Iøvrigt er det bemærkelsesværdigt, at der er radiotavshed fra Putins reklamebureau, når man tænker på at der er indsat store antal lejetropper fra den notorisk bestialske Wagner-"gruppe". Det er forøvrigt den, der benytter de værste straffefanger i sine enheder - håndplukket fra russiske fængsler!

D'herrer og damer ville godt nok have leveret masser af forargede kommentarer, hvis amerikanske Blackwater slog sine folder i Ukraine, men når det er fra russisk side er det åbenbart helt i orden.

Hvad er det man siger: Dobbeltmoral er dobbelt så godt som moral!

@Jørgen Mathiasen, 11. januar, 2023 - 15:52

Tak for det gode link. Hvis SPD vil tages alvorligt som et europæisk sindet parti, må det holde op med at dyrke pacifisme på gule nummerplader. Ellers kommer den mistanke til at klæbe til partiet i al fremtid, at det i afgørelsens time gedulgt satte hensynet til bilaterale tysk-russiske relationer højere end EU's eksistens som politisk relevant organisation.

Anders Thornvig Sørensen
12. januar, 2023 - 01:06
Selv tak! "Gule nummerplader" synes jeg er morsomt.

SPD er et meget europæisk parti, men det har været tungt at ændre på dybt rodfæstede standpunkter, men jeg gør opmærksom på en ny interessant detalje: SPDs kvindelige forperson, Saskia Esken, har nu ændret partiets terminologi: Talen er om, at Ukraine skal vinde krigen. Det er betydningsfuldt, og så skal man lige vide, at SPDs formænd har lidt større politisk vægt i partiet end kansleren. Jeg forventer, at han vil tilpasse sine formuleringer.

Putler skal tabe krigen med et brag. Så må russerne finde sig i det! Vi ønsker IKKE et nyt "Munich", hvor Chamberlain erklærerede: fred i vor tid. Det fik vi som bekendt ikke!

Frankfurter Allgemeine Zeitung har en god artikel om spørgsmålet om våbenleverancer til Ukraine. Det fremgår bl.a., at sagen ikke kun drejer sig om fremskaffelse og uddannelse til anvendelse. Der skal også skabes internationale systemer til løbende leveringer af reparations-, hjælpe- og erstatningsmaterialer, foruden selvsagt ammunition, efterhånden som de oprindeligt leverede våben bliver brugt. Men man er allerede kommet langt i forhold til situationen for et år siden.

Diskussionerne i Forbundsrepublikken om våben er igen blev ganske livlige.
En paneldebat med deltagelse af en tidligere øverstbefalende i NATO, admiral James G. Stavridis, kunne man følge torsdag aften i "Maybritt Illner: Panserwende".
Den vestlige produktion af våben og ammunition er ved at komme op i høje omdrejninger. Indtil nu har jeg troet, at den røde linje ville blive overskredet senest ved årsdagen for krigen, men nu ved jeg ikke, om den kan holde en uge mere. - Det vil mødet i næste uge på basen i Ramstein vise.

Det var Panzerwende.

@Jørgen Mathiasen 13. januar, 2023 - 05:54

"Panserkonklaven" har Süddeutsche Zeitung kaldet mødet. Nu har briterne brudt isen som de første. Når alle venter på de andre, er det vel naturligt at sætte sig sammen og beslutte en pakke i fællesskab.