En ustoppelig kraft møder en ubevægelig genstand. Sådan kan fronterne tegnes op med under en uge til, at den franske regering præsenterer sit udkast til en pensionsreform – det helt store reformnummer i præsident Emmanuel Macrons anden valgperiode. Han vil hæve pensionsalderen og har tidligere talt for, at den skal flyttes fra 62 år i dag til 65 år. Det giver en risiko for strejker og et forår i det sociale oprørs tegn i en pandemi- og inflationsudmattet republik – og kan være gnisten, som genopliver De Gule Vestes protester.
Alle de franske fagforeninger og en række studenterforeninger modsætter sig »enhver forhøjelse af pensionsalderen«. Det gælder også CFDT, den største fagforening, som ellers tidligere er set som mere reformvenlig end de mere konfrontatoriske CGT og Force Ouvrière. »Reformen, som den er planlagt nu, vil skabe en masse sociale konflikter,« siger Laurent Berger, generalsekretær i CFDT, til avisen La Depeche.
Tænk, hvis fagforeningerne i Danmark ville være lige så engageret i deres medlemmers livsvilkår som i Frankrig. Tværtimod har fagforeningerne nærmest rost den nye centrum-højre regering ført an af det Nye Socialdemokratiet for dens betydelig forringelser for lønmodtagere. Herunder særligt vores ældre medmennesker, som har knoklet hele livet og betalt SKAT.
Det trækker op til en knaldhård konfrontation i Frankrig, i England, men også herhjemme hvor vi nu ser den øgede bevidsthed om at en omfordeling er eneste retfærdige vej fremad, en omfordeling der ikke kan vente: Der skal gang i en omfordeling som ikke forværrer inflationen, da det er de samme penge der er tale om, flyttet fra dem der er blevet forgyldte af det nuværende system, til de tyve procent der har mindst her i samfundet.
I USA har de fundet ud af at direktørerne, allerede efter de tre første dage her i januar, har tjent hvad der svarer til en arbejders årsløn. Giv ikke din samtykke til at uligheden stadigvæk skal stige. Der er der kun en ting at gøre: Luk hele lortet ned. Lav en generalstrejke.
Flertallet får færre penge mellem hænderne, men statskassen bugner. De offentlige finanser er meget stærke: 128,7 mia. kr. i overskud for 2022 siger Nationalbanken. Men de siger endvidere at der er en række krav til hvordan og hvor meget man må påvirke økonomien. Systemet er indretter sådan: Man må simpelt hen ikke lave om på hvordan samfundet fungerer. Politikerne vogter nidkært over formuerne, passer på de rige. Resten pisser de på.
Der er enormt magtfulde kræfter i toppen af samfundet som bare vil øge uligheden, de står i vejen for at vi kan fjerne fattigdommen og mindske uligheden. De fodrede meningsdannerne til at sige at Mette Frederiksen skulle trykkes helt flad, som Engell sagde under valgkampen.
Den nuværende regering er skabt for at øge uligheden, redde dem som pga. det nuværende system har formuer, og forhindre en retfærdig omfordeling, og især; intet gøre for at fjerne fattigdommen, intet gøre for den femtedel der mest har brug for statens hjælp, i modsætning til meningsdannerne med formuer, de skal nok klare sig uden skattelettelser.
Flertallet her i landet rammes af de stigende priser på alt. Det gælder især udsatte borgere, dem der er hårdest ramt af de nuværende prisstigninger. Heller ikke denne regering fjerner fattigdommen, selv om der er ufattelige mange penge i kassen. Den nye bullshit regering gør samme fejl som den forrige konservative regering i England, der også kun levede i en kort periode.