Han er kommet her flere gange om ugen det seneste år. Men den 64-årige naturvejleder Michael Zobel er stadig rystet over udsigten.
Bag os ligger den gigantisk brunkulsgrav Garzweiler II, hvor undergrunden er revet op i flere hundrede meters dybde. Foran os ligger landsbyen Lützerath, der snart vil være forsvundet ned i det gigantiske hul. Og mellem os og landsbyen står en kødrand af kampklædte politifolk over for en broget skare af lokale borgere og tilrejsende aktivister, der over de seneste måneder har forskanset sig i den forladte landsbys huse og i improviserede hytter i trækronerne.
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,« siger Michael Zobel.
»Vi står foran en omfattende krise for menneskeheden, og alligevel oplever vi al denne ødelæggelse, grådighed, idioti.«
Det er tirsdag. Den store rydning af Lützerath står for døren, og snedige social media-strategier og hundredvis af journalister fra en lang række lande bekræfter Michael Zobels udsagn: Hele verden interesserer sig for Lützerath og dermed klimaproblemet – og det er faktisk aktivisternes fortjeneste, uanset hvad man synes om deres metoder.
Prisen på energi er for lav. Alt, alt for lav, når tossehoveder kan finde på at grave efter brunkul, i stedet for at nedskære forbruget, og udbygge vores forsyning fra solar, hydro, og vindturbiner.
Der er ganske enkelt ikke brug for fossil energi. Der er brug for nedskæringer.
Tak for reportagen!
Det siger jeg også: Tak for reportagen.
Meget spændende artikel, tak for reportagen!
Her ser vi så et meget anskueligt eksempel på konsekvenserne af Tysklands udfasning af atomkraft. Den anden del af ligningen er, at alt dette brunkul bliver brændt af og ender som CO2 i atmosfæren.
@Jesper Lykke Jacobsen
Hvis vi erstattede vores forbrug af fossil energi med atomkraft, så ville uran reserven holde 4-5 år. Atomkraft kan kun bruges til at fylde huller i produktionen af anden energi på sigt.
Ift. artiklen:
Alle vil gerne "gøre noget for klimaet" (om sommeren), men en mindre krusning i forsyningssikkerheden, så glemmes klimaet hurtigt, og man udvinder alt, hvad der kan udvindes af olie, kul og gas. Lettere patetisk, men også en klar indikator på, hvor lidt hold der er i alle de forkromede hensigter og løfter. Vi kan ikke overleve uden energi, og vi kommer snart til at mangle den i yderst alvorlig grad. Frem for alt har vi ingen holdbar plan for, hvad vi skal gøre.
Eller måske skal vi bare læne os tilbage og vente på, vi bliver en planet som alle andre i den kendte del af universet.
I denne aktuelle debat om brugen af kul, er det altid i forbindelse med produktion af energi eller elektrisk strøm.
Men når man ser på placeringen af denne kulmine, den ligger lige op ad Ruhr-distriktet, så er det måske mere nærliggende, at tænke på fremstilling af jern (Fe).
Når man fremstiller jern af jernmalm, bruger man altid ca 2 kg kul for hvert 1 kg jern.
Derfor flytter man altid jernmalmen hen til kullet, for at udvinde jernet.
Og hvis denne aktuelle debat vil forbyde brugen af kul, forbyder man ved samme lejlighed brugen af jern.
Uden kul, ingen jern.
Stort set alt, hvad vi omgiver os med i dag, er fremstillet af eller med jern, enten som konstruktionsmateriale eller med redskaber og værktøjer, som er fremstillet af jern.
Så derfor, ingen jern, ingen civilisation.
Jeg har før spurgt efter, om der er nogen, der har en metode til at fremstille jern, uden brug af kul.
Der er ikke rigtigt kommet noget bud herpå.
Jeg plejer at sige, at hvis vi ikke længere må bruge jern, kan vi ligeså godt kravle tilbage til træerne igen.
Det kan vi så også se, at nogle af klimaaktivisterne gør, kravler op i træerne og låser sig fast.
Det må være tegn på, at de ønsker menneskeheden tilbage til træerne igen.
@Niels Erlinger
Der var også engang nogen, som troede at Solen drejede rundt om Jorden. Vi kan jo se den bevæge sig, og vi kan jo mærke Jorden under os stå stille. Derudover sagde Kirken at sådan var det.
Det er lidt det samme du er ude i, når du tror at de unges angst for menneskehedens fremtid på en nedslidt og overbefolket planet, er et udtryk for at de vil tilbage til trækronerne.
Al den civilisation du og jeg sætter pris på er et resultat af at vi for hundrede år siden havde en masse brugbar energi til rådighed. F,eks, olie til de biler vi lavede af jern. Der er ingen tvivl om at biler er et komfortabelt transportmiddel, men de kan ikke bevæge sig uden energi.
Vi kan heller ikke producere fødevarer til +8 milliarder mennesker uden energi. Det er så småt begyndt at dæmre for nogen, inkl. nogle af dem som klæber sig fast til en indfaldsvej. Det får de næppe noget ud af, men nøgternt er det dem som holder og dytter, som ikke har fattet situationens alvor, og dermed dem som for alvor handler irrationelt.
Jeg er enig med dig i at der ikke findes nogen planer. Det skyldes bla. at der ikke findes nogen "god" plan. De vil alle have omkostninger. Enten at vi kommer til at skære gevaldigt ned på levestandarden. Alternativt at vi nedbringer det globale befolkningstal tilsvarende gevaldigt. Pointen her er at vi har travlt. Vi kan ikke satse på "naturligt frafald", med mindre vi blot venter på at de fattige dør af sult. De færreste vil (heldigvis) være med til at slå nogen ihjel, så løsningen er mindre forbrug, men det vil ingen. Tilbage er at vente på at Moder Natur svinger jernnæven og "fixer" problemerne. Så er det også meget nemmere at skyde skylden og ansvaret for al den kommende elendighed på hende.
@Morten Balling Det passer slet ikke. Vi kan sagtens erstatte vores energiforbrug med atomkraft uden at løbe tør for uran. Vi har mulighed for at køre mindst 100 gange længere tid end hvad en simpel opgørelse af uranressourcer fortæller.
Det gør vi ved at:
1. genbruge brugt reaktorbrændsel (atomaffald) som MOX brændstof. Det gør vi allerede lidt i dag.
2 genbruge brugt reaktorbrændsel i CANDU reaktorer. De findes allerede i lille antal i dag.
3 udvinde uran fra havvand. enormt store forkomster.
4 køre Molten Salt reaktorer på thorium i stedet for uran. Flere forskellige firmaer vil stå klar med MSR i 2028.
5 finde nye forkomster af uran. Vi troede at vi ville løbe tør for olie i 70'erne. Så ledte man lidt mere, og fandt en masse. Det kan vi også forvente med uran.
Og hvis du spørger hvorfor man ikke allerede gør det? Så er det selvfølgeligt fordi at vi har rigeligt med uran til den nuværende mængde reaktorer. Uran er for billigt i dag til at genbruge osv. Men lige så snart vi får 10-doblet mængden af reaktorer, så vil prisen stige. Og man vil gøre alle de ting jeg har nævnt for at strække ressourcerne.
Morten Balling
Når du skriver: "De færreste vil (heldigvis) være med til at slå nogen ihjel, så løsningen er mindre forbrug, men det vil ingen."
Hvad mener du helt konkret med 'mindre forbrug'?
mindre forbrug? tja... er det virkelig nødvendigt med alle de tøjbutikker? med tilbud om nye køkkener på hvert andet gadehjørne? med en stor vinhandel som en væsentlig del af ethvert supermarked?med flere motorveje når det er togskinner der duer... med fuldt blus overalt fra før solen går ned til efter den er stået op? jeg har boet over for byggepladser i nogle år... der kunne vist godt forbruges noget mindre - efter affaldet at dømme... Fortsæt selv...
@Bo Jensen
Lad os starte med olien i 70'erne. Den historie bygger formentlig på Hubbert, som i 1950'erne forudsagde at den amerikanske olieproduktion ville peake i 1970 og så ville den falde igen i samme tempo som den steg. I 1970 peakede USAs olieproduktion, ganske som modellen havde forudsagt. Hvis du kigger på kurven i dag, så er produktionen spiket et øjeblik, mens man vrider det sidste man kan ud af skifferolie og tjæresand. Begge med en håbløs EROI.
Det samme gælder for den globale olieproduktion. Læs og forstå, hvad det var Hubbert sagde. Du kan tydeligvis godt sætte dig ind i komplekse emner:
https://en.wikipedia.org/wiki/Hubbert_peak_theory
Hvis du er uenig med Hubbert så prøv at tegne en graf som over tid starter og slutter på nul, og som undervejs har en værdi større end nul, og se om du kan undgå at grafen får et maksimum (et peak). Når du kan det er jeg villig til at diskutere om Hubbert havde ret.
Hvad var det næste? Nåh ja. Uran fra havvand? Hvor meget energi tror du man skal bruge på at udvinde uran fra havvand, og tror du det betyder noget at uranen er så spredt, at entropien er høj? Tror du det betyder at man skal bruge mere eller mindre energi på at udvinde uranen? Bemærk ordet "bruge". Der var EROI igen!
Thorium reserven er ca. samme størrelse som uran reserven, eller hva?
Alt det andet du nævner har også været prøvet. Breeder reaktorer? Hvor mange af dem man har startet op som forsøg har man lukket ned igen, og hvorfor? Dem alle, fordi de ikke var "rentable"?
Kernekraft er fint til at fylde huller, som jeg skrev. At fremstille kernekraft som en løsning på vores energiproblem er at stikke folk blår i øjnene.
@Lise Lotte Rahbek
Hvis man betragter tingene lidt fra det høje helikopterperspektiv, så kan man simplificeret sige at der bor 5,8 millioner mennesker indenfor Danmarks grænser.
De 5,8 millioner bruger energi på at holde det samfund, som eksisterer indenfor grænserne igang. Størstedelen af den energi de bruger går til opvarmning og transport. Dét er der hvor en ændring batter noget.
Da Putin begyndte at drille Europa, var konklusionen at vi skulle spare ca. 15% af den energi vi nomalt brugte under en vinter, De sidste tal jeg så fra Danmark tydede på at danskerne havde sparet noget ala 20%. Vi kan godt, hvis vi vil, og vi vil hvis "det bliver dyrt".
Der er indregistreret over 3 millioner personbiler i Danmark. Det er absurd mange biler, og mange af dem kunne undværes, hvis folk ville droppe komforten. Løsningen er ikke elbiler, for som du ved er der ikke ressourcer nok til at erstatte de 1,5 milliarder biler der kører på verdensplan. Da jeg skrev speciale og tjekkede det tal for nogle få år siden var tallet "kun" en milliard biler, så den udvikling var også værd at se på.
Sidst men ikke mindst, og her gentager jeg også mig selv: På sigt SKAL den enkelte begynde at tænke over at, hver gang man bruger penge så bruger man ressourcer. Hvis man vil bruge færre ressourcer, så skal man bruge færre penge. Du kan typisk halvere dit ressourceforbrug, hvis du dropper halvdelen af dine køb, og i stedet putter pengene tilbage i lommen.
Morten Balling
"Du kan typisk halvere dit ressourceforbrug, hvis du dropper halvdelen af dine køb, og i stedet putter pengene tilbage i lommen."
Mine penge går hovedsageligt til mad. Tøj køber jeg på genbrug. Min elcykel er lige blevet stjålet og der kommer jeg ikke udenom en investering.
Nogle køb og anvendelser af ressourcer er jeg klart i tvivl om. Eksempel: Vi skal ha en ny toiletbørste. Den gamle er slidt til uanvendelighed. Køber jeg så en ny toiletbørste med udskifteligt hoved, som koster 275 kr eller køber jeg en billig (og hurtigt slidt) med en pris på 29,- kr. Den slags indkøb er uigennemskuelige.
De hverdags-dilemmaer er jeg nok ikke ene om.
Det er lysende klart at vi forbruger ALT FOR MEGET overflødigt i vores del af verdenen - NOGLE kan se det ved at "stille skarpt" på den overproduktion som er hverdag i vores vestlige civilisation - ANDRE ser det først når de besøger andre kulturer ( altså udenfor de sædvanlige resorts ) og pludselig ser forskelle på livsforhold, så først "går det op" for NOGLE at vores forbrug af reserver / ressourcer er totalt ude af proportioner.
NOGLE får aldrig øje på det vanvid vi er midt i.
@Anders Bentsen
"Hørt"?
På Wikipedia står der at:
Uran reserve: 8,1 millioner tons (2019)
Thorium reserve: 1,9 millioner tons (2011)
Man har brugt mere tid på at lede efter uran end efter thorium, så mit bud er at de to reserver er ca. lige store.
Natrium (sodium) kan man bruge i stedet for litium. Batterierne er større, tungere og kan indeholde mindre energi, men langt de færreste mennesker har ety dagligt kørselsbehov, hvor de har brug for en rækkevidde på 500+ km. Litium er dog ikke det eneste grundstof vi mangler. Vi mangler også neodymium , kobber, cobolt og meget andet.
Du kan ikke "trække" varme ud af havvand, med mindre du vil opvarme en isterning.
Og ja, da man tænkte at nu skal vi have vindmøller, varmepumper og Teslaer, så glemte man at tænke over ledningsnettet. Hvis du bladrer tilbage i alle mine kommentarer (god arbejdslyst), så har jeg flere gange nævnt at det var et overset problem. Det er også et problem i resten af Verden. I Danmark er ca. 1/6 af al den energi vi bruger noget vi hiver ud af en stikkontakt. De 5/6 er ikke. Hvis man vil elektrificere samfundet, så skal man ud med kabeltromlerne og den enormt store bævskider ;)
@ Anders
Morten tager fejl omkring havvand til varme og måske også med andet?
Varme fra havet er muligt, i Esbjerg er de ved at bygge Danmarks største anlæg.
Det bliver på 50 mw og som de selv skriver:
"Teknologien er ikke ulig en jordvarmepumpe, der også trækker varmen ud, forstærker den og giver varme til en enkelt husstand. Her trækker vi varmen ud af vandet og varmer fjernvarmevandet op..."
https://fremtidensfjernvarme.dk/da-dk/projekt-p%C3%A5-havnen/havvands-va...
Atomkraft, biogasanlæg, brunkul... alle de mange energiformer giver drømme om fortsat at kunne udvikle og vækste som nu
- men så er reduktionen af klimaskadelig produktion jo IKKE FORSTÅET
- vi skal netop bremse op for vores forbrug, ikke vedligeholde forbruget
- overflødig produktion har kun een modstander - boykot af varen /produktet.
forsimplet
...forsimplet udlægning og manglende forståelse for klimaaktivisternes kamp, viser en indforstået tankegang fra afsenderen.
"min viden er begrænset af det lidt jeg ved, men de andres kultur er en vittighed"
citat. af C.V. Jørgensen
@Morten Balling
De udregninger du har lavet for uran anfægter jeg som sådan ikke. Jeg vil dog anfægte relevansen og påpege et problem. For det første kan vi lave tilsvarende udregninger for samtlige andre energikilder vi har, herunder også de såkaldt vedvarende, og de vil alle ende med konklusionen: homo sapiens forbrug af energi vil ophøre meget snart. Forskellen er, at vi med fissions-teknologien har med udvikling at gøre, hvorimod sol og vind er afvikling.
Derudover mangler dine udregninger et vigtigt aspekt, nemlig udvikling. Som jeg har skrevet til dig før, giver det naturligvis mening ikke at medregne udvikling, for vi kan ikke sige hvor udviklingen fører os hen, men det betyder naturligvis, at udregningerne er ufuldstændige og dermed ikke siger noget som helst. At udviklingen finder sted kræver naturligvis at vi tillader, at det sker. Det lader til, at du vil udelukke kernekraft baseret på dine beregninger.
Ethvert forsøg på at udelukke udbredelsen af en teknologi på basis af en grundantagelse om, at teknologien skal kunne benyttes evigt, vil betyde, at al udvikling ville ophøre. Hermed vil vi sætte os selv ude af stand til at løse nogen form for problemer. Dette er, for mig at se, desværre den påvirkning Limits-To-Growth-doktrinen har haft for vores civilisation og udgør den største risiko for menneskehedens trivsel på den korte bane.
At Breeder-teknologien ikke er den mest fremherskende skydes hovedsageligt, at det ikke har været nødvendigt. Akkurat som Bo Jensen skriver. Det ændrer dog ikke på, at teknologien fungerer. Modsat hvad du skriver, har både Kina og Rusland breeder-reaktorer kørende og udvikler teknologien kontinuerligt. En væsentlig pointe her er, at udviklingspotentialet, i særdeleshed i vesten, har været hæmmet af folkelig modstand ( med udspring i generel misinformation ), fejlagtig regulering og politisk vægelsind. Dette har helt naturligt betydet et udviklingsfokus på den mest udbredte teknologi (PWR), med særlig vægt på sikkerheden. Generelt må man dog konstatere, at de teknologiske landvindinger indenfor fission i vesten har været meget begrænsede. Dette siger dog mere om vores syn på udvikling, end det siger om mulighederne i fissionsteknologien. Her er det yderst beklageligt, at tyskerne, med deres teknologiske knowhow, har ladet sig besnære af fatasien et moderne samfund drevet af sol og vind. Man kan jo kun gisne om, hvad tyske ingeniører kunne have udrettet på kernekraftsområdet under gunstige forhold. Nu kan de så grave kul i stedet.
Potentialet i kernekraft er enormt, og med kendt teknologi har vi energi til flere tusind år. Kernekraft er den eneste reelle arvtager til de fossile brændstoffer. Det kræver dog at vi at ændrer vores syn på udvikling og vækst og at den folkelige forståelse af fission og i særdeleshed risikoen ved stråling forbedres.
Jeg er, som jeg har hentydet til før, i tvivl om, hvilken vej du mener er den rigtige for menneskeheden? Du påpeger problemer, men hvad er løsningen?
Det lader til, at du har gjort samme erkendelse som jeg: at vi ikke er villige til at sige farvel til vores komfortable og sikre liv. Men hvad gør vi så?
Forudsætningen for en problemløsende civilisation og dermed menneskelig trivsel er energi.
Det er så afgjort muligt, at fission ikke bliver teknologien, der bringer menneskeheden ind i fremtiden, men det er uden sammenligning den kendte teknologi, der har størst potentiale. Mener du oprigtigt, at vi skal afskære os selv fra muligheden i at afsøge potentialet der ligger her?
@Anne Bruun
Du kommer så med et konkret løsningsforslag: nedsæt forbruget. Det virker på overfladen som et oplagt bud, men problemet her er, at der mangler en konsekvensanalyse. Dette er desværre et generelt træk ved store dele af den mere ekstreme del af miljøbevægelsen.
Hvis vi skulle løse vores problemer ved at nedsætte forbruget, ville det kræve radikale ændringer. Hygge-nedsætning af det personlige forbrug, som indkøb i genbrugsbutikker, indkøb af kun de mest essentielle ting osv. ville forslå som en skrædder i helvede. Der skulle ske ske helt radikale ændringer på globalt plan. Første udfordring her ville naturligvis være globalt at blive enig om en måde at håndtere dette på - good luck with that. Det næste problem ville være konsekvensen af det nedsatte forbrug: kollaps i verdensøkonomien. Dette vil betyde at varer og tjenester ikke længere ville kunne flyde frit på tværs af grænser og dermed ville adgangen til selv de mest basale livsfornødenheder ikke længere være til stede. Produktionsmetoder til at dække de for menneskeheden essentielle basisbehov (have tag over hovedet, få mad på bordet, holde varme inde eller ude) vil blive voldsomt forringet bl.a. på grund af manglede adgang til råstoffer. Dette vil betyde konflikter om de lettilgængelige råstoffer - altså krig. Det vil ligeledes betyde, at befolkningsgrupper, der er så uheldige at leve de forkerte steder på kloden, vil være ekstremt dårligt stillet, da der hverken vil være incitament eller mulighed for at hjælpe dem. Det ville betyde en voldsom forøgelse af forbruget af de lettest tilgængelige ressourcer som f.eks. træ, hvilket vil få enorme miljømæssige problemer. Jeg kunne fortsætte denne konsekvensrække i det uendelige, men det må vel række at sige, at konsekvenserne ville være katastrofale. Det giver i min optik ikke mening, at forsøge at undgå en katastrofe ved at skabe en katastrofe.
"Hvis vi skulle løse vores problemer ved at nedsætte forbruget, ville det kræve radikale ændringer."
Ja.
Alternativet er klimaets og miljøets kollaps.
Læs evt. dagens artikel om regnskoven.
@Torben S Rose
Moi? :)
Personligt har jeg ændret mening ift. kernekraft. Jeg var modstander af alle de klassiske årsager. Dér er jeg blevet klogere og frem for alt mere pragmatisk med årene. Jeg mener stadig at problematikken omkring sikkerhed kontra "økonomi" er en potentiel risiko, men jeg har også med tiden indset hvor farlig brug af fossil energi er (f.eks. luftforurening og klima). Samtidig er det gået op for mig, ved selv at regne på tingene, at idéen om Sol og vind er utopisk. Jeg deler ikke den optimisme der er omkring at vi blot skal bygge en masse vindmøller og så er Bob din onkel.
Jeg deler heller ikke optimismen omkring kernekraft. Primært pga. mangel på uran og teknologiens udviklingsstadie. Jeg tvivler på at vi "har 20-30 år" længere, og det stresser mig. På et tilsvarende tænkt plan (dog absolut værd at have med) så kunne man også overveje, om det er en god idé, at man også ville gøre det nemmere for en masse nye nationer at udvikle atomvåben. F.eks. ifm. breeder teknologi. Specielt fordi jeg er af den stålsatte overbevisning, at vi i fremtiden kommer til at opleve flere krige om knappe ressourcer. Hvis du vil have et eksempel, så Ukraine.
Mit forslag til en løsning er enkel: Start med at bruge MARKANT mindre NU!, sæt tempoet ned NU! og brug tid og ressourcer på at ændre systemet i retning af noget mere "bæredygtigt".
Det er absolut ikke nogen god løsning, men det er på sigt den mindst ringe. Det er også ren utopi, og det kommer ikke til at ske. Hvis man dropper optimismen og pessimismen et øjeblik, og i stedet ser realistisk på tingenes tilstand, så kan man acceptere "afgrunden" (mere "Den Store Nedtur") og i mellemtiden kan man sætte pris på at vi har levet i en tid, hvor i hvert fald den materielle levestandard er højere end nogensinde før, og nyde det så længe det varer. Det lyder ikke særligt optimistisk, men jeg er bange for at det er realistisk. Den eneste grund til at jeg overhovedet stadig bruger energi på at prøve at råbe Verden op, er at det ville være tosset ikke at prøve.
Eller ville det? Måske er det vitterlig bare spild af tid. Under alle omstændigheder kommer jeg ikke til at være med til at ændre systemet selv. Det er ikke fordi jeg ikke vil eller gider, men jeg er alt for dårlig til at holde min mund på de "rigtige" tidspunkter. Jeg tror (yderst naivt) på ærlighed som noget positivt, hvis man vil løse problemer, vel vidende at jeg ikke engang aner, hvad "positivt" egentlig betyder.
@Thomas Andersen & Anders Bentsen
"Varme fra havet er muligt..."
Beklager at jeg overså denne mulighed. Varmepumper er det tætteste vi kommer på en "evighedsmaskine", men de kræver stadig energi, og i Esbjerg er planen at energien skal komme fra vindmøller.
@ Morten
Helt ok.
Jeg har tidligere beskrevet hvordan jeg har det med vind og sol, det er en illusion som bristede for mig.
Så der kan jeg kun være enig med dig.
Jeg er ikke tilhænger af atomkraft i DK, det er spild af tid og penge.
Ikke af de klassiske årsager, men fordi danske politikere hænger meget mere i bremsen end jeg troede, jvf. min bristede illusion om VE.
Vi har ikke engang fået en CO2 afgift på fly rejser endnu.
Samtidig er der flere forskere, herunder en professor på Københavns Universitet, som mener at økosystemerne starter med at bukke under allerede i 2030 og det hele vil kollapse i 2040, ca.
Så der er ikke mere tid.
Atomkraft teknologien ser jeg som fornuftig, afprøvet, CO2 neutral, kan svalernes op, passer til eksisterende el net og er sikker. Jeg syntes Torben beskriver det meget godt, der er uran nok. Ikke til at producere alt verdens strøm, men det er vist også kun dig der har brugt det som udgangspunkt.
Jeg er heller ikke bange for at atomkraft giver øget risiko for atomkrig.
De fleste af de nationer der har haft atomvåben som mål, har fået atomkraft som et slags biprodukt.
Nogle atom magter har ikke atomkraft.
De fleste lande der har atomkraft har ikke atomvåben, så jeg ser ikke sammenhængen.
Hvad angår emnet her, så er det korrekt at konkludere at lukning af atomkraft giver åbning af kulminer, så længe alternativet er sol og vind.
Derfor mener jeg, at eksisterende atomkraft skal have lov til at fortsætte, forlænges og udbygges hvor muligt.
Men hvis vi skal høre på de nye forudsigelser der drypper ud fra universiteterne, så er det hele vist ligemeget.
Svalernes op = scaleres op.
Lise Lotte Rahbek !
dit eksempel med toiletbørsten med udskifteligt hoved er en af mange på en overflødig produktion - hvad med låget på et toiletbræt ? ( er det nødvendigt for vores eksistens ? ) og vi kunne blive ved ....
....diskuter de her 2 eksempler med venner og bekendte, og du vil få mange udlægninger, alt efter folks indbildte behov og personlige smag - nogle mener det er vigtigt med mange valg muligheder, andre at det skal se "pænt ud " og at det ikke må se slidt ud ..... og nogle bliver sure.
Der er millioner eksempler på u-nødvendige opfindelser - og når "tingene" så oven-i-købet er alt for billige (produceret i fex. Kina) så er der åbnet for overflødig handel som også giver forbrugeren en behageligheds fornemmelse af frihed, og friheden er hellig - så kører hele cirkusset.
Halloween, jul, påske, sport .... har alle deres mærkevare / symboler, som mange føler sig forpligtet til at deltage i, hvis ikke andet så for børnenes skyld - eller er ren underholdning !!!!
Vi er tilskurer til et forbrug som går amok, fordi der ikke er grænser for overflødige produkter.
Og fordi fabrikanterne af overflødige " påfund" støttes af den liberale vækst politik, vil denne udvikling fortsætte.
Heldigvis er bevidstheden om de konsekvenser som overproduktionen medfører, ved at gå op for mange - men desværre er der stadig en lang vej - viden om de ressourcer vi forbruger og den klimaskade som udvinding af ressourcerne medføre er en lige så barsk kamp som krig og had - vi kender eksempler i Amazonas, hvor befolkninger tvangs-flyttes.
Vi kan alle være med til at bremse op for denne ødelæggende vej - men først kræver det erkendelse .
Anne Brun
Den billige toiletbørste er af hård plastik, en affaldsfraktion som ofte ender til forbrænding. Forbrænding er det modsatte af at genbruge materialer og det sender CO2 op i luften, foruden at der bagefter produceres mere plastik til at fremstille nye korttidsholdbare plastikbørster med holder af dårlig kvalitet.
Jeg mener ikke at toiletbørster er overflødige. men jeg mener at det overlades til forbrugerne at træffe et u-oplyst valg.
Hvad mener du?
Anders Bentsen
CO2udledninger fra det korte kulstofkredsløb (træ) og CO2 udledninger fra det lange kulstofkredsløb (fossiler som f.eks kul og olie) påvirker drivhuseffekten og CO2balancen henholdsvist mindre eller mere skadeligt.
Jeg mener at have forklaret forskellen før, men ellers er der oplysning at hente her: https://denstoredanske.lex.dk/kulstofkredsl%C3%B8b
@Morten Balling
Du skriver lidt om, at hvis vi skal se realistisk på tingenes tilstand, så kan vi acceptere afgrunden. Det ser jeg som en vigtig pointe. Helt grundlæggende kan vi vel konstatere, at der ikke findes en bæredygtig grundtilstand for kloden. Det har der aldrig været. Afgrunden er hele tiden en påtrængende trussel. Den stærkeste manifestation af dette er solens forventede livscyklus, men vi behøver ikke engang den slags forudsigelser. De ca. 95% af alle arter der ikke klarede den, kan vel skrive under på, at overlevelse ikke er grundvilkåret. Mennesket er specielt i denne sammenhæng. Vi er en på mange måder en temmelig hjælpeløs art. Havde det ikke været for vores særlige biologiske niche - kreativitet, var vi for længe siden blevet vejet og fundet for lette. Men vi er særlige, for vi kan skabe ideer og det er denne egenskab alene, der kan holde afgrunden på afstand. Det er bæredygtigheden der er problemet og mennesket der er løsningen - ikke omvendt.
.Hvis afgrunden kommer indenfor få årtier, er det ikke fordi vi var grådige og selviske. Den kommer fordi vi ikke hurtigt nok skabte tilstrækkelig viden til at skabe trivsel for alle mennesker på den lange bane uden samtidig at trække eksistensgrundlaget væk.
Når du nu nævner Ukraine, så mener jeg ikke krigen i Ukraine handler om knappe ressourcer, med derimod Vestens naive syn på vigtigheden af en stabil energiforsyning. Vi fylder vores net med ustabile energikilder og overlader både udvindingen af nødvendige råmaterialer til disse kilder, samt deres nødvendige backup, til autokratier med tvivlsomme motiver. Samtidig vanskeliggør vi investeringer i selv at kunne skaffe de nødvendige ressourcer i et forsøg på at se grønne ud. Denne konflikt et netop en konsekvens af den dommedagstænkning, der har fået os til at se sol og vind som brugbare, bæredygtige løsninger. Hvis vi fortsætter ad dette spor og fortsat hæmmer udvikling, bliver længslen efter skibskatastrofer, hærværk og pludselig død en selvopfyldende profeti.
Jeg deler for så vidt din pessimisme i forhold til udviklingsstadiet af kernekraft. Som tidligere skrevet, mener jeg dog ikke, at problemet her ligger ved selve teknologien, men derimod den holdning til udvikling som dommedagstænkning skaber. Det er selv samme holdning til udvikling der forhindrer os i at løse alle vores nuværende problemer. Skurken hedder forsigtighedsprincippet.
Jeg tror dog, at vi indenfor få årtier vil se sol og vind fejle så eklatant, at hvis vi med nogen kraft skal opretholde fortællingen om global opvarming, vil dette betyde en renæssance for kernekraft, med mindre teknologiske fremskridt skaber andre muligheder. En sådan renæssance vil drive den nødvendige udvikling indenfor fissionsteknologien. Alternativt hedder energikilden fossile brændstoffer, så længe lager haves. Som tyskerne viser os lige nu, bruger vi fossile brændstoffer, før vi går ned på energi og illustrerer egenlig ganske fint, hvor lidt vi er villige til at gå på kompromis med vores levestandard.
@Torben S Rose
Kernekraft og uran reserven er et godt eksempel på hvordan Homo sapiens tænker og handler i stor skala. De tidlige forsøg på bla. Los Alamos ledte til at man havde en brugbar reaktor, og den har man brugt siden, selvom videnskaben allerede dengang påpegede at den var "håbløst ineffektiv". Det har medført at vi ikke har fået udviklet bla. breeder teknologi. Det er også grunden til at jeg kan skrive at hvis vi gik over til 100% kernekraft med LWR, så ville reserven holde ca. 5 år (+/-).
Vi bruger alle de begrænsede ressourcer vi kan, gerne så hurtigt som muligt. Litium er et problem fordi litium er en væsentlig del af elektrificeringen. Alligevel genbruger vi stort set ikke litium, fordi det er for "dyrt" og det er billigere at købe nyt udvundet litium i stedet. Vi står overfor et alvorligt og temmelig akut problem med fosfor, som er vitalt, og alligevel gør vi stort set intet for at genbruge fosfor, fordi fosfor stadig er for billigt til at det "kan svare sig" at investere i en form for recirkulering.
Anders Bentsen
Nej, jeg det er rigtigt. Hvorfor er det at skrue ned for forbruget af energi og ressourcer ikke en del af dit regnestykke?
Lise Lotte Rahbek,
Jeg kan godt være enig så langt at forbrænding og genbrug af materialer KAN håndteres forskelligt, her hos os (Danmark ) i den mere fornuftige ( ?? ) ende af bæredygtighed, hvor viden og overskud ( velfærdssamfund) har gjort det muligt at tænke videre ( demokrati ) - men det var jo ikke uden "sværdslag" og modstand at få disse bæredygtigheds principper gennemført - mere eller mindre holdbare.
Men i den største del af produktions verdenen er disse muligheder ikke eksisterende - enten fordi befolkninger i ekstremt fattige samfund ikke har overskud til - foruden at producere på de mest basale fornødenheder, også at kæmpe imod fascister /diktatorer - i lande som Brasilien med tidligere præsident Bolsonaro har klimaforkæmpere har ikke en chance for at udføre bæredygtighed, de er tværtimod ofte tvunget til at udføre klima-skadelige handlinger / industrier.
I lande som disse er det farligt at protestere mod magthaverne - de klima bevidste, som argumenterer for nødvendig og ikke skadelig varefremstilling, bliver udsat for voldelige aktioner udført af magten - i sådanne samfund er omstillingen en vanskelig proces.
- og så vender jeg tilbage til vores luksus/ forbrugssamfund, hvor vi tager det som en selvfølge at vi skal kunne få hvad vi ha`, og samtidig mener at vi kan beregne os ud af problemerne - ja, vi er endda tilbøjelige til at tro at vi er de gode, vi er jo leverings dygtige i omstilling, og med den opfattelse af NØDVENDIGHED og OVERFLOD skal der virkelig stærke kræfter til at forbyde det U-NØDVEDIGE.
Derfor mener jeg at vi skal se på vores egen udvikling af produkter - der er tonsvis af opfindelser som kan undværes.
Skal vi begynde at se nærmere på de produkter som vi er blevet afhængige af ? og som kan undværes ? - her er vores "snak" om toiletbørsten, virkelig "sjov" fordi
vi rammer et ømfindtligt emne, jeg vil også gerne beholde den toiletbørste.
Alt det bedste.
Anne Bruun, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling m.fl
Som det jo tydeligt fremgår af mine kommentarer, mener jeg at udvikling er den eneste vej frem. Ikke desto mindre ramte nedenstående min podcast-indbakke her til morgen:
https://www.youtube.com/watch?v=kenYwfu92f8
Kan også findes ved at søge på Decouple i ens yndlingspodcast-app.
Decouple-podcasten handler om, hvordan menneskelig trivsel kan afkobles fra materiel overforbrug, men har dog overvejende fokus på kernekraft. Jeg kan varmt anbefale podcasten, men den er altså pro-kernekraft.
I nævnte episode spiller kernekraften dog en mindre rolle og mange af jeres pointer fremhæves her. Den interviewede Nate Hagens har tilsyneladende sin egen podcast "the great simplification", som jeg ikke kender, men lyder til at være vand på jeres mølle. Det kan være det vil være sundt for mig at se nærmere på den og måske er det også noget for jer.
@Torben S Rose
Tak for linket. Interessant interview.
Selv dengang kvinder i gennemsnit fik seks børn, og "kun to af dem overlevede", steg befolkningstallet eksponentielt. Eksponentiel vækst kan være dvævelsk, fordi den blot ligner "stille og rolig" lineær vækst i meget lang tid, før kurven knækker, og begynder at stige tilsvarende lodret. Vi er blevet 8 milliarder mennesker over tid, og på nær under Pesten i middelalderen, så er befolkningstallet steget eksponentielt.
Sådan virker systemet når en art har overskud af ressourcer. Jeg ved det er en ubehagelig tanke, men som Nathan Hagens nævner i forbifarten, så er man nødt til at træde tilbage og se ting i et så overordnet perspektiv som muligt, hvis man vil forstå det biofysiske system.
Dét er komplekst, men set overordnet minder vores vækstkurve ubehageligt meget om den vækstkurve jeg har set, når jeg har podet nogle få celler på et, for dem, nærmest uendeligt stort vækstmedium i en Petri skål. Deres vækst er eksponentiel så længe der er overskud af ressourcer, men som de breder sig ud over pladen begynder kolonierne at bekrige hinanden om ressourcerne. Det er ikke mennesker som opfandt antibiotika. Vi lærte at forstå og bruge de våben mikroorganismer bruger til at bekrige hinanden i kampen om de begrænsede ressourcer. Petri skålene, et lukket system med begrænsede ressourcer, ender aldrig godt.
Jeg vil tjekke Nathan Hagens noget mere. Ham og jeg lader til at være meget enige, og han virker pragmatisk, hvilket jeg sætter pris på. Jeg hørte ham snakke om olie, og peak oil, og der kan jeg bekræfte alle de ting han sagde. Han nævnte det ikke rigtigt, men den oprindelige crude oil havde en EROI på 80-100 tønder olie op af jorden, hver gang man brugte en tønde olie på at "pumpe". Med den shale oil de Hagens nævner, er forholdet mere to tønder op når man bruger en. Shale oil er de sidste krummer på fadet. Der er mange af dem, men vi udleder mere og mere CO2 ifm. udvindingen, og det er noget forbandet rod. Samtidig bruger man vand i enorme mængder. Jeg hørte ikke M. King Hubbert nævnt, men ham slipper de ikke udenom.
Det er "sjovt" for mig at betragte Hagens, mens værten taler. Jeg kender den følelse. Hagen har indset at "afgrunden" nærmere bliver "omvendt vækst" i samme tempo (forudsat vi kan holde fred), men også at den biofysisk er uundgåelig. Han smiler ikke. Det de primært manglede på den korte bane er fosfor, selvom Haber-Bosch (amoniak produktion) blev nævnt. Fosfor er en lige så væsentlig del af fødevaresikkerheden som olie, og her er det svageste led som er afgørende. Det er ikke for sjov når jeg siger at fremtiden kommer til at byde på manuelt arbejde, specielt i landbruget.
Idéen om at decouple dopamin fra olie er både spøjs, men absolut også værd at tænke et spadestik dybere over. En anden væsentlig ting at forstå her at når man iklæder sig og omgiver sig med ressourcer ("status"), så øger man ens mulighed for at sende generne videre. Sådan tænker vi ikke bevidst, men vi tænker heller ikke at et andet menneske "har gode gener", selvom det klassiske disco-kødmarked stort set fungerede efter dete "simple" princip. Behovet for mere, og mere end de andre, ligger dybt begravet i vores DNA, og med mindre man hele tiden er bevidst om det, så brænder pengene i lommen, og den der store Audi elbil (som stort set forurener som enhver Audi) er jo superlækker, så man kan tage hende med de gode gener med en tur til Paris...
I den mere muntre ende af skalaen, er her mit bedste bud på en potentiel løsning på problemet med energi:
https://youtu.be/JOL9k9U0fS8
Dybe huller i jorden ville åbne for et overflødighedshorn af energi. Hullerne kan bores under eksisterende turbiner, så vi kan bruge det distributionsnetværk vi har. Derudover snakker vi om proof of concept med et rigtigt hul indenfor et år. Det er ikke længe siden jeg læste om dette Columbus æg, så de holder skruen i vandet indtil videre.
Energi er ikke vores eneste "udfordring", men adgang til energi er en absolut betingelse for at kunne omstille det nuværende dødsdømte system til noget mere bæredygtigt.
Bæredygtighed er lidt søgt. Hvis vi f.eks. ville helt tilbage og bare leve af naturen som før landbrug, og så slås om det der var, og hvis vi forestillede os at der stadig var natur med dyr at jage, så kunne vi være et par millioner mennesker.
Hvis vi accepterer at den planet er ren historie nu, så drejer bæredygtighed sig om at blive så gode som muligt til at spare på begrænsede ressourcer, og til at genbruge dem så meget vi kan. Det kan aldrig blive 100% pr. cyklus. Det er til gengæld noget vi ikke har prøvet så meget, så med vores ubenægtelige opfindsomhed ift. at udnytte ressourcer, så ville det undre mig, hvis vi ikke kunne vride den "tæt" på 100% over tid. Bortset fra bjørnedyr (respekt!), så er vi absolut i den tilpasningsdygtige del af klodens arter.
@Anders Bentsen
Som Nathan Hagens gentager gang på gang i videoen Torben linkede til, så kan man ikke lave energi. Man kan "bruge" den energi der er, ved at omdanne den fra en energiform til en anden, og man kan flytte den rundt i systemet. Det er virkeligt væsentligt for det efterfølgende at forstå at energi ikke kan opstå og energi kan ikke forsvinde.
Hver dag skal 8 milliarder mennesker have noget at spise. Det skal de primært fordi kroppen bruger energi, f.eks. til at holde hjertet, lungerne og hjernen igang. Denne energi kan vi kun få et sted fra, og det er via fordøjelsen af det vi spiser.
Energien i maden kommer fra Solen. I alle planterne bindes noget af solenergien via fotosyntese, og resultatet er små pakker af energi, lagret i sukkermolekyler. Det er dem der hedder Kulhydrat på varedeklarationen på den mad vi køber.
Kulhydrat er ligesom benzin til en bil. Det er brændstoffet kroppen kører på. Vi kan også fordøje fedt og protein, men langt den største del af den energi vi spiser er kulhydrat, fordi det er nemt for kroppen at bruge.
Hvis du forestiller dig at du fanger noget af solenergien med solceller eller vindmøller, så kan du lagre den som elektrisk energi i f.eks. et batteri, men vi kan hverken spise strøm eller battrier, så i stedet kunne du bruge strømmen til en lampe, som kunne lave ("sol")lys til planterne. Det er den selvsamme form for energi du lige har opsamlet, og hver gang du omdanner energi fra en form til en anden går der energi tabt. Som sagt kan energi ikke forsvinde, så den tabes i dette tilfælde i form af varme. Varme kan vi heller ikke spise.
Hvis vi bruger planterne til foder i stedet for mad, så kan vi lave kød (protein og fedt), men 90% af den vitale energi i planten forsvinder derved. Når f.eks. man taler om at i fremtiden skal vi bare spise insekter, så skal man i det regnestykke huske at insekter ikke selv kan binde energi. Den spiser de ligesom køer eller mennesker. Det samme gælder for de "bøffer" man kan lave i laboratoriet.
Hvor meget mad vi har til rådighed afhænger af flere faktorer. For det første skal vi bruge marker. I dag bruger vi ca. halvdelen af landjorden globalt til landbrug, så der er ikke mere uudnyttet plads. På en hektar mark kan man måske høste 1-2 ton hvede om året, hvis man dyrker den som man gjorde før anden verdenskrig. Hvede indeholder meget kulhydrat, så hvede kan vi lide. Hvis man gøder jorden og bruger traktorer, mejetærskere, pesticider, GMO, kunstvanding mm. så kan man i dag hive op til 10 ton hvede ud af en hektar.
Bemærk at hvis jorden f.eks. er tør, så kan man have alle de traktorer man vil. Der kommer stadig ikke noget hvede. Enhver faktor kan være begrænsende for udbyttet.
NPK kunstgødning består af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Vi har masser af N, men for at det kan bruges til gødning skal man lave det om til amoniak, og det kræver store mængder energi med den gængse metode. Det kan der ændres på. K har vi heller ikke problemer med, men det har vi med fosfor.
Ligesom vanding, er mængden af fosfor i jorden begrænsende for udbyttet. Når man gøder mindre så får man mindre høst. Derfor er jeg (og mange andre) bekymret.
Vi står overfor mangel på både energi og fosfor. Uden fosfor ingen gødning, og dermed ingen mad. For at genbruge fosfor skal vi bruge store mængder energi vi ikke har. Energimangel slår også igennem i form af transport, traktorer, mejetærskere, opvarmning mm. Det vil altsammen betyde en faldende produktion af fødevarer globalt, mens befolkningstallet stiger med 100 millioner om året. Så er det jeg bekymret tænker på Petri skålen. Når den er groet til og krigene er overstået, så dør samtlige celler på pladen af ressourcemangel (~sult).
Det system vi har opbygget er vredet til mere end det kan holde til på sigt, men allerede nu er buen hårdt spændt. Et system i balance udmærker sig ofte ved at de parametre man kan iagttage, selvom systemet udvikler sig, overordnet styres af det man kunne kalde "det store gennemsnit". F.eks. at befolkningstallet stiger nogenlunde det samme som sidste år. Ser man på det delsystem som er fødevarer, så skal der ikke mere end en krig i Ukraine til før tingene ændrer sig drastisk. Det er skrøbeligt, og dét er farligt for alle. Forestil dig, hvis den globale mængde tilgængelige fødevarer faldt til det halve, eller mindre.
Jeg er ked af at sige det, men det problem løser vi ikke med "Solar Foods". Energien i deres "food" skal ind i en plante via fotosyntese, og selvom de kan udnytte pladsen effektivt i højden, skal de stadig bruge energi. Globalt fordøjer menneskeheden, hvad der svarer til 5*10^19 Joule om året. Tilsammenligning bruger vi 6*10^20 Joule om året på alt den energi vi brænder af udenfor kroppen. En bedre ide er at genbruge fosfor, og spise langt mindre kød.
@Anders Bentsen
Har du forstået ét eneste ord af min sidste kommentar?
@Anders Bentsen
Et Iceberg salathoved som vejer 300 gram indeholder 42 kcal energi. Det svarer til 0,04 kWh. Ni salathoveder indeholder dermed 0,36 kWh energi.
https://www.foodpal-app.com/en/calorie-table/p/iceberg-lettuce-fresh
Et salathoved tager typisk ca. 100 dage fra det plantes til det høstes. 100 dage er 2400 timer. En 20 W LED pære, som kører i 2400 timer bruger 48 kWh.
https://coststudyfiles.ucdavis.edu/uploads/cs_public/92/af/92af15bd-a003...
Man bruger derfor (med dine egne tal) 48 kWh energi og man får 0,36 kWh ud af det. Undervejs mister man 99,25% af energien, og tro mig, de bruger energi til andet end LED pæren.