Vesten overskrider endnu et tabu med kampvogne til Ukraine. Men det er Putin, der eskalerer

@Morten, det vi opnår ved at vente, er at vi tror at vi kan gøre Putin så langsomt og gradvist mere rasende, at han ikke pludseligt besutter sig for at trykke på den røde knap.

Men det er (et falskt) narrativ, fordi vi tror og bilder os selv ind, at han tænker ligesom os. Men det gør han ikke, for ellers havde han ikke startet denne krig, der for ham, og det russiske folk, er dybt rationelt, men for os det modsatte.

Vi lægger vægt på at vores lande har nogle faste grænser, endeligt besluttet og fastlagt efter WW2. Ja, faktisk allerede ved den Westfalske Fred. Putins Rusland har ingen faste grænser, men kan stadig ekspandere ved krig.

Vi lægger vægt på at vores soldater ikke længere må dø ikrig. Og hvis de gør er hver eneste dødsfald en katastrofe. For Putin er det bare statistik, uden betydning, og nødvendigt for at nå et politisk og militært mål.

Vi tror at atomvåben er ubrugeligt i krig, fordi det alene skal bruges som afskrækkelse. Og vi tror at Putin mener det samme. Men det gør han ikke. Det eneste der afholder ham fra at bruge dem, er Kina. Ikke os.

Og derfor skal vi give Ukraine de våben som vi har, og som de kan bruge. For det har ingen betydning for om Rusland vil bruge a-våbnet. Og det er heldigvis (langsomt) ved at gå op for Vesten.

Tyskland har den bedst mulige regering, og den ville ikke blive bedre af, at den kun bestod af SPD og De Grønne: Det ville blot gøre SPD endnu tungere at danse med.

Tyskland har leveret en betydelig hjælp til Ukraine omfattende alle registre, men altid først når nogle andre har taget det første skridt. Den ansvarlige for den politik er kansleren selv. Nu blev han igen sat under træktvang, denne gang af den franske præsident, og så besluttede Scholz i en fart, at man også kan sende Marderkøretøjer til Ukraine. Man kan være sikker på, at dette mønster vil gentage sig i spørgsmålet om de tungeste panserkøretøjer, kampvognene Leopard II.

SPD er det eneste regeringsbærende parti, som repræsenterer den position, at man gør for meget for at hjælpe Ukraine, - et standpunkt man deler med de to fløjpartier Die Linke og Die AfD. De tre partier repræsenterer samtidigt de aktuelt 25% af den tyske befolkning, der har samme synspunkt.

Det er uholdbart. Her hjælper kun at skrive skriften så tydeligt på væggen, at Rusland og Putin bliver klar over, at der udelukkende er et militært og sikkerhedspolitisk nederlag at hente i Ukraine og en varig svækkelse af de russiske stridskræfter. Oprustningen af Ukraine med vestlige våben er samtidigt begyndelsen på den sikkerhedspolitiske situation, hvor Vesten garanterer Ukraines suverænitet. Det lukker pacifisterne i SPD øjnene for, men det kan SPDs ledelse ikke gøre.

@Jørgen Mathiasen, 07. januar, 2023 - 01:22

Undskyld, men jeg efterlyser lige en lille afklaring.

Det er velkendt, at de tyske politiske partier rummer interne uenigheder. Der er givetvis folk inden for SPD, som mener, at man gør for meget for at hjælpe Ukraine, Men det er, så vidt jeg ved, ikke SPD´s holdning som parti? Hvis svaret er nej, så er dette heller ikke et synspunkt., som SPD repræsenterer som parti betragtet.

@Anders Thornvig Sørensen
Hvis man taler med to tunger, hvilket synspunkt har man så? Den ene eller den anden tunges synspunkt?
At Ralf Stegner (Schleswig-Holstein) læsper og ser sur ud, kan han ikke gøre for, men ordvalget tager han selv ansvaret for, og det er surt. Den afvisende holdning over for våbenhjælp har en anden stærk repræsentant i Forbundsdagen i Ralf Mützenich, formanden for fraktionen. (Det er allerede indarbejdet i algoritmen, således at navnet sammen med "Ukraine" er et søgeudtryk på Google. Man kan også søge på Kyivs borgmester, Lambrecht og hjelme, så vil man se, hvordan ukrainere og tyskere behersker sarkasme.)

Mindretallets synspunkt er ikke bare repræsenteret i Forbundsdagen, det har dybe rødder i SPD. Som spærreminoritet bevirker det, at Tyskland står i anden række, hvad den militære hjælp til Ukraine angår.

Jeg gætter på, at Machiavellis efterkommere, spindoktorerne, ville tale om stemmeoptimering. Anlægger man nogle af de kyniske betragtninger, som er stilen i den afdeling, så kan man glæde sig over, at SPD repræsenterer 25%-mindretallet, som ellers ville være foranlediget til at stemme på AfD og give dette parti en tung stilling i Forbundsdagen.

Tager man Lambrechs ord om Führungsmacht for pålydende, så er betragtningen, at SPDs ruslandspolitik i almindelighed kæntrede den 24 februar 2022, og at SPDs våbenpolitik, - det utroværdige mantra, »vi sender ikke våben ind i konfliktzoner«, hverken har været sandt eller holdbart. Under trykket af krigen er position efter position faldet, og før eller siden kommer der, således som FDP og De Grønne anbefaler sammen med unionen, Leopard II til Ukraine.

- Forsvarsministeren hedder Christine Lambrecht.

Send flere våben, de bedste vi har og Putin hjem. Det næste vi kommer til at sende, er mere end 20 mill. (det halve af Ukraines befolkning) Røde Kors pakker til Sibirien, om Putin vil tillade det! Stalin gav ikke vesten lov! Forstå dog de brutale og skånselløse ledere i Rusland!

@Jørgen Mathiasen

Tak for afklaringen. Det næste spørgsmål følger logisk: når Tyskland er så fodslæbende over for at hjælpe Ukraine militært, hvorfor skulle Tyskland så ikke også vise sig at være det i tilfælde af et russisk angreb mod NATO's baltiske medlemslande. Argumenterne for tysk fodslæberi ville i begge tilfælde være ens.

Præcisering. Den tyske regerings argument om at spare materiel til brug for NATO-forsvar, og derfor ikke levere materiellet til Ukraine, gælder selvsagt ikke, hvis NATO-lande bliver angrebet. Men jeg er ikke længere overbevist om dybden i dette argument, eller vigtigheden af det. Mere centralt forekommer argumenterne at stå om ikke at provokere Rusland eller drive landet til fortvivlelse; ikke sende tyske tanks i krig mod Rusland igen efter 2. Verdenskrig. Samt det hemmelige håb om en genoptagelse af de gamle forretningsforbindelser med Rusland. De argumenter kunne lige så vel bruges som tysk begrundelse for at lade østeuropæiske NATO-lande i stikken i tilfælde af et russisk angreb.

Vestens generelle fodslæberi, er dansen om den varme grød. Ingen vil gå først, for ikke at brænde sig, og ingen vil gå sidst, for så er der ikke mere grød tilbage.

Danmark gjorde først noget, da Tyskland besluttede sig. Det blev tydeligt med vores Stinger-missiler, hvor udløbsdatoen først var udløbet, og så kunne de ved et “trylleslag” opdateres i USA, og sendes direkte fra fabrikken til Ukraine.

Tyskland gør ikke noget uden at Frankrig gør det først. Og Frankrig er lidt mere modige, både pga. den fysiske afstand til Rusland, og fordi landet er atombevæbnet. Det giver i storpolitik, selvtillid.

Og USA skal sammen med GB gå forrest, men ikke så meget at Putin går i panik, og trykker på knappen.

Og så er der naturligvis de baltiske lande, og Polen, der hellere end gerne, ville have samtlige NATO-styrker udstationeret, i de fire lande. For de kender Rusland (ligesom Ukraine gør) og vil hellere starte WW3, end at blive sendt til Gulag i den meget kolde del af Rusland. Hellere risikere at død som frie mennesker, end at lide ihjel i Sibirien.

Det er vel i grove træk sagens kerne.

Anders Thornvig Sørensen
Spurgte 07. januar, 2023 - 10:45

- når Tyskland er så fodslæbende over for at hjælpe Ukraine militært, hvorfor skulle Tyskland så ikke også vise sig at være det i tilfælde af et russisk angreb mod NATO's baltiske medlemslande?

- De baltiske lande er i modsætning til Ukraine medlem af NATO. Derfor gælder en sætning som, "hver centimeter vil blive forsvaret" også for tysk sikkerhedspolitik. For ikke at lave alenlange forklaringer henviser jeg til den nylige forsyning af et Patriot-batteri fra Tyskland til Polen, og den ballade den polske regering fik ud af det. Mit private gæt er, at nu hvor Tyskland & USA accepterer det også, vil batteriet blive sendt videre til Ukraine. Der kan nævnes en del andre eksempler, som fx. udstationeringen af tyske soldater i Baltikum. Her kan Rusland ikke komme først.

- Det går for vidt at sige, at Tyskland er fodslæbende: SPD er. I dette konkrete tilfælde fordi Ukraine ikke er medlem af NATO. Dette argument har i de sidste 11 måneder været under ændring, og omvendingsmængden i den tyske opinion er 75%: De mener enten, at der gøres tilstrækkeligt eller at der skal gøre mere (25%) for at hjælpe Ukraine.

Tyskland koordinerer sin våbenpolitik nøje med USA, - jeg henviser her igen til det svar, præsident Biden gav til ukrainske journalister, da Zelenskij var i Washington. Tyskland har gjort det igen for et par dage siden i spørgmålet om troppepanser og Patriot.

Siden marts har det været min mistanke, og med den ”delvise mobilisering” blev det min overbevisning, at det eneste der kan forhindre en eskalering er at give Putin sin vilje. Uanset med hvad, og hvordan, vi støtter Ukraine, så vil udsigten til et nederlag få Putin til at eskalere.
Der mangler en fælles definition på, og kriterier for, hvordan man klassificerer kampvogne, panserkøretøjer og hvad man nu ellers ser af benævnelser. For mig ser det ud til at de nu lovede køretøjer bliver talt noget op, og ingen af dem kommer i nærheden af en moderne ”Main Battle Tank” (MBT). Udtalelsen, om den Franske AMX-10 RC: ”Til gengæld er den oprindeligt udrustet med en uhørt slagkraftig 105 millimeter kanon” er dubiøs. ”Oprindeligt” er tilbage i 1970’erne, og da var det en kraftig, men ikke uhørt kraftig, kanon. Jo, på så let et køretøj var det nok, men i dag skal dens penetration, 350mm rent pladestål, sammenlignes med de 450mms penetration som Leo 2s 120mm kanon giver.
Med det sagt så er Marder, Bradley og AMX-10 RC alle 3 kapable køretøjer. Giv dem nu nogle rigtige MBT’er også.

Jacob Nielsen 6. jan 2217:
Det er stærkt fordrejende at hævde at Rusland ikke respekterer grænser til forskel fra vestlige lande som respekterer grænser. De grænser der blev fastlagte efter 1945 i Europa er ændret voldsomt efter 1990´erne. Grænser i verden er i de sidste 75 år igen og igen blevet overtrådt - både fysik/ geografiske og mere immaterielle - af vestlige stormagter og andre naturligvis.

Det spil som er i gang i Ukraine er et imperialisme-spil. Imperialisme-magterne har et ansvar for det. Ikke-imperialisme magter bør sætte hælene i og stoppe dette spil. Men hvordan?? Måske er det det Tyskland forsøger!? Måske burde Europæiske magter slutte sig sammen om at afvikle imperialisme hos---- Ingen nævnt ingen glemt! Måske er militær nødvendigt!? Menneskelig forstand / klogskab er i hvert fald, Og mon ikke vi mere mangler det sidste end det første.

@Jørgen Mathiasen, 07. januar, 2023 - 12:52

Men så længe fodslæberne inden for forbundskanslerens parti kan danne en blokerende minoritet, har jeg lidt svært ved at se forskellen mellem fodslæberi i dette parti og fodslæberi hos Tyskland som helhed- ?

Man siger, at hver en centimeter af NATO vil blive forsvaret, men mener man det også, hvis situationen virkelig opstår. Eller finder man en eller anden undskyldning., såsom nødvendig tilbagetrækning til prioriterede strategiske områder, hensynet til deeskalering, osv. Kreativiteten mht. officielle undskyldninger er der efterhånden eksempler på.

Rusland har allerede lavet én gang væbnede indfald på estisk område, uden at det fik nogen som helst konsekvenser. Det var for nogle år siden, under Obamas sidste periode som USA's præsident, da Estland havde fængslet en russisk spion. Rusland lavede et kommandoraid ind på Estlands side af grænsen og tilfangetog en estisk grænsevagt, som russerne hævdede opholdt sig ulovligt på deres område. Derefter blev han udvekslet med den russiske spion.

@ Fin Egenfelt : Ruslands angreb på Ukraine er i et nummer for sig , i det at formålet er/var at udslette Ukraines eksistens og Identitet. Det er en ondskab vi ikke har set siden kommunisme og nazisme, da de delte Polen imellem sig. At grænserne i Europa ændrede sig med kommunismens sammenbrud, bortset fra Jugoslavien fredeligt, har intet med sagen at gøre. Det drejer sig om ændre grænser med krig, heri ligger Ruslands overtrædelse af den internationale orden , der kom efter 2 verdenskrig.

Anders Thornvig Sørensen
07. januar, 2023 - 13:28

Det er selvfølgelig lidt specielt at diskutere spærreminorieteter med en dansker, når man tager Det radikale Venstres historie i betragtning. Man skal være opmærksom på, at en kansler kan afsættes, og de 75% er som nævnt repræsenteret af et flertal i Forbundsdagen.

Resten, synes jeg, bliver for spekulativt. Vi har tidligere været enige om, at vestbindingen er én af de piller Forbundsrepublikken hviler på, og det har SPD accepteret siden Willy Brandt og Helmut Schmidt. - Det er netop dette krav, som udelukker Die Linke fra en regering i BRD.

SPD (i nutiden) nægter ikke at levere våben; partiet er bare hverken de første eller de sidste, som handler.

@Jørgen Mathiasen, 07. januar, 2023 - 14:18

Vestbindingen er anerkendt. Men man skulle nødig ende dér, hvor europæerne har et ønske til Tyskland og går direkte til USA for at få ønsket opfyldt.

Anders Thornvig Sørensen
Er jeg enig i, men man skal også lige kigge på Tysklands økonomiske interesser. Europa er fuldstændigt afgørende - i øvrigt også i kulturel forstand, hvis man må have lov til at bruge en kategori, marterialister ellers afskyr.
Hvad enerig angår, henviser jeg til den aftale, Tyskland netop har indgået med Norge. Det nordiske broderland har nu en strategisk betydning for Tyskland, som rangerer blandt de allerøverste.
Det skal Rusland ikke blande sig i.

ugh - materialister.

@fin egenfeldt

Du er meget opsat på et imperialisme-spil, som formentlig ikke eksisterer. Ukraine har en selvstændig holdning, som vi bør respektere - de kæmper en modig kamp for at vriste sig fri af russisk kolonial indflydelse, og jeg finder det lidt ubehøvlet at nedgøre deres kamp til en kamp mellem imperier, når det er deres egen kamp mod et imperium, der ønsker at udslette dem.

At vi - i fuld overensstemmelse med FNs regler - støtter Ukraines forsvarskamp, gør det ikke til en kamp mellem imperier. At mange er glade for at se Rusland falde hårdt, gør det ikke til en kamp mellem imperier.

@Deutschland

Hvordan forestiller tilhængerne af fortsat at støtte op om USA militære støtte til Ukraine at krigen kan ende ?

Det svar vil jeg gerne se nogen bud på.

Ukraine kan som sagt ikke besejre Den Russiske Konføderation. Det er en farlig illusion og fysisk fuldstændigt umuligt.

Jo længere krigen varer jo mere sikkert sidder Vladimir Putin på magten i Den Russiske Konføderation. Russerne rykker sammen om deres leder, som vi andre vil gøre det, hvis de føler at deres nationale eksistens trues.

Den Russiske Konføderation kan ikke komme til at herske over Ukraine efter dette overfald, for de vil være ude af stand til at kontrollere et besat Ukraine. Det vil blive Den Russiske Konføderations Vietnam eller Afghanistan en endeløs katastrofe, som vil ruinere Den Russiske Konføderation og gøre hele denne stat til en stat, som med tiden mister pladsen som en stormagt eller bare en regional stormagt.

En ruinering af Den Russiske Konføderation er et mareridt for Europa, for ud af det kan komme nye krige og Kernevåben i tusindvis som bliver til en handelsvare eller til en del af nye konflikter i et ødelagt og af borgerkrig opløst Rusland.

Men Den Russiske Konføderation reagerer på det amerikanske forsøg på at trække Ukraine ind i en US koalition, fordi Den Russiske Konføderation opfatter dette som en trussel mod Rusland selv. Det er ikke kun USA, som har Monroe doktriner. I Kreml kan man tale om en aggressiv og totalitær omvendt Monroe Strategi- Rusland har en interessesfære, som rager ind over nabolandene og hvor grænsen for denne går, det fremstår pt. temmelig uklart.

USA vil aldrig acceptere, at Mexico tilslutter sig en kinesisk eller en russisk militær alliance. Det ville udløse en amerikansk militær intervention omgående. Således fungerer Monroe doktrinen for tiden i den vestlige hemisfære altså USA, Canada, Mellemamerika, Caribien, Sydamerika og måske Antarktis.

Den Russiske Konføderation vil derfor med stor sandsynlighed fortsætte denne krig udi det uendelige. År efter år vil gå, og Ukraine vil ende som en fuldstændig destrueret nation. Se hvad der er sket i Syrien. Se hvad der er sket i Afghanistan. Se hvad der er sket i Irak. Alle fjerne nationer, hvor USA i det første tilfælde undlod at gribe ind mod Assads diktatur og i de to andre tilfælde hvor US militære operationer for at udskifte regimer har ført til kaos og ødelæggelse af såvel Afghanistan og Irak.

Den Russiske Konføderation og det er ikke kun Putins parti Forenede Rusland vil ikke finde sig i at blive degraderet til en udgave af en vestlig koloni i Afrika, hvor USA kan vade ud og ind af døren efter egne militære motiver. Russerne advarede i December 2021 USA, om at de ikke ville tolerere at USA De facto forvandlede Ukraine til en militær base for amerikanske interesser. Hvad blev der svaret på denne henvendelse ?

Denne krig er ikke i DE´s interesse. Alle der her har så travlt med at foreslå den ene våbentransport efter den næste som sendes til Ukraine bør spørge sig selv.

Er jeg rede til at risikere udbruddet af en 3. Verdenskrig med alt hvad det indebærer for Europa og for Danmark ?

Er jeg rede til at støtte at byer som Sankt Petersborg i fald en 3. Verdenskrig udbryder, at denne smukke kulturperle af en europæisk storby med dens befolkning af almindelige og civile russere som dig og mig, at de udslettes som følge af luftkrig eller endnu værre anvendelse af Kernevåben ?

Jeg er ikke til sinds at lægge ryg til en sådan politik.

Hvordan skal Ukraine kunne blive et medlem af EU og af NATO, hvis denne konflikt og krig fortsætter i mange år frem ? Det er fuldstændig vanvittigt at udvide NATO med nationer, som ikke har afklaret grænser og som er involveret i lokale krige og konflikter. Ligeså med Ukraines EU medlemskab- Det kan ikke lade sig gøre i praksis og Ukraine er milevidt fra at opfylde kriterierne for et EU medlemskab.

For mig at se kan et EU medlemskab for Ukraine først komme reelt på tale, når Vestmagterne og Den Russiske Konføderation har genopbygget nogenlunde tålelige relationer til hinanden og det ligger godt nok langt ude i fremtiden.

De tåbelige forsøg på at spille medlemskabskortet for Ukraine kan ende med at Ukraine selv bliver skuffet og desillusioneret, når det går op for befolkningen, at forhandlingerne om et medlemskab bliver en ligeså lang affære som Tyrkiets forsøg på at blive optaget i EU.

USA trækker i trådene for at få Ukraine baglæns ind i NATO eller i en kommende koalition af satellitstater, som skal dække USA interesser langs med den kinesiske silkevej fra Sortehavet til Det Fjerne Østen med det formål at inddæmme den største trussel mod USA´s hegemoni Kina. Det er slet ikke sikkert, at NATO eksisterer om 10 år. Donald Trump og fløje i både Det Republikanske Parti og hos Demokraterne ønsker at USA engagement i Europa at det skal være fortid. Donald Trump har sagt det som er en offentlig sandhed, at USA kan komme til at nedlægge NATO og vælge at varetage USA´s stormagts interesser via nye koalitioner på egen hånd uden de europæiske nationer.

Det bedste der kan gøres i den nuværende forfærdelige situation med det russiske brutale overfald på Ukraine er:

At få denne krig afsluttet med en våbenhvile som i første omgang fryser fronten hvor den er nu. Hver dag med fortsat krig indebærer tab af menneskeliv ødelagte eksistenser og fuldstændig ødelæggelse for årtier frem i hele Regionen både på Ukrainsk og på den anden side af frontlinjen. Frontlinjen nu minder om Slaget ved Verdun 1916 og Slaget ved Somme 1916. En ødelæggelseskrig kommer til at trække lange lange spor udi fremtiden.

Intet nyt fra Vestfronten af Erich Maria Remarque læs denne fortælling lidelserne er endeløse og forfærdelige både for franskmænd og tyskere som de nu er forfærdelige for ukrainerne og for de unge russiske rekrutter hvis liv forspildes og ødelægges i en meningsløs krig. På begge sider må fædre og mødre søskende og børn sig farvel til deres søn og datter og bror og søster og deres egne børn. Familier splittes og ødelægges i krigens destruktive spor. Krig er aldrig heroisk Krig er forfærdeligt.

Dernæst at få genoplivet FN som institution. Den Russiske Konføderation skal ikke smides ud af Sikkerhedsrådet. FN skal på banen for at etablere en international zone for Luhansk og Donetsk republikkerne. De russiske og ukrainske militære styrker skal trækkes ud af hele området. En international styrke under FN mandat overtager forvaltningen af områderne. Der banes vej for en folkeafstemning, hvor den oprindelige befolkning i begge regioner stemmer om: vil vi til Ukraine eller vil vi til Den Russiske Konføderation. Hele processen kræver at såvel Ukraine som Den Russiske Konføderation godkender og accepterer resultatet af en sådan folkeafstemning. Derefter skal der trækkes en grænse, som får begge regionerne til at hænge sammen.

Såvel Ukraine som Den Russiske Konføderation skal skrive under på en FN garanteret mindretalsbeskyttelse af de folkegrupper, som er mindretal ( ukrainere og russere ) på hver side af den nye grænse.

Modellen blev anvendt i Sønderjylland i år 1920: Den er et symbol på at den over tid kan skabe mere fredelige relationer mellem nationer, der har ligget i krig og konflikt med hinanden i årtier.

Ukraine skal have en sikkerhedsgaranti med stormagternes involvering Kina, Den russiske Konføderation, USA og eksempelvis Indien. Hvor Ukraines uafhængighed og selvstændighed er indskrevet. Omvendt skal det ligeså sikres, at der ikke sker en militarisering af områder tæt på selve Den Russiske Konføderation. Ukraine skal ikke optages som medlem af NATO punktum.

Krim skal anerkendes som en del af Den Russiske Konføderation mod at russerne respekterer nationale mindretal på øen som ikke er russere.

Jeg anser denne krig som den største tragedie i Europa siden år 1945 fremprovokeret at Kreml Regimets overfald på et naboland, som de ser ud til ikke at ville acceptere eksistensen af. Men det russerne har gjort svarer til at føre borgerkrig og krigsforbrydelser mod egen befolkning. Det vil sætte sig dybe spor i forholdet mellem ukrainere og russere i mange årtier frem. Det bliver et hovedbrud for Europa: for vi må stå fast på, at krigsforbrydelser begået på begge sider i denne krig at de forfølges og straffes retsligt, så vidt det er muligt. Der er ingen forældelse for de krigsforbrydelser, som vi har set beviser på i Irpin og i Kharkiv og i Bakhmut.

Men husk der kommer en tid efter Vladimir Putin og relationen til Den Russiske Konføderation er afgørende for sikkerheden i alle de europæiske nationer. Derfor gælder det nu om at om at undgå et ragnarok ved at Den 3. Verdenskrig bliver fortsættelsen af denne krig og ved at vi i første omgang får talt med russerne om de helt akutte farer for anvendelse af Kernevåben eller miltære skærmydsler ved grænserne til NATO lande, som har potentialet til at kunne udvide denne krig endnu mere.

Den største fredsdividende for Europa er hvis Den Russiske Konføderation slår ind på den modsatte kurs af det nuværende Regime i Kreml. Den Russiske Konføderation og det russiske folk er en del af den europæiske familie og ikke en koloni som vi kan træde på og behandle som skidt.

Jeg er fortsat tilhænger af fordømmelse af det russiske overfald på Ukraine.

Jeg støtter alle civile indsatser og humanitære indsatser, som kan lindre lidelserne for det stakkels ukrainske folk.

Jeg støtter at vi modtager flygtninge fra Ukraine og giver dem ophold på ubestemt tid fremover med ret til at tage uddannelse søge arbejde og etablere et liv i et samfund, som for tiden endnu ikke er i krig.

Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere forsøg på at tillægge russere, som bor her i Vesten og for sin sag skyld i Rusland en kollektiv skyld for Regimets misgerninger. Russerne er såfremt de ikke åbenlyst støtter Kreml Regimet velkommen her.

Militær støtte til Ukraine - nej det er for vidt gående i den nuværende situation. Forsvarsvåben som den vi sendte i første omgang OK men vi skal ikke til at forvandle Ukraine til et våbenarsenal der kan true hele Verdensfreden.

VH
KFK

@Council on Foreign Relations

Følgende You Tube kanal kan jeg anbefale at følge

hvis du interesserer Dig for Udenrigspolitik og Sikkerhedspolitik.

https://www.youtube.com/@cfr/videos

VH
KFK

For demokrati og frihedens skyld, er der kun et at gøre. Vi må for alt i verden sikre demokratiets sejr og tyraniet. Hvad ander er der at sige, hvad andet er der at gøre, intet!
Vi vil demokrati, Ukrainerne vil demokrati, Putin og han kumpaner vll det modsatte. Vi skal aldrig lade tyranerne vinde. Vi skal, med alle midler, støtte Ukrainerne i deres retfærdige frihedskamp, sådan som vi selv fik hjælp under 2. verdenskrig.

Kim Folke Knudsen -
jeg har ofte været relativt enig i mange af dine kommentarer her på sitet, men dine sidste 2 her i tråden - føj.
Lad mig i øvrigt lige minde om, at USA ikke kunne tabe i Vietman og nabostater - ups det gjorde de så alligevel.
USSR kunne ikke tabe i Afghanistan - ups det gjorde de så alligevel.
Og ja - nazisterne blev besejret i Europa i 1945 på grund af USAs hjælp - men selv uden den havde de ikke vundet, for den folkelige modstand og dens evne til at vinde "hearts and minds" er et superstærkt våden - og guderne skal vide, ukrainerne har det i overmål.

Jeg burde næsten lade Kim Folke Knudsens usammenhængende og vrøvlende indlæg stå uimodsagt, stå som en påmindelse om at "landsbytosser" også findes blandt eftertænksomme og reflekterende mennesker.
Jeg er egentlig glad for dette indlæg, det er en bekræftelse af det som Kim og andre Putin tilhængere altid antyder, men ikke direkte prøver at argumentere for.
Det er som om, at Kim nu giver den fuld skrue med alt det indestængte.

Kim skriver: "Hvordan forestiller tilhængerne af fortsat at støtte op om USA militære støtte til Ukraine at krigen kan ende ?"

Underligt spørgsmål at stille når nu artiklen handler om at Frankrig åbner op for levering af lette kampvogne og tvinger Tyskland til også at levere.
Det er jo ikke kun USA der leverer våben til Ukraine.
At USA vil støtte vestlige demokratiske værdier i Europa ser jeg kun som et gode.
Hvordan krigen vil ende er svært at forudsige, men så længe Ukrainerne vil kæmpe, så skal de have alle de våben de europæiske lande kan undvære og alle de våben USA kan undvære.
Resultatet vil forhåbentlig være, at Putin regimet får så store omkostninger ved dette at det i en lang årrække ikke kan udgøre en risiko i Europa, men også i Afrika, hvor Putin regimet også er involveret i konflikter.

Kim skriver "Ukraine kan som sagt ikke besejre Den Russiske Konføderation."

I hele indlægget fra Kim skriver han henholdsvis den russiske konføderation, russere eller Rusland.

Det fortæller at Kim ser et samlet Rusland bag dette forbryderiske overfald på et naboland.
Det er forkert. Adspurgt anonymt er en stor del af russerne imod at slagte det de kalder er broderfolk, derfor er de handlinger vi ser fra Russisk side ikke andet end en diktators handlinger, derfor kalder jeg den handlende russiske part for Putin regimet, ligesom der i Syrien er Assad regimet.

Hvad Kim definerer som at besejre Putin regimet, ved jeg ikke.
Hvis det handler om at slå den invaderende part tilbage, så har Ukrainerne vist at deres hær er en del mere moderne og tidssvarende end Putins hær.
Så det tror jeg fuldt og fast på at de kan. Så længe Ukrainerne tror på det og vil kæmpe for deres eget land, så længe skal det mål understøttes.
Hvem siger egentlig at Ukraine ikke kan besejre Putins hær?
Er det Kim eller hans venner?

Kim skriver: "Jo længere krigen varer jo mere sikkert sidder Vladimir Putin på magten i Den Russiske Konføderation. Russerne rykker sammen om deres leder, som vi andre vil gøre det, hvis de føler at deres nationale eksistens trues."

Det er et godt eksempel på noget af det vrøvl der kommer frem i indlægget.
Der har i alt den tid Putin har haft magten ikke været så meget inddirekte kritik af ham som nu.
Hans aftale med middelklassen om fred og sikkerhed i bytte for uindskrænket magt smuldrer og vil smuldre mere og mere i takt med at økonomien smuldrer og middelklassens drenge bliver kaldt til slagtebordet.
Han har ikke stået i en værre situation end han gør nu.

Kim mener åbenbart at Ruslands eksistens trues. Mener den almindelige russer nu også det og af hvem?
Det er selvopfundet vrøvl.
Den største trussel mod Rusland lige nu er Putin regimet og det ved de fleste i Vesten og helt sikkert en del russere.
Så russerne rykker ikke tættere på Putin. Tværtimod.
Desværre har Putin kvalt enhver opposition, så det er svært at se hvilke handlemuligheder de utilfredse russere har.

Kim skriver: "En ruinering af Den Russiske Konføderation er et mareridt for Europa, for ud af det kan komme nye krige og Kernevåben i tusindvis som bliver til en handelsvare eller til en del af nye konflikter i et ødelagt og af borgerkrig opløst Rusland."

Det er et udfald af mange. Et til argumenterne opfundet scenarie. Ingen af os har mulighed for at forudsige fremtiden.
Det kan også være at Russerne samlet sig om en ny leder, om en ny måde at lede landet på.

Borgerkrig ser jeg ikke som det mest sandsynlige. Jeg har ikke opfattelsen af store interne spændinger i Rusland blandt de forskellige regioner.

Ruineringen af Rusland står Putin for og en eventuel sikring af at dette ikke sker ville indebære, at alt støtte til Ukraine skulle ophøre og at de fleste sanktioner skulle ophøre. Det vil betyde at Ukraine og Ukraines befolkning skulle ofres.
Det går imod mine værdier og overbevisninger.

Kim skriver: "Men Den Russiske Konføderation reagerer på det amerikanske forsøg på at trække Ukraine ind i en US koalition, fordi Den Russiske Konføderation opfatter dette som en trussel mod Rusland selv."

Hvilken koalition og hvad menes der med at trække?
Er det Nato? Nato er en forsvarsalliance, som godt nok har USA som medlem, men også en del andre medlemmer, heriblandt 2 kommende medlemmer, Finland og Sverige.

Ukraines befolkning har flere gange tilkendegivet at de ønsker en demokratisk og vestlig orienteret regering og præsident.
Det har de nu og det betyder at der arbejdes mod større tilknytning til vestlige demokratiske lande. Alt andet vil være et svigt af det mandat der er givet.
Så jeg ser ingen blive trukket mod noget de ikke vil.
Nuvel, der er vel mindretal der ønsker en anden retning, men sådan er det jo med demokrati, flertallet bestemmer.

Hvad Putin regimet opfatter som en trussel er svær at kontrollere, det er vel det du advokerer for Kim, at hvis vi handler på en bestemt måde, så styrer vi Putin i en bestemt retning?
Det mener jeg er en fejlslutning da Putin ikke agerer rationelt, så vi kan ikke styre ham i en bestemt retning. Det er forsøgt før. Derudover mener jeg heller ikke, at vi skal ofre Ukraine for at tækkes en magtfuldkommen diktator.

Det går imod mine værdier og overbevisninger.

Kim skriver: "USA vil aldrig acceptere, at Mexico tilslutter sig en kinesisk eller en russisk militær alliance. Det ville udløse en amerikansk militær intervention omgående."

Hvad skal vi med dine gætterier om et urealistisk scenarie?

Whataboutism er hvad det er og det bruges når man ikke har argumenter.

Derudover er det igen nogle fremtids fantasier som kan have tusinde udfald.

"År efter år vil gå, og Ukraine vil ende som en fuldstændig destrueret nation. Se hvad der er sket i Syrien. Se hvad der er sket i Afghanistan. Se hvad der er sket i Irak."

Endnu mere whataboutism.

Ikke sammenlignelige konflikter/krige.
Igen fremtids gætterier/vrøvl.

"Russerne advarede i December 2021 USA, om at de ikke ville tolerere at USA De facto forvandlede Ukraine til en militær base for amerikanske interesser. Hvad blev der svaret på denne henvendelse ?"

Hvad Putin regimet og måske også Kim mener med ovenstående er ganske forvirrende.

Putin regimet har ikke magten i Ukraine og kan ikke bestemme over hvad Ukraine gør. Lige så lidt som at Putin bestemmer over hvor mange danske soldater der er i de baltiske lande.

Længere nede i dit indlæg beskriver du så, at USA er ved at forlade Europa og Nato. Så hvad er det Kim?
Øget tilstedeværelse med baser i Ukraine eller mindre tilstedeværelse i Europa?

Usammenhængende vrøvl.

"Denne krig er ikke i DE´s interesse. Alle der her har så travlt med at foreslå den ene våbentransport efter den næste som sendes til Ukraine bør spørge sig selv.

Er jeg rede til at risikere udbruddet af en 3. Verdenskrig med alt hvad det indebærer for Europa og for Danmark ?"

Krigen er i ingens interesse. Kun Putin regiments interesse.

Krigen viser absolut ingen tegn på at brede sig, så den risiko er ganske lille.
Det er igen fremtids fantasier uden hold i det vi ved nu. Det kan jeg ikke se er et argument for ikke at levere våben til Ukraine.

Senere nævner Kim kernevåben, men selv Putin er stoppet med at true med det. Nu er det bare de danske Putin tilhængere der gør det.

Det er ikke noget jeg frygter mere end før krigen.

Hvad angår Kims udtalelser om medlemskab af Nato og EU, så er jeg enig.

Det er ikke realistisk på nuværende tidspunkt.

Nato forbyder medlemskab af nationer som er i konflikt.

Ukraine opfylder ikke alle basale kriterier for EU medlemskab.

Hvad angår løsningsforslag til fred, så er det en yderst tiltalende model Kim oplister. Udover ingen folkeafstemning på Krim?

Tiltalende men fuldstændig urealistisk, så længe Putin er ved magten. Han kan jo ikke afgive en centimeter er det besatte Ukraine frivilligt og vil aldrig tillade frie afstemninger.

Igen kommer der fremtidsforudsigelser om 3 verdenskrig og atomkrig. Hvilket jeg har tilkendegivet min holdning til.

"Ukraine skal ikke optages som medlem af NATO punktum."

Det bestemmer du så heldigvis ikke Kim.
Hvis Ukraine havde været medlem, så var denne krig undgået.

"Den Russiske Konføderation og det russiske folk er en del af den europæiske familie og ikke en koloni som vi kan træde på og behandle som skidt."

Koloni?
Træde på?

Bruger du disse ord om et regime der slagter civile dagligt imens den almindelige russer ikke risikere et missil i hovedet?

Hold nu op!

Der er ingen anden end Putin der træder på Ruslands befolkning.
Rusland er ingen koloni, ved du overhovedet hvad en koloni er?

"Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere forsøg på at tillægge russere, som bor her i Vesten og for sin sag skyld i Rusland en kollektiv skyld for Regimets misgerninger."

Hvem gør det?

Alt i alt et laangt forvrøvlet indlæg som de fleste vil kunne se er noget nonsense, whataboutism og fyldt med stråmænd.

@Thomas Andersen

Af hjertet tak. Kim skriver ofte disse lange indlæg, som det er svært at svare på, netop fordi de er så lange. Tak fordi du tager dig tiden til at besvare så mange punkter og for at påpege, hvor usammenhængende det fremstår.

Jeg har kun et enkelt anke mod dit indlæg - forslaget om folkeafstemninger i Donbas er velment men idiotisk, fordi det er en accept og anerkendelse af Putins løgne om overgreb på russisktalende. At gå med på løgnen er ikke en tiltalende løsning - det er en hån. Især efter snart et årtis russisk besættelse - med Exodus af ukrainere og tilflytning at russere - og tusindvis af dødsfald baseret på løgnen.

En opfordring til Kim om at skrive kortere indlæg, hvis han reelt ønsker en debat.

@ Lasse

Selv tak for dine egne gode indlæg om emnet. Det er vigtigt at modsige disse personer som åbenbart er fanget i et kaninhul af konspirationer og løgne.

Jeg står nu ved, at afstemninger i de pågældende områder er noget jeg ser en god ide i.
Det kan fremtidssikre en kommende fred.

Afstemningerne skal selvfølgelig være blandt de der før 2014 boede i de pågældende områder, sikret af FN og sikre en beskyttelse af eventuelle Russiske og Ukrainske mindretal. En model som vi så ved den dansk tyske grænse, ville være et stort ønske.

Dog er det på nuværende tidspunkt også dybt urealistisk og kan betegnes som et drømmescenarie.

Putin regimet og med stor sandsynlighed dem der erstatter ham, vil aldrig gå med til sådan en model.

Men derfor kan man godt have muligheden i tankerne, hvis nu der skete noget radikalt i Rusland.

@Thomas

Det er fair, men prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: "Har jeg på noget tidspunkt overvejet en afstemning langs hele den ukrainsk-russiske grænse - på BEGGE sider af grænsen?"

Hvis svaret på det spørgsmål er nej, så er du en lille smule nede i samme kaninhul som andre debattører. Hvorfor er det kun i Ukraine, at der skal være afstemninger? Svaret er ret enkelt - fordi vi har talt så meget om Putins løgne, at vi har flyttet os i den retning af den løgnagtige udlægning, at lige præcis her er der et problem, som vi bliver nødt til at adressere. Og det er bullshit.

Spørgsmålet om folkeafstemninger:
De vestlige lande har omhyggeligt være uklare med hensyn til krigsmålet, og derfor spekuleres der mange steder over, hvad det er. Måske ved ingen det - den tyske kansler nøjes med at sige, at »russerne ikke må vinde krigen«.

Så længe der kæmpes, bliver der ingen folkeafstemninger, og vi ved ikke, hvad en fredsløsning skal gå ud på. Den vil involvere de vestlige landes garanti for Ukraines suverænitet og territoriale integritet, og hvis ikke de vestlige lande støtter Ukraine militært og finansielt til sidste russiske soldat er hældt ud, implicerer det en deling af Ukraines territorium.

@ Lasse

Nej, men forskellen på hele den Ukrainske grænse og de omtalte regioner er mange.

Under de omstændigheder jeg nævner er jeg ikke i tvivl om at afstemningerne ville vise et flertal for at være en del af Ukraine.

Ved enhver konflikt skal man være villig til at give og tage for at opnå fred. Hvis afstemninger garanteret af FN var det der skal til for at afslutte en konflikt, så er det en lille pris i mine øjne.

Dog skulle ikke alene afstemningerne være garanteret af FN, men borgernes sikkerhed skulle også være sikret af FN styrker.

Ovenstående kommer dog ikke til at ske så længe Putin er ved magten.

@ Jørgen

Helt enig i det sidste du skriver.

Eventuelle afstemninger skal først foretages når Rusland har overgivet sig og som en slags prævention mod yderligere konflikt på grænsen og cementering af befolkningens ønsker.

Enhver demokrat er vel ikke bekymret for at spørge folket.

Mon ikke, at Putin snart erkender, at hans "særlige militæroperation" i Ukraine har slået fejl - og begynder en tilbagetrækning?

Spurgte jeg, godtroende og naivt.

@Freddie, ja, jeg gætter på det modsatte, altså en totalmobilisering. Putin kan ikke tåle at tabe. Til gengæld behøver han heller ikke at vinde. Det eneste han reelt mangler, er tid., hvis rygterne om hans helbredstilstand vel at mærke er korrekte.

Thomas Andersen skrev 08. januar, 2023 - 11:35:
»Enhver demokrat er vel ikke bekymret for at spørge folket.«

Thomas, det er ikke nogen entydig formulering. Hvis den betyder, at der er demokrater, som altid anser folkets mening for at være højeste dom i en sag, og andre (demokrater), som ikke gør, er jeg ikke i tvivl om, at det rammer sandheden.

Briterne traf i 2016 en afgørelse om deres forhold til EU, som har ført til kaotiske tilstande i regeringspartiet, et tab i bruttonationalproduktet, - for ikke at nævne den nationaløkonomiske brandstiftelse Liz Truss nåede at lave, og en række andre ulemper for hele det britiske samfund.
Hvis man alligevel kalder den slags for visdom, så er der ikke enighed om, hvad dette er, og mindst halvdelen af det britiske parlament gruer for at stille vælgerne det samme spørgsmål én gang til. Det er tabu at sige, at vælgerne traf en tumpet afgørelse.

@Jørgen Mathiasen; 08. januar, 2023 - 11:21

“ De vestlige lande har omhyggeligt være uklare med hensyn til krigsmålet, og derfor spekuleres der mange steder over, hvad det er. “

Såvidt Ukraine regnes til et vestligt land, har Zelinsky sat målet til en tilbageerobring af Donbas og Krim, og Scholtz tilslutter sig med at sige, at »russerne ikke må vinde krigen«..

Som kampene forløber ser målet ud til, at være funderet i håb.

Der har været afholdt folkeafstemning, som ikke anerkendes i vest, begge steder, så en deling af Ukraine foreligger … måske de vestligste oblaster også skal have særstatus.

@ Jørgen

Jeg er selv tilhænger af en balance gang imellem direkte og repræsentativt demokrati.

Jeg ville mene, at visse borgerforslag godt kunne komme ud til en direkte afstemning fx. samtidig med kommunal eller folketingsvalg.

Dermed mener jeg at vi godt kunne have mere direkte demokrati i Danmark.

Brexit er et godt eksempel på, at det repræsentative demokrati kan modarbejde det direkte demokrati. Der gik år med uenighed blandt de folkevalgte før folkets vilje blev gennemført.

Hvis Briterne har fortrudt, så skal de selvfølgelig have mulighed for at stemme om det igen, men der må være en vis "karens" periode hvor man lever med det man har stemt om.
Måske afhængig af hvor stor og omfattende en beslutning det er.

Men det er vist en afstikker fra emnet.

@ Freddie

Jeg håber du får ret.
Alt andet er ubærligt.

"Der har været afholdt folkeafstemning, som ikke anerkendes i vest"

Ja, selvfølgelig. Afstemningerne var åbenlyst forfalskede, så her i Vesten er det kun folk, der sidder med skyklapper på foran et TV stillet ind på Russia Today, der anerkender dem.

Det der med mulig opdeling af Ukraine er endnu en tynd omgang russisk propaganda-te. Det er så dumt, at det nærmer sig satire.

En fred, der ikke er et rent og skært diktat fra Putins side, forudsætter efter al sandsynlighed, at han må se i øjnene ikke at kunne vinde en militær sejr. Det må antages, at det punkt hurtigst og med mindst menneskelige og materielle omkostninger for den angrebne part, Ukraine, indtræffer med mest mulig effektiv hjælp til Ukraine. Det er påfaldende, at de, der kritiserer våbenhjælp til Ukraine for at forlænge krigen og øge de menneskelige og materielle omkostninger for Ukraine åbenbart ikke kan se sagen fra dén synsvinkel.

Ib Gram-Jensen, 09. januar, 2023 - 09:28

Enig, og til det sidste har jeg en tilføjelse. Den officielle russiske reaktion på USA's nylige tilsagn om våbenhjælp til Ukraine bestod i, at man fra Ruslands side beklagede den forlængelse af ukrainernes lidelser, som våbenhjælpen ville medføre.

Bag en uklædelig maske af påtaget "medfølelse" er der simpelthen tale om russisk og prorussisk pral over de menneskelige og materielle skader, som Rusland påfører det angrebne land.

Der er et aspekt af Ruslands invasion af Ukraine, som jeg synes fortjener at blive fremhævet lidt mere, end det er sket hidtil.

Kilde: De Forenede Nationers Uafhængige Undersøgelseskommission i Ukraine:

"Update by the Chair of the Independent International Commission of Inquiry on Ukraine, at the 51st session of the Human Rights Council", 23. sept. 2022.

Citat: "The Commission has documented cases in which children have been raped, tortured, and unlawfully confined."

Videre: "Children have also been killed and injured in indiscriminate attacks with explosive weapons. The exposure to repeated explosions, crimes, forced displacement and separation from family members deeply affected their well-being and mental health."

Lidt højere oppe i teksten beretter undersøgelseskommissionen, at ofrene for besætterens seksuelle og kønsbaserede vold aldersmæssigt ligger i spektret fra fire til 82 år. Med andre ord har Ruslands besættelsesstyrker i Ukraine begået seksuelle overgreb mod indfødte ukrainske børn i alderen fra fire år og opefter - og det er vel at mærke kun de tilfælde, som undersøgelseskommissionen har dokumentation for.

@Anders Thornvig Sørensen

Jojo, men hvad med nazier i Ukraine og korruption i Ukraine og den slags? De er jo faktisk selv ude om det, når de er så dårlige mennesker.

At tale om Ruslands forbrydelser uden at nævne et eller andet irrelevant om Ukraine i samme ombæring er ikke en nuanceret tilgang til den folkemorderiske invasion.

Og så stopper sarkasmen i den her omgang. De to ovenstående afsnit er selvfølgelig ikke min holdning, men derimod en parodi på nogle af de indlæg, som visse debattører herinde forbløffende nok kan få sig selv til at skrive.

Der stiller sig en længere række af spørgsmål om, hvordan russere eksisterer i verden.
Putins svar er byger af løgne, men andre russere har en variende grad af indsigt i, hvilke problemer den russiske terror i Ukraine vil føre til - for russere.

Putin satser selv på at vinde krigen, så han kan fortsætte med at sætte alle russere, som mener noget andet end ham, bag tremmer og skrive historien. Der er ingen vej tilbage for ham.

Jens Thaarup Nyberg- 08. januar, 2023 - 13:52.

"Der har været afholdt folkeafstemning, som ikke anerkendes i vest, begge steder, så en deling af Ukraine foreligger … måske de vestligste oblaster også skal have særstatus."

Der blev afholdt folkeafstemning om Ukraines selvstændighed i 1991. Den resulterede i overvældende tilslutning (92,3% stemte Ja) til uafhængighed af USSR (som det stadig var på det tidspunkt). 84,18% af de stemmeberttigede deltog.

Selv i Krim var der ikke flertal imod uafhængigheden, selv om der var den største tilslutning til fortsat tilhør til USSR der.

Atter engang slår det mig med undren hvordan folk - med en grundig demokratisk baggrund, som man må formode at danskere flest i almindelighed, og Informations læsere i særdeleshed, har - stadig kan ævle om at der skal afholdes folkeafstemninger om Ukraines selvstændighed, og at man endda kan se påstande om at Ukraine ikke hænger sammen som stat....
Og endnu mere undrer det mig at samme slags danskere, overhovedet kan få sig selv til at formulere nogen somhelst grad af accept af de russiske fupnumre, kaldet "folkeafstemninger", der blev gennemført i de ukrainske områder, der er besat i hhv. 2014 og 2022!

Læs mere info her: https://en.wikipedia.org/wiki/1991_Ukrainian_independence_referendum

I øvrigt har Rusland ALDRIG fuldt ud accepteret Ukraines grænser - og altid blokeret for en indiskutabel grænsedragning MED markering. Det er den slags der er smaddergodt, hvis man absolut VIL lave ballade.
Det passer også smukt med Moskvas sabotage af Minskaftalerne.

Læs Chatham Houses rapport om skismaet: https://www.chathamhouse.org/2022/08/russias-longstanding-problem-ukrain...

@ Kim Folke Knudsen
”Ukraine kan som sagt ikke besejre Den Russiske Konføderation”. Hvis du dermed mener tvinge dem til at kapitulere, så har du nok ret, men det er heller ikke målet. Målet er alene at befri Ukraine, og det kan lade sig gøre. I særdeleshed hvis vi gør noget mere og hurtigere. Herunder rigtige MBT’er. Det var vist det artiklen, næsten, drejede sig om.
”Jo længere krigen varer jo mere sikkert sidder Vladimir Putin på magten”. Hvor ved man det fra?
Du efterlyser hvordan man forestiller sig krigen skal slutte. Det er rene gætterier, men aktive kamphandlinger regner jeg med stilner af når Ukraine er befriet. Mindre kan ikke gøre det. Tanken om at Putin ender med selv den allermindste gevinst er ubærlig. Alle der vil en bedre verden kan ikke tillade det. Og vi skylder Ukraine det. Vesten vred Ukraines atomvåben fra dem, havde de haft dem så var Putin nok blevet hjemme, men i stedet stillede vi sikkerhedsgarantier, som vi så svigtede i 2014.
Hvad der derefter vil ske betragter jeg for nuværende som uforudsigeligt. Det afhænger af flere, endnu ukendte faktorer, hvor den vigtigste nok er hvilken forfatning DRF befinder sig i til den tid. Det mest sandsynlige er nok en frossen konflikt. I hvert fald i en periode. Med DRF i den nuværende udgave, er enhver forhandling, fredsaftale, traktat, tja, jeg vil mene ethvert ligeværdigt samarbejde med DRF uholdbart og spild af tid. På langt sigt kan og skal man naturligvis ikke ”ignorere” DFR, men hvordan og hvornår relationer kan etableres afhænger helt af hvor langt DRF, eller til den tid er det måske bare Rusland, tilbyder at strække sig. Jeg mener ikke man skal kræve noget af dem. I tilfælde af frossen konflikt er det alligevel omsonst. Men den ”kolde krig” som er godt i gang, og virker, skal føres massivt videre. Også på længere sigt kan man nøjes med at gøre det klart at indtil de i gerning har vist vilje til at opføre sig ordentligt, så er ord værdiløse. Så må vi se hvordan de stiller sig med hensyn til spørgsmål som krigsskadeserstatning, retsforfølgelse af krigsforbrydere, afståelse af atomvåben, ingen vetoret i FN’s sikkerhedsråd, fastlæggelse af grænser med Japan, Finland, Georgien, Estland, Letland, Moldavien og så videre. Hvis nogen da ønsker noget tilbage. Spørgsmålet om Königsberg kan tjene som afskrækkende eksempel. Når DRF er afmonteret så vil det ikke undre mig om indbyggerne der, som nu overvejende er af russisk herkomst, ville ønske sig medlemskab af EU. Nej tak!
Folkeafstemninger er i udgangspunktet måden at gøre det på. Det har flere steder givet det mindst uretfærdige, nogle vil altid ende på ”den forkerte side, og holdbare resultat. Men med hensyn til Ukraine – Donbas og Krim, så er det for sent. Viser der sig et stort russisksindet mindretal, så må Ukraine afgøre om de vil have det problem indenfor grænsen, eller lade dem stemme sig hjem til Rusland. Tanken om en afstemning på den russiske side af grænsen er charmerende, men man risikerer at stå med nogle belastende indbyggere.
Atomkrig? Muligheden er der. Jeg anser atomkrig for usandsynligt men vi bør tage det alvorligt og forberede os på det. Snakke mere om hvordan man forholder sig hvis det sker. Lade det påvirke min ubetingede støtte til Ukraine vil jeg ikke. Jeg vil ikke finde mig i afpresning og accepterer konsekvenserne.
Undtaget dem som aktivt yder modstand mod regimet, så anser jeg den russiske befolkning i almindelighed som medansvarlige for Ruslands gerninger. ”Jamen, jeg har ikke gjort noget” – ”Nej, men det skulle du så”. De indifferente middelklasseslapsvanse som stak af fra mobiliseringen er nok for mig. ”Skidt med Ukraine, men ikke mig”. Det sendte et tydeligt budskab om den russiske folkesjæl. Jeg ønsker dem ikke noget ondt, men indtil de har gennemgået en dyb selvransagelse ser jeg ingen grund til at beskæftige mig med deres skæbne.