Et år inde i Ukrainekrigen står én ting klart. Vladimir Putin har med sin invasion af Ukraine fået Europa og verdens udviklede demokratier imod sig – men han er ikke isoleret globalt. Listen over lande, der har kastet al deres støtte bag Rusland, er ganske vist kort. De fleste af dem ledes af diktatorer og despoter. Myanmar, Belarus og Syrien er del af den brogede flok. Det samme er Nordkorea, der ifølge sydkoreanske medier sågar har lovet at sende soldater til russiskannekterede områder i Donbas. På en international skala er der tale om småstater. Og da 141 ud af 193 nationer på FN’s Generalforsamling i marts sidste år stemte for en resolution imod Ruslands aggressioner, lignede det, at hele verden ville vende Putin ryggen. Sådan gik det bare ikke.
For selv om listen over lande, der aktivt modarbejder Rusland og støtter Ukraine, tæller nogle af verdens største økonomier, er den ikke lang. Den består primært af USA, Europa og en gruppe allierede og ligesindede stater i Asien og stillehavsområdet. På globalt plan er der tale om en klar minoritet.
Berlingske.dk
Han blev dræbt af et russisk missil, da han kom for at redde en ukrainsk kvinde. Nu viser video de sidste sekunder af hans liv
Overlevende fra et angreb i det østlige Ukraine er ikke i tvivl om, at russiske styrker bevidst angriber ambulancer og læger.
https://www.berlingske.dk/internationalt/han-blev-draebt-af-et-russisk-m...
---------------------------------
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Det ser ud til at Kina sammen med resten BRICS-landene er det bedste udgangspunkt for realistiske fredsforhandlinger hvor Syd-afrika og Brasilien allerede er ude med signaler der kunne være en indledning til den langvarige proces der "skal" findes under alle omstændigheder - Vesten kan ikke vinde en økonomisk krig mod resten af verden der sidder på så godt som alle vigtige ressourcer.
Tja, det er jo ret svært at se det Sydkinesiske Hav og Taiwan som en del af 'Nordatlanten..' Heller ingen tvivl om USAs forsøg på at inddæmme Rusland gennem NATO-udvidelser i 1997, 1999 og 2007 (var det vist)
Men derfra og til at mene sig berettiget til at overfalde Ukraine er der meget langt. Uacceptabelt langt.
Trods alt er det måske også forståeligt, at Ruslands aggression bekymrer folk mindre, hvis de bor i fjerne verdensdele som Afrika eller Sydamerika. Under 2. Verdenskrig var den fremherskende holdning i USA også, at man ikke ønskede at blive involveret i endnu en europæisk krig, og det ændrede sig først efter det japanske angreb på Pearl Harbour.
Men det betyder ikke, at der rundt omkring i Verden er udtalt støtte til det, som Rusland har gang i, eller at de lande, der støtter Ukraine i landets ret til at forsvare sig mod russisk aggression, er galt afmarcheret. Torben K L Jensen taler om "realistiske fredsforhandlinger", hvilket vel i praksis vil sige at lade Rusland beholde de arealer, de har erobret i Ukraine. Dette ville muligvis kunne ende kampene her og nu, men spørgsmålet er, hvor varig en fred det realistisk kan føre til.
@jens christian jacobsen
Der er også uacceptabelt langt fra "Små nabostater til Rusland søgte om optagelse i NATO efter Ruslands uprovokerede angreb på Georgien fordi de med rette frygtede at blive næste offer" til "USAs forsøg på at inddæmme Rusland".
En realistisk fredsforhandling skal munde ud i et resultat både Ukraine og Rusland kan leve med.
Nato repræsenterer ca. 13% af verdens befolkning læste jeg et sted. De skulle måske lytte lidt til hvad resten af verden, mener om konflikten. Den militære og økonomiske magtbalancen har rykket sig markant de seneste 100 år. Jeg ser frem til at Nato og vesten ikke mere kan kue andre kulturer ved at spille med de økonomiske (den tid er sikkert allerede forbi) og militære muskler.
@Alfred Rosen
NATO lytter til, hvad Ukraine mener om at blive overfaldet. Det må alt andet lige være vigtigere, end hvad Malaysia og Mali mener om sagen.
Hvorfor skal det her ende med noget, som Rusland er tilfredse med? De har angrebet et andet land, de har sønderbombet civile mål, de har voldtaget, myrdet, tortureret og bortført børn. Hvorfor i alverden skal de have noget som helst?
Rusland skal stoppe invasionen, skride hjem bag sine egne grænser, betale krigsskadeerstatning, sende bortførte børn tilbage til deres familier, og det skal de være tilfredse med. De har ikke krav på en skid i Ukraine.
Det er rigtigt nok at vi i vesten nok har været for centristiske og ment vi var verdens navle. Det må vi gøre bedre.
Men vi skal alligevel stå fast på vores meninger og interesser . Særligt i aktuelle sag : Ukraine ligger i Europa og er en del af europæernes historie. Og Ukraine ønsker at være en del af vores familie. Den vestlige verdens mening er vigtigere end folk fra de varme lande i denne sag
Jeg læste for nyligt en undersøgelse der viste , at de fleste Indere ikke aner hvem Hitler er. De har sgu andet at tænke på
Flertallet bag Ukraine er demokratier. Og flettallet af resten minder om Rusland: totalitære styret af despotet.
@Lasse Schmidt
Læs 'Enlarge NATO: How, When, Why, and What Next?' fra Brookings.edu. Her forklares, hvad der skete på NATO-topmødet i 1999. Her blev inddæmningen af Rusland aftalt - på trods af George Kennans advarsler. I 2007 undersøgte Georgien om muligheder for NATO-medlemskab. I 2008 besatte Rusland Sydossieten og Abkhasien. Så frafaldt NATO-staterne ønsket om at indlemme Georgien senere i 2008.
Brookings er en respekteret og alm. anerkendt forskningsinstitution.
USA og Rusland har altid spillet efter deres 'intetessessfærer.' Ingen af de to lande bryder sig om krænkelser af disse.
@jens christian jacobsen
Kender du overhovedet ikke til krigene i Abkhazien i 1990'erne? Det ser ikke sådan ud.
Jeg forstår udmærket, at Rusland mener at have en interessesfære, men i modsætning til dig mener jeg, at befolkningen i Ruslands nabolande har mere ret til selvbestemmelse over egen politik og beskyttelse fra Rusland, hvis de ønsker det, end et aggressivt Rusland har til at bestemme over selvsamme nabostater.
Krav på at bestemme over nabolandes udenrigs- og forsvars-politik er imperialistisk ævl.
@jens christian jacobsen
Og hvis du ikke mener, at Ruslands nabolande har mere ret til selvbestemmelse end Rusland har til en ukrænkelig interessesfære, hvad er så pointen med dit indlæg? Det er ikke helt tydeligt.
Måske var det en ide at nogle af debattørerne kendte en smule til International Politik.
Her lidt om realismen, der er en hovedretning indenfor international politik.
"Realismen er en hovedretning inden for international politik, der lægger vægt på brugen af magt. Stater er ifølge den realistiske skole som mennesker, der er egoistiske og stræber efter mest mulig magt. Nationalstaterne er de vigtigste aktører i international politik, og de er konstant optaget af at sikre nationale interesser, først og fremmest statens overlevelse. Realisterne skelner mellem den velordnede nationalstat og det anarkiske internationale system uden lov og orden. Stater går i krig for at få endnu mere magt, men da alle stater stræber efter magt, opstår der en magtbalance, som skaber en form for stabilitet. Realismen står i modsætning til idealismen, der betoner samarbejde mellem stater som den bedste garanti imod krig og ufred."
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/realisme/
Er en fagbogs definiton af et begreb at sidestille med retfærdiggørelse af krigshandlinger mod et land?
Det er et redskab på bedre at kunne forstå verden og dens aktører. Putin, Biden, Xi Jinping. Hvis læste det, der var linket til kunne du se, der også er andre skoler.
https://da.wikipedia.org/wiki/Realisme_(international_politik)
@Lasse Schmidt
Jeg forsøger at forstå staters handlemåder gennem historien. Du fordømmer bare og diffamerer dem du ikke er enig med. Som så mange gange før. Slut herfra.
@Torben Kjær Andersen
Hvem her i sporet 'retfærdiggør krigshandlinger mod et land?'
@jens christian jacobsen
"USA's forsøg på at inddæmme Rusland". Schweiz og Østrig er heller ikke medlemmer af NATO. De føler sig måske også inddæmmet?
Nok mere angst for ægte demokrati.
Mexico skulle også have ret til at indgå i en forsvarsalliance med Kina uden fare for invasion fra USA, lige så vel som Taiwan må vælge sine egen forsvarspartnere.
@jacobsen
Det gør enhver, der relativerer en forbrydelse ved at gøre offeret til den skyldige.
Når jeg siger "realistiske forhandlinger" starter det altid med en eller anden form for våbenhvile hvor der spares liv. Minsk-aftalen der blev der blev lavet af Frankrig og Tyskland efter annekteringen af Krim duede ikke men det her kommer jo Brics-landene hvor Rusland også er medlem og et pres fra partnerne vil have en større vægt på Rusland end hvad der kommer fra den vestlige Verden.
@jens christian jacobsen
Du forsøger ikke at forstå staters handlemåder, når du bevidst udelader meget centrale dele - som fx krig i 90'erne. Det vil være mere rimeligt at sige, at du forsøger at forstå og undskylde Ruslands handlemåder.
Tidslinjen er:
1992: Rusland sætter tropper ind i Abkhazien.
Herefter søger andre af Ruslands naboer beskyttelse i NATO. NATO overvejer situationen.
1999: NATO beslutter at lade ansøgerlande komme med i alliancen.
2008: Ukraine og Georgien ønsker også optagelse i NATO. Tyskland og Frankrig siger nej, hvorved det er umuligt for landene at komme med.
2008: Rusland angriber Georgien.
2014: Rusland angriber Ukraine
Hvordan ser din tidslinje ud?
Konklusion: De tidligere russiske kolonier/vasalstater, der kom med i NATO har fred. De, der ikke gjorde, har krig.
@Lasse Schmidt
Borgerkrigen i Abkhasien og sydossetien i 1002-93 var betydelig mere kompleks end den sammenhæng du forsøger at indskrive den i. Der var mindst 6 forskellige grupper, der i forskellige skiftende frationer bekæmpede hinanden. Det medførte bl.a. at den græske regering evakuerede etniske grækere (ca 2,000) fra krigszonen.
Russerne solgte våben til alle sider i konflikten men forsøgte også flere gange at få en våbenhvile i stand. Den endelige freddsaftale skete v. udgangen af 1993 gennem Friends of Georgia der bestod af Rusland (sic), USA, Frankrig, Tyskland og UK.
Georgien forsøgte derefter af flere grunde at blive optaget i NATO. Det er klart at Rusland ikke ønskede en NATO-magt i sin sydlige bug, ligesom Cuba kun er på tålt ophold v. USAs sydlige grænse.
Jeg betragter USA som vor tids helt store aggressor. De har inficeret vores tænkemåder og forestillinger med en 'MeFirst'-ideologi, der direkte og indirekte har forårsaget de klimaødelæggelser, udbytningsformer og den manierede pseudo-kultur vi oplever i dag over næsten hele Europa.
Men jeg er mindst lige så stor modstander af russisk aggression i Ukraine som du formodentlig er. At man forståeligt føler sig omringet kan ikke berettige til det folkemord de er i færd med at begå i Ukraine.
Lad os se hvor længe NATO 'har fred' med Rusland....
@Kjær Andersen
Hvem '...relativerer en forbrydelse ved at gøre offeret til den skyldige?'
Kom nu ud af busken!!!
Vesten lever i sin egen lille kulturelle andedam med vestens eget verdensbillede og egne værdier. Hvorfor skulle resten af verden udover vesten og nogle få andre lande i asien som f.eks. Syd Korea og Japan, have en interesse i den her krig? Den vedrører dybest set ikke dem.
Under Bundeskanzler Olof Schulz besøg i Brasilien forleden udtalte Brasiliens præsident Lula, at Brasilien ikke ville levere ammunition til Gepard pansere i Ukraine, men at det i stedet er nødvendigt, at danne en gruppe af lande, som er stærke nok og respekterede nok, og sætter sig sammen med Ukraine og Rusland ved forhandlingsbordet. Lula nævnte Brasilien og Kina som mulige mæglere.
Lula er en klovn fra venstrefløjen . Og forgængeren var en endnu større klovn fra højrefløjen .Italienske forhold.
Havde de haft magt som de havde agt var Ukrainerne ilde stedt
Vedr interreseresfære erklærede John Kerry i 2013 Monroe doktrinen for dødt. Det viser sig da også at Rusland har pumpet angrebsvåben ind i Latin Amerika og holdt øvelser med en atom krydser i det Caribiske hav. Så det der med at vesten har været særligt slemme i Ruslands nærområde er bare russisk propaganda . Der er hvis klangbund for den slags blandt dele af venstrefløjen i Vesten. Det er Rusland meget bevidst om
Vi har forlænget her i landet slået fast, at hverken en kvindes påklædning og adfærd medfører, at hun selv er ude om en eventuel voldtægt. Hvilket får mig til at spørge: overfaldt Rusland Ukraine i februar sidste år, eller var det omvendt? Udkæmpes krigen p.t. på ukrainsk eller russisk territorium?
@jens christian jacobsen
Ja, selvfølgelig er tingene mere komplekse, end de kan skrives ind i en kommentar på Information. Det er korrekt, at der var forskellige fraktioner, men det er forkert, at Rusland var med i Friends of Georgia - tværtimod, faktisk. Du kan læse mere her: https://www.osce.org/files/f/documents/6/6/496522.pdf , hvor du også kan læse om, at Rusland ikke har holdt sine løfter *GISP*
Du skriver: "Georgien forsøgte derefter af flere grunde at blive optaget i NATO. Det er klart at Rusland ikke ønskede en NATO-magt i sin sydlige bug,"
Nu spørger jeg igen. Er Ruslands behov for en NATO-fri grænse vigtigere end den georgiske befolknings ønske om at være en del af NATO?
Jeg er enig med dig i, at USA ofte opfører sig som røvhuller, og jeg ville ønske, de var bedre til at opføre sig, som de prædiker for andre. Men jeg har rejst nok i den tidligere østblok til at vide, at vi er heldige, at vi har levet i Vesteuropa - under USAs beskyttelse.
Vi er enige om, at USA kunne være et bedre forbillede, og vi er enige om, at Rusland er en aggressor i færd med et folkemord. Det er sgu en meget god start. Så er det heldigvis kun de mindre detaljer, vi skal have på plads :-)
kim Lahn
17. februar, 2023 - 17:44
Jeg er ked af at sige det Kim, men jeg er ikke helt sikker på den brasilianske befolkning er helt enig med dig i den betragtning.
Jesper Johansen : Det har du sikkert ret i i Jesper. Det lever jeg nu fint med og mener jeg har ret alligevel. Jeg hører ikke til dem falder på halen over , at nogle fra fjerne himmelstrøg mener noget andet. Jeg tror på og er stolt af min egen kultur og historie på godt og ondt.
Med hensyn til en evt fredsslutning bliver det nok nærmere USA, Rusland og Ukraine evt med nogle andre, når den tid forhåbentlig snart kommer
Noget helt andet er, at Rusland har brugt et halvt års tid på at uddanne sine mobiliserede soldater, og lige nu har flere soldater i Ukraine end på noget andet tidspunkt under krigen. Ruslands plan eller håb er at vende krigslykken med en ny stor offensiv, som ifölge militäre kilder så småt er gået i gang.
Så hvorfor i alverden skulle Rusland väre interesseret i at forhandle fred lige nu? Uanset hvad den brasilianske präsident eller andre mener om sagen, bliver krigen afgjort på slagmarken, og forhåbentlig i löbet af 2023, så vi ikke skal kigge ind i et tredje eller fjerde år med omfattende krig i Ukraine.
Hvor man tit taler alt for selvfølgeligt om "Vesten" som en enhed, uden at få forskellene og tvivlsspørgsmålene med, gælder det dog i endnu langt højere grad for "de andre". For hvad har de i øvrigt til fælles andet end måske en modvilje mod USA, eller Vesteuropæiske lande eller begge dele? "BRIK" er vel trods alt en bogstavkombination der nemt kan ændres (til "BIK", hvis Rusland ryger ud, elller "BIIK", "BIKS", "BIIIKPS", eller noget andet alt efter om f.eks. Sydafrika, Indonesien, Iran, Pakistan, Nigeria eller hvem det ellers måtte være kommer med). Indbyrdes har adskillige af disse haft kontroverser, medregnet blodige sammenstød.
Så er de allierede? mon dog.
Fredsforhandlinger sker ikke før, den ene part i en krig, anerkender de ikke kan vinde krigen, og derfor ser en forhandlet løsning som det bedste udfald.
Opgaven er, med alle midler, at det bliver Rusland der indser, de ikke kan vinde denne krig.
Skal vi ikke være enige om en lille detalje: hvad vi end mener her på debatsporet, har ingensomhelst betydning i verden, endsige på slagmarken.
Jeg er sikker på, at alle som en er imod krig. Jeg ror, at alle elsker både deres næste og deres børn. Hvordan kan det så gå til, at vi ser så forskelligt på, hvad der bør øres for at tøjle den megalomane og store skurk i skolegården?
Nogle, de fleste, siger, han skal have nogle tæsk, andre siger, vi må snakke med ham.
Det er sikkert svært at vide, hvad der er det rigtige, men husk lige: hvad vi mener, er ligegyldigt. Hvad vores statsminister mener, er heller ikke så vigtigt, for hun mener det samme som Uncle Sam. Så ham venter vi bare på.
Historien vil fortælle om Ukraine´s uafhængighedskrig fra en stormagt de selv var en del af og kan med lidt fantasi uden videre sammenlignes med USA´s egen uafhængigshedskrig af datidens stormagt - England. Nok noget der kan finde genklang i store dele af USA´s kongres når der skal bevilliges penge til- ikke bare en krig men en uafhængighedskrig.
Finn Jacobsen har en pointe i indledningen på sit seneste indlæg, men Danmarks statsminister sad lørdag formiddag alligevel på podiet på sikkerhedskonferencen i München sammen med repræsentanter for to andre nordiske lande, og her blev det slået fast, at Danmark gennem sin geografi har en strategisk betydning. Og så havde fru Frederiksen et par pointer om Moldovas situation, som også blev godt modtaget i München.
Men Jacobsen forbigår en anden pointe: USA vil gerne af med sin rolle som alene-indehaver af hovedrollen. Derfor må rustningsudgifterne i Europa gerne sættes gevaldigt op, Tyskland (og ikke Danmark) må gerne levere al ammunition til Ukraine osv. osv. Europæerne, det vil især sige de store lande, har bortset fra UK ikke ønsket at tage den rolle. Det vil de måske efter Ruslands angreb på grænserne.
Rusland kan kun vinde, hvis de får Kina aktivt ind i kampen mod Vesten. Her er Rusland og USA allierede. Det vil USA gerne have, for så kan de sige: Se, hvad sagde vi! Kina er aggressor ligesom Rusland. Så Kina og Europa har mere til fælles end medier i Vesten, deres kommentarspor og alle de 'neutrale' militæreksperter lader ane:
Europa skal ikke føre USAs krig. Og Kina bør tåle de amerikanske provokationer. Men Europa skal sørge for at Rusland taber deres aggressionskrig mod Ukraine. Det kan Kina hjælpe til med ved ikke at levere militær bistand til Rusland.
jens christian jacobsen - begår du ikke præcis den samme fejl i forhold til Kina, som "vi" tidligere begik med Putin - altså at projicere vores rationaler om handel og samarbejde over på ham? Gasdiplomatiet virkede jo ikke. Og har Europa interesse i, at Kina fx sidder på al handel med mikrochips (i Taiwan) og sjældne jordarter (til batterier)? Kina har jo vist - så tæt på som i Grønland - at de forholder sig ligeså strategisk til naturressourcerne som alle andre, og kinesisk nationalisme er nu ligeså prominent som russisk. Jeg går ikke ind for oprustning og militarisering af uenighederne, men vi er vel også nødt til at besinde os på vores egne forestillinger og projektioner. Der kom hverken demokrati eller afmilitarisering med globaliseringens logikker.
Jens Christian Jacobsen’s indlæg beskriver et ønske scenarie for Kina : at få splittet USA og Europa. Mon ikke også det er indspireret af kinesisk propaganda ?
Problemer med samarbejde med Kina, er ,at man langt fra altid kan regne med deres ord.
Men måske får vi snart syn for sagen, Kina har sagt at de vil komme med et fredsudspil. De har også sagt de respekterer Ukraines suverænitet og anerkender dets grænser. Lad os se hvad de disker op med og bedømme dem på det
Tør man håbe på at det faktum at vi har fået en ny krig i Europa får tilstrækkeligt mange EU kritikere til at besinde sig og huske på at EU først og fremmest blev oprettet for at forhindre nationalistiske overherredømme tendenser i at eskalere til endnu en storkrig på kontinentet. Den kollektive erindring om de to storkrige i første halvdel af det 20. århundrede var ved at forsvinde i glemselen, og det eneste der blev tilbage af det fælles projekt var økonomi. Må vi komme på bedre tanker. Det kan krigen i Ukraine måske minde os om. Freden er ikke nogen stabil tilstand, den skal beskyttes og udbygges gennem samarbejde nationerne imellem.
Motivet at undgå en storkrig, som Hans Martens nævner, var ganske åbenbart grunden til dannelsen af kul & stålunionen, men integrationen mellem EU-medlemmerne tog et nyt skridt med det indre marked, og i de seneste ti år har man taget nye skridt. Her i sommer leverede Tyskland strøm til et Frankrig, som havde problemer med kernekraften, og tidligere er franske covid-19 patienter blevet behandlet på tyske sygehuse, men det er bare overfladen. Der har været fælles lånoptagning og fælles organisering af vaccine mod Covid-19, og nu er der tegn på fælles indkøb af ammunition.
Den kollektive erindring, Martens taler om, er ikke kollektiv. Erindringen afhænger af, hvem man spørger, og EU er især for landene med det længste medlemsskab, blevet en strategisk foranstaltning i videre forstand.
Tømmermændene efter Trump huskes stadig. For kun 4 år siden følte hovedparten af jordens befolkning sig mere trygge ved Putin end ved Trump. USAs næste præsident kan nemt ligne Trump mere end Biden. Og Trump startede faktisk et inddæmning-af-kina projekt.
Trump dokumenterede, at en despot kan gribe magten i verdens største nukleare supermagt USA. Eneste modgift er, at der også findes andre supermagter.
Oligarki er et relativt nyt fænomen i Rusland. I USA er det velkendt, og den frækkeste oligark nogensinde var Italiens Berlusconi.
I øvrigt tiltaler Putins personlige stil (Marlon Brandos Godfather - manden der kunne dræbe uden at fornærme) ikke blot Trump men også hans vælgere.
Hvordan disse vælgere reagerer ved næste valg, bliver afgørende. Ældre republikanere udgør den gruppe af publicister, der oftest udtrykker forståelse for Ruslands geostrategiske bekymringer.