Ikke så snart var Tysklands beslutning om at levere Leopard-kampvogne blevet hyldet som »historisk«, før nyheden blev overbudt – og dermed sat i et mindre opsigtsvækkende lys – af højlydte opfordringer til også at levere kampfly, langtrækkende missiler, krigsskibe og ubåde.
De lige så dramatiske som forståelige opfordringer om hjælp fra et Ukraine, som Rusland har angrebet i strid med folkeretten, blev i Vesten mødt med det forventelige svar. Det eneste nye var accelerationen i det velkendte spil, hvor moralsk indignerede opfordringer om kraftigere våben blev fulgt op af en tøvende, men alligevel fornyet opgradering af de lovede våbentyper.
Selv fra kredse i SPD hed det sig nu, at der ikke længere var ’røde linjer’. Med undtagelse af forbundskansleren og hans inderkreds har Tysklands regering, partier og presse næsten enstemmigt taget den litauiske udenrigsministers bønfaldende ord til sig: »Vi må overvinde vores frygt for at ville besejre Rusland.«
Hold nu op. Habermas er ganske klog. Vi kommer aldrig ud af den krig sålænge Vesten bliver ved med at sende våben. Mange mennesker kommer til at dø.
Og lige en ting mere. Hele verden går altså ikke op i denne krig.
Og en ting mere vi kommer ikke til at ændre på, at Putin er præsident i Rusland selv om vi gerne så det.
Og vi er altså heller ikke fine i kanten selv. Det ændre dog ikke at det en Folkeretlig ulovlig krig. Og at mange af de krige vi selv har skabt m.m. også var imod Folkeretten.
Vi er da nødsaget til at forholde os til, at vi har gjort nøjagtig det samme. Det er jo faktuelt rigtigt. Det betyder da ikke at vi synes, at det er rigtigt det Putin gør.
Så kan vi måske begynde at komme med bud på en mulig fred.
@ Anne-Marie
Hvem er vi?
Er det Danmark? Er det vesten?
I hvilke krige har Danmark/Vesten gjort nøjagtig det samme som Rusland gør i Ukraine?
Her tænker jeg på systematiske bombninger af civil infrastruktur, af systematiske bombninger af civile boligområder, systematiske drab på civile, bortførelse af tusinder af børn, deportationen, brug af fængsels indsatte som kanonføde.
Hvor har "vi" gjort det henne?
I øvrigt er dit indlæg et godt eksempel på whataboutism.
Selv hvis du kunne nævne et eksempel hvor "vi" har gjort det samme, så ændrer det ikke på at det er forkert, det der sker i Ukraine og hvordan ville en erkendelse af at "vi" har gjort det samme bringe os tættere på fred?
For en del år siden skrev jeg heri mediet i anden lignende forbindelse; "Kære Jürgen Habermas. sidste salgsdato er overskrevet for længe siden", - og det gælder fortsat noterer jeg mig.
To spørgsmål trænger sig virkelig på:
- Hvor meget vil du sælge ud af for fredens skyld?
- Hvor ofte vil du sælge ud igen bagefter?
Den hellige fred lod vi regere da Rusland med Putin invaderede Krim halvøen, og dennegang er de de sydøstlige provinser i Ukraine Rusland har invaderet - "for at beskytte og komme befolkningen til undsætning i disse regioner" hedder det sig fra russisk side.
Det gør man også i øjeblikket ved at tvangsforflytte dem, indsamle børn og give dem nye plejeforældre i Rusland.
Samtidig plyndrer man regionerne og myrder løs på civilbefolkningen, og nogle torturerer man nærmest som forlystelse imellem krigshandlingerne.
- Er det virkelig den humanisme du tilbyde disse mennesker, i bytte for fred?
En fred i den hjemlige hygge med ild i kaminen og lade tankerne flyve højt i bytte for realiteterne ved krigen?
- Det er åbenbart ikke friheden der har første prioritet formennesker overfor diktaturets undertrykkelse af frihed i tanke og tale!
Intet har ændret sig i de mellemliggende år - "sidste salgsdato er overkredet for længst kære Habermas"!
Krigen i Ukraine handler i ligeså høj grad om et opgør med organiseret kriminalitet - mafiaen - som har opslugt den Russiske stat. Jeg er glad for jeg ikke lever i et land, hvor kriminelle får lov at hærge som det er tilfældet i Rusland. Jeg kan godt forstå at russerne ikke skal nyde noget af at lægge sig ud med mafiaen, og det er vel også derfor de i stigende grad forlader landet.
@Lasse Schmidt:
Du skriver “Rusland lyver. De lyver og lyver og lyver, og de bryder indgåede aftaler. De er ikke en troværdig partner.”
Det er ganske rigtigt, problemet er blot at de stadigvæk er en del af sandkassen, og ikke bare kan forvises. Vi skal lære at leve med dem som de nu engang er! Hvordan gør vi det bedst?
Jeg har læst at første verdenskrig startede fordi alle nationer oprustede til den, og efter et vist punkt var der ingen vej tilbage. Konfrontationen blev uundgåelig.
Tysklands oprustning skyldtes efter sigende at ingen tog kejser Wilhelm alvorligt nok. Han blev ikke inviteret i det fine selskab. Den fejl begik vi ikke med Putin. Vi havde lært af historien åbenbart, til et vist punkt. Men vi havde i sejrens rus ‘glemt’ russernes neurotiske angst for nabolande. Den sikreste måde at sikre sig mod naboers aggression er at indtage dem. En strategi Rusland har forfulgt i århundreder. Hvordan kan vi berolige dem?
@Hans Martens
Hvordan beroliger vi Ukraine? Georgien? Moldova? Polen? Estland? Letland? Litauen? Finland?
Hvorfor har Rusland krav på eller ret til at blive beroliget? Og hvis de har, hvorfor har Rusland så mere ret til at føle sig beroliget end sine naboer? De naboer, som Rusland angriber i tide og utide.
At Rusland er neurotisk og krigsliderligt giver dem ikke flere rettigheder end andre. Rusland er bare et land. Et stort land, javel, men bare et land. Som alle andre.
@Lasse Schmidt:
Derfor prøver den gruppe lande vi kalder demokratier at samle verdens nationer i fordømmelsen af Ruslands aggression. Derfor støtter samme gruppe Ukraines frihedskamp på mange områder, ikke kun militære.
Derfor er håbet at andre lande kan lære af eksemplet og ikke får indtryk af at aggression betaler sig. Der er desværre ikke ‘en voksen’ til stede, som kan sætte de aggressive på plads. Derfor skal der skal spilles på andre strenge, men der skal også være plads til de uregerlige elementer i fremtiden, men de skal forstå at aggression betaler sig ikke.
De nævnte lande føler sig alle truede af det der udfolder sig i Ukraine. Med god grund. Ruslands naboer vil nok i nær fremtid fortsat føle dig utrygge.
Derfor skal de stilles i udsigt at komme med i Nato, med i EU, når de opfylder kravene som demokratier. Det er netop den udvikling Rusland frygter mest og det er derfor Putin invaderede Ukraine, mens tid var udover de indenrigspolitiske. Når en diktator ikke ‘dikterer’ mister han autoriteten og magten. Frygten skal vækkes og holdes ved lige. Men vi skal leve med dem og med den mentalitet Putins Rusland repræsenterer, også i fremtiden, desværre
Hans Martens.
Jeg kan ikke følge dit skriv.
Skriver du for at stille retoriske spørgsmål? Som ikke kræver nogen svar andet end en rysten på hovedet?
Eller mener du at man skal underkaste sig en bølles krav, efter hvad han nu får lyst til.
Som skrevet tidligere, da Rusland tog Krim, med de frygtelige konsekvenser for de folk der boede der, lod verden Putin gjorde det.
Nu går han et skridt videre, med endnu frygteligere konskvenser..
Så mener du at Vesten (uden at høre på Ukraine, eller måske presse Ukraine), endnu engang skal stå til?
Som sagt jeg ved ikke hvad du vil med dit skriv.
@Henrik Mølgaard: Bedre sent end aldrig. Jeg prøver at påpege at vi bliver nødt til at finde en løsning der også har plads til bøllen, men uden at bøllemetoderne får overtaget eller vinder fremtiden.
Der er adskillige af den slags konflikter i verden. Israel og Palæstina, Afghanistan, Korea, for at nævne nogle af dem. Konflikten består, men vi skal i første
omgang begrænse blodsudgydelser og overgreb på befolkningerne. Vi vender ikke umiddelbart tilbage til ‘freden’ der var engang.
Sider