Danmark har formentlig EU’s stærkeste økonomi lige nu. Der er markant overskud på statens budget, meget tæt på fuld beskæftigelse, og et (alt for) stort betalingsbalanceoverskud.
Nok så vigtigt er situationen i resten af unionen faktisk også markant bedre, end de fleste af os turde håbe på sidste år. Fratrukket Storbritanniens Brexit-kaos har den europæiske økonomi klaret de seneste års pandemikrise og nu krigen i Ukraine særdeles godt. Vi bør derfor holde fokus på vores langsigtede udfordringer.
EU er indiskutabelt den region, som økonomisk kom bedst ud af COVID-19-pandemien. I Kina normaliserer man først nu hverdagen, mens det amerikanske bruttonationalprodukt måske nok er steget hurtigere end det europæiske siden 2020. Imidlertid er normaliseringen af det amerikanske arbejdsmarked endnu ikke komplet, ligesom op imod fire millioner amerikanere stadig har nedsat arbejdsevne som konsekvens af senfølger efter COVID-19.
Det største problem inden for EU og europæisk økonomi er stabilitets - og vækstpagten samt finanspagten, hvor der ensidigt fokuseres på offentlige budgetter og saldi samt offentlig gæld, herhjemme er det budgetloven som efter de to førstenævnte fastsætter de økonomiske spilleregler.
Mon man fra EU og regeringens side er parate til at se på at betalingsbalancestillingen umiddelbart er et meget bedre redskab til at vurdere om økonomien er sund i Europa, jeg tvivler. Stabilitetspagten- og vækstpagten samt finanspagten er skruet sådan sammen, at den fremmer mulighederne for udlicitering/privatisering frem for offentlig vækst.
Jamen så er der jo ingen grund til løntilbageholdenhed i de igangværende overenskomstforhandlinger.
Se at komme igang!
Hvorfor er det altid det økonomiske aspekt som dominerer diskussionen om samfundsudviklingen.
Hurra - økonomien vokser - vi ødelægger klimaet og livsgrundlaget endnu hurtigere end vi hidtil har kunne. Hvor sejt.
@Jens Mose Pedersen
Økonomi er udveksling af begrænsede ressourcer mellem konkurrerende parter. Mennesker lever i den illusion at når vi forbruger de begrænsede ressourcer, så bliver vi rigere. Det gør vi ikke. Vi bliver alle fattigere. Det kan diverse tænketanke, lobbyister eller økonomer ikke ændre på.
I øjeblikket sker der det at befolkningstallet (efterspørgslen) stiger, samtidig med at ressourcerne (primært energi herunder mad) bliver mere og mere knappe. Hidtil har arten Homo sapiens stort set haft overskud af ressourcer, men i disse år topper f.eks. udvinding af olie og fosfor, og det skaber spændinger i systemet, fordi udbuddet får sværere og sværere ved at følge med efterspørgslen.
Samtidig er manglende tro på fremtiden (forbrugertilliden) gift for enhver vækstøkonomi, og vækstøkonomi er som et stort pyramidespil, hvor man kun kan holde skruen i vandet med en konstant vækst, så man kan betale renter på gælden. Sagt på en anden måde har magteliten i et samfund med vækstøkonomi en klar interesse i at bilde den brede befolkning ind at det går "ufatteligt godt" (for at citere en tidligere statsminister).
Jeg blev i tvivl, om det var Børsen, jeg læste. Hvordan kan Inf. få sig selv til at sætte sådan en artikel på? Den er forbrugeristisk på alle leder og kanter og fører os endnu nogle skridt nærmere afgrunden.
Det fremgår af adskillige artikler efterhånden, at frelsen hedder grøn vækst. Også denne artikel. Og ja, når der ikke vokser en modbølge frem, så er det selvfølgelig den grønne materialisme, der sejrer (indtil den kollapser).
Selv Jørgen Steen Nielsens artikler kræver en ingeniør-eksamen at kæmpe sig igennem, så taltørre er de. Hvor er det grønne liv henne, den grønne ånd der kan berige selv den mest talblinde? Hvorfor blev den store, grønne omstilling til den blanke tekniks omstilling? Hvorfor kan vi ikke bare skrue ned for vores forurenede adfærd? Jeg ved det godt. Flertallet vil hellere have det, der skinner og glimter, end det der gør livet muligt for vores børnebørn. Jeg troede bare, at jeg havde Inf. som en modstandsavis på dette område.
Ok, så Bidens subsidiebaserede infrastrukturplan, hvor europæiske virksomheder holdes (ulovligt?) ude, vil ikke ramme europæisk industri, fordi den allerede køre på 100 % kapacitet.
Men måske kører den grønne europæisk industri netop på 100 % kapacitet nu, fordi de KAN komme ind på det amerikanske marked. Mens vi vil opleve et fald når Bidens plan bliver implementeret. Eller hvad?
Men et forventeligt synspunkt for en amerikansk tænketank. Bare ikke helt overbevisende.
Det er en flok ressource-junkier der bestemmer den økonomiske politik - i hele Verden.