irakkrigen
Læsetid: 9 min.

20 år efter invasionen kaster krigen stadig lange skygger over Irak og resten af regionen

20 år efter invasionen forsøger Irak at blive en nation som alle andre. Men Irak er langtfra et normalt sted. Krigen tilintetgjorde staten, og i dag lever både irakerne og det internationale samfund med efterdønningerne
Amerikanske soldater tager i marts 2004 et hvil i det palads, hvor eksdiktator Saddam Hussein blev født i Tikrit.

Amerikanske soldater tager i marts 2004 et hvil i det palads, hvor eksdiktator Saddam Hussein blev født i Tikrit.

Stefan Zaklin

Udland
20. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

ISTANBUL – Efter et par årtier med invasioner, borgerkrige og politiske katastrofer forsøger Irak at blive et normalt land. Det er nu muligt at få turistvisum ved ankomsten. En turist kan betale 80 dollar ved paskontrollen i Bagdads internationale lufthavn og derefter få et stempel, der giver 30 dage til at nyde den fejlslagne stat.

I hovedstaden Bagdad er der tre hoteller, som er værd at overveje. Babylon Rotana, Bagdad Hotel og International Palestine Hotel. Alle tre har vagter med AK47-rifler, bombehunde og bombesikre betonmure, der er i stand til at holde trykbølger fra bomber tilbage. De tre hoteller koster mellem 200 og 300 dollar pr. nat. For fem år siden var det primært internationale journalister, der boede her – nu vrimler det efter sigende med kinesiske forretningsmænd. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Overgrebet mod Irak var en afgørende brik til starten på den nye verdensorden vi kan bevidne i dag.

Torben K L Jensen, Issa Chaaban, Erik Karlsen, Anders Graae, erik pedersen, Martin Christensen, Torben Arendal, Alvin Jensen, Bent Holdt Jørgensen, Arne Albatros Olsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Enig. Angrebet på Irak var noget forbandet svineri, og det er formentlig hovedårsagen til, at man den dag i dag ser gode, rare venstreorienterede støtte en fascistisk folkemorder, fordi han præsenterer sig som en modpol til USA. Lige præcis Irak-krigen er den førende undskyldning for at se den anden vej, mens Rusland bomber, voldtager og myrder sig igennem det østlige og sydlige Ukraine.

Det mærkværdige er, at selvsamme folkemorder også nyder stor opbakning fra ekstremt højreorienterede, fordi han fortæller dem noget andet - de får at vide, at folkemorderen er garant for den klassiske familiestruktur, og at folkemorderen ikke tillader bøsser eller andet krapyl. Det overser de venstreorienterede fuldstændig i deres blinde had til USA - fordi folkemorderen kan vifte med det Irak-kort, som USA blev advaret mod, da de brød alle love og regler i angrebet på Irak.

Erik Karlsen, Antoniette caldera, Thomas Andersen, Claus Nielsen, Ib Gram-Jensen, Thomas Petersen, Torben Siersbæk, Herdis Weins og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Jesper Johannsen, 19. marts, 2023 - 20:45

Når vi i dag ser Kina med held fører sig politisk frem i Asien, Afrika og Sydamerika og andre steder, samt også med sin - i ånden politisk gode ven Putin, så er det mere et udtryk for et amerikansk tab af tilhængere til den amerikanske forståelse af den rette verdensorden.

Den politiske indflydelse er nok en begyndelse for Kina, og omvendt er de valg som gamle lande som vi betragtede som politisk vendt mod vesten, ikke længere er så begejstrede for vesten og nu vender sig mod Kina politisk og handelsmæssigt har været undervej et stykke tid.

Baggrunden skal nok snarere søges i vestlig "hybris"(hovmod), og her især amerikansk hybris overfor selvstændige stater, - der ikke længer vil finde sig i at få en amerikansk præsident orde "hop", uden ret til at spørge undrende hvorfor, der anses for upasende, når man som som kolonislave selvfølgelig i stedet skal spørge - "hvor højt"!

Torben K L Jensen, Jesper Kloppenborg, Torben Arendal, Alvin Jensen, Klaus Holte og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

"Men nu er det som magterne byder sig til
fra Washington helt til Moskva
Tænk nu vælger vi selv hvilken hersker vi vil
Mon vi selv aner hvem vi vil ha'
Tænk at slaver kan vælge hvem herrerne er
og af hvem bli'r blidest sjanghajet
Er de røde værre end jer?
Så det næsten for meget"

Skrev PH i 1961 i Ulandsvisen i anledning af en stor tv-transmitteret u-landsindsamling. Utroligt nok er situationen nærmest den samme i dag, hvilket siger meget om vestens forhold til det globale syden.

https://www.youtube.com/watch?v=MScH5Ns9QsQ

Steen K Petersen, Peter Mikkelsen, Alvin Jensen, Espen Bøgh og Jesper Kloppenborg anbefalede denne kommentar
Antoniette caldera

At kalde invasionen af irak i 2003 et "overgreb" er historieforfalskning. Irak havde invaderet og besat et suveränt naboland Kuwait i 1990. Så den eneste forskel på, hvad der skete med Irak efter dette, og hvad der skete med Japan og Tyskland i 1945, er, at der gik 13 år, för den irakiske regering blev afsat med magt.

Denne lange forsinkelse gjorde, at det mistede en stor del af sin legimitet. Men fejlen er mest, at det ikke skete i 1990, som det burde, men först i 2003. Og at Irak siden har udviklet sig til en fejlslagen stat er ikke först og fremmest USAs skyld. Det kan vi primärt takke mere lokale aktörer som Iran for.

"At kalde invasionen af irak i 2003 et "overgreb" er historieforfalskning"

Det mener jeg nu ikke, at det er - netop fordi, som du skriver, at det kom 13 år for sent. I øvrigt var forklaringen jo heller ikke, at invasionen kom på baggrund af, hvad der skete i August 1990, men fordi man påstod, at Irak havde masseødelæggelsesvåben: "Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved."
Bush og Blair har jo selv siden indrømmet, at invasionen var en fejl. Den eneste, der aldrig har villet indrømme noget (i øvrigt heller ikke i andre sager) er "vor egen" Anders Fogh Rasmussen.

Den eneste forskel til Tyskland og Japan er heller ikke de 13 år, men at der ikke var nogen ordentlig plan for Irak, og at det i sidste ende førte til dannelsen af Daesh.
I Tyskland blev der ikke oprettet terrorbevægelser efter krigen, selv om rygter har nævnt det. At man så - i hvert fald i Vesttyskland - genbrugte noget af administrationen fra 1933-45, er en anden sag.

Selvfølgelig ligger fejlen først og fremmest ikke hos USA med flere, men de hjalp nu godt på vej til det delvise anarki, der hersker nu.

Engang før invasionen i 2003 var der en stribe, hvor George Bush blev spurgt om forskellige ting, og hans løsning var hele tiden "bomb Irak", indtil han blev spurgt om Irak. Hertil svarede han, "det ved jeg ikke!".

Jens Thaarup Nyberg

@Antoniette caldera

Skal vi holde os til fakta ?

https://faktalink.dk/titelliste/irak-krigen

Antoniette caldera

@ Jens Thaarup Nyberg

Jeg kan ikke se, der er noget som helst i den artikel, der er i modstrid med, hvad jeg skrev? Irak-krigen begyndte i 1990 med, at Irak invaderede og besatte Kuwait. Med FN i ryggen befriede en amerikansk ledet koalition herefter Kuwait. Men desvärre stoppede den ved graensen, hvilket ville svare fuldstöndig til, at USA og Storbritannien efter at have befriet Holland, Belgien, Frankrig og Danmark var stoppet ved den tyske gränse og havde ladet nazisterne blive siddende i Berlin.

Hvis Saddams styre var blevet fjernet i 1990, hvilket havde väret fuldständig rimeligt og legitimt, så var der aldrig opstået en situation, hvor USA 13 år senere valgte at handle uden at have et flertal i FN i ryggen. Og ja det er rigtigt, at der er meget galt med invasionen af Irak i 2003, som jeg selv var modstander af dengang. Men der er mere galt med, at man ikke gjorde arbejdet färdig allerede i 1990 og fjernede Saddam på det tidspunkt. Og hvis det var sket, havde begivenhederne i 2003 i sagens natur aldrig fundet sted.

Antoniette caldera

Hvis du har glemt, at Irak-krigen havde en forlöber med navnet Golfkrigen, kan du checke op på fakta her:

https://faktalink.dk/titelliste/golf

Antoniette caldera

@ Erik Karlsen

"I øvrigt var forklaringen jo heller ikke, at invasionen kom på baggrund af, hvad der skete i August 1990, men fordi man påstod, at Irak havde masseødelæggelsesvåben: "Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved.""

Eksistensen af irakiske masseödeläggelsesvåben var trods alt ikke noget, der blev grebet ud af den blå luft. Det irakiske regime havde brugt dem mod civile i oprörskontrollerede områder, og for at citere artiklen på Faktalink:

"Den 3. april 1991 vedtog FN’s Sikkerhedsråd sin resolution 687, som dannede grundlag for en våbenhvile. Heri blev det bl.a. krævet, at Irak skulle yde krigsskadeserstatning til Kuwait, ligesom landet skulle fjerne alle sine kemiske og biologiske våben samt sine missiler med en rækkevidde på mere end 150 kilometer og andet materiale, der kunne bruges til fremstilling af atomvåben. Indtil denne del af våbenhvileaftalen var overholdt, ville FN’s handelsembargo over for Irak stå ved magt, bortset fra embargoen mod fødevarer, som skulle lempes."

Altså havde FN i 12 år krävet, at Irak skulle fjerne sine kemiske og biologiske våben, og Irak havde stadig ikke leveret beviser på, at de havde levet op til dette. Det viste sig efter invasionen, at det havde de faktisk, og man kan kun spekulere over, hvorfor de så ikke havde dokumenteret det over for FNs inspektörer.

Men pointen er, at dette er ikke noget, der blev opfundet af USA ud af det blå. Uenigheden i FN gik ikke på, om Irak havde masseödeläggelsesvåben men kun på, om landet skulle have endnu mere tid over i de 12 år, der allerede var gået, til at efterleve resolutionen fra 1991.

Til gengäld er der ingen dokumentation for, at Irak havde nogen form for forbindelse til Al Quida, hvilket Bush også bruge som begrundelse for krigen. Så her löj Bush bevidst, eller også levede han i sin egen fantasi. Og denne åbenlyse lögn er den primäre grund til, at jeg var inderligt imod Irakkrigen dengang.

Tror i grunden ikke, vi er så specielt uenige, heller ikke hvad angår manglen på en holdbar plan for Irak efter Saddam. Men det provokerer mig voldsomt, når nogen taler om "overgrebet mod Irak", som om landet var en forfuldt uskyldighed. Irak under Saddam var ikke mere "uskyldigt" end Tyskland under Hitler, og som jeg har skrevet flere gange, så var den störste fejl, at han fik lov at blive siddende i 13 år mere efter at have tabt Golfkrigen. Så lad os tage endnu et citat fra faktalink:

"Ifølge bogen ønskede den amerikanske general Norman Schwarzkopf, som ledede angrebet mod Irak, at fortsætte krigen, indtil resten af den irakiske hær var knust. Men han blev stoppet af politikerne. Ifølge Søren Mørchs bog ”USA’s nye verdensorden” (se kilder) var den officielle forklaring, at ”hærledelsen i USA var blevet chokeret over de beretninger og billeder, der indløb om nedkæmpelsen af de irakiske soldater og derfor ønskede krigen stoppet af humanitære grunde”. Det uddybes imidlertid, at ”en mere kynisk og måske plausibel forklaring var, at USA’s allierede i Golfområdet ikke ønskede et splittet Irak, hvor de forskellige mindretal skulle få større magt, som kunne påvirke mindretallene i deres egne lande, samt give Iran mulighed for at genvinde noget af den magt, landet havde haft i området før den første Golfkrig mod Irak. Af to onder ville amerikanerne hellere vælge Saddam Hussein”."

Man kan selvfölgelig sige, at begivenhederne efter 2003 bekräfter bekymringerne om, hvad der ville ske, hvis Saddam blev fjernet. Men det var stadig, som der står i artiklen, er särdeles kynisk valg at lade ham blive siddende. Ikke mindst i forhold til Iraks befolkning, som dermed måtte leve med både ham og sanktioner i 12 år mere.

Det er vist de færreste Irakere som ønsker sig Saddam tilbage. Men ærgerligt det ikke går bedre i Mellemøsten. Både der hvor vesten greb ind( iraq) og der hvor vesten initialt ikke var involveret( Syrien ) .De mennesker som bor der har altså også selv et ansvar

Carsten Bjerre, Svend Jespersen, Danny Hedegaard og Antoniette caldera anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Jeg tilbragte meget tid ved computeren i tiden op til og under det, som nogle her kalder ”overgrebet mod Irak” i 2003.. Det er nu 20 år siden, men i de fora, hvor jeg bevægede mig i de dage, blev det ikke betragtet som et overgreb. Jeg deltog i fora, hvor liberale og progresssive arabere nærmere så det som en befrielse af Irak, en befrielse af et folk, som gennem så mange år havde været underlagt en tyrannisk og grusom despots luner.

Og langt de fleste af dem håbede, at fjernelsen af Saddam Hussein var starten på en udvikling, hvor vestlige værdier som demokrati, sekularisme, religionsfrihed, ytringsfrihed og alt det andet ville få bedre muligheder i Mellemøsten.

Suk!

Torben Siersbæk, Carsten Bjerre og Antoniette caldera anbefalede denne kommentar

Problemet var ikke fjernelsen af Saddam Hussein.
Problemet var, at man ikke havde nogen (ordentlig) plan for, hvad der skulle ske bagefter.
Den plan havde man for Tyskland efter Anden Verdenskrig.

Og den behandling, irakiske fanger blev udsat for, og som blev afsløret, gjorde ikke ligefrem tingene bedre.

Antoniette caldera

@ Erik Karlsen 2. marts 2023 - 21:23

Meget enig især i det om behandlingen af irakiske fanger, som var en skamplet på den vestlige civilisation men især selvfølgelig på USA. Hvad angår det med en plan for Irak har Kim Lahn dog en pointe i, at levevilkårene de sidste 12 år næppe har været bedre i Syrien, hvor Vesten valgte at lade diktatoren blive siddende, og hvor han nu holdes ved magten af Rusland. Så måske skal vi også holde op med at give os selv skylden for alting, der sker andre steder i Verden.