Pensionsreform
Læsetid: 5 min.

Macron gennemtvinger sin pensionsreform med præsidentmagtens jernnæve

Præsident Macron tvang torsdag sin pensionsreform igennem uden afstemning i parlamentet. Måden, det skete på, fører til massiv kritik fra opposition og fagbevægelsen. En afstemning om mistillid til regeringen er eneste måde at stoppe reformen – den har Macron gode odds for at vinde
Demonstrationer mod pensionsreformen i Frankrig har varet i dagevis op til præsident Macrons iværksættelse af artikel 49.3, som gennemtvinger reformen.

Demonstrationer mod pensionsreformen i Frankrig har varet i dagevis op til præsident Macrons iværksættelse af artikel 49.3, som gennemtvinger reformen.

Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
17. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I et Paris med affald i gaderne, fordi skraldemændene strejker, og vrede demonstranter foran parlamentet besluttede præsident Emmanuel Macron torsdag at tvinge sin omstridte pensionsreform igennem. Men han måtte bruge den særlige præsidentielle jernnæve, som den franske forfatning har udstyret landets leder med, for at det kunne ske.

Præsidenten fik fra morgenstunden et relativt nemt flertal for reformen i senatet. Men senere på dagen måtte han bruge den omstridte artikel 49.3 i den franske forfatning, som tillader regeringen at gennemføre lovgivning uden afstemning, for at få den igennem en skeptisk nationalforsamling, det vigtigste og mest magtfulde af det franske parlaments to kamre. Macron var simpelthen bange for ikke at kunne få flertal for reformen i salen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Diktatur har mange ansigter!

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, kjeld jensen, Mette Rasmussen, Jesper Johannsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Tænkte lidt det samme Marie-Christine. Vi kalder det demokrati. Men i realiteten lever vi mere og mere i et kapitalistisk diktatur, hvor kun de velhavende har retten. Det bliver mere og mere synlig.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, kjeld jensen, Dylan Storm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hov hov - kompromiet er vel stadig det stærkeste kort vi har i vesten !

Per Christensen

Stop piveriet, samt nonsense om at det er diktatur.

Macron anvender de mekanismer, som er etableret i Frankrig på demokratisk vis.

Iøvrigt, så er det logisk at man er nødt til at hæve pensionsalderen (fra 62 til 64, hvilket stadig er lavt), når mennesker nu engang lever langt længere, end dengang pensionsaldren blev sadt til 62.

Peter Krogh, Nova Lone Jespersen, Flemming Houe og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Nødvendighedens politik på fransk. Suk!
Så længe vi ikke får taget hul på at beskatte profit og formuer i stedet for lønindkomster, så vil verdens diverse ledere blive ved med at presse mere arbejde og skattekroner ud af lønmodtagerne for at få økonomien til at hænge sammen.
Imens får vi ikke sat skub på en meningsfuld automatisering af arbejdet, vi får ikke taget hul på klimaproblemerne, og som sædvanlig bliver der generelt set kun gennemført de ting, nogen (som regel dem der i forvejen er ekstremt rige) kan tjene penge på.
Macron er tilsyneladende mere bange for kapitalen end han er for sin egen befolkning. Det kan vise sig at blive fatalt. Vive la revolution!

John S. Hansen

@Per Christensen
17. marts, 2023 - 04:26

Uden sammenligning i øvrigt( må jeg understrege!), så var det jo lovligt og demokratisk, da Von Hindenburg udpegede Hitler som kansler.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ John S. Hansen

Forhåbentligt har de fleste mennesker lært at lovligt ikke nødvendigvis betyder hverken retfærdigt, fornuftigt eller moralsk, samt at at demokratier af navn ofte ikke er helt så demokratiske af gavn.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Brian W. Andersen
17. marts, 2023 - 09:21

Den er jeg helt med på - og det var egentlig ment sådan, til Per,ovenfor!

Eva Schwanenflügel og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Per Christensen.
Befolkningen i Frankrig mener at brugen af paragraf 49.3 er udemokratisk.
De Gaulle indført den i konstitution fra 1958 under Algeriet krigen, han benyttede sig af krisen udløste af krigen for at få befolkningen til at acceptere en konstitution der gav præsidenten større beføjelser.
Det giver faktisk præsidenten mulighed for at gentriumferer en lov ude om parlament, kan man forstille sig det samme i Danmark? at regeringen gentriumferer en lov selv om folketinget forkaster den ?
Den nuværende franske regering har allerede brugte paragraf 5 eller 6 gange i løbet af et halv år.
Vedrørende pensionsalderen, medierne i Danmark præsenterer pensions alderen s reformen som om det handler kun om at arbejde 2 år mere, fra 62 til 64, det vækker håne i Danmark hvor befolkningen har accepteret at deres børn skal arbejde til de bliver over 70 år.
Reformen handler ikke kun om at arbejde 2 år mere men også om hvor mange år man skal have arbejdet for at få fulde pension og det vil svare til at man skal arbejde til man bliver 67, 68 år, det vil gå særligt ud over kvinder og borger som har forskellige perioder i deres liv med sygdom, arbejdsløshed o.s.v.
Samtidig vil nogle få råd til en privat pension og vil kunne trække sig alligevel som 64 i modsætning til andre deler af befolkningen som få ikke en løn der giver dem mulighed for både at spare til arbejdsløshed kasse, ekstra sygsikring og pensionskassen.
På nogle planer er Frankrig ikke et demokrati, sådan er de vestlige demokratier: elastisk begreb som tillader meget.

Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Mette Rasmussen, Jesper Johannsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I Danmark bliver det jo ikke dem med de lette og vellønnede stillinger som for fremtiden skal arbejde til de bliver 74,5 år+. De har sparet op i god tid gennem kontantopsparing og investeringer. Ofte med gode fradragsmuligheder for at slippe billigere i Skat. De stopper sikkert når de fylder 60 år. Eller før. Dem der skal arbejde til en fremtidig folkepensionsalder/arbejdsmarkedspensionsalder er først og fremmest dem på C holdet, som er ved at blive etableret. Dem med det hårde arbejde med dårlige løn-, pensions- og arbejdsforhold og dårlige boligforhold. Mange af dem når slet ikke den fremtidige pensionsalder på 74,5 år+. De dør før den tid. Det er ikke dem, som hører til de mange på 80 år+, som det spås vi bliver mange flere af.

Tragisk er det, at mange af de mennesker selv har stemt for de forhold de nu bliver ramt af ved at stemme på Dansk Folkeparti og deres udlændinge politik gennem 00'erne og 10'erne. Uden Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag for Venstres politik og ideologi og dermed Anders Fogh Rasmussen ideologiske korstog mod velfærdsstaten op gennem den tid ville det aldrig have været muligt.

Den fremtidig økonomiske bund, C holdet, har på tragikomisk vis selv bedt om det.

Steen K Petersen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Martin Mortensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Per Christensen, hvis 2/3 af befolkningen er i mod forslaget og der ikke er flertal for det i parlamentet, men forslaget alligevel gennem trumffes hen over befolkningens hoveder, hvad skal så kalde det?

Frankrig er et elitært samfund. Stort set alle top politikere har gået på de samme elitærer uddannelser.

Jørgen Mathiasen

Marie-Christine Poncelet skrev 7. marts, 2023 - 10:12
»Befolkningen i Frankrig mener at brugen af paragraf 49.3 er udemokratisk.«

Dele af den gør i hvert fald, men det er en del af den franske forfatning.
Hvad befolkningens valgte repræsentanter i Nationalforsamlingen mener, får vi mere at vide om mandag, når der er afstemning om mistillidsvotummet til regeringen. Det ville være overraskende, hvis centrum-højre i Frankrig bryder sammen, og iagttagere siger, at votummet ikke får de nødvendige 287 stemmer.

Det gælder for Macrons pensionsreform som for Frederiksens afskaffelse af en helligdag: Vælgerne i midten må flytte deres stemmer, og det er de utilbøjelige til. Desuden må et nyvalgt parlament og et nyt flertal fjerne det gamle parlaments vedtagelser og her støder man på nogle parlamentariske grundvilkår, såvel i Danmark som i Frankrig: Hvor skal det flertal komme fra? Ikke fra centrum-højre.

John S. Hansen

@Jesper Johannsen
17. marts, 2023 - 13:16
Som talt ud af min mund!!!

Jesper Johannsen

Det mest tåbelige er så, at når virkeligheden går op for C holdet, så gør de det bare endnu være for sig selv ved at blive sofavælger eller stemme på Nye Borgerlige eller Danmarksdemokraterne for endnu en gang at give udlændige og nu en økonomisk elite skylden for deres nye elendighed. Som de oprindelig selv har bedt om.

Men hva da. Den såkaldte elite er lige så tåbelig på deres måde. Det er derfor vi har klimakatastrofen og Ukrainekrigen med nye kolde og varme krige til følge så langt øjet rækker.

Men hva da, men hva da. Hvorfor det gode liv for mennesker, når vi kan have fede oplevelser med katastrofer og ødelæggelser. Man har jo kun den sjov man selv laver og vi lever kun en gang.

Einstein, Bohr, Mozart, Beethoven, Kierkegaard, Michelangelo, Gandhi, Mandela og alle andre store gennem menneskelighedens historie har levet forgæves.

Elite pøblen fik deres vilje med kul og olie og dommedagsuret er nu stillet frem til 90 sekunder i 00:00.