Mens FN’s klimapanel advarer mod klimaforandringer, er Malawi ramt af den mest ødelæggende naturkatastrofe i landets historie

Grace Mastala var på vej hjem fra sit arbejde som husholderske, da et ødelæggende mudderskred bevægede sig mod hende på den gade, hun går på hver dag. Hun begyndte at løbe væk og kunne kun tænke på at komme hen til sin søn og datter.

Hun skyndte sig mod sit hus og ledte febrilsk efter dem og andre familiemedlemmer, indtil hun fik besked om, at det kun var hendes datter, der var kommet væk og i sikkerhed sammen med nogle naboer. Siden har hun forgæves ledt efter sin 13-årige søn i ruinerne, som den tropiske storm Freddy har efterladt i Malawi.

»Det hele føles som et mareridt«, siger hun til mediet Al Jazeera.

Grace Mastala er en af de over en halv million mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem, efter den voldsomme storm i sidste uge ramte både store dele af Malawi, Mozambique og Madagaskar. Flere områder er blevet oversvømmet, og stormen har revet folks hjem og afgrøder væk, og indtil videre har over 500 mennesker mistet livet i Malawi, og flere er fortsat savnet ligesom Grace Mastalas søn.

Malawis præsident, Lazarus Chakwera, har beskrevet den tropiske storm som den mest ødelæggende katastrofe i Malawis historie, der har ramt over halvdelen af landets distrikter. 

»Dette viser, at klimaforandringerne er reelle, og vi står lige midt i det. Klimakrisen har potentialet til at holde et land som Malawi i evig fattigdom,« har præsidenten udtalt.

Ifølge World Meteorological Organization er stormen én af de kraftigste og længstvarende, der nogensinde er registreret på Jordens sydlige halvkugle, og flere klimaforskere mener, at det er et tegn på, at vejret bliver voldsommere i regionen på grund af klimaforandringerne.

Den tropiske storm og de ødelæggende oversvømmelser har fundet sted, samtidig med at FN’s klimapanel IPCC netop har udgivet sin sjette og afsluttende rapport, der tegner et dystert billede af klodens tilstand og fremtid.

Ifølge klimaekspert Julius Ng’oma, der er leder af organisationen Civil Society Network on Climate Change i Malawi, er hændelserne i regionen et klokkeklart eksempel på, hvordan klimaforandringerne rammer det globale syd. Malawi er vant til tropiske storme og regnsæsoner med heftige byger, men slet ikke i den skala, fortæller han.

»Vi ser voldsommere og hyppigere oversvømmelser. Det er kun blevet værre, og det er langt farligere, fordi skaderne er så voldsomme,« siger han.

Vanvittige nedbørsmængder

På omkring seks dage er der kommet lige så meget regn, som der i gennemsnit kommer på seks måneder i Malawi. Håvard Hovdhaugen, der er Folkekirkens Nødhjælps landedirektør, kalder det »helt vanvittige nedbørsmængder«.

Han har været vidne til fire cykloner i løbet af de fem år, han har boet og arbejdet i landet, og tre af dem har været inden for det seneste år. Det har ifølge ham overrasket mange, hvor stor en styrke stormen er kommet med, og hvor mange områder der er endt med at blive ødelagt.

»Skaderne er endnu større denne gang, og langt flere har mistet livet,« siger han og fortæller, at det blandt andet skyldes, at flere større byer er blevet ramt.

Han har de seneste dage rejst rundt til de mange berørte områder og beskriver det som en »altødelæggende katastrofe, der har traumatiseret befolkningen«. Torsdag i denne uge besøgte han en nyoprettet midlertidig lejr for fordrevne, hvor han talte med en gravid kvinde, der sammen med sin mand var de eneste overlevende i det nabolag, de boede i. De 11 andre familier fra området, hvor nogle havde op til 11 medlemmer, var alle fundet døde eller meldt savnet.

»Det er mennesker, der har mistet alt. Deres hjem, ejendele, husdyr og afgrøder, der næsten var klar til at blive høstet,« fortæller Håvard Hovdhaugen.

Nødhjælpsorganisationerne har især fokus på at etablere rent vand og adgang til gode sanitære forhold i de midlertidige lejre. Malawi står lige nu over for et af de værste koleraudbrud i flere år, og der er stor risiko for, at situationen bliver forværret på grund af oversvømmelserne, der har ødelagt brønde og latriner, hvilket kan få koleraen til at sprede sig langt hurtigere.

»Det kan blive en humanitær katastrofe, og det bekymrer mig virkelig,« siger Folkekirkens Nødhjælps landedirektør.

Derudover har nødhjælpsorganisationerne også et stort fokus på fødevaresikkerheden i landet, der i forvejen var udfordret, og som nu er i endnu større problemer. 

»For dem, jeg møder, er det vigtigste lige nu at få mad, fordi de har mistet alle deres afgrøder og ikke kan forsørge sig selv,« siger han.

Selv om flere berørte områder har modtaget hjælp, er der fortsat store udfordringer med at nå frem til alle, fordi man nogle steder kun kan komme frem med båd eller helikopter. I det distrikt, som Håvard Hovdhaugen befinder sig i, er der etableret 38 midlertidige lejre, og i 17 af dem er der endnu ikke kommet nødhjælpsarbejdere frem, fordi veje og broer er ødelagt.

»Der er mange organisationer og nabolande, der er klar til at hjælpe, men på grund af logistikken og ødelæggelserne er det vanskeligt. Derfor er der fortsat mange, der mangler hjælp,« siger han.

Ubeboelige områder

Malawi og Mozambique er nogle af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Mange af de områder, hvor stormen har hærget, var også udsat for to ødelæggende tropiske storme for et år siden.

Derfor rejser det spørgsmålet om, hvad der skal ske med de områder, når sandsynligheden for, at der kommer endnu flere storme i fremtiden, er stor. 

Ifølge Håvard Hovdhaugen kan det være nemt udefra at konkludere, at områderne går hen og bliver ubeboelige, og det bedste ville være, hvis man fandt nye hjem til de flere hundrede tusinde mennesker. Men det er ikke så enkelt at iværksætte en sådan plan.

Dels har Malawi, der er et af de fattigste lande i Afrika, ikke et veletableret system, der kan håndtere at flytte så mange mennesker til nye områder og etablere nye hjem og landsbyer.

Derudover er der nogle kulturelle spørgsmål, der spiller ind. Nogle af de familier, der er blevet fordrevet, har et stort ønske om at vende tilbage, fordi deres familierødder er så stærkt forankret i områderne, hvor manges forfædre har levet og er begravet.

En tredje faktor, der gør det vanskeligt at rykke folk, er, at de områder, der er ramt, er nogle af de bedste steder at drive landbrug i landet, fordi jorden er mest frugtbar der.

»Mange er dybt afhængige af at bo i de områder, fordi det er der, de kan få mad på bordet. Men de står i store problemer, når høsten nu for anden gang på et år bliver skyllet væk,« siger Håvard Hovdhaugen.

Af Malawis 18 millioner indbyggere lever omkring 84 procent af befolkningen af ​​landbrug, hvilket gør landet ekstra sårbart for klimaforandringerne.

»Landets undergang«

På grund af Malawis historik med tropiske storme er der etableret et tidligt advarselssystem, der giver indbyggerne besked om risikoen for oversvømmelser og ødelæggelser.

Men det virker ifølge Julius Ng’oma langtfra optimalt, selv om nogle områder nåede at blive advaret denne gang og evakuere indbyggerne.

En af svaghederne er, at mange af landets landdistrikter, der ikke har særlig god adgang til informationer, ikke får besked. Derudover er der ikke udviklet stabile systemer omkring krisehåndtering og klimatilpasning. Lige nu har regeringen i Malawi ifølge Julius Ng’oma mest fokus på nødberedskabet, når katastrofen har fundet sted og ikke, hvad der kan gøres for at styrke de forebyggende indsatser. 

»Vi er meget bagud på de områder, fordi det ikke bliver prioriteret. Jeg håber, at denne katastrofe bliver et wakeupcall både for det internationale samfund og regeringen. Hvis det ikke bliver taget seriøst, er vi dødsdømt som land. Det bliver vores undergang,« siger han.