Analyse
Læsetid: 5 min.

Skal privilegerede offentligt ansatte virkelig have mere i løn?

I Tyskland truer stadigt mere magtfulde fagforeninger med lammende strejker og kræver over ti procent mere i løn. I lyset af inflationen er deres krav kun en udligning af den tabte købekraft, og det vil næppe udløse løn-pris-spiraler eller franske tilstande i artige Tyskland
Demonstranter gik i weekenden på gaden i Berlin.

Demonstranter gik i weekenden på gaden i Berlin.

Maja Hitij/Getty Images/Ritzau Scanpix

Udland
29. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Og jeg står her på Hovedbanegården i Berlin, hvor der sker … øh … ingenting.«

En journalist fra tv-stationen ARD var mandag kommet på en svær opgave: At berette fra det strejkelammede Tyskland, hvor arbejdsnedlæggelsen i den offentlige trafik ifølge tyske medier truede med at udløse kaos på de tyske veje. Andre medier talte om »gidseltagning af hele samfundet« og advarede: »Nu hiver fagforeningerne deres torturredskaber op af skuffen.«

Men lige lidt hjalp mediehysteriet: »Monster-mandagens storstrejke« forløb ganske udramatisk, også fordi selv tyskerne i pandemien vænnede sig til at ty til mere fleksible og digitaliserede løsninger for at opfylde deres arbejdspligter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Poul Krogsgård

“Skal privilegerede offentligt ansatte virkelig have mere i løn, så de kan holde den evige vækst og forbrugsfest i gang, som vi skal have dæmpet?” Så længe lønstigningerne kun dækker inflationen, er der jo ikke nogen forbrugsfest. Og hvis lønstigningen finansieres gennem øget beskatning af de mest økonomisk priviligerede, der også gennem deres forbrug har det højeste klimaaftryk, vil højere løn til de offentligt ansatte faktisk have en gunstig klimaeffekt. En progressiv fordelingspolitik er ikke i modsætning til en progressiv klimapolitik.

Nova Lone Jespersen, Jesper Eskelund, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Ejvind Larsen, Dan Jensen, Holger Nielsen, Ole Olesen, Mogens Holme og Mette Johansson anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Procentuelle lønstigninger, der efterfølgende bredes ud til højere lønninger, er en skævvridning af lønninger i samfundet. Disse højere lønninger øger forbruget, til skade for klimaet. Også i DK!

Jørgen Mathiasen

Jeg undrer mig til tider over det ordvalg, korrespondenterne i Tyskland og Frankrig anvender om de befolkninger, de rapporterer om. Det er præget af stereotyper, og går dermed imod Informations eksistensberettigelse.

Jeg kender begge lande ret godt, og ved også et og andet om, hvad der på dansk er skrevet om dem. Bl.a af mennesker, som i længere periode har været anmeldere på nærværende avis.

Det er befolkninger, hvor konservative indstillinger dominerer men ikke står alene, og det indfanger man ikke med udtryk som "artig", "autoritetstro" osv.

Enhver, med kendskab til Berlin ved, at Kreuzberg den 1. maj ligner en krigszone. At franskmændene organiserer voldelige strejker, er vist også bekendt, men ikke at "franskmanden er et konservativt menneske med en glødende revolutionær kraft". Dette menneske er med andre ord et paradoks, og den slags indfanges ikke med stereotyper, lige så lidt som de talrige aktioner med elementer af civil ulydighed i Forbundsrepublikken gør.

Torben Siersbæk, Nova Lone Jespersen, Maia Nielsen, Alvin Jensen, Flemming Sørensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Man får lyst til at tilføje noget, Sonne har kunnet se på tysk tv, hvor en tysk samfundsfaglig professor kort karakteriserede begge lande med følgende iagttagelse: I Tyskland har konsensus forrang, i Frankrig har konflikt.

Måske er det ikke helt overflødigt at henlede opmærksomheden på, at de nordiske lande derved har noget fælles medTyskland, også på dette punkt, ligesom på talrige andre.

fin egenfeldt

De i artiklen "såkaldt samfundsbærende grupper" skal vise deres solidaritet med dette samfund og skærer deres forbrug ned. Det kan de hjælpes til at kunne ved at deres bidrag via skatter tvinges i vejret så de kan omfordeles.

Det er den stigende polariseringen i samfundet der er skyld i de fleste problemer.

Maia Nielsen, Steen K Petersen, Alvin Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Skal lønstigninger i det hele taget virkelig holde den evige vækst og forbrugsfest igang, der nu ifølge naturvidenskaben ødelægger selve naturgrundlaget for vores tilværelse overhovedet?

Erik Fuglsang

@fin egenfeldt
29. marts, 2023 - 11:10
De i artiklen "såkaldt samfundsbærende grupper" skal vise deres solidaritet med dette samfund og skærer deres forbrug ned. Det kan de hjælpes til at kunne ved at deres bidrag via skatter tvinges i vejret så de kan omfordeles.
BEMÆRKNING/SPØRGSMÅL:
KAN DU FÅ ØJE PÅ ET POLTISK FLERTAL PÅ BORGEN, DER VIL SÆTTE INDKOMSTSKATTERNE OP FOR DEM, DER I FORVEJEN ER DE MEST SKATTEPLAGEDE SKATTEYDERE PÅ KLODEN?

Det er den stigende polariseringen i samfundet der er skyld i de fleste problemer.
BEMÆRKNING/SPØRGSMÅL:
HVAD ER DET FOR POLARISERINGER, DU TALER OM, OG HVOR FINDES EVIDENSEN FOR DIT POSTULAT?