Norske samer bistået af aktivister fra miljøorganisationerne Natur og Ungdom og Greenpeace blokerede tidligt torsdag indgangen til omkring ti norske ministerier i Oslo. Det var den foreløbige kulmination på en ugelang protestaktion mod ulovligt opførte vindmølleparker i områder, der anvendes af samerne til rensdyrdrift.
Blokaderne, der torsdag fik norsk politi til at indlede fængsling af aktivisterne, tiltrækker sig international opmærksomhed, efter at den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har sluttet sig til aktionen for nedrivning af vindmølleparkerne, der kan producere grøn strøm til store dele af Norge.
»Dette bliver bare værre og værre for staten,« sagde talsperson for Norske Samers Riksforbund (NSR), Niilas Beaska, til nyhedsbureauet NTB torsdag. Beaska varslede nye aktioner med nedlukning af et tocifret antal regeringsbygninger.
Striden handler om ’storsamfundets’ satsning på vedvarende energi på bekostning af natur og den oprindelige befolknings rettigheder til land. Det såkaldte Fosen Vind-projekt ved Trondheim omfatter i alt seks vindmølleparker, opført med det statslige Statkraft som delejer og betegnet som det største landvindprojekt i Europa. To af mølleparkerne med tilsammen 151 Vestas-møller er placeret i områder, der historisk og endnu i dag bruges af samerne.
Parallelt med opførelsen af vindmølleparkerne blev der anlagt sag mod projektet for at krænke samernes rettigheder, og det resulterede i oktober 2021 i en dom, hvor norsk højesteret erklærede vindmølleparkerne ulovlige: Anlæggene påvirker rensdyrdriften og forhindrer derved samerne i at udøve deres kultur – det er ifølge FN’s menneskerettighedserklæring for oprindelige folk et brud på menneskerettighederne.
»Regeringen har snart haft 500 dage til at rette op på et vedvarende menneskerettighedsbrud, og der er ikke sket noget endnu. Jeg bliver jo bekymret, når vi har en stat, som ikke lytter til os, og som ikke følger op på en retfærdig dom. Vi er alle udsatte, hvis vores myndigheder ikke følger op på det her,« siger Maja Kristine Jåma, som er same og bor i Fosen.
Bid for bid
Susanne Normann, forsker ved Nordlandsforskning, har skrevet ph.d. om vindmølleparkerne og fulgt sagen nøje.
»Rensdyrdrift ved Fosen er noget af det, som holder sydsamerne sammen. Rensdyrdriften skal fortsætte, fordi det handler om ren og skær kulturel overlevelse for Europas eneste oprindelige folk,« siger hun.
Den norske regerings hidtidige overhøring af højesteretsdommen fastholder de sydsamiske rensdyravlere i et limbo.
»Det er en eksistentiel krise, for de ved ikke, om de kan overleve som rensdyrejere eller ej. I stedet for den oprejsning, man havde forventet efter højesteretsdommen, er der nu bare mere af det samme,« forklarer Susanne Normann.
Hun beskriver det, man i Norge kalder bit-for-bit-politikken: Samernes oplevelse af, at de mister deres landområder lidt efter lidt til vindmølleparker, infrastrukturprojekter, nye mineralfund og så videre.
Vigtig del af klimaplan
Vindenergi er en essentiel del af Norges plan for at nå de nationale klimamål, og derfor kunne det ikke gå hurtigt nok med at få opsat vindmøllerne tilbage i 2016. Trods sagsanlæg og appeller fra FN om at vente med udbygningen, indtil en juridisk afgørelse forelå, fortsatte projektet, og turbinerne kører stadig for fuld kraft.
»Regeringen har været meget forsigtig med at undskylde over for det samiske folk. Den har ikke været tydelig om, at der er begået en uret. Norges regering sætter de samiske folks rettigheder op mod klimahensyn på en ufin måde,« mener Susanne Normann.

Ved aktionen blokerede de samiske aktivister adskillelige ministerier. Her bæres en aktivist væk fra Finansministeriets indgang.
Det mener også Maja Kristine Jåma.
»Da vi startede kampen, blev vi ikke hørt. Vi mødte ingen forståelse for, at vi kæmpede mod vindkraft, som jo er så grønt. Men jeg kan ikke se, hvad der er grønt ved at ødelægge naturen og køre et folk over, som bruger naturen på en bæredygtig måde,« siger hun på Amnesty Internationals hjemmeside, der med en underskriftindsamling støtter samernes kamp.
Norges socialdemokratiske olie- og energiminister, Terje Aasland, har hævdet, at vindmøllerne stadig er gyldige trods højesteretsdommen.
»Altså, Højesteret har ikke sagt, at de skal rives ned eller taget stilling til det,« sagde ministeren i januar ifølge NRK.
Det bestrides af Øyvind Ravna, juraprofessor ved Norges Arktiske Universitet, UiT.
»Minister Aasland tager fejl,« siger han til NRK og henviser til dommen, der enstemmigt siger, at licensbeslutningen for vindmøllerne går imod FN’s konvention. »Og det slås helt tydeligt fast, at beslutningen efter dommen er ugyldig,« siger Øyvind Ravna.
Taler kun med statsministeren
Terje Aasland mødte onsdag op hos demonstranterne og sagde, at regeringen er indstillet på at løse konflikten, men at det fortsat kan tage et år, før der foreligger et løsningsforslag. Regeringen taler om ’afbødende tiltag’ såsom alternative græsningsområder og stop for vindmøller, når renerne nærmer sig.
Det imponerer ikke de samiske demonstranter, der ikke vil tale med Aasland. Leder af NSR Ungdom, Elle Margget Nystad, skrev i en pressemeddelelse tirsdag, at demonstranterne »kun er interesseret i et møde med statsministeren og ikke vil møde ham, medmindre mødet er åbent for pressen, og statsministeren efterkommer kravene«.
»Olie- og energiministeriet med Aasland i spidsen har vist, at deres kompetence om rensdyrdrift er lig nul. Vi må starte helt forfra, når vi taler med Olie- og energiministeriet, og sige, ’dette er et rensdyr, dette er forenden på et rensdyr, dette er bagenden på et rensdyr’. Det er på det niveau,« siger Leif Arne Jåma, leder af en af samegrupperne på Fosen, til avisen Klassekampen.
Torsdag gik politiet i gang med at fjerne de fastlænkede sameaktivister fra flere regeringsbygninger.
»Nu bruger vi de nødvendige ressourcer. Vi gør os færdige, og så tager vi videre til næste sted og iværksætter de tiltag, vi finder nødvendige,« sagde indsatsleder for Oslo Politidistrikt, Tore Barstad. Ved middagstid var 12 aktivister kørt til arresten.
De aktionerende samer råber samme slagord, som blev brugt i 1970’erne og starten af 1980’erne under de omfattende aktioner, som omfattede blokader, civil ulydighed og sultestrejker, mod udbygningen af vandkraft på Altaelven i det nordligste Norge.
Det ser ud til Greta Thunberg har brudt koden til CO2 neutral transport.
Jeg har sympati for samerne som folk, men jeg er tvivlende over for ideen om, at rendrift skulle være særlig bæredygtigt. I Norge får rendriftssamerne ret store tilskud til at flytte rundt på deres dyr, hvilket tit sker med helikopter nu om dage. Der er heller ikke mange samer, som ikke bor i huse og lever stort set som os andre. Og hvis man ser på historien, så er det ikke sådan, at samer altid har haft rendrift. Dels har en stor del levet ved havet og ernæret sig ved fiskeri. Og så begyndte samerne først med rendrift for knap 1000 år siden, hvor de skiftede fra at jage dem til at have dem i store flokke.
Måske er det på tide, at samerne sætter sig ned og diskuterer, hvordan man kan være same i dette århundrede? Jeg kender til historien med fornorskningspolitikken, og det er klart, at samer møder utrolig meget modstand fra majoritetssamfundet. Jeg ville virkelig ønske, at man kunne have en åben og ordentlig diskussion i stedet for dette.
Det er rigtigt, at man gentager aktionsformerne fra Alta-elven, men lad os ikke glemme, at den konflikt tabte samerne, og i dag er der en stor dæmning, hvor elven tidligere løb frit.
Det er en svinestreg ikke at vente på en dom - eller ændre lovgivningen og stå ved beslutningen - men det kan blive en pyrrhussejr for samerne hvis ikke vi får stoppet klimakatastrofen.
Hvad med at møllerne overdrages til samerne sammen med en undskyldning, så de får indtægterne og kan stoppe møllerne i perioder, hvis de faktisk skræmmer renerne?
Det ville lære investorerne at opføre sig fair, give samerne pæne indtægter og bidrage til produktion af grøn energi.
@David Zennaro
Citat: Måske er det på tide, at samerne sætter sig ned og diskuterer, hvordan man kan være same i dette århundrede?
Måske er det på tide at fastbonde sætter sig ned og prøver på at begribe hvad de gør mod nomadfolk. Striden går jo siden gammel tid mellem fastboende og iden om ejeddomsret til til land, og nomadernes frie bevægelse og og deres ursprungside at ingen ejer land. Det er ju alle disse grænser og stakitter som skaber problemerne.
Samernes liv og hverdag skal respekteres - deres levevis er afhængig af den cyklus som vejrforhold bestemmer om dyrs og menneskers overlevelse.
( dyrene bliver påvirket af vindmøllernes vinger med støj og vindsus, de bliver stressede og angste, sådan er det også med heste herhjemme )
Sådan Samerne har altid levet og ønsker fortsat at leve - vi skal lytte til dem som kender forholdene, uden indblanding fra den kommercielle udvikling - det er ikke de oprindelige folk som er skyld i klimaforandringerne.
- den digitale udvikling findes overalt på vores planet, også brugere af GPS og smartphones der hvor mennesker lever mere ud fra naturens vilkår .
- så kan alle dem som foretrækker et liv med teknologien tæt på PLACERES ANDRE STEDER ( i den kunstig skabte del af verden ) i trafik, indkøbscentre, asfalt, industri, underholdning - tilrettelagt og ensformigt - hvis de føler sig lykkelige i den verden.
- og så skal vi lade de oprindelige folk være i fred - vi oplever gang på gang at tvang eller massiv påvirkning for at "omvende " folk til vores "såkaldte Civilisation " fører til mistrivsel og kaos og folk bliver ulykkelige.
Endnu et godt træk fra Greta Thunberg at vise forståelse for andre kulturer og levemåder.
Vi må selvfølgelig ikke sammenligne de nulevende oprindelige folks liv med museum - hvor lavt kan det blive !!!!!
David Zennaro !
du skriver : jeg er tvivlende over for ideen om, at rendrift skulle være særlig bæredygtigt.
vi skulle nok lade være med at bedømme Samernes livsstil, om hvorvidt deres nomade liv er bæredygtigt - sammenlignet med vestens livsstil, overordnet -
- så er det et underligt spørgsmål at stille - undskyld -
men hvis de fleste mennesker på denne planet levede som nomaderne gør, at indrette sig på naturens præmisser - ville vi alle have en langt bedre chance for en fremtid og for at overleve.