BANKKRAK
Læsetid: 5 min.

Silicon Valley Bank: En historie om deregulering, dårlig moral og store risici

Kollapset i Silicon Valley Bank er det største bankkrak i USA siden finanskrisen. Søndag aften skred amerikanske myndigheder ind og garanterede kundernes indskud, men det er stadig et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at dæmpe panikken
Da det amerikanske aktiemarked åbnede mandag morgen, var det med solide fald på tværs af banksektoren.

Da det amerikanske aktiemarked åbnede mandag morgen, var det med solide fald på tværs af banksektoren.

Michael M. Santiago

Udland
14. marts 2023

Fredag måtte USA’s 16.-største bank med det instinktivt provokerende navn Silicon Valley Bank (SVB) opgive at udbetale sine kunders indeståender. Det er det største krak siden finanskrisen og er mange steder blevet tolket som et ildevarslende tegn på en ny, truende krise.

På overfladen ligner sagen da også en dårlig indspilning af forløbet op til og efter finanskrisen. Med en målrettet lobbyindsats har SVB selv været med til at presse politikerne til at lempe reguleringen på en måde, der satte den i stand til at løbe uforholdsmæssigt store risici.

Da det hele gik galt, da renterne steg, og investeringer slog fejl, hvem var så nødt til at stå klar til at samle regningen op? Ja, den amerikanske regering. Det selvsamme system, som skulle blande sig udenom i de gode år, må nu redde kunderne for milliardstore tab efter et enkelt dårligt år.

Helt så simpel er sagen imidlertid ikke. Efter at have brugt weekenden på – forgæves – at finde en køber til SVB annoncerede de amerikanske myndigheder søndag, at man stiller garanti for kundernes indskud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Så er den gal igen med økonomien i "guds eget land" liberalismens kapitalisme har slået til atter engang.

Deregulering hedder det igen som overskrift til ulykkerne, ligesom tilbage i 2008 - 10 denne gang er det lidt anderledes siges der, noget vi ikke har prøvet før; "der er trykt for mange penge" siger de kloge, og denne gang; "er det bankerne der har trykt for mange penge", lyder historien.

Hvor er forskellen til sidste gang(?) der var der trykt for mange obligationer til boligmarkedet og boligejere der ikke havde råd til at betale tilbage, - mange endda uden job eller mulighed for at afdrage på lånene.

Bankerne havde som vi oplevede det kørt med gearing 35 for at tjene ekstra på netop boligmarkedets e obligationer, - men da så nogle ville se rede penge i stedet for "værdipapirer(værdiløse)" så udviklede krisen sig og der var mangel på kapital.

(Gearing 35: du har kr. 1.000,- og låner 35 gange for beløbet for at maksimere din gevinst senere på slaget af obligationerne til kurs 100 som du købte til kurs 65, omvendt har du tabt alt hvis kursen bliver nul, men du skylder stadig banken kr. 35.000,-)

Dengang indtil 2008 - 10 var bankerne gode til at fortællederes kunde de skulle passe ordentlig og godt på deres penge, - men glemte det selv for grådigheden.
usikre formål

Nu er der så igen trykt for mange penge - vel og mærke rede penge(sedler), men det ændrer ikke meget på historien - ikke udover der ikke længere er tale om obligationer men om rede penge i stedet for", - rede penge der er direkte udlånt til andet usikkert formål. Tidligere var det usikre formål boliglån til ubemidlede nærmest eller helt uden garantier, og igen var det sket som en politisk deregulering af boligmarkedet(junkbonds - "værdiløse papirer - boliglån").

Nu er det ikke kreditbureauerne der har trykt penge "en mas" men derimod bankerme og her især SVB til usikre opstarts-virksomheds-planer med tvivlsomme udsigter til afkast til tilbagebetaling af lånene enten direkte eller inddirekte ved aktieemissioner som enten betalergælden eller giver adgang til aktieandele som kan sælges med gevinst for banken.

- Det er da ligegyldig om man har trykt for mange penge i kreditbureauerne som obligationer(uden dækning) eller i bankerne som penge til usikre "uden dækning"(igen) projekter hvor værdiansættelsen lige så godt kan ske ved at tage til Reno og spille på rouletten.

- Der er ikke noget i vejen med risikovillig kapital osm investering, men som det er sket her, er det ikke længere blot risikovillig kapital, der måske et andet bagved liggende uldent motiv - så vildt som det er drevet.

Historien om en mand der havde 10 gode sikre ideer til et produkt, og da han havde brugt den ene gode ide - havde han nu kun ni gode sikre ideer tilbage.

Aktier og deres kurs er blevet den hellige gral i dagens Amerika, - igen ser vi deregulering ikke er vejen frem for andre end kapitalismen og til fredsstillende af såvel spillemanien som grådigheden, - det holder drømmenom "for enden af regnbuen"!

Der er ikke noget nyt, - tja., måske og forhåbentlig, bliver det ikke lige så slemt som sidst.

Amerika bør tage sig sammen og lade være med at trykker så mange penge til underskudsforretningen Amerika med verdens største gæld - en gæld de - gør højt og flot på, og trykker blot endnu flere penge årti ud og årti ind!

- Værdien af deres penge er vel efterhåndenikke større end det jeg har på toilettet!

Torben Arendal, Ole Meyer og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Antoniette caldera

Ja det er ret vildt og meget usundt, at staten samler regningen op, hver gang en vild spekulationsforretning er gået galt. I dette tilfälde havde Silicon Valley Bank angiveligt investeret nästen alle kundernes indskud i det, vi i Danmark ville kalde realkreditobligationer med lang löbetid.

Dette havde de gjort på et tidspunkt, hvor renten på sådanne obligationer lå på et rekordlavt niveau omkring 2%, og hvor det derfor burde have väret helt indlysende for bankens ledelse, at der var en betydelig kursrisiko, hvis renten begyndte at stige.

Alligevel kan man på Youtube finde videoer fra såkaldte finanseksperter, som mener, at det hele er FEDs skyld, og at nu må FED hurtigst muligt til at sänke renten igen eller alternativt overtage bankernes beholdninger af lange obligationer, så der ikke er flere banker, der risikerer at lide den helt urimelige skäbne at tabe penge på deres höjt gearede investeringer i lange obligationer.

gorm petersen

Hvis straffen for at begå kapitalisme var høj nok, ville færre forsøge sig.

Problemet er bare, at kapitalen gør det muligt at kontrollere meningsdannelsen, hvor helt fantastisk “dygtige” økonomer der (sagen naturligvis uvedkommende selv er højtlønnede) står i kø for at forsikre os om, at det eneste der er bedre end ulighed, er endnu mere ulighed.
Og dårligt uddannede journalister, der agerer ærbødige mikrofonholdere.

Hvis alle lande i deres forfatninger indførte den regel, at økonomen skulle være den lavest lønnede af alle, ville de økonomiske teorier hurtigt ændre sig.

Princippet om at lade den ene dele og den anden vælge først, er faktisk skalerbart. Ti personer kan forhandle rettigheder og pligter i form af små sedler, der puttes i ti papæsker.

Når forhandlingerne er slut, vil lodtrækninger afgøre hvilke af de ti papæsker med rettigheder og pligter, der repræsenterer hvilke af de ti personer.
Princippet er ikke helt så effektivt som dele-og-vælge først, hvor førstevælgeren må formodes at gå efter den største halvdel, men det er næsten lige så godt.

Der har siden Trumpismen været talt om truende amerikansk borgerkrig. Hvis fattige skatteydere endnu en gang skal betale for kapitalisternes grådighed, kan Trump vende tilbage. Trump har den pointe, at demokraternes veluddannede øvre middelklasse er den største torn i øjet på den menige amerikaner. Ikke kun følelsesmæssigt men også realøkonomisk.

Så når kæden af bankkrak rammer de fattige trumpister, bliver der fest i gaden, og Putins ansigt bliver lige så ubevægeligt som soldaternes i den berømte “fedus pikkus” scene i Monty Phytons “Life of Brian”.

Jeg tror fortsat det var indsigten i den interamerikanske splittelse, der var en spin-off effekt af indblandingen i det amerikanske valg i 2016, der er årsag til Ukraine angrebet. Jo højere europæerne råber op om at amerikanerne skal beskytte os, jo større bliver den interamerikanske splittelse.

En af Trumps pointer var netop:
Hvorfor skal fattige amerikanere betale for velbjærgede europæeres sikkerhed ?

Espen Bøgh, Torben Arendal og Ole Meyer anbefalede denne kommentar

gorm petersen, 14. marts, 2023 - 10:44

"
En af Trumps pointer var netop:
Hvorfor skal fattige amerikanere betale for velbjærgede europæeres sikkerhed ?
"

Man kunne vel med rette retorisk spørge modsat; "hvorfor skal hårdsarbejdende og fattige amerikaner betale for militæret via skat, når de rige mange millionærer fortsat kan skjule og bedrage skattevæsenet med falske oplysninger, og når samtidig opleve at straffen herfor er yderst og bekvemt lovbegrænset til småpenge for bedrageriet"?

Morten Larsen

Dette citat fra artiklen mener jeg er vigtigt "Derudover vil den amerikanske centralbank gøre det muligt for andre banker at tage lån i deres obligationers oprindelige værdi, så de ikke som SVB vil være tvunget til at sælge dem med et tab." Det må betyde at der er flere banker der er på røven ?

Morten Larsen, 14. marts, 2023 - 19:31

Måske skal vi tænke længere end det, og tænke i disse famøse dereguleringer som sker i det amerikanske kapitalesystem, - så vi begrænser Europæiske bankers tab ved at holde os væk / frasælge disse usikre papirer, så det alene bliver Amerikanske banker og den amerikanske økonomi der selv må klare de "fejl" som "sniger" sig ind i forbindelse med dereguleringer i kapitalsystemrne i Amerika.