Søndag indleder USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, en rejse i Mellemøsten for at mødes med regionale ledere: Jordans konge, Abdullah II, Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og på torsdag ser han Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, i Jerusalem.
Et kvalificeret gæt om Austins ærinde er dels at forsikre de arabiske allierede om USA’s fortsatte tilstedeværelse i Mellemøsten, dels – og især – at drøfte perspektiverne i et eventuelt israelsk militært angreb på Iran, som overvejes efter nyheden om, at FN’s atomvagthund, IAEA, har konstateret iransk raffineret uranproduktion med en berigelsesgrad på 84 procent, altså kun et lille skridt fra de 90 procent, der er nødvendig for fremstilling af et kernevåben.
Forbereder angreb
Austins besøg kommer få uger efter, at israelske og amerikanske kampfly gennemførte den hidtil største fælles angrebsøvelse med simulerede bombninger af langdistancemål – gæt hvor. For første gang i mere end et årti er et angreb på Iran et realistisk scenarie. Det er kendt, at Israel har detaljerede planer for udbombning af iranske atomanlæg.
Det vil uden tvivl lykkes menneskeheden at slå sig selv ihjel og tage en stor del af livet på planeten med sig i døden.
Det er USAs årtier gamle tradition om at automat-vetoe enhver sikkerhedsråds-resolution, hvor Israel nævnes, der har skabt den “whatabout-isme” russerne lige nu har fordel af, fordi ledere der tilsammen repræsenterer 80% af jordens befolkning nægter at vælge side i Ukraine konflikten.
Den “war against terror” som vestpressen ikke længere orker at fortælle om, skønt der er “målrettede drab” hver uge, er både med-årsag til og virkning af samme whataboutisme.
Det scenarie, der ville give USAs våbenindustri størst indtjening, ville være hvis alle jordens lande rottede sig sammen i en fælles antiamerikansk front.
Forsøgene på at presse Kina i armene på Rusland og Iran peger i den retning.
Landets geostrategiske beliggenhed, hvor ingen i realiteten ville kunne komme hverken Canada eller Mellemamerika til undsætning, gør USAs risiko for faktisk at blive angrebet på eget territorie minimal.
Med formentlig 150 sprænghoveder er Israel ikke længere afhængigt af USAs støtte.
Måske er Danmark (særlig efter Muhammed tegningerne) den eneste taber i en ny USA-isolationistisk (MAGA) verdensorden.
Amerikanske politologer har i årtier talt om en multipolær verdensorden, men glemt at forholde sig til, hvordan USA skulle kunne slippe magten uden at det bliver “pay back time”.
Trump løsningen er, at der slet ikke bliver nogen ny multipolær verdensorden, og USAs næste præsident bliver - om ikke Trump selv - så i det mindste trumpist.
Jeg synes vi selv skal øve os i at blive gode venner med Tyskland. Skal vi både være bange for russere og tyskere, får vi nervesammenbrud.
Israel har stoppet först det irakiske og siden det syriske A-våben program med militär magt. Så ja det forekommer absolut sandsynligt, at de vil forsöge at göre det samme med det iranske, hvis diplomatiske midler ikke längere virker. Og ärlig talt er det svärt at bebrejde dem, da atomvåben i händerne på en arabisk diktaturstat absolut er en eksistentiel trussel mod Israel.
Få dem lige til at nedkæmpe det russiske også, nu da de alligevel har værktøjskassen fremme. Lige nu har Netanyahu vist mest travlt med at nedkæmpe sin egen befolkning.
Ja, det er også lang tid siden, vi har haft en ordentlig krig i vores nabolag ... [/irony off]
Alternativet til et israelsk angreb, er at Iran får udviklet atomvåbnet. Og så vil Saudierne også have dem. To lande styret af despoter, som hader hinanden. Et kapløb, med en skrue uden ende.
Det skal man gøre sig selv klart, hvis man er imod et Israelsk angreb.
Den israelske regering optræder også som despot. Ufatteligt at nogen kan få sig til at støtte op om det apartheid regime
Set i et humanistisk livssyn så er Israel fuldt på højde med USA Rusland, Iran, Kina m. flere set ud fra et negativt synspunkt. Så Lise Lotte kan desværre vise sig at få ret
Tragisk at vi almindelige mennesker lader menneskehedens totale lidelser komme så tæt på.
Viggo Okholm
På dette emne har jeg ikke spor travlt med at få ret. ;-)