Tre firmaer, de færreste kender, kontrollerer 20 procent af aktiemarkedet

Man kan jo prøve at forestille sig, på hvilken måde finanskapitalen kan øge sit udbytte på bekostning af forbrugerne og staten.
Inden for medicinalindustrien har der traditionelt hersket metastabilt oligarki, hvilket opstår ved, at et medicinalfirma gennem patentsystemet bevilliges eneret til at markedsføre sin innovation i ca. 18 år, inden andre konkurrenter kan optage produktion af det samme produkt og gennem konkurrence presse prisen.
I praksis sker der det, at når et patent udløber markedsføres et erstatningsprodukt, der kan lidt mere, og på denne måde opretholdes eneretstilstanden til stadighed løbende over tid.
Virkningen er, at industrien lever i sus og dus, og med urimeligt høje priser, og i et konkurrence hæmmet marked stjæler velstand fra det omgivende samfund. Myndighedernes evne til at bekæmpe dette tyveri har i årevis haft karaktér af total fiasko.
I en periode fremkom så kopimedicin på markedet, hvor andre selskaber i konkurrence begyndte at kopiere produkter, hvis patent var udløbet, og på denne måde faktisk fremtvang prisfald på visse typer standardmedicin
Men pludselig, for ca. to til fire år siden, skete der pludseligt en voldsom stigning i priserne på kopimedicin.
Efter det oplyste skete det ved, at de omfattede selskaber indgik
koordinerende aftaler om opdeling af markedet, således at så de at sige delte produkterne imellem sig, og med den udeblevne konkurrence var virkningen, at der også her opstod konkurrencebegrænsning og voldsomme prisstigninger.
Og så tilbage til kapitalforvalterne med aktier i industrikomplekset. For hvordan kan alle disse firmaer koordineret udvirke en sådan konkurrencebegrænsende indsats?
Men hvis 12 personer kan gøre deres indflydelse gældende i snart sagt alle firmaer, udgør de jo en fælles platform for koordinering af handlinger, der dæmper konkurrencen i hele industrier, f.eks. kopimedicin området, og med en sådan påvirkning øger de jo, ved suboptimering værdierne drastisk på de aktier de investerer i, på bekostning af forbrugerne og staterne.
Derfor må man anse den investeringskultur, som en bastant trussel mod hele den gældende ide om, at markedet gennem konkurrence skaber optimal resurse allokering og fremmer systemets effektivitet til fordel for alle parter, men i stedet bliver kilde til et omfattende snylteri.
Ser vi på indkomst- og formuefordelingen er den under hastig skævvridning. Således blev 2/3 af den økonomiske vækst i verden til indkomst for den rigeste 1 procent af befolkningen.
Det er jo alarmerende tilstande, der klart indikerer, at systemerne er tilgroet af et sygeligt institutionaliseret netværk igler, der har fået sig placeret alt for gunstigt i pengestrømmene, og at systemet systematisk fejler fælt på dette punkt.
Dette kan jo praktiseres på de fleste områder, og forekommer mig at være en kæmpe undergravende fadæse i det senkapitalistiske "himmerige".
Kan man tænke sig, at regulering af industriens miljøindsats helt på samme vis forplumres af disse investorer og deres overherredømme over virksomhedernes andel af miljøindsatsen?
Jeg er bange for, at naiviteten gigantisk, og min bekymring bliver ikke mindre af at høre på liberalteologernes markedsreologiske udgydelser og politikernes helt igennem impotente sans for regulering af markedets konkurrencetilstand.
Der er ingen forskel på bevidst hæmmet konkurrence og tyveri.

Super-informativ artikel. Jeg er blevet en del klogere på øk. stordrift i dag.

Jamen vi har da konkurrencestyrelsen og monopol-nævnet til at sørge for fri konkurrence? Ja, og overfor står virksomhederne og deres aktionærer med fokus på at optimere indtjeningen med højest mulig pris! Se på dagens benzinpriser og medicinalpriserne! Måske vi skulle nedlægge de statslige styrelser, fordi de er formålsløse, alene dækkende over en funktion der er håbløs i et kaptalistisk marked?

Tak for en oplysende artikel.
“Helt centralt i vores fortælling om kapitalismen står ideen om den opbyggelige konkurrence”.
Hm, “vores”? Ikke alles, men nogles. Flertallets. Mindretallets eller mindretallenes fyldes ikke meget.
Der er ikke noget opbyggeligt i kapitalismen, og den står nu for den totale ødelæggelse af Jorden. Hvor bliver alternativet af Mathias Sindberg?

I betragtning af, at den største af Danmarks 10 bibelske plager påstås at være inflationen, er det jo mærkeligt at en del af plagens årsag ikke synes at vække politikernes interesse.
Inflation er helt det samme som prisstigninger i virksomhederne, og dele af disse prisstigninger bunder ikke i udefra kommende årsager, men fremkommer ved udbredt konkurrencebegrænsning i markedet.
Når vi f.eks. har set Arlas priser kun stige, helt frem til seneste prisstigning for et par uger siden, kan man jo godt undre sig, når verdensmarkedsprisen på råmælk, elektricitet, benzin i en periode har været faldende. Hvordan kan Arla så stadig lade priserne stige, og undgå at blive udkonkurreret i butikkerne?
Men det kan Arla fordi det er et faktuelt monopol,. I praksis er der ingen konkurrenter, og medens jeg skriver dette kan man i udlandet købe 200 g. smør til det halve af, hvad det står til i Brugsen.
Jeg har forgæves søgt at råbe Pris- og Konkurrencestyrelsen op, men de har "ikke tid" til at behandle sagen. man kunne få det indtryk, at de heller ikke fra politisk hold får et vink med en vognstang, fordi høje priser på fødevarer jo er indirekte statsstøtte til landbruget. og ikke generer i hvert fald to ud af de tre SVM partnere.
Men ud over regeringens helt skæve reformer, der kun i praksis belaster socialgruppe 4 og 5, medens topskatteydere og arvinger får løbende inflationsfremmende skattelettelser for ca. 7 milliarder om året, kan vi altså se, at der tillige er frit slag for inflationsfremmende prisfest. Ud over højere overskud i en helt anden klasse end 7 milliarder kr. til aktionærerne forgylder dette også visse medarbejdere i el industrien med trecifrede million bonusser, medens pensionister og overførselsindkomstmodtagere prøver at få tingende til at hænge sammen i gadekøkkener.
Der er i hvert fald to mulige årsager til reformer.
Den ene er at landet stander i våde og vi skal spare.
Men vi har reelt aldrig været så rige, som vi er nu. Så hvordan er det lige, at vi stander våde?
Det andet er, at der er et politisk ønske om omfattende omfordeling.
Men her taler vi om politisk valgfrihed, og det er da ikke traditionel S-politik, især efter en periode hvor indkomst- og formuefordelingen i en periode er blevet stadig skævere. Gini koefficienten topper lige nu på tredive, kommende helt nede fra godt 20.
Det forekommer mig, at Mette Frederiksen, som meningsmålingerne tydeligt viser, har et markant forklaringsproblem, og at borgfreden i mink-sagen er lige lovlig dyrt købt.

Kapitalforvaltere ejer stadig ikke de aktier de 'forvalter.' At de forvalter aktier for markeder og virksomheder med modsatrettede profitinteresser er heller ikke en nyhed. Det gør banker også.
Mangel på kontrol af monopoldannelser og prisudvikling er først og fremmest et politisk problem, og artiklens lønlige håb om at markedet 'igen' kan bringes til at kontrollere sig selv, er i bedste fald naivt. I værste noget libertært gøgl. Men en inddoktrineret befolkning vil hellere betale hvad markedet og kapitalforvalterne forlanger end at politikerne kontrollere markederne og priserne.
Lev med det!

Havde ikke overrasket mig om de kontrollerede 80 %.

Tanken strejfer mig, om man i virkeligheden kunne undvære pensionsordninger og pensionsselskaber?

For simpelthen en gang for alle at spare op til sin pension i en passiv indeksfond,
over 40 år indtil man hæve pengene som pension.

Selv har jeg valgt C25 på Nordnet.dk til 0,2 % i ÅOP.
Ike pension, men investering.

Planen er ikke at foretage mig noget i 10 år, og så bar se hvordan det går.

Mon det vil være en dårligere løsning i 40 år end en pensionsordning, hvis man sparede op til pension i Blackrock?

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Kuponklippernes paradis og lokale uafhængighed eller samfundssnyltere

Mange især borgerlige har store problemer med accept af mennesker, der lever af overførselsindkomst, der for nogens vedkommende kunne kaldes arbejdsfri indkomst, men ikke for de arbejdsløse, der skal i diverse jobtræningsforløb.
Borgerlige partier nedvurderer arbejdsløse, der efter borgerliges opfattelse ikke ”gider” arbejde, når det ikke kan betale sig økonomisk. Nu kan man overveje, at den største del af de arbejdsløse, hvis ikke alle, søger og søger, men kommer ikke i arbejde. Det tyder ikke ligefrem på, at de ikke ønsker eller ”gider” arbejde. Så et langt stykke ad vejen er det borgerligt valgpropaganda og forkert selvforståelse. De borgerlige skulle måske tænke sig grundigt om og reflektere over situationen, da det hovedsageligt netop er de borgerlige vælgere, der skal sikre arbejdspladser? På den måde skylder man de andre for det, man ikke selv evner.
En anden form for arbejdsfri indkomst er relateret til aktiefinansierede virksomheder, hvilket også gælder banker, der håndterer borgernes økonomi. Investorerne arbejder ikke nødvendigvis i virksomheden, de har investeret i, men ved virksomhedens overskud, får de udbetalt et beløb kaldet kuponklipning bestemt af virksomhedens bestyrelse. Det udbetalte beløb er arbejdsfri og ikke værdiskabende i Danmark. I værste fald kan man kalde det samfundssnylterpenge til forskel fra pengene til de arbejdsløse, der er overlevelsespenge, det hovedsageligt bliver i Danmark.
Værdisætningen relateret til kapital og indkomst er blevet fundamentalt i Danmark, hvor samfundet som sådan ”tager hatten af” for kapitalejere, der er i stand til at investere og holde sig arbejdsfri, men man – læs kapitalejerne - græmmes over og ser ned på mennesker, der søger arbejde uden at kunne finde det, på trods af, at de ikke selv arbejder og bidrager til samfundets værdiskabelse.
Andre store problemer med eksternt ejede virksomheder er bundlinjefiksering og forglemmelse af de mange virksomhedsafhængiggjorte mennesker.
Et alvorligt eksempel herpå er Nakskov Skibsværft med eksterne ejere. Skibsværftet var lokalt forankret, og hovedparten af medarbejderne på skibsværftet var lokale og afhængige af skibsværftet. Ligeledes var mange små underleverandører på Lolland mere eller mindre skibsværftsafhængige, da de ofte havde ændret og øget arbejdet til fordel for netop Nakskov Skibsværft.
To eksterne ejere sad en dag på en café og besluttede at nedlægge Nakskov Skibsværft, da de ikke så det for dem profitabelt mere. Man kan roligt sige, at det var et chok for hele Lolland, men hovedsageligt for den vestlige del. Alt gik i stå og mange blev over natten arbejdsløse. Mange af de små underleverandører overlevede ikke den kraftige nedgang i arbejdsordrer med lukning og arbejdsløshed til følge. De to eksterne ejere var på arbejdsfri indkomst også efter lukningen på de mange ressourcer trukket ud af virksomheden, at de efter lukningen kunne leve videre på arbejdsfri indkomst.
Illoyalitetsproblemer opstår med virksomheder opbygget med samfundsbetalt uddannede mennesker, hvorefter produktionen sendes til udlandet for arbejdsomkostningsreduktion og profitoptimering, hvilket i sagens natur er illoyalt overfor det danske samfund, hvortil man endda nødigt betaler bidrag i form af skatter og afgifter. Det hænder endvidere, at en sådan dansk virksomhed sælges til udenlandske ejere, hvor de danske virksomhedsinvestorer scorer den arbejdsfrie gevinst og fjerner samtidig værdien fra Danmark, hvorved man udnytter og snyder det danske velfærdssamfund.
Løsning på problemstillingerne er, at investorerne skal være lokalt funderet og medarbejdende i virksomheden, hvilket betyder medarbejderejede virksomheder og blandt andet færre transportomkostninger, hvor bestyrelsen vælges på demokratisk vis af medarbejderne. Man kan overveje, om den enkelte medejers andel skal være begrænset til et bestemt antal %.
I stedet for nedvurdering af de arbejdsløse, skal velfærdssamfundet hjælpe med uddannelse og eventuel investeringsstøtte til iværksættere. Og i stedet for dagpenge eller overførselsindkomst, udbetales en eksistenstilstrækkelig basisløn. Det viser sig andre steder at være en god ide med større engagement og livsglæde, hvor man efter eget valg kan øge indkomsten med løn eller selvstændig virksomhed.

At lade politikkerne kontrollere markederne helt er historisk påvist at være en katastrofe i alle marxistiske , maoistiske, kommunisme forsøg.
Aktuelt har kapitalismen bragt mange milioner ud af fattigdom i Kina, her er fremgangen sket i den private sektor. I øvrigt er ressourcerne ikke bedre fordelt i Kina eller Rusland end i den frie verden.
Men godt at vi her i den frie verden kan diskutere den slags uden hindringer. Der er, som altid , plads til forbedringer

Den ukontrollerede grådige kapitalisme er ved at destruere den menneskelige civilisation.

Tænk på, hvordan f.eks. landbruget succesfuldt bruger deres kapital, for at påvirke politikerne til at kunne fortsætte med at ødelægge grundvand, vores fjorde, vores biodiversitet og sygeliggøre deres medmennesker ved at ødelægge immunsystemet og fedtmetabolismen med PFAS. Et landbrug der bliver støttet med skattepenge.

Stor kapitalakkumulation, der hyldes og ikke styres, betyder at politikere og dermed lovgivning og retsstat kan købes og ejes.

Tænk på hvordan bankerne er lykkedes med at privatisere overskudet og socialisere tabet for skattepenge.

Visse kineseres forbedring svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det varmer jo ergo er det er det succesfuldt.

Aktuelt er den kapitalisme vi har på vej til at udslette alt det vi har opnået gennem generationer.
Jeg synes ikke, den virker mere succesfuld end såkaldt kommunisme eller andre styreformer.

@ kim Lahn
At lade økonomien styre det hele viser sig at være en total misforståelse, blandt andet fordi det på sigt ender med demokratiets destruktion.
Selve ideen med kapitalisme er måske ikke så dårlig, men det er menneskers griskhed, der ender med at samle alle ressourcer på få hænder samtidig med, at det er ødelæggende for naturen.
Hvis vi ser på Kina, så har der aldrig været kommunisme, men kun diktatur eller autokrati, så sammenligningen dur ikke.

Søren Kristensen
02. april, 2023 - 08:54

"Havde ikke overrasket mig om de kontrollerede 80 %."

Heller ikke mig.
Men bare rolig, det kommer...

Meget interessant. Men om lidt ændrer dynamikken sig iøvrigt markant, når petro-dollaren om ikke så længe har udspillet sin rolle, og BRICS-landene får deres eget økonomiske system på plads. Så blir dollaren stille og roligt dét dén i princippet har været hele tiden (men bakket op at klodens største militær-apparat) - noget papir som ikke kun USA bestemmer værdien af. Om det så blir "bedre" er ikke til at sige. Men ihvertfald en markant ændring af klodens økonomiske magtbalance, når lande der repræsenterer 40% at klodens befolkning (og en lang række lande bl.a. Iran og ikke mindst Saudi Arabien, har anmodet om medlemsskab) begynder at agere sammen.

lamperne blinker alt er så ÅBENLYST !!!!!!

Diana Krall song : Lyrics.

Stop this world, let me off
There's just too many pigs in the same trough
There's too many buzzards sitting on the fence
Stop this world, it's not making sense
Stop this show, hold the phone
Better days this girl has known
Better days so long ago.....

fortsat....

There's just too many pigs in the same trough.....  
   -   "the same  trough...  that`s  the point"
Uden alle dem som benytter /udnytter "det samme trug" ville de giganter ikke have den magt.

er du interesseret i musikken og sang med Diana Crall, her er et link.  
https://www.google.com/search?client=firefox-b-dq=diana+crall+Stop+this+...