PADOVA – Joof Ousaineu var blot en 16-årig dreng uden sin familie, da han sammen med 95 andre flygtninge og migranter gik ombord i en gummibåd i den libyske kystby Zuwarah. Men da han få dage senere ankom til Italien, blev han pludselig anklaget for at være menneskesmugler og blev smidt i fængsel.
»Min historie er bizar,« siger gambieren. »Den giver ingen mening.«
Som han selv fortæller det, så var han den yngste ombord på båden, der egentlig kun var beregnet til et dusin passagerer. Han havde aldrig før været ude på havet, og næsten lige så snart, der blev tændt for påhængsmotoren, og de i mørket stævnede ud fra den libyske kyst, blev han svimmel og begyndte at kaste op.
Da de efter få timer blev samlet op af et italiensk kystvagtskib, var han så syg og dehydreret, at han med det samme fik væske gennem et drop, og da de senere ankom til havnen i Palermo på Sicilien, holdt en ambulance og ventede på ham.
Bekæmpelse af menneskesmuglere er at skyde budbringeren. Hvis ikke politikken overfor folk i verdens udviklingsøkonomier havde været så barsk, ville vi ikke have problemet.
I et interview fornylig, blev vores allestedsnærværende udenrigsminister spurgt til vores afrikapolitik vis-a-vis Kinas. Er det, som vi har det nu, nok bare at have et hegn og sige i ikke må komme herop. Udenrigsministeren svarede ja men det er jo ikke det eneste vi gør for Afrika, tænkte sig lidt om, kom tilsyneladende til den konklusion at han ikke kunne komme i tanke om andet vi gjorde for Afrika. Hvorfor han begyndte at tale om menneskesmuglere. For her var han jo på hjemmebane. Det er simpelthen det værste vi danskere ved. Og grund til at vi kan nøjes med at have en Afrikapolitik der går ud på at afrikanerne skal blive i Afrika.
Det er en helt igennem grotesk historie. Det er fuldstændig utroligt at vi i den vestlige verden har så utroligt dumme (uintelligente) politikere, der på nævnte vis forsøger at gøre vestens mærkværdige måde at behandle mennesker fra 3. verdens lande på til et spørgsmål om menneskesmugling. Nej det er det ikke. Det er vores håbløst inkompetente måde, at behandle mennesker på.
Mennesker flytter sig altid hvis deres liv er truet, enten på grund af krig, forfølgelse, økonomi, klimaændringer og meget andet. Gambia er et meget fattigt land. Nok det fattigste på kontinentet. Det har ingen råstoffer. Det har ingen nævneværdig eksport. Der lever af eksport af jordnødder og Turisme. Herunder sexturisme m.m. Meget af den turisme kommer ikke landet tilgode men udenlandske aktører. Det er et lille land i midten af Senegal. De der kommer til vesten må sende penge hjem til familien for at den kan overleve. Størstedelen af befolkningen er under 25 år og arbejdsløsheden er høj. Og som i mange andre Afrikanske lande er der udbredt korruption. Så jeg kan godt forstå, at de unge søger væk eller gifter sig med en europæer. Hvad ville vi selv gøre. Det gør jo ikke nogen kriminel. Verden er forunderlig hyklerisk og dobbeltmoralsk ikke sandt. Og ja den eneste politik vi har på hylden er at de bare skal blive derhjemme. Jeg græmmer mig.
Afrikas befolkning udgjorde ifølge FN ca. 800 millioner omkring år 2000.
I dag, knapt 25 senere, er tallet ca. 1,44 milliard.
I år 2050 forventes det at være steget til omkring 2,48 milliarder.
Den eksplosive befolkningstilvækst i en verdensdel der heller ikke for 25 år siden var i stand til at sikre sine befolkninger tålelige levevilkår er en af de store årsager til migrationen mod Europa.
Tilsvarende vækstrater gør sig gældende for mange lande i Mellemøsten, samt Pakistan og Afghanistan.
Læg dertil for de nævnte regioners/landes vedkommende religiøs terror, etniske konflikter, udbredt korruption, - og på toppen af det hele klimaforandringer.
De første grupper af europæiske indvandrere i Nordamerika (”Mayflower-generationen”) var også på flugt fra krig og religiøs undertrykkelse. De senere indvandringsbølger (bl.a. fra Skandinavien i sidste halvdel af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede) kom i håbet om en bedre økonomisk fremtid for dem selv og deres efterkommere. Men med tiden blev de hvide indvandrere så mange at den oprindelig befolkning blev udslettet, fortrængt, eller reduceret til en marginaliseret minoritet.
Migranter er nu et politisk våben for disse landes grådige klasser. Som set i Belarus og senest i Al-Sisis usympatiske take til europæerne: giv os nogle flere penge, ellers kan vi ikke garantere, hvad det ender med. Den egyptiske diktator udsulter sin hurtigt voksende befolkning, mens han og sine rager til sig. Sympatisk, opfordrer til medfølelse o.a? Mjah
Det er jo et særskilt problem, at det kan svare sig for nogle rige og magtfulde lande at udnytte andres svaghed, selvom det er indlysende i begge parters interesse at hjælpe de svage til i højere grad at kunne klare sig godt på egen hånd.
Men det er blot tegnet på den svøbe, der kendetegner den verden, der har fået lov at udvikle sig i de seneste 30-40 år: magt uden ansvar.