Temperaturen nærmer sig de 35 grader, og luften i Mumbai-bydelen Dharavi står fuldstændig stille. Stanken fra et offentligt toilet følger med rundt om hjørnet og op ad en smal stige. Et løsthængende reb udgør gelænderet op til et lavloftet lokale, hvor fire mænd sidder bøjet over udslidte symaskiner. Det ser ikke ud af meget, men i det enorme slumområde ligger omkring 20.000 lignende værksteder og småfabrikker side om side, og selv om de fleste kun består af et enkelt værelse, er der samlet tale om en milliardindustri. Hovedsageligt inden for keramik, plastikgenbrug, metalforarbejdning, lædergarvning og tekstiler. Værkstederne er livslinjen for godt en million indbyggere. I hvert tilfælde lidt endnu.
Dharavi har længe været en torn i øjet på bystyret, og nu tyder meget på, at store forandringer er på vej. Et af Indiens største konglomerater, Adani Group, har fået tildelt retten til at renovere de 2,1 kvadratkilometer slum, og det vækker ikke udelt begejstring blandt stedets beboere, fortæller advokaten Sandeep Katke.
Fattige og udsatte mennesker har reelt ingen rettigheder og betragtes kun som at være i vejen. Både i Mumbai og mere og mere herhjemme i vores eget lykkelige Danmark.
Skulle billedet virkelig være fra Dharavi? Det ligner en af Mumbais centrale forretningsgader.